Øjenåbner: Solceller lige så billige for elkunderne som landmøller

Biogas er dyrest, og landvindmøller og solceller er billigst for elforbrugerne. Det viser Energistyrelsens beregninger af, hvad forskellige typer får af tilskud fra elkunderne i hele deres levetid.

Solceller har ry for at være en dyr måde for samfundet at skaffe sig grøn strøm på. Nu viser nye beregninger fra Energistyrelsen imidlertid, at den såkaldte PSO-støtte til solceller er mindre end støtten til biogas, når man ser på den samlede elproduktion i hele anlæggets levetid, regnet som 20 år.

Hvis det drejer sig om solceller, der modtager 60 øre pr. kwh, som alle må opstille – så kan solcellerne endda give lige så billig grøn strøm som landvindmøllerne. Se skema nedenfor.

Læs også: Danskerne betalte 3,1 mia. kr. til vindmøller sidste år

Solceller er meget billigere for forbrugerne end eksempelvis biogas, som især landbruget kæmper for at få øget støtten til. Det viser beregninger af, hvor meget forskellige VE-teknologier får i PSO-tilskud over et anlægs levetid, som Energistyrelsen har lavet. Foto: Kristian Sylvester-Hvid

Beregningerne er foretaget af Energistyrelsen på foranledning af Enhedslisten, der har bedt om beregningerne for at få den politiske debat om prisen på de forskellige VE-teknologier til at foregå på et mere fakta-baseret grundlag:

»Med tallene her må vi bare konstatere, at biogas er den suverænt dyreste måde at producere grøn strøm på, når man ser på den offentlige støtte over anlæggets levetid,« siger Enhedslistens energipolitiske ordfører, Per Clausen.

Tal punkterer myte

Han tilføjer, at tallene samtidig punkterer myten om, at solcellerne er den dyreste form for VE-strøm:

»Når nogen har travlt med at ville droppe havmølleparker for at reducere PSO-betalingen, så viser tallene her, at man vil få meget mere for pengene, hvis man reducerer i biogasanlæggene,« siger han:

Læs også: Samlet blå blok kræver at genforhandle energiaftale

»Vi synes, at de her tal lægger op til, at solceller fremover får en meget mere fremtrædende placering i energiplanerne, end de har i dag.«

De forskellige solcelle-støtte niveauer er beregnet efter de tilskudsvilkår, der gælder de forskellige år. De 130 øre er 2013-niveau, 114 øre er prisen i 2014 og så fremdeles.

Afgiftsspørgsmål lurer

Solceller, der får 60 øre pr kWh, kan etableres af alle den dag i dag. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen borgere eller kommuner, der finder det økonomisk attraktivt at opstille disse anlæg til den pris.

Men det, mener Per Clausen, ikke er et problem. For eksempel vurderer han, at mange kommuner vil kunne få økonomi i et solcelleanlæg, fordi de selv kan bruge en stor del af strømmen, som jo dermed får en værdi af omkring to kroner i stedet for de 60 øre. Ligesom der eksempler på at store større fællesanlæg også kan betale sig med denne støtte.

Læs også: Energiminister vil lempe grøn elafgift

Når solcelleanlæg kan betale sig, er det jo blandt andet fordi, forbrugere og kommuner slipper for at betale moms og afgifter af de kWh, man selv bruger. Bør det ikke regnes med – især når det er en vigtigt del af businesscasen for folk?

»Det kan man måske sige. Men jeg synes, det er noget usædvanligt, at man er så optaget af, hvad noget koster på afgiftssiden. For eksempel diskuterer man jo ikke, hvad graduerede, grønne bilafgifter koster statskassen i afgiftstab,« siger han og tilføjer, at der i regneeksemplerne med solceller kun er tale om et egetforbrug på 20 pct..

Per Clausen mener dog, at man selvfølgelig bør diskutere vilkår og prioritering af de forskellige teknologier i en form for sammenhæng.

Eventuelt kunne man jo kompensere for statens provenutab på solcellerne på samme måde, som man via forsyningssikkerhedsafgiften kompenserer provenutab ved overgang fra fossile brændsler til mindre afgiftsbelastet biomasse, foreslår han.

Gennemsnits PSO-udgift for VE-teknologier over 20 år|

Energiform øre pr kWh
Biogas 41
Solceller v. 130 øre/kWh 36
Solceller v. 114 øre/kWh 30 *
Solceller v. 88 øre/kWh 19*
Solceller v. 74 øre/kWh 14*
Solceller v. 60 øre pr kWh 8
Havvindmøller v. 90 øre pr kWh 24
Kystnær havvind v. 70 øre pr kWh 14
Biomasse 12
Landvindmøller 8

Kilde: Energistyrelsen. * markerer Enhedslistens egne beregninger ud fra styrelsens principper.
Solcelle-tallene er baseret på 20 pct. egetforbrug.
Hvis egetforbruget i stedet ligger på 40 pct., nedsættes PSO bidraget til omkring 60 pct. af det angivne beløb.

Nyheder om solceller i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Kommentarer (95)

det er nettomålerordningen for solceller, som man slagter, som alt andet lige ikke sælger noget el og i værste fald æder lidt difference i el-prisen (selvom det jo også har vist sig at el er billigt i solfattige perioder) - og ikke biogassen. - Det kan vel ikke have noget med korruption vha. interesseorganisationer og lobbyisme at gøre?

  • 12
  • 1

Ordene skulle måske have været at solceller koster forbrugerne mindst.
Billig og billigst bruges mest om noget du ønsker at købe, men her er det faktisk noget du blot bliver tvunget til uden valgmulighed.
Alt dette vedvarende gratis sol og vind koster altså mere end god gammel kulkraft.

  • 10
  • 29

Afgifter og tilskud ødelægger al sund økonomi, privat- som samfundsøkonomisk. Hvordan er det lige med afhængigheden af gas, ved de valgte løsninger? Hov her er biogas jo konkurrent, så sættes afgiften på biogas lige op. Køerne får også lige en PSO-tæller...

Vil den enkelte have forsyningssikkerhed, så må de instalere et styk dieselgenerator i en standard kontainer. Så er man sikret når det enten er vindstille eller stormer når solen ikke skinner.

  • 5
  • 16

Jo der var da Dansk Energi som havde travlt med at sprede misinformation uden at have travlt med at oplyse nogen om at de er elselskabernes interesseorganisation. :)
Det foregik på bedste spindoctor maner med hvis man gentager løgne mange gange nok så bliver det sandhed så selv politikere hopper på det.

  • 12
  • 0

Alt dette vedvarende gratis sol og vind koster altså mere end god gammel kulkraft.

Er det ikke kun i kraft af at vi køber vores kul fra lande med lave lønninger, hvor man ikke ikke bekymrer sig om arbejdssikkerhed eller miljø?
Jeg synes ikke om tanken om at min elektricitet er fremstillet under de vilkår, men du kigger vel kun på prisen?

  • 22
  • 9

Jeg tvivler på at vi inden for de næste 20 år slipper af med de store kulfyrede kraftværker, med mindre der sker et gennembrud indenfor energilagring.

Som elnettet ser ud i dag, kan vi ikke undvære de store synkronmaskiner til at stabilisere nettet med. Vindmøller og solceller er gode til at tilføje et bidrag til elproduktionen, men da de ikke bidrager med hverken inerti eller en stabil produktion, så kan de ikke være vores primære kilde til elproduktion.

Hopper vi over i FCR, FRR og RR så tegner sig det samme billede. Virtuel inerti (til brug i forbindelse med FCR) med vindmøller giver en række problemer - det tager relativt lang tid at komme tilbage til den oprindelige omdrejningshastighed efter at have været brugt til virtuel inerti. For at kunne levere FRR eller RR med vindmøller, vil de skulle køres med curtailment, hvilket direkte medfører en tabt (og gratis) produktion.

Jeg synes bestemt vi skal blive ved med at udbygge Danmarks vindmølleparker, men vi bliver nødt til at tænke os kraftigt om - vi kan ikke blive ved med at bruge udlandsforbindelserne som balancekæp.

  • 8
  • 1

For eksempel diskuterer man jo ikke, hvad graduerede, grønne bilafgifter koster statskassen i afgiftstab,« siger han og tilføjer, at der i regneeksemplerne med solceller kun er tale om et egetforbrug på 20 pct..

Jo, og det er tilmed et beløb man kan finde hvis man vil, det er jo bare at regne hvad bilflåden 2006 ville have indbragt i grøn ejerafgift hvis den ikke havde ændret sig, kontra hvad den rent faktisk har indbragt i 2013.

Man skal måske trække dummebøden for for manglende partikel filter ud af regnestykket.

Men er det egentligt ret meget i forhold til afgift tabet på brændstof som de små biler kun nipper til, dem der har skiftet den gamle campingtrækker til en lille Up! sparer jo ikke kun grøn ejerafgift, de sparer brændstof.

Hvis vi laver tankeeksperimentet at brugeren gratis laver halvdelen af sit brændstof af affald, hjemme på køkkenbordet, det er jo det som det svarer til, når ejeren kun køber den halve mængde af det højt beskattede brændstof som han skulle have købt, på den måde er den lille Up! meget værre end solcelle baronerne, det er en ren afgift tab generator.

Konklusionen må være at det er det ikke forbrugte brændstof som på trods af at det ikke er PSO finansieret som er det dyreste for staten, og dermed for os alle sammen, sæt lige ører per kWh på det.

  • 5
  • 0

Hvorfor er det lige, at jeg ikke får tilskud for at cykle istedet for at køre i min automatlimousine, når jeg siges at få tilskud til at producere min egen solcellestrøm? Er det fordi cykelstierne er i kommunalt regi, og ikke statens?

Og hvad med solpanelerne, der sparer på varmen?

Istedet for at græmme sig over et mindsket afgiftsprovenue burde regeringen glæde sig over et mindre forbrug af offentligt produceret energi.

  • 12
  • 0

Det er en lidt sjov diskussion. Reglerne for solceller blev ændret fordi det "kostede" statskassen penge.
Er der nogle som har overvejet hvad det betyder for statskassen når man får flere pendlere over i offentlige transportmidler - især tog?

En bilpendler fra f.eks. Nykøbing Falster til København anskaffer sig en bil og betaler f.eks. 120.000 kr. i registreringsafgift.
Kører dagligt 2 x 100 km og har valgt en bil som kører fornuftigt - f.eks. 20 km pr. liter. Det giver et udgift til benzin dagligt på 10 liter benzin a 12 kr. = 120 kr. Heraf er moms og afgifter ca. 100 kr.
Med 215 arbejdsdage om året får statskassen årligt 21.500 kr. fra denne ene bilpendler.
Med et kørselsbehov på 215 dage x 100 km x 2 = 43.000 km årligt holder bilen næppe mere end 6 år.
Dvs. de oprindelige 120.000 i registreringsafgift skal lægges til moms og afgifter. I alt ca. 41.500 kr. i gennemsnit pr. år.
Det er altså det beløb staten mister i indtægt, såfremt pågældende pendler vælger at taget toget.

Dertil kommer udgifter til nye tog, nyt signalsystem, elektricificering af banestrækningen og parkeringspladser ved stationer undervejs. Det er givet dyrere end det som vedligeholdelsen / fornyelsen / udvidelsen af motorvejen koster.
Så alt i alt er det et indtægtstab af format for staten hver gang en pendler skifter til toget.
Men solceller - nej det er for galt at staten skal miste penge!
Ak ja - sådan er verdenen nu engang.

  • 15
  • 0

Man har, med 20 år, brugt en urealistisk kort levetid for solcelleanlægene. Det er nok mere realistisk at regne med 50 til 80 års levetid!
Da man begyndte med solceller kunne man se, at der kunne finde en degradering sted. Denne var konstant over tid, men fordi man var usikker på langtidseffekten, valgte man for mange år siden en estimering af levetid på kun 20 år for en sikkerheds skyld i beregninger.

Nu har man imidlertid anlæg der har leveret EL i mere end 20 år. Og disse har kun haft et marginalt effekttab efter denne periode.

Et fransk gruppe fulgte op på Kyocera anlæg i Frankrig, og fandt, at efter 20 år producerede de stadig 92,7% af den oprindelige produktion.

http://cleantechnica.com/2012/09/27/kyocer...

Ingen vil vel pille anlæg ned med den produktion? Til den tid er anlægget jo betalt og strømmen i princippet gratis.

Da degraderingen over tid er konstant betyder det, at efter 40 år vil effekten være 84%, og efter 60 år 76%.

Selv med inkludering af rente i beregningerne, vil det give en endnu bedre forretning for samfundet. (Omend det ikke rokker ved PSO-tilskuddet som kun gives de første 10 år).

  • 6
  • 0

Man skulle måske se lidt på hvad afgifterne bruges til: Sammen med skatterne og momsen betaler de for de ting, vi som samfund har besluttet er nødvendige.
Det kunne tale for at summen ikke burde afhænge af, hvor afgifterne kommer fra, og alt andet lige betyder det, at det samlede afgiftstryk skal være konstant, eller i hvert fald politisk bestemt.
Hvis man ser det på den måde, så kommer der en ny afgiftsmulighed når afgiftsindtægterne formindskes fordi folk sparer brændstof, registreringsafgift eller bruger egenproduceret el.
Det kan man bruge til at give politikerne frihed til at vælge nye afgiftsområder der hvor sidegevinsterne (adfærdsregulering) er bedst.
Hvorfor ikke lade dem gøre det?

  • 1
  • 1

…skjuler denne opgørelse det mest interessante.

PSO og afgiftstab er udgifter, som den gennemsnitlige borger kommer til at betale for den valgte energiproduktionsform. Den eneste forskel er fordelingen. Det er jo også åbenlyst for enhver at uden de mange afgifter på strøm som alene skaffer staten penge i kassen, så ville solceller være en meget dårligere forretning i dag end den er.

At Enhedslisten kan tale kommunernes investering i solceller op fordi de sparer afgifter på den strøm som de selv bruger direkte fra anlæggene er mildt sagt ufatteligt, taget i betragtning partiets økonomiske politik i øvrigt. Forskellen til afgiftslettelserne på brændstofsøkonomiske biler er, at der rent faktisk ER fuldt dækkende andre måder at skaffe strøm på, endda med lavere miljøbelastning, hvilket der ikke er for alles transportbehov.

Hvis man skrællede alle for produktionen uvedkommende afgifter af elprisen, så ville solceller ikke få et økonomisk ben til jorden i forhold til alternativet. Hvis der ikke var en masse andre grunde til at flytte skatteprovenuets fra strøm til et andet sted, så ville det i sig selv være nok.

  • 2
  • 6

Ingen vil vel pille anlæg ned med den produktion? Til den tid er anlægget jo betalt og strømmen i princippet gratis.

Det kan ikke udelukkes at en del af cellerne overlever med god ydelse, men den historie og dokumentationen med billedet er tydeligvis fake, bliktaget hvor panelerne er monteret har højst et par år på bagen, det rå træskellet er uden misfarvninger, så det har ikke ligget ret længe, der er også bemærkelses værdigt rent, selv om der er lade og træer tæt på.

Fra Svenske erfaringer ved vi at der kommer misfarvninger, grimme men stort set fuldt ud producerende, og vi ved at der kommer fejl som på grund af sammenkoblingen sætter store dele af panelerne ud af kraft, så hvis ellers vi er på dupperne og får fjernet paneler med fejl så har vi lang levetid, men selv med korrekt vedligeholdelse tror jeg ikke på 40-60 år.

Lidt som vaskemaskiner nogen er væk efter 5 år, andre arbejder troligt i 15 år, og der er stadig nogen der har deres maskine og er glade for den efter 25-30 år.

  • 3
  • 0

Dertil kommer udgifter til nye tog, nyt signalsystem, elektricificering af banestrækningen og parkeringspladser ved stationer undervejs. Det er givet dyrere end det som vedligeholdelsen / fornyelsen / udvidelsen af motorvejen koster.


Hvis der er behov for p-pladser ved stationerne, så bliver der også betalt registreringsafgift de pågældende steder... Det er noget billigere med en stor stak cykelstativer (evt. lejecykler)...

Jeg ville nødigt køre i København hvis de 300.000 der dagligt bruger s-togene skal til at sidde i hver sin lille 4-personers bil, der samtidig er stor nok til at trække en campingvogn til sydfrankrig en gang om året...

  • 5
  • 1

Undskyld, jeg vender tilbage til emnet: billig solcelle-strøm!
De fleste, der har regnet på selve produktionsprisen for solcelle-el kommer i nærheden af 120 øre/kWh.
Altså for anlæg, forrentning, vedligeholdelse og reparationer, ny inverter, m.v.
MEN .. den allerværste fejl er, at det ikke medregnes, at strømmen især produceres fra kl. 9-15 ca. hver tredie dag. Så 90% af tiden leverer de ikke strøm.
Derfor skal vi - oven i produktionsprisen - betale for backup, og det vil - på langt sigt med masser af vindmøller og solceller - ca. fordoble kWh-prisen.
Så vi havner let på tæt ved 2 kr/kWh, når alt medregnes.
Og på børsen købes strømmen i snit til 30 øre/kWh. Lidt dyrere, når det ikke blæser og langt billigere, når vi ikke har brug for den.
PSO-afgiften vil vokse, så længe, vi fortsætter med opsætning af solceller og vindmøller.
At det ikke mærkes så meget indtil nu, skyldes bl.a. at vi producerer 45% af strømmen med meget billige kul, og at vi kan importere strøm meget billigt fra vandkraft og svensk kk..

  • 3
  • 4

@Michael Rangård
S-togene kører endnu ikke længere end til Køge, Frederikssund og Hillerød!
Min pointe går på den pendlertrafik ad de store togstrækninger ind til og fra København / Århus og Odense.

  • 0
  • 0

Jamen, hvis man kan opføre solceller, som leverer strøm til 60 øre/kWh i 10 år og derefter markedspris, så er det ikke helt tosset. Det kan man bare ikke...

Hele humlen ligger i formuleringen: "for forbrugerne". For omkring en trediedel af strømmen fra solcellerne sælges slet ikke til forbrugeren, men benyttes af ejeren selv - den strøm fortrænger afgifter, så ejeren reelt får 220 øre/kWh for den. Det mister vi skatteydere 2 milliarder på om om året, bare med de solceller der allerede er opført under netto-målerordningen.

Så Enhedslisten kan godt pakke de beregninger sammen: Solceller er hamrende dyre for danskerne, og de leverer stort set ingen strøm om vinteren (hvor vi bruger mest strøm). De duer ikke og vi skal ikke have dem.

Men Enhedslisten har bestemt nogle gode pointer med, at biogas og havmøller også er for dyre. Så dem skal vi heller ikke have.

Men hvad skal vi så have, kunne man spørge? Vi skal have de billige VE-teknologier: Flere landmøller, flere kystnære møller, flere fjernvarmeanlæg hvor man kombinerer damvarme med varmepumper/elkedler og eventuelt solvarme, flere energibesparelser.... Listen af billige tiltag er lang, så hvorfor skal vi overhovedet diskutere, hvilken af de dyre teknologier der er dyrest? Det er overhovedet ikke de dyre teknologier vi skal have - vi skal have de billige/rentable teknologier...

  • 4
  • 2

Det mister vi skatteydere 2 milliarder på om om året, bare med de solceller der allerede er opført under netto-målerordningen.


Jeg tør ikke tænke på hvor meget danskerne mister på at jeg har været egoistisk at købe en bil der køre 25 km/l i stedet for en der kun køre 12... Tænk på alle de liter benzin jeg kunne købe til en høj afgift hvert eneste år... Og hvad når jeg køber tilbudsvare, så mister danskerne en masse penge i moms...

Den strøm som bliver produceret til egetforbrug, svare til det som staten taber når folk selv passer deres grønsager... Noget andet er den strøm som bliver lånt til nettet via den gamle målerordning og så leveret tilbage når der er behov for den... Der kan man snakke om at staten "mister" en indtægt da der foregår et salg til et distributionsselskab og et salg tilbage til kunden som ikke bliver beskattet... Men så snakker vi ikke om 1/3 af strømmen...

  • 4
  • 2

Beklager, men det er noget vrøvl. Man betaler afgifter af sit elforbrug. Altså undtagen solcelleejerne, som slipper, selvom de er elproducenter. Men de 2 milliarder kroner om året var måske lige højt nok sat, jævnfør beregningen herunder.

Installeret kapacitet: 400 MW
Fuldlasttimer: 900
Årlig produktion: 360 GWh
Støtte pr. kWh: 190 øre
Pris for skatteyderne: 684 mio kroner om året

Produktionen skal sammenlignes med det samlede elforbrug på 35000 GWh om året. Vi betaler altså 6-700 millioner om året for at få dækket 1% af Danmarks elforbrug. Hvis det ikke er dyrt, så ved jeg ikke, hvad der er dyrt.

  • 2
  • 4

.. af den snak om fortrængte afgifter og skatteydernes mistede penge.

Når solcellestrøm får 60 øre i støtte er det vel fordi det er den samfundsmæssige værdi vi har defineret for den? Jeg kan forstå hvis man snakker om at alt det med "fortrængte afgifter" er en budgetmæssig udfordring, men at produktionen flytter sig derhen hvor vores afgifts- og støttesystem har udpeget de bedste løsninger er vel alt-i-alt et plus?

Tanken er vel at man sparker gang i disse teknologier så de på sigt udkonkurrerer de gamle beskidte energiformer, og hurtigere end de ville ha gjort det uden kunstig hjælp. Og for solceller er det pt værd 60 øre per kWh for samfundet at støtte den udvikling.

  • 5
  • 2

Når solcellestrøm får 60 øre i støtte

Artiklen taler om hvad det vil koste at sætte flere havmøller og flere solceller op, kontra hvad det koster at etablere nye anlæg til biogas, her gælder at når solcelle anlægget er blevet 10 år gammelt, så kan strømmen sælges for 60 øre per kWh, hvis du kalder det 60 øre i støtte, så forudsætter du at grøn strøm er værdiløs, men det er grøn strøm som bekendt ikke.

  • 1
  • 1

Fortolkninger af overgangsordninger som man ikke på nuværende tidspunkt kan tilmelde sig har ingen betydning for det enhedslisten gør opmærksom på.

Når vi vil etablere ny kapacitet er det ikke nok at sætte en kWh pris på energiindholdet, de forskellige teknologier har hver deres sæt af egenskaber med stærke og svage sider, det gør at de fungerer bedst sammen.

Vind om vinteren når behovet er størst, sol om sommeren når der er masser af ledig kapacitet på kablerne, dobbelt op da overskuddet skal løbe modsat strømretningen, og lavt tab på små anlæg hvor strømmen bruges i lokal området, og biogassens styrke er den kan lagres.

Efter vores plan om at være fossilfri i 2050, kan vi ikke sammenligne med kulstrøm, men kun EV kilder og besparelser.

  • 2
  • 0

Jeg tør ikke tænke på hvor meget danskerne mister på at jeg har været egoistisk at købe en bil der køre 25 km/l i stedet for en der kun køre 12... Tænk på alle de liter benzin jeg kunne købe til en høj afgift hvert eneste år... Og hvad når jeg køber tilbudsvare, så mister danskerne en masse penge i moms...

Michael
De penge du sparer på benzin.
Hvad gør du med dem. ?

  • 4
  • 1

Benny.

Med el-priser I Norge der om vinteren gennemgående er noget højere end om sommeren, så taler det ikke for at det er nogen særlig god forretning at inplementere solceller I Danmark.

I for eks. 21012, var prisen I Norge gennemgående 100 kr. / MWh, om sommeren.

Med et enkelt 500 MW kabel mere til Norge, kunne vi importere el svarende til alle vore nuværende solceller til en pris af 100,- / MWh.

Eller vel omkring 1 / 8 af det el fra solceller, opstillet billigst muligt I dag koster.

  • 2
  • 3

Niels.

Der er såmænd også en del fjernvarmeværker, som gør det. ( altså bruger en elkedel en del af sommeren. )

Meeen, der skal jo lige lægges afgifter og transport af el på, og så er billedet et lidt andet - for en privat forbruger, hvilket du jo nok tænker på.

  • 5
  • 0

Med et enkelt 500 MW kabel mere til Norge, kunne vi importere el svarende til alle vore nuværende solceller til en pris af 100,- / MWh.

Eller vel omkring 1 / 8 af det el fra solceller, opstillet billigst muligt I dag koster.

Nej det handler stadig om det rette mix.

Forudsætningen for at det Norske magasinvand holdes på en lav pris er at vi periodisk sender endnu billigere energi den anden vej, det kan ligne et par timers tab ved middagstid, men da det slår tilbage resten af døgnet så bliver det på døgn og ugebasis en god forretning for alle, altså billig energi i alle døgnets timer.

Det samme gælder vindmølle strømmen om vinteren, når de ved at der med korte mellemrum kommer billig el, så sørger de for at få solgt til rimelig pris mens vi vil købe, det giver lave priser og tryghed for alle.

Dine 10øre per kWh opstår typisk når der er fejl eller service på kablet, altså lav pris i Norge når vi ikke er med i markedet, den typiske pris ligger omkring 30øre, og hvad er det for en solcelle ordning for solceller opstillet i dag og fremover, som du kalder den biligst mulige, og som giver dig 8x30øre, 240øre per kWh, den ordning lyder da interessant.

  • 4
  • 0

så kan strømmen sælges for 60 øre per kWh, hvis du kalder det 60 øre i støtte

Jeg blandede vist tallene sammen. Det jeg mente var vist de 8-36 øre/kWh i PSO-udgifter som solcellestrøm medfører ifølge tabellen.

Og at det i det hele taget er en lidt mærkelig en-dimensional måde at sammenligne på når hele baggrunden for at ha differensieret beskatning er de samfundsøkonomiske forskelle. Lidt som at sige at bacon er sundt fordi det har lavt sukkerindhold.

  • 0
  • 1

Benny.

Enig det handler om det rette mix.
Og heri indgår solceller IKKE for mig.
Det gør til gengæld vandkraft.

Enhver kan forvisse sig om at elpriser I Norge er højere om vinteren end om sommeren (også vedvarende ned til10 øre. Mange år mellem 10 og 20 øre/ kWh) , ved at lave Udtræk af markedsdata på:
http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked...

Hvis nogen finder et år, hvor elpriserne I Norge er højest om sommeren, tager jeg hatten af for vedkommende.
Når vi om vinteren sælger el til Norge, sker det jo til Norske priser, ligesom det sker til Norske priser, når vi køber om sommeren.

