Økonomien i biogas kan reddes med affald og halm

Hvis biogasproduktionen og samfundsøkonomien i fremtidens biogasanlæg skal forbedres, er det helt nødvendigt, at der findes erstatning for det organiske industriaffald, som booster produktionen i de eksisterende biogasanlæg. Det vurderer flere forskere i forbindelse med nye beregninger af samfundsøkonomien ved nogle konkrete biogasanlæg fra Aarhus Universitet.

Beregningerne viser, at biogas på ren svinegylle eller svinegylle med majs som tilsætning er meget dyre klimaløsninger med priser mellem 745 og 1.390 kroner pr. ton sparet CO2.

Cand.polit. og mijøøkonom Flemming Møller fra Aarhus Universitet præciserer, at hans regnestykker omfatter anlæg, som ikke anvender organisk industri-affald. Affald, som i dag praktisk taget er umuligt at skaffe:

»Vores regnestykker viser jo, at det har stor betydning for resultaterne at undvære affaldet,« siger Flemming Møller, som tilføjer, at han ikke selv har udvalgt scenarierne.

Dybstrøelse giver god økonomi

Seniorforsker Brian H. Jacobsen, som tidligere har regnet på biogassens samfundsøkonomiske pris og fået langt lavere priser, har netop lagt sidste hånd på en serie nye beregninger af samfundsøkonomien i biogas. De giver også langt højere priser – cirka 1.100 kr. pr. ton sparet CO2 – for anlæg på gylle og majs.

»Begge sæt beregninger viser derfor, at hvis samfundsøkonomien i biogas skal forbedres, så skal vi finde noget, der kan kompensere for det organiske industriaffald – enten i form af husholdningsaffald eller restbiomasse af en art,« siger han.

Han tror ikke på, at der bliver store mængder organisk husholdningsaffald tilgængelig i den nærmeste fremtid, og derfor mener han, at man bør satse på at udnytte dybstrøelse fra løsdrift-stalde:

»Dybstrøelse har et højt tørstofindhold – hele 30 pct. mod svinegyllens 4,5 pct. – og ifølge vores analyser giver det den laveste CO2-fortrængningspris, fordi det reducerer methan-udledningen,« siger han.

Han tilføjer dog, at en række andre faktorer har været medvirkende til, at biogas på papiret nu er blevet en dyrere fornøjelse.

Det gælder for eksempel højere tilskud, lavere prisstigninger på gas, ændret effekt af CO2-fortrængning af naturgas samt det faktum, at 10 pct. af varmen ikke kan udnyttes ude i kraftvarmeværkerne. Endelig betyder anvendelse af højere satser for nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningstab – som dækker tabet, fordi støtten skal hentes via en øget skat – at omkostningen pr. ton stiger betydeligt sammenlignet med tidligere analyser.

»Den samfundsmæssige omkostning pr. ton sparet CO2 for biogas er steget, men det forventer jeg også er tilfældet for virkemidler i de andre ikke-kvotebelagte sektorer, altså boliger og transport. Det er derfor ikke sikkert, at biogas rent konkurrencemæssigt står så meget dårligere end tidligere,« siger Brian H. Jacobsen.

Halm i biogas er vejen frem

En anden mulighed er ifølge sekretariatschef Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas at øge tørstofindholdet i svinegyllen fra 4-5 pct. til 6-7 pct., hvilket vil øge gasproduktionen fra anlægget markant:

»Hvis landmanden arbejder bevidst på at undgå at bruge for meget vand i staldene, og dermed undgå fortynding af gyllen, så kan det godt lade sig gøre at hæve tørstofindholdet noget,« vurderer han.

Bruno Sander mener også, at anvendelse af halm som tilsætning til biogasanlæggene vil være vejen frem. Halmen skal godt nok forbehandles, før den kan gå i biogasanlægget, men ifølge Bruno Sander er der tale om en simpel teknologi, der dog endnu ikke er afprøvet i fuld skala.

Målt pr. ton kan halm producere 20 gange så meget gas som svinegylle og dobbelt så meget gas som majsensilage.

Men skal vi overhovedet bruge penge på at afgasse 50 pct. af gyllen, når teknologien er så dyr?

»Alle drivhusgasreduktioner er blevet dyrere hen ad vejen. Men når det drejer sig om biogas, synes jeg, at vi skal løfte blikket op fra bøgerne og se på, at vi har sat os som mål at skabe et samlet energisystem på 100 pct. vedvarende energi. Her får vi brug for både lager og udbalancering af vind- og solceller, og her er et grønt gassystem en afgørende brik,« siger han.

Mangler væsentlige regnestykker

Partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe er kritisk over for Flemming Møllers beregninger, som han finder ‘forkerte’ i forhold til dér, hvor debatten om biogas kører lige nu.

Hans Henrik Lindboe mener for eksempel ikke, at det er overraskende, at anlæg kun med gylle eller med gylle og majs er en dårlig forretning:

»Alle, der arbejder med det her, ved, at anlæg kun med gylle ikke er rentable – det sagde de gamle rapporter fra 2002 også. Tilsætning af majs og andre afgrøder kan være godt for selskabsøkonomien, men gør jo ikke samfundsøkonomien bedre. Jeg havde langt hellere set nogle scenarier, der viser, hvordan en højere tørstofprocent i gyllen og tilsætning af forskellige biomassetyper kan øge biogasproduktionen og derved forbedre samfundsøkonomien,« siger han.

Hans Henrik Lindboe gør i den sammenhæng opmærksom på en ny samlet oversigt over mulige tilsætningsbiomasser, som er udarbejdet af Agrotech. I forlængelse heraf mener han, at det interessante og fremadrettede spørgsmål er, hvor høje omkostningerne må være ved at fremskaffe og anvende disse tilsætningsbiomasser for at få god samfundsøkonomisk rentabilitet i f.eks. 2020.

Hans Henrik Lindboe peger endvidere på, at den samfundsøkonomiske værdi af biogassen er meget lavt sat i rapporten, hvilket skævvrider resultatet.

»Det er klart, at energi-værdien af biogas er vigtig for regnestykket, og det er altså nogle år siden, at fjernvarmeværker kunne købe naturgas til 1 krone og halvfjerds øre pr. kubikmeter,« siger han.

Hertil siger Flemming Møller fra Aarhus Universitet, at analysen har taget udgangspunkt i en naturgaspris på 44,6 kr. pr. GJ, som er hentet fra Energistyrelsens ‘Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet’ fra 2010:

»Naturgasprisen varierer selvsagt hele tiden, og det kan derfor altid diskuteres, hvilken pris,man bør anvende i beregningerne. Men en 50 pct. højere pris vil f.eks. i scenarie 1A reducere omkostningen fra 6,45 mio. kr. til ca. 5 mio. kr., så der bliver ikke tale om et fuldstændig ændret økonomisk billede,« siger Flemming Møller.

Hvad angår det organiske affald fra husholdninger, har beregninger fra konsulentfirmaet Econet vist, at danskerne årligt producerer 1,3 mio. ton organisk affald. Hvis det benyttes sammen med gylle i et biogasanlæg i forholdet 75 pct. gylle og 25 pct. køkkenaffald, så kan én mio. ton køkkenaffald hjælpe landmændene med at producere biogas af tre millioner ton gylle. Det vurderede seniorforsker Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet over for Ingeniøren i 2012.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sikkert korrekt, at økonomien i landbrugets biogasanlæg bliver bedre, hvis der tilsættes bioaffald / madaffald, men det er set fra landbrugets side. Der bliver mere gas og derfor mere at sælge, men medfører til gengæld væsentlige omkostninger i renovationssystemet, som brugerne af dette skal betale. En af omkostningerne vil med stor sandsynlighed være betaling for at aflevere affaldet til biogasanlægget. Da bioaffaldet har en stærkt positiv værdi i forhold til energiproduktionen bør der i stedet betales for modtagelsen. Det er dog usandsynligt, at det bliver tilfældet - i så fald vil økonomien i biogasanlægget jo ikke blive styrket i mærkbart omfang. Reelt bliver der så tale om at renovationskunderne subsidierer landbruget ved ikke alene at levere en værdifuld ressource, men også at skulle betale for at gøre det- på samme måde som affaldskunderne i dag betaler for at levere brændsel til forbrændingsanlæggene, så de kan producere billig varme og el til energikunderne. Der tales meget om at bevare ressourcer i form af kulstof og fosfor ved at sortere dagrenovationen og levere bioaffaldet til landbruget. Problemet er imidlertid, at der næppe bliver opnået en værdi i den forbindelse, idet disse stoffer mest sandsynligt vil blive udbragt på jorder, der i forvejen er rigeligt forsynet med kulstof efter mange års tilførsel af husdyrgødning - og med stor sandsynlighed er overgødsket med fosfor af samme årsag. Man kan ikke forvente at de bevaringsværdige stoffer flyttes til de jorder, hvor der er behov for dem, da det er hos planteavlerne, som næppe er parthavere i biogasanlæggene og derfor skal betale for at få disse stoffer. Det bliver i det mindste svært at styre ressourcestrømmene, så de havner de steder, hvor de har værdi.

  • 3
  • 0

""»Alle drivhusgasreduktioner er blevet dyrere hen ad vejen. Men når det drejer sig om biogas, synes jeg, at vi skal løfte blikket op fra bøgerne og se på, at vi har sat os som mål at skabe et samlet energisystem på 100 pct. vedvarende energi. Her får vi brug for både lager og udbalancering af vind- og solceller, og her er et grønt gassystem en afgørende brik,« siger han.""

Klima- og energiministeren påstår ellers, at det bliver dyrere at lade være. Iøvrigt er det vel kun fantaster og ignoranter der har "som mål at skabe et samlet energisystem på 100 pct. vedvarende energi"

  • 3
  • 0

Det, de vel i virkeligheden siger at der er behov for, hvis man skal bioforgasse gylle økonomisk, er yderligere tilskud.

Og ja, en måde at yde tilskuddet på, kunne være at etablere indsamlingsordninger betalt af borgerne, så tilskuddet kan være i form af energirigt færdigsorteret organisk affald til biogasanlæggene.

Som en anden mulighed kunne man sende flere tilskudspenge, fortsætte med at høste gevinsten af at udnytte 85-95% af energien i det organiske affald ved forbrænding i stedet for kun 30-50% på biogasanlæggene (baseret på øvre brændværdi) og spare udsorteringen. Biogasanlæggene kan jo rent teknisk godt forgasse gyllen uden affaldet (omend netop med dårligere økonomi), og det giver da god mening at de nedsætter metanudslippet fra gylle. Det er rigtigt, at man så ikke får den trods alt relativt begrænsede mængde fosfor fra affaldet ud på markerne. Det samme gælder de medfølgende tungmetaller og andre urenheder i det sorterede affald.

  • 4
  • 0

Det er korrekt at økonomien kan forbedres væsentligt ved at benytte halm og andet organisk stof såsom affald. Teknologien hertil findes oger gennemprøvet. Teknologien er rimelig enkel og blev udviklet for ca. 10 år siden. Teknologien benyttes til fremstilling af bio ethanol eller metan fra halm. For organisk affald udvindes metan. Der er flere anlæg i drift bl,a. i Norge. Det er generelt således at ca. 50% af det organiske indhold i ovennævnte kan omdannes til metan.

  • 0
  • 0

Hej Michael med flere Jeg forstår godt, at du eftersøger nogle konkrete data, så du selv kan udregne masse- og energibalancer. Jeg skal forsøge at hjælpe her:

1 tons halm består af ca. af 85% TS (total solids). Fordelingen er ca. som nedenstående: 82,5% VS (volatile solids) 2,5% aske 15% vand

Det teoretisk maksimale biogas potentiale fra halm afhænger af sort og høstår, men vi regner normalt med 415 Nm3 CH4/tons VS Nm3 CH4 = 9,97 kWh [Nedre brændværdi] Se evt. hvad jeg skriver her: http://www.lemvigbiogas.com/viden.htm

Noget helt andet end ”det teoretisk maksimale biogas potentiale”, er det praktiske mulige i kommercielt drift i biogasanlæg. Her regner vi mellem 60 og 100 Nm3 CH4/tons VS. Bemærk, det er jo en helt anden sag.

Indtil videre er det kun de aktør som sælger udstyr til behandling af halm og fastmøg, som postulere, at alle problemer er løst. Vi (jeg) har endnu ikke mødt den første aktør i markedet, som kan forflyde halm til en pris, som kan betales af biogasanlæg i kommercielt drift. Ej heller til en tilnærmelsesvis acceptabel pris. Læs evt. yderligere desangående i dette opslag: http://www.lemvigbiogas.com/PDF/Projektopg...

Problemet ved at anvende halm til biogas er kort fortalt, at halmen danner flydelag i toppen af biogasrådnetankene. Hvorefter flydelaget i løbet af ca. to år vokser sig så stort, at biogasprocessen stopper.

Venlig hilsen Lars Kristensen

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten