Økonomi-professor: Sådan kan en CO2-afgift også se ud

Illustration: VectorMine/Bigstock

Der er en overraskende konsensus blandt de fleste økonomer – lige bortset fra hardcore udbudsøkonomer – om, at en CO2-afgift i den aktuelle situation er et uomgængeligt policy-instrument, hvis den grønne omstilling skal lykkes inden 2050. Årsagen til denne enighed er, at der grundlæggende er tale om det generelt anerkendte princip, at ‘forureneren skal betale’ for de omkostninger, som påføres samfundet. Uanset om det er en virksomhed eller en husholdning.

Her stopper enigheden

Men så snart politikken skal gøres konkret, og principperne for betaling for forureninger skal omsættes til specifikke afgiftssatser, hører enigheden desværre op. For hvilke hensyn skal veje tungest, når der skal betales for den grønne omstilling, som vil mindske forureningen? Denne uenighed benyttede regeringen til at trække CO2-afgiften ud af den skatteaftale, der blev indgået i december 2020. Efterfølgende blev der nedsat (endnu) et ekspertudvalg. Hermed blev indførelsen af en markant CO2-afgift udskudt med yderligere to år, hvilket kan vise sig at blive en dyr forsinkelse, når der allerede i 2025 skal foretages en midtvejsevaluering af de opnåede mål i forhold til CO2-reduktionen på 70 procent.

Men måske kan denne forsinkelse alligevel føre til et øget miljøhensyn. For havde regeringen handlet på baggrund af råd fra Finansministeriet og de neoklassiske ‘topøkonomer’, så ville rådet have været en alt for lav og ydermere ensartet CO2-afgift i kroner og øre. I så fald en gentagelse af fejltagelsen i efteråret 2020, hvor værdien af CO2-reduktion af elbilkommissionen blev sat til de af Finansministeriet anbefalede 300 kroner/ton. Dette afgiftsniveau vil kun have haft en beskeden effekt og samtidig en åbenbar skæv indkomst-fordelingsprofil.

Læs også: Klimarådet savner realisme i regeringens klimaprogram

Udsættelse kunne måske også forsvares i forhold til den konkurrenceudsatte del af erhvervslivet, hvor det ville være en klar fordel, hvis EU-landene kunne finde et fælles fodslag. Men her hænger Polen (med de store brunkulslejer) i vetobremsen. Omvendt har den norske regering netop indført en ganske betragtelig CO2-afgift med en tidsmæssig profil, der sikrer en generel stigning år for år frem mod år 2030 til ikke mindre end 2.000 norske kroner pr. ton CO2.

Let at finde løsninger for erhvervslivet

Men der kunne forholdsvis let etableres nationalt orienterede løsninger for erhvervslivet. Hvis en del af provenuet fra CO2-afgiften blev øremærket i form af subsidier til miljø- og klimainvesteringer, ville det konkurrenceudsatte erhvervsliv kunne holdes (stort set) omkostningsmæssigt neutralt og fortsat have et stærkt incitament til grøn omstilling. Det ville betyde, at disse erhverv, set under ét, ikke ville få forringet deres konkurrenceevne. Det ville ydermere understøtte omstillingen, hvis der blev lagt en indiskutabel tidsprofil med hensyn til stigningen i afgiften ind i loven (ligesom i Norge), der klart viste, i hvilket tempo afgiften ville blive forøget – og subsidierne nedtrappet.
En tilsvarende strategi i forhold til private husholdninger ville bidrage til at gøre omstillingen mere gnidningsfri og effektfuld, både økonomisk og politisk. Afgifterne på benzin- og dieselkøretøjer skal hurtigt hæves til det endelige niveau, så der ikke spekuleres i billige ‘sorte’ biler. (Videre)salget af ‘sorte’ biler kunne helt stoppes i f.eks. 2035.

Registreringsafgiften på elbiler skulle omvendt gives den modsatte tidsprofil: at den fra 2025 begynder at stige med f.eks. 10 procentpoint hvert år frem til 2035, hvorefter den lægges fast på f.eks. 100 procent af bilens værdi – gerne med et progressivt knæk (ligesom den ‘sorte’ registreringsafgift i dag), der så vil ramme de dyreste biler procentvis hårdest. Det vil sikre, at der fortsat er en betydelig registrerings- og bilafgift i statskassen, og, måske nok så vigtigt, at den individuelle trafikmængde begrænses. Mobilitet er godt, men bestemt ikke samfundsøkonomisk gratis, idet den el, der benyttes, stadig skal produceres, og flere biler kræver bredere veje for ikke at køre i kø.

