Økologisk Råd: Danmark skader sit grønne omdømme med nej til ammoniakreduktioner

Det internationale samfund stiller urimeligt høje krav til, hvor meget Danmark skal reducere sine udledninger af ammoniak til atmosfæren.

Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Under et EU-rådsmøde mandag stemte Danmark derfor imod, at EU tilslutter sig en revidering af den såkaldte Gøteborg-protokol. Som de eneste.

Revideringen medfører blandt andet, at Danmark skal reducere sine ammoniakudledninger med 24 procent i 2020 sammenlignet med 2005-niveaut.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevarerministeriet. Men her står også, at Danmark allerede er forpligtet til at opfylde præcis samme reduktionsmål gennem EU-direktivet NEC (National Emission Ceilings), som blev vedtaget i december 2016. Den danske modstand mod Gøteborg-protokollen kan derfor ikke ændre på noget, forklarer seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen:

»Da man ikke kan ændre på NEC-direktivet, er det meningsløst at stemme imod Gøteborg-protokollen, så der er blot tale om en politisk markering,« siger Kåre Press-Kristensen, der mener, at regeringen ‘spiller hasard med Danmarks grønne omdømme’ ved at vise denne modstand:

»Man spolerer fuldstændigt Danmarks renommé, så vi ikke længere betragtes som et grønt land,« siger han.

Pinligt med dansk modstand

Tilbage i december stemte Danmark da også imod NEC-direktivet med argumentationer om blandt andet det urimelige i, at de danske reduktionsmål er sat højere end i Danmarks nabolande. Med samme argumentation forklarede Danmark i en erklæring sendt til EU tidligere på måneden, hvordan landet ville stemme mod en EU-ratifikation af Gøteborg-protokollen.

I erklæringen lyder det dog, at Danmark ikke vil modsætte sig EU’s overordnede mål om færre udledninger af klimagasser, hvorfor regeringen trods sin modstand har tænkt sig at stadfæste Gøteborg-protokollen på nationalt plan. Alligevel nåede budskabet om dansk modstand Kåre Press-Kristensens europæiske kollegaer, som henvendte sig til den danske NGO-medarbejder med stor undren. Selv finder Kåre Press-Kristensen det svært at forklare Danmarks position:

»Det er så pinligt,« udbryder han.

Danmark som foregangsland

I Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse forklarer miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen årsagen til den danske modstand på følgende vis:

»Vi skal arbejde for at mindske luftforureningen internationalt, men det er ganske enkelt ikke rimeligt, at Danmark skal reducere ammoniak med 24 procent i 2020. I Danmark har vi længe haft høje krav til blandt andet landmændene om at mindske brugen af ammoniak. Når vi så skal finde 24 procent mere, er ammoniakmålene en straf for at have været ambitiøse. Fordelingen bør være mere fair, så den danske konkurrenceevne ikke forringes,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Reduktionsmålet på 24 procent i NEC-direktivet blev diskuteret voldsomt tidligere på året, da Danmark ikke ser ud til at kunne opfylde målet i 2020 blandt andet som følge af Landbrugspakken. Målet blev meldt ind til EU af den forhenværende regering, hvorfor den nuværende regering kritiserer målene for at være overambitiøse.

Læs også: Minister erkender: Landbrugspakken vil gøre det sværere at nå klimamål

Tab af grønne virksomheder

Kåre Press-Kristensen peger på, at færre investeringer i grønne teknologier også bidrager til, at det er svært at nå reduktionsmålene. Han er enig med miljø- og fødevareministeren i, at Danmark på et tidligt tidspunkt har gjort meget for at mindske udledningerne af ammoniak fra blandt andet landbruget. Men han ser det ikke som en grund til at stoppe udviklingen nu:

»Vi startede for 25 år siden, og derfor har vi en lang række virksomheder med ekspertise indenfor grønne teknologier som vindkraft, pumper og gylleforsuring,« siger Kåre Press-Kristensen:

Læs også: Danmark er bedst til udvikling af grønne energi-teknologier

»Når man siger, at man ikke vil være foran de andre lande længere, vil den slags virksomheder ikke opstå i Danmark på sigt.«

Udover ammoniak skal Danmark med Gøteborg-protokollen også reducere sine udledninger på NOx med 56 procent, flygtige organiske forbindelser (VOC) og svovldioxid med 35 procent, samt fine partikler (PM 2,5) med 33 procent frem mod 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er ammoniak ikke gødning? Det lyder umiddelbart fornuftigt, da ammoniak lugter virkelig slemt, men udover det hvori består så skadevirkningerne i de koncentrationer det findes.

  • 8
  • 14

Er ammoniak ikke gødning?

- jo, det skulle man da mene:

Flydende ammoniak er et fornuftigt valg ift. fast gødning. Både med henblik på økonomi og udnyttelse af gødningen. Vi har tilbudt vores kunder at benytte flydende ammoniak de seneste par år. Normalt siger man at det kun er kornafgrøder, der kan have glæde af nedfældning af flydende ammoniak i foråret - men raps kan også med stor fordel gødes med NH3 da ammoniakken langsomt frigives henover efteråret...

http://www.jstavnskaer.dk/nedfaeldning-af-...

  • 6
  • 8

Det er ikke mål i koncentration, men alene reduktionsmål. Danmark har været så blåøjede at reducere kraftigt inden 2005. Ida Auken mente egenrådigt at Danmark sagtens kan overtrumfe alle andre ved at lade Danmark (landbruget) reducere yderligere. Så hvis nogen skal betale ved vi hvem afsenderen var.

Det er fint at flotte sig med lånte fjer. Desuden er EU blevet et ulighedens autokrati, ved at sætte forskellige mål. Det svarer til at vi får forskellige netspænding efter landegrænser. Det kaldes disharmonisering.

  • 10
  • 14

"Det er så pinligt", fortæller Kåre Press-Kristensen om Danmarks modstand mod mishandling på ammoniak-kravene. Hvad, der virkelig er pinligt, er Kåre Press-Kristensens og Økologisk Råds manglende forståelse af emnet og manglende forståelse af, at det er tåbeligt at straffe de mest ambitiøse - netop på grund af deres ambitioner. Hvis man straffer dem, der har gjort mest, bliver det svært at motivere fortsat.

  • 13
  • 10

Det lyder umiddelbart fornuftigt, da ammoniak lugter virkelig slemt, men udover det hvori består så skadevirkningerne i de koncentrationer det findes.

@Svend Ammoniak er et plantenæringsstof der bruges til opbygning af protein. Ammoniak lugter lidt stærkt, men det er dog andre forbindelser i gylle, der giver den kendte stank. Gyllelugten kan sagtens formindskes, man kan bare gøre som i gode gamle dage - udbringe husdyrgødningen om efteråret. Det giver mindre ammoniaktab, der dog opvejes af lidt mere nitratudvaskning om foråret, men nitratudledningen sætter gang i livet i vandmiljøet.

Der sker for resten en fordampning af ammoniak fra alle planter. Det ved forskerne fra DMU/DCE åbenbart ikke, for de måler den ikke. Hvorfor skal man dog bruge tid og ressourcer på at måle nitratudledningen fra alle kilder, når det er lettere at måle den samlede mængde og tillægge den landbruget? Det er lettere, det er effektivt, men det er dårlig forskning.

  • 10
  • 7

...for forureningen og sundheden end ammonniak.

CO2 og Ammoniak er det planter lever af. Hvis man skal til at straffe de lande som leverer produkter der er skadelige kunne man starte med Arabien og deres olie og religions produkt export. Derefter kunne man starte pålægge Frankrig, Italien ,Spanien, Portogal og Tyskland at have den samme indstilling til gylletanke, som her da deres produktioner af gylle antageligt er 40 gange større end Danmarks anslået efter befolkningsantallet. Jeg mangle at have set en gylletank i de lande! Dernæst kunne man pålægge dem at kun producere vin til eget forbrug da mange her i landet er ved at foretrække rødvin til skade for dem selv og ølproduktionen:)

Kåre Press-Kristensen og Økologisk Råd(der ikke er et råd) er at betragte som den nu flove omvendte iman Askaris tegningeangreb på Danmark, dengang han ikke var omvendt !

Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for en bæredygtig omstilling af samfundet.

  • 8
  • 10

Alle landbrugstroldene samlet i én artikel. Fantastisk.

Lad os nu bare få landbruget reguleret som enhver anden industri. Udledninger til luften skal naturligvis stoppes, spildevand skal indsamles og renses. Landbrugsindustrien føler at den har vundet hævd på at måtte svine. Det hænger nok sammen med det halv-romantiske image som landbruget traditionelt har haft.

Heldigvis er den nuværende regering ekstremt effektiv til én ting, nemlig at få alle den slags illusioner til at briste. Ingen kan vist længere være i tvivl om at landbrugernes forhold til deres omgivelser svarer fint til Grindstedværkets eller Cheminovas, altså for 50 år siden.

  • 12
  • 10

Per:

Man skal lære så længe man lever, og det er nyt for mig, at planter fordamper ammoniak. De kan assimillere ammoniak og straks omdanne det.

Har du kilder og tal?

  • 4
  • 0

Nu har jeg været igennem Per A Hansens hjemmeside, og jeg er ikke blevet klogere - måske fordi jeg læser dårligt og fatter langsomt?

  • 2
  • 0

Nej, jeg tror heller ikke at det er målbart, hvad planter fordamper af ammoniak, alene bladets pH på 5-6 taler imod det.

Indtil videre må det stå for Per's egen regning.......

  • 0
  • 1

Nej, jeg tror heller ikke at det er målbart, hvad planter fordamper af ammoniak, alene bladets pH på 5-6 taler imod det.

Der er nok under særlige forhold, står ikke hvilke(måske også stress):

Planterne kan dog også tabe mineralske næringsstoffer fra bladene. F.eks. blev risplanters tab af kvælstof ved afgivelse af ammoniak via spalteåbningerne opgjort til 15 kg N/ha, mens hvedeplanter afgav op til 7 kg N/ha, hvad der svarer til ca. 20% af gødningsmængden.

Eller se under afsnittet: Udvaskning af stoffer fra bladene https://da.wikipedia.org/wiki/Sm%C3%A5blade

Den høje pH taler også imod det. Derimod sker der også optagelse af ammonium, og ved modning transporteres der fra blade mod frugt(frø)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten