Oliepriser er som bekendt en usikker størrelse. Og netop den usikkerhed kan betyde, at Mærsk får en skatterabat på godt 5 mia. kr.
Det kan ske som en konsekvens af den Nordsøaftale, som netop er indgået mellem Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og syv af Folketingets ni partier.
Med aftalen får olieselskaberne bag DUC, heriblandt Mærsk, en skattelempelse over en seks-årig periode, såfremt de investerer i nye olie- og gasindvindingsprojekter i Nordsøen. Lempelsen skal ses som et lån i den forstand, at pengene skal tilbagebetales i perioden 2022-2037. Men kun i de år, hvor den gennemsnitlige oliepris overstiger 75 dollars per tønde.
Økonomisk vismand og professor med speciale i miljøøkonomi Lars Gårn Hansen forklarer, at det derfor er muligt, at de 'udlånte' skattepenge aldrig kommer retur til statskassen:
»Det, der er usikkert, er olieprisen. Og med den her skatteaftale er der mulighed for at ende med en skatterabat på 5 mia. kr. til Mærsk,« siger Lars Gårn Hansen.
Nordsøaftalen er budgetteret ud fra, at hele skattelempelsen vil være tilbagebetalt i 2031. Dette budget hviler dog udelukkende på ét fremtidsscenarie baseret på olieprisfremskrivninger fra det Internationale Energiagentur (IEA):
»Vores fremskrivninger hviler på det Internationale Energiagenturs vurdering af, hvordan olieprisen ser ud på både kort og langt sigt. Det er de forudsætninger, vi har lagt ind i vores overvejelser. Når vi ser på det, har vi en klar forventning om, at der sker en fuld tilbagebetaling med renter på den investering, vi foretager,« forklarer energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Chr. Lilleholt (V).
Ifølge IEA vil prisen pr. tønde olie i 2022 stige til over 75 dollars og holde sig derover. Men spørger man de økonomiske vismænd, er usikkerheden på fremskrivninger så stor, at fremtiden lige såvel kan se mere dyster ud:
»Vismændene har deres egen olieprisfremskrivning, og vi er ikke helt så optimistiske som Finansministeriet. Med vores fremskrivning kommer vi lige op og vende en pris på de 75 dollars, og så falder prisen igen. I så fald vil der ikke ske nogen synderlig tilbagebetaling af rabatten,« siger Lars Gårn Hansen.
Lars Chr. Lilleholt medgiver da også, at der vil ske et tab, hvis ikke oliepriserne stiger som vurderet:
»Det er klart, at så får vi ikke alle pengene tilbage. Men det er ikke vores forventning,« siger ministeren.
Grundet usikkerheden mener vismanden, at det havde været bedre, om Finansministeret havde inkluderet flere mulige fremtidsscenarier i sin model for tilbagebetalingen, men han vil dog ikke kritisere ministeriet for kun at have valgt IEA’s fremskrivning.
Med den usikkerhed, der eksisterer for oliepriserne, tror Lars Gårn Hansen, at det mest sandsynlige er, at dele af – men ikke hele – skatterabatten bliver betalt tilbage. Derfor ser vismanden i høj grad aftalen som et sikkerhedsnet for Mærsk og de andre selskaber, der investerer i Nordsøen:
»Man kan dybest set sige, at det, man har givet Mærsk her, er en forsikring mod lavere oliepriser. Hvis olieprisen udvikler sig pessimistisk, så giver staten en skatterabat. Hvis den udvikler sig mere optimistisk, så får Mærsk ikke en skatterabat,« siger han.
De økonomiske vismænd har tidligere meldt ud, at de hellere ser en skattepolitik, der ligner den norske på olieindustrien. Her er afgifterne relativt høje, hvorfor vismændene ligeledes taler for skatteforhøjelser frem for lempelser.