CO2-afgift kan ændre adfærd

Tilsvarende kan CO2-afgiften gives en tidsprofil, der giver incitament til at stille om til jordvarme, kortere og færre flyrejser og kødfrie dage, ikke fra den ene dag til den anden, men over 5-10 år, hvor det bare bliver dyrere og dyrere at udlede CO2. Ligesom afgiften med fordel bør afpasses efter husholdningens årsindkomst – fuldstændig ligesom indkomstskatten. Jo højere indkomst, desto højere CO2-afgift. Det sikrer, at det økonomiske incitament til at ændre adfærd er det samme, uanset om familien er rig eller fattig.

Der er også andre muligheder for at gøre CO2-afgiften progressiv. Den afgift, der skal betales for flyrejser, kan stige med antal kilometer, der flyves. El-/vandafgiften kunne stige med antal kWh eller kubikmeter, der forbruges osv., osv. En tur i supermarkedet udløser en CO2-afgift, der udregnes på basis af en CO2-måler, der løbende kan opdateres – det klarer stregkoden. Her er der en åbenbar nyttig brug af teknologiens ‘fagre nye verden’, som de fleste progressive samfundsøkonomer vil nikke anerkendende til.

Vi må ikke blive afhængige af afgift

Afslutningsvis kan der være grund til at minde om to væsentlige forhold i forbindelse med indførelsen af en markant CO2-afgift. For det første, at den vil være midlertidig, hvis omstillingen lykkes. I 2050 skulle der ikke være megen – om overhovedet nogen – CO2-udledning i Danmark. Derfor må statskassen ikke gøre sig afhængig af CO2-afgiften. Men skal derimod sikre sig en vedvarende indtægtskilde i form af en progressiv registreringsafgift på elbiler og en generel, men socialt afbalanceret, elafgift. Det skal hele tiden haves i erindring, at el ikke bliver samfundsøkonomisk gratis af at blive produceret fra vedvarende kilder, ligesom der er andre forureningskilder forbundet med elproduktionen (bl.a. støj fra vindmøller). Derfor skal der fortsat være et betydeligt incitament til at holde igen på energiforbruget, hvilket en el-/energiafgift, der er afbalanceret med hensyn til (internationale) handelslækager og samtidig gives en social profil, kan bidrage til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et godt forslag, men jeg tror ikke det kommer igennem finansministeriet. Der er en udtalt aversion mod særskilte kasser med låste penge til bestemte formål.

Det indskrænker regeringens økonomiske handlefrihed.

I øvrigt er det misvisende at kalde CO2 for forurening, man kunne kalde det overgødskning. Det tager fokus fra stoffer der er reelt giftige.

  • 14
  • 27

De klimabekymrede kan jo bare holde sig fra de påståede skadelige produkter.

Så kan vi andre leve videre i fred.

Det er ægte demokrati.

  • 12
  • 36

Selvfølgeligt kan vi komme uden om en CO2 afgift !

  • Forbud med fossil afbrænding.

Vi kan også lade være med at beskatte folk for at skulle på arbejde.

Kommer staten til at mangle penge fordi bilisterne ikke afgifts plukkes?

  • Virksomhedsskatterne kan hæves lidt.
  • De(vi) bedst lønnede kunne også betale lidt mere til fællesskabet.
  • Politikerne kunne sænke deres vederlag.
  • 4
  • 16

Mon ikke det er mere gennemskueligt at CO2, midlertidig bundet i planter, - levende eller nyligt dødt, udgør en uendelig lille krusning til bidraget i atmosfæren?

Nu er landbruget jo andet end at så en mark til med hvede og så høste det til efteråret - -

Se evt. her - så uendelig lille er krusningen næppe.

Landbruget er ikke helt så Morthen Koch'sk som "nogen" forsøger at afbilde det - sorry.

Dette selvfølgelig ikke for at forsøge at minimere det problem, som fossile brændsler udgør, så der der er vi helt enige.

  • 16
  • 5

Vil mene du kan ramme de fleste af dine krav ved at fordele CO2 afgiften som en basisindtægt

Danmark udleder ca 5 ton pr indbygger, så en afgift på 1000 kr/ton ville hver især give os 5000 kr i julegave.

Hvis du gør det globalt bliver det lettere at få de fattige lande med, da de nok stadigvæk har mindre udledning pr indbygger end vi har, og det således vil være en fordel for dem.

Det er også rimelig korruptions sikret, da du bare dividerer kassen med antal borgere.

  • 1
  • 1

Det er ironisk når en eller anden professor emeritus foreslår en politik der vil stække væksten.

En universitetsstilling er da om noget resultatet af uendelig velstand - kun de rigeste samfund har råd til at uddanne og aflønne den mængde akademikere som Danmark har.

En rigdom der er fremkommet som resultatet af en lang proces, der startede med industrialiseringen, som ingen vegne ville være kommet uden kul og olie.

Og hvor Ukrainekrigen viser, at sådan er det stadigvæk.

Det er lidt som når blafferen man samler op, fra Esbjerg til København i et væk prædiker antiprivatbilisme: utak er verdens løn.

  • 10
  • 22

Hej Henning Petersen

En rigdom der er fremkommet som resultatet af en lang proces, der startede med industrialiseringen, som ingen vegne ville være kommet uden kul og olie.

Først blev der brugt meget manuel kraft, så lod man dampmaskine trække en aksel med remme til de enkelte maskiner, så blev elmotorer indført.

Save blev afløst af skærebrændere, som blev afløst af vandskæring, lasere etc.

Drejebænke var først manuelt styret, derefter skabelon og igen CNC styret. Og igen kombineret i integrede bearbejdningscentre.

Støbejern afløst af smedejern og igen afløst af diverese plastmaterialer.

Kul og damp blev afløst af forbrændingsmotorer og elektromotorer.

"Industrialiseringen" har ikke nogen ønske om at blive en frilandsmuseum ved gammel teknologi.

Bare fordi du har respekt for teknologi som tidligere har skabt værdi, skal du ikke forvente at udviklingen stopper med at bevæge sig frem.

  • 22
  • 3

Tallet 1.500 kr per ton har været bragt på bane flere gange, og er nok ikke helt tosset.

MEN så skal afgiften afløse alle de underlige kopskatter og socialpolitiske skatter energiområdet er sovset ind i - hvilket ville medføre at der f.eks. på el (med det nuværende energimix) skulle være en afgift på ca. 20 øre per kWh, i stedet for den kontraproduktive afgift på 112,5 øre der er nu.

Og elafgiften skal gælde for alle kWh, uagtet hvem der bruger dem og til hvad - og i takt med vi får mere og mere VE skal den selvfølgelig blive ved med at være proportional med CO2 udledningen ved elproduktion.

Desværre fatter politikerne ikke dette i deres skåltaler.

  • 13
  • 2

Jo højere indkomst, desto højere CO2-afgift

Så, CO2 bliver mere skadeligt ved højere indkomst?!?!?!

Interessante forslag.. Dvs. det efterhånden vil kunne betale sig at få sig et lavere betalt job tættere på hjemmet, så man undgår højere afgifter og derved også lægger færre penge i skattekassen til politikernes projekter...

  • 2
  • 0

Så, CO2 bliver mere skadeligt ved højere indkomst?!?!?!

Det er helt utroligt så uvidenskabelige professorer kan blive.

Hvis vi ønsker en fordeling af pengene, der tager hensyn til lav indkomst, så er der mange andre veje at gå. Som eksempel, kan man lette momsen, på de varer, at lavtindkomstgrupperne har behov for, f.eks. fødevarer.

Når at momsen lettes på fødevarer, bliver der råd til - også for lavtindkomstgrupperne - at betale mere til CO2 afgifter.

Vi bør lægge flere afgifter på varerne, så der betales for de ulemper, at varen giver samfundet. Varens ulempe skal gerne betales ved kasse 1, og ikke senere, selvom samfundets udgift kommer senere. Som eksempel, bør vi betale for embalagevægt, og intet mere betale for renovation. Derved tages hensyn til embalagens udgift, også ved afskafning, når vi køber varen, og den er derfor betalt. Til gengæld, bør vi lette de tåbeafgifter som moms, der er på fødevarerne, der intet formål har, andet end at kræve skat ind - og vel at mærke kræve skatten ind fra dem med lav indkomst, og ikke som hvis det var lagt på som en skat, at kræve den ind fra dem med højeste indkomst. Vi bør også have afgifter på, for at kompensere for sundhedsbelastning, f.eks. levestilssygdomme, og tandsygdomme, bør betales 100% af afgifter, og ikke af skat. Skal det ikke gå særligt ud over de fattige, er nødvendigt at samtidigt lette på momsen på fødevarer, fordi at denne rammer alle ens, også de fattige. Samlet, bør det som staten får ind på moms og afgifter, være omtrent det samme.

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten