MEN, det er da et godt, generelt, spørgsmål: hvem betaler for (Energinets) netforstærkninger, som er en følge af "energiparker" - være det sig solcelleparker, vindmølleparker eller havvindmølleparker ?</p>
<p>Hvor stopper "projektet", hvor starter Energinet ?

Baldur nævner ovenfor (#28), at der også var en tanke om at få Bornholm koblet bedre på resten er elnettet - det kan vel være en god ide uagtet og også noget, det er lidt urimeligt at forvente er gratis.

Til #1 Yderst relevant spørgsmål - hvorfor ikke trække stikket til det statslige projekt og sætte det i privat udbud? Sat helt på spidsen står staten faktisk i vejen for viljen til at opstille vindmøller ved at lukke for "Åben dør" politikken.

Engang var det således, at der skulle sendes støtte efter en vindmøllepark for at den blev bygget. Hvis nogen ville bygge noget uden støtte, så var det bare super. Men nu kan man sælge pladserne og så føler staten Danmark sig snydt hvis nogen bygger uden at betale.

I den aktuelle sag har man planer om at bruge overskuddet til at bygge kabler fra Bornholm til Danmark og Tyskland. Derfor får man nu et underskud hvis strømprisen bliver lavere, da det mindsker værdien af de grunde, der skal sælges.

4 - det kommer lidt an på om prisen er lav på grund af effektiv produktion eller på grund af at du og jeg betaler tilskud til leverandøren...

Tjaee, det vi ved er at der for Thorparken er et estimat på 15.5 mia kr/GW i overnight cost for at bygge og ilandføre den.

Vi har IEAs WEO-priser for EU som siger ca. 20 mia kr/GW i EU generelt:https://imgur.com/a/VJNCskD

Cowi anslå i analysen for Energiøerne at vi kommer ned på 12 mia/GW i nær fremtid, inflationsjusteret selvsagt.

LCOE for landvind og Thor ligger og roder rundt nede omkring 15-20 øre/kWh, med marginal-omkostning langt under dette.

Men jeg ser et problem i CfD, Feedin og de andre støtteformer, og det er det diskontinuerte prissignal idet støtten kun gives ned til 0.0kr/kWh. Det giver nogle mærkelige udbudskurver for prisdannelsen idet alle støttede byder ind med 0.0kr/kWh - det kunne godt aftrappes ned mod 0.0 - så det var mere kostægte - Omvendt begynder møllerne at miste deres støtte, og så byder de jo ind med deres sande marginal-omkostninger og så udgør den støttede andel så at sige "base-load"'et i pris-dannelsen, så over tid bliver det nok et non-issue.

Hvad marginal-omkostningen er for en mølle når den først står på sitet aner jeg ikke - jeg gætter på 5-10 øre? Nogen der har et bud?

Jeg får et indtryk af, at Horns Rev er den eneste vindmøllepark, der kan betale sig set fra et "støtte" synspunkt? Statens støtte går i nul ved ca. 37,2 øre/kWh som elpriserne ligger lige nu - og de to andre parker kommer til at koste os alle hvert eneste åri 10-12 år, hvis elpriserne ikke stiger betydeligt over nuværende niveau?

Du mangler en del, for dette drejer som om de gamle og dyreste parker i Danmark. Specielt Anholdt var meget dyr i støtte og det kommer ikke til at ske igen.

Generelt opstilles landmøller, sol og havvind i åbendør-projekterne helt ustøttet. De 5GW CIP og Østed er uden støtte, og selvsagt med ilandføring.

Fremadrettet vil offentlige udbud være være to-vejs CfD, dvs. parken betaler til staten hvis strømprisen er over CfD-prisen - det er netop det som sker for Thor parken. Her er CfD-prisen 0,0001 kr/kWh, dvs. parken skal betale staten alt hvad den producerer indtil CfD-begrænsningen rammes på 2.8mia kr. Det var der 5 store selskaber som alle bød, og det var mindsteprisen man kunne byde med. Netto er at Thor-parken (RWE-ejet) henover 2-3 af de første år vil betale staten 2.8 mia kr - reelt alt hvad den indtjener - og derefter køre ustøttet resten af levetiden tiden.

