Økonomien skrider i op mod 50 procent af statens byggeprojekter

Det er fuldstændig urealistisk at en entrapenør skal have en kredit på flere hundrede millioner kr.

Når en familie i dag kan låne fem millioner til køb af hus med sikkerhed i dette, så burde en stor entrepenør vel ikke have problemer med at låne 20 gange så meget mod sikkerhed i form af andel af betalingen. Renten bliver måske lidt højere på grund af højere risiko, men risikoen afhænger i høj grad af virksomhedens tidligere resultater, så "gode" byggefirmaer vil have lettere ved at låne til lav rente. Dermed bliver overholdelse af budget og tidsramme en endnu stærkere fordel for virksomheden

Der er en forskel på den virkelighed som vi ser når et projekt bliver kalkuleret. Og den virkelighed som viser sig når projektet skal udføres. Antallet af problemstillinger som ikke er medregnet i det kalkulerede tilbud overstiger i de store projekter den menneskelige fantasi. Når du regner på et tilbud for dit firma, så ved du at dit tilbud skal være lavere end alle de andres tilbud. Så i den situation er dine beregninger baseret på et optimistisk billede. En byggeproces som forløber helt uden problemer. En effektivitet i den helt høje ende af skalaen. Du forventer en topprofessionel medarbejderstab, som aldrig laver fejl og hvor alle etaper af byggeprocessen forløber præcis efter den optimistiske tidsplan, på en måde så der ikke opstår spildtid hvor nogle af dine medarbejderne bare går i tomgang og forsøger at ligne nogen som laver noget nyttigt. Nogle dele af projektet kan gå så skævt at tidsforbruget overstiger det kalkulerede tidsforbrug med en faktor Pi. Der er flere i debatten som mener at de har LØSNINGEN på hvordan man kan undgå at økonomien skrider. Men ikke noget som virker overbevisende.

Det er fuldstændig urealistisk at en entrapenør skal have en kredit på flere hundrede millioner kr. Normen i dag, er at der aftales etaper i byggeriet. Når en etape færdigøres efter tidsplanen, ville denne etapes prissum udbetales. At der opstår ekstra arbejde og uforudsete udgifter, handler ofte om dårligt udbudsmateriale, og elendig process kontrol.

De beregnede budgetoverskridelser, f.eks. baderet på seneste godkendte budget, er naturligvis helt forkerte,

Hvis der ses bort fra byggeindex, så er det det oprindelige budget som er baseline. Således er Bohr Bygningen vokset med 250% fra 1800 mio 4500 mio.Så der er ingen formildende omstændigheder.

En diskussion af merpris for ændringer hører så hjemme i en akademisk diskussion - med mindre der i baseline budgettet er afsat e.g. 20% (her 360 mio) til uforudsete ændringer; så kan sådanne ændringer henføres her og udfør ikke en overskridelse.

Stil krav ! ! - også til embedsfolk, politikerne generelt og specielt til ministrene der BURDE være de mest ansvarlige. Kædeansvar er ikke kun et entreprenør/leverandør 'problem' - desværre er der ofte ingen konsekvenser for de 'offentlige ansatte' hvilket er trist.

Alt tyder på at ingen kan/vil tage ansvar udover at klippe snore når/hvis byggerierne bliver færdige, eller tage første spadestik når byggerierne søsættes.

HVORFOR er det at vi alle sammen (alle Danskere) igen og igen accepterer at budgetterne overskrider det aftalte. ???????? Hvor mange af os ville acceptere at gå hen til ishuset, købe en stor is til 30kr og så blive afkrævet 50kr. ??

Stil krav ! ! til samtlige leverandører. Gør det klart at hvis man handler "Noget som helst" i Danmark, så er det til faste priser. (eller med aftalt ramme) Går de ud over rammen i pris - så er det leverandørens problem. Overskrider de tidsrammen - så er der dagbøder - i klækkelige størrelser.

Kan man ikke det ?? - Jo man kan. Jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at være med til at levere til adskillige lande, hvor beskeden var "Fast pris og dagbøder ved overskred af tiden " hvis man ville sælge i det land. Så jo, - det kan man. Det er projektets køber der bestemmer vilkårene.

Hej Torben,

Til mit kendskab er der ikke en lov som dikterer at hverken private, almene eller offentlige bygherre skal acceptere laveste bud.

-at en forældet kultur, og et naivt / politisk mindset gør, at man alligevel vælger billigst, selvom man kan lave tildelingskriterier der tilgodeser gode bud og godt byggeri, er nok nærmere problemet.

Efter loven skal bygherren vælge den billigste entrepenør, der byder på byggeriet, men der er intet, der sikrer, at dette bud holder. Så loven burde laves om, sådan at entrepenøren ikke får en krone før byggeriet er færdigt, og ikke en krone mere end buddet. Hvis entrepenøren ikke har penge til at financiere byggeriet indtil afslutningen, må de låne hos en bank. Og hvis de ikke kan det, skal de lade være med at byde. Og hvis firmaet smider håndklædet i ringen, så skal de allerhøjest få det oprindelige bud minus det, som en anden entrepenør byder på færdiggørelse af byggeriet i et nyt udbud (under samme vilkår).

Ja, det vil nok gøre buddene fra entrepenørerne højere, men næppe så meget som overskridelser af budgetterne koster -- entreprenørerne er jo trods alt i konkurrence med hinanden. Problemet er, at med den nuværende lov er denne konkurrence sat ud af funktion, fordi der ikke er garanti for, at priserne holder.

Projektgranskning, projektgranskning og mere projektgranskning.

1kr sparet på at oprette tvetydigheder, mangler og fejl i projektmaterialet, koster 20kr at rette op i byggefasen og 100kr i driftsbudgettet over bygningens levetid.

Der skal granskes ved hver faseaflevering, og det skal være en forudsætning for bygherres godkendelse af en faseaflevering, at den tværfagliglige og forhåbentligt uvildige granskning er gennemført og uden kritiske udeståender.

Ovenstående gælder for alle former af byggeri, entrepriseform og udbudsform.

Ovenstående gælder også uafhængigt af tildelingskriterier og “hvor gode kontrakterne er”

Uanset hvilken strategi og hensigt man har, ender regningen altid hos brugeren og køberen af projektet. Enten/og i form af ringere kvalitet, forsinket aflevering eller højere købspris.