Støtteperioderne for Hornsrev-I udløber iår, der er mig bekendt ikke 10-12 år tilbage for nogen af parkerne, andet end Krigersflak som er ny - og den har nu opsparet i 1-vejs CfD til reelt ikke at blive støttet.

OVer hele EU er CfD-niveauet faldet. Horn-Sea 2 og 3 er store, og deres CfD er lave. Ditto for den nye Hollandske OWF som RWE vandt i skarp konkurrence mod Ørsted. Husk også at det er elpris-differencen som udbetales. Så CfD på 37 øre, er jo ikke tilskud på 37 øre/kWh - dette er noget som regnes af energistyrelsen ifht. forventet støtte ved et givent CfD-niveau. Netop derfor er der problemer med Energiø Bornholm og fremtidige offentlige parker ifht. de private ustøttet som CIP/Ørsted når at opstille inden.

#4 - det kommer lidt an på om prisen er lav på grund af effektiv produktion eller på grund af at du og jeg betaler tilskud til leverandøren...

#22 Tak for info om "en-vejs CfD", det er vigtigt for debatten. Jeg får et indtryk af, at Horns Rev er den eneste vindmøllepark, der kan betale sig set fra et "støtte" synspunkt? Statens støtte går i nul ved ca. 37,2 øre/kWh som elpriserne ligger lige nu - og de to andre parker kommer til at koste os alle hvert eneste åri 10-12 år, hvis elpriserne ikke stiger betydeligt over nuværende niveau?

Til #1 Yderst relevant spørgsmål - hvorfor ikke trække stikket til det statslige projekt og sætte det i privat udbud? Sat helt på spidsen står staten faktisk i vejen for viljen til at opstille vindmøller ved at lukke for "Åben dør" politikken.

Hvem Betaler</p>
<p>Det bliver under alle omstændigheder os alle sammen. Så derfor har vi et rimeligt krav på at få at vide, hvad den seneste store off-shore vindmøllepark, Kriegers Flak med en nominel kapacitet på 607 MW, har kostet, og hvor meget den yder, og hvorledes ydelsen varierer.

MEner du har krav på at din købmand skal oplyse dig hvad agurken har kostet at producere?

MArkedet er ret transperant med 'pay as cleared' og det er offentligt hvad støtten er. Der er tale om en en-vejs CfD ureguleret for inflation, som løber i 11 år til 37.2 øre/kWh. Staten forventer at spare 35 mia kr på støtten til havvind i forhold til budgettet samlet over en årrække, og Krigers Flak forventes at være totalt ustøttet i hele sin levetid - det er det eneste du har "krav" på at vide. Resten af økonomien må OWF-ejeren selv om - det er deres forretning - og dette her er ikke Kommunistiske Sovjet.

https://imgur.com/a/oDzHQSh

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/staten-sparer-35-milliarder-kroner-i-stotte-til-havvindmollerne?publisherId=13560944&releaseId=13662946

Fakta:</p>
<p>Havvindmølleparkerne Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak er bygget på en såkaldt envejs CfD-kontrakt (Contract for Difference). Ejerne er garanteret en pris for den strøm, som vindmøllerne producerer, i de første 10-12 år af parkens levetid.</p>
<p>For Anholt er prisen 1,05 kroner pr. kWh, for Horns Rev 3 ud for den jyske vestkyst er det 77 øre pr. kWh og for Kriegers Flak ud for Møn er det 37,2 øre pr. kWh.</p>
<p>Når elprisen er under den garanterede pris, udbetaler staten differencen som støtte. Hvis elprisen er over den garanterede pris, sker der en opsparing, som skal betales af, inden parken igen kan få støtte.</p>
<p>De høje elpriser gennem 2022 betyder, at Kriegers Flak med stor sandsynlighed aldrig vil modtage støtte fra staten. Parken modtog et mindre beløb i statsstøtte i de første måneder, fra den blev sat i drift i 2021. Men da parken ikke vil modtage mere støtte, vil den gennemsnitlige støtte i parkens levetid ende på mikroskopiske 0,03 øre pr. kWh.

KRav på - sådan noget sludder - vi prøver at skabe en liberal økonomi omkring dette, hvilket kræver at virksomheder kan agere på liberale vilkår i konkurrence på markedet med alt hvad dette indebærer.

Til #18:

Ja? Hvorfor skulle den ikke det?

Men den falder naturligvis forsinket, på samme måde som den steg forsinket.

Til #18. HHH. Ja, de falder igen, hvis elprisen holder sig nede. Nu skal vi sikkert igennem vinteren først og kende gassituationen før de tør sænke dem. Kræver de for meget ind, så får du det jo tilbage senere.

Jeg kender ikke udviklingen i elforbruget, men ser heller ikke den store relevans her.

Det bliver under alle omstændigheder os alle sammen. Så derfor har vi et rimeligt krav på at få at vide, hvad den seneste store off-shore vindmøllepark, Kriegers Flak med en nominel kapacitet på 607 MW, har kostet, og hvor meget den yder, og hvorledes ydelsen varierer. (Ustyrligt!) Ovenfor nævnes noget om nødvendig strøm til PtX anlæg. Jeg har ikke hørt noget om prisen for et PtX anlæg i en relevant størrelse. Og i øvrigt heller ikke, at der noget sted i Verden skulle findes et sådant anlæg.

Var det ikke en ide, at forlange ordentlig besked fra projektmagerne? De enkelte PtX processer, der er i spil, har været kendt i ca. 100 år. Så det burde være overkommeligt for projektmagerne at fremlægge et gennemarbejdet budget, for de anlæg, der åbenbart meget hurtigt skal opføres.

Den omkostning stiger naturligvis sammen med elprisen

Det må vel også variere med det samlede, nationale elforbrug(?). Er dette steget eller faldet (og hvor meget?) gennem de seneste 12 måneder?

De der energiøer er rigtig old school. Køb dog 50 hektar jord på Bornolm for måske 50 x 200000kr. Træk kabler iland. Så har vi sparet xx milliarder til at stable sand i Østersøen og kan komme 5-10 hurtigere ud af røret med teknologiudvikling.

Hvor stopper "projektet", hvor starter Energinet ?

Energinet har i hvert fald kun søgt for sit eget projekt; dvs. en transformerstation på 3.2GW og 2 HVDC kabler fra Værmelandshuse (bornholm) til henholdsvis Køge og Greve Strand.

https://mst.dk/media/248918/ansoegning-etablering-af-transmissionsanlaeg-vindenergi-ved-bornholm.pdf

Til #13, HHH:

Ikke “på det seneste”. Husk på, at der er 4 måneds varsling på tarifstigninger.

Derudover behøver nettabet ikke stige. Det er nok, at omkostning til indkøb af strøm til dækning af nettabet stiger. Den omkostning stiger naturligvis sammen med elprisen.

Gennemsnittet af Nordpools Day-Ahead timepriser var i august 2022 3,34 og 3,39 kr/kWh i henholdsvis DK1 og DK2. Det er nok nogenlunde deromkring, de nye priser fra 1/1 2023 blev fastsat. Og dengang så det ikke ud til, at elpriserne var på vej til at falde. Helt hen i september troede man eksempelvis stadig, at fjerde kvartal ville ende omkring 4 kroner.

Til sammenligning var de tilsvarende priser i august 2021 “beskedne” 0,62 kr/kWh og i februar 2022 henholdsvis 0,84 og 0,74 kr/kWh.

Så ja, dine flere hundrede procent ser meget rigtige ud.

»Jeg kan sagtens se for mig, at projekterne kan kannibalisere på Energiø Bornholm, og at de kan være en medvirkende faktor til det projektøkonomiske underskud,« siger Marc Skov Jacobsen.

Statens "pengetræ" er sygt og er ved at "gå ud". Det kan kun reddes af brugerne (os).

Da et PtX anlæg ikke kan køre "stop-go", men skal holdes i gang så kontinuerligt som muligt, er Salt Smelte Batteriet (SSB) som skabt til at dække dette behov.

Gad vide om Skat vil krasse de "unormale" profitter i netselsakaberne ind, for at betale batteriet (SSB)? Ellers ligner de en uønsket inflationsmotor (pengemaskine).

Den generelle stigning i tariffen er for at dække nettabe

Gad vide, hvor meget det samlede el-forbrug er steget?? ;)

Den generelle stigning i tariffen er for at dække nettabet. Her har P.H.K ret. Den høje tarif i spidsbelastningen skal ikke blandes sammen med det. Den er der for at få flyttet forbrug, da det reducerer behovet for udbygning af elnettet. Ja, den er ekstra høj nu, for tabet er dyrere at dække, når elprisen er høj. Desuden er Radius's (og de andre netselskabers) indtjening reguleret da de opererer som monopoler. Tjener de for meget, så må de senere sætte prisen ned. Det gjorde Cerius i godt et år, hvor tariffen var et rundt nul. Sjovt nok klagede folk ikke over det.

Hvis det bare var til

Primært til at købe den energi der går tabt i transmissionsnettet ?

Så skulle afregningen jo være dynamisk ud fra det faktiske tab og den faktiske udgift. En blæsende aften kunnne prisen på el ligge på 20 øre/kWh, men på trods af dette vil transport stadig ligge på 191 øre/kWh, eller omkring 800% af faktisk el-pris.

Så skulle det kun være tab og dette kunne man sætte til 10%, og så burde transport kun ligge på 2 øre/kWh. Natuligvis skal Radius have lidt for vedligehold, udbyging og administration....

Pointen er at argumentet ikke holder, og burde fra et indlæg på Ingeniøren og isært fra PHK, som jeg har stor respekt for, være mere nuanceret.

Primært til at købe den energi der går tabt i transmissionsnettet ?

P-H K: Øh, bliver tabet i transmissionsnettet pludselig meget større (og dyrere)?

Jan? Har du ikke fået en e-mail eller brev fra din el-leverandør at Radius (der transporterer den strøm du køber til din matrikel) har hævet prisen for denne transport betragteligt fra 2023?

Primært til at købe den energi der går tabt i transmissionsnettet ?

Hvad tror du de skal bruge de penge til?

Primært til at købe den energi der går tabt i transmissionsnettet ?

MEN, det er da et godt, generelt, spørgsmål: hvem betaler for (Energinets) netforstærkninger, som er en følge af "energiparker" - være det sig solcelleparker, vindmølleparker eller havvindmølleparker ?

Så der kommer billigere strøm end planlagt. Det er da bare mega fedt. Det er da tåbeligt at se det på andre måder.

Som det fremgår af billedteksten, og påpeget tidligere, så etableres der IKKE en ø ved Bornholm. Strømmen fra det oprindelige projekt føres i land på Bornholm, og derfra sandsynligvis videre.

Jeg kender ikke planerne for de to andre nævnte projekter - som kan følge samme model eller kan kables separat som Kriegers Flak.

MEN, det er da et godt, generelt, spørgsmål: hvem betaler for (Energinets) netforstærkninger, som er en følge af "energiparker" - være det sig solcelleparker, vindmølleparker eller havvindmølleparker ?

Hvor stopper "projektet", hvor starter Energinet ?

Bliver det Energinet dk ( elforbrugerne), staten ( penge fra statsfinanserne ) eller de aktører der opsætter Vindmølleparker der skal betale Energi øerne og ders internationale forbindelser ?

Hvordan kan de private energigiganter få økonomien til at hænge sammen, når staten ikke kan?