  • 2
  • 2

Sludder. Grundkursus i økonomi: manglende indtægt er ikke tab og kan ikke bogføres som tab.

Dit bogholderkursus har desværre ikke niveau af “grundkursus i økonomi”. Det har blandt meget andet tydeligvis ikke lært dig begrebet alternativomkostninger.

Når en aktiv politisk beslutning resulterer i et mindre provenu for staten, så er det åbenlyst at det skal regnes som et tab. Hvis far tager en aktiv beslutning om at skifte job til et med mere mening og 10000 kr lavere løncheck, så er det også et økonomisk tab for familien uanset om pengene ikke er tjent.

Hvis den politiske beslutning om nettomålerordningen ikke var taget, så havde samfundet haft flere midler, som kunne være brugt til andre politiske beslutninger med større CO2 begrænsende effekt. Om det så var givet som momsfritagelse på elbiler (manglende statsindtægt), direkte tilskud til ny forskning (øgede statsudgifter) eller højere PSO afgifter ved accelereret udbygning af havmølleparker (øgede udgifter for private og virksomheder) afgør hvilken kolonne bogholderen skal opføre beløbet, som INGEN samfundsøkonomisk betydning har.

  • 1
  • 3

Når en aktiv politisk beslutning resulterer i et mindre provenu for staten

Ak ja, sådan går det når man ikke kender forskel på økonomi og politik. Trist.

Med samme (mangel på) logik kan du hævde at benzinøkonomiske biler får tilskud, at man får tilskud hvis man køber et dyrere A++ køleskab i stedet for et B køleskab og at Rockwool er en flok landsforrædere, der burde skydes ved daggry. Og ve den stakkel der vover at have en køkkenhave eller et æbletræ.

Ikke mærkeligt vores samfund er blevet så forkvaklet.

  • 3
  • 2

Hvis den politiske beslutning om nettomålerordningen ikke var taget, så havde samfundet haft flere midler, som kunne være brugt til andre politiske beslutninger med større CO2 begrænsende effekt.

Enig, som jeg ser det, var det der skete at man blokerede for en ordning der fungerede godt, og erstattede den med en meget dyrere ordning, endda på et tidspunkt hvor man havde set de negative erfaringer med stativmonterede solceller på marker i udlandet, skaden var så sket inden de fik lukket hullet, den dyre overgangsordning bruger det der spares på nettomåleordningen adskillige gange, pengene går så i stedet til solcellebaroner, hele produktionen sælges med PSO tilskud, og efter særlige regler om afskrivninger på driftsmidler der sikrer skattefrihed på overskuddet, efterfølgende kaldt solcellesagen, det er nok også derfor vi nu ser så mange solcelle modstandere i debatten.

  • 2
  • 0

Enig det handler om det rette mix.
Og heri indgår solceller IKKE for mig.
Det gør til gengæld vandkraft.

Vandkraft kræver dyre kabler som vores havmøller må betale for, og når kapaciteten er betalt, så er det billigt at sprede prispresset fra solcellerne som kun producerer midt på dagen, så de presser prisen hele døgnet, på den måde kan vi godt sige at vandkraft indgår, men ellers kan så fladt et land som vores ikke få det store ud af vandkraft.

De andre energiformer øger værdien når de er tilstede sammen, det er derfor det rette mix er vigtigt.

At spot prisen er lavere om sommeren og højere om vinteren er der ikke noget nyt i, der skal mange flere vindmøller på for at lave om på det.

  • 2
  • 1

PSO-afgiften vil vokse, så længe, vi fortsætter med opsætning af solceller og vindmøller.
At det ikke mærkes så meget indtil nu, skyldes bl.a. at vi producerer 45% af strømmen med meget billige kul, og at vi kan importere strøm meget billigt fra vandkraft og svensk kk..


PSOen er lige steget, igen. Fra 19,0øre/kWh til 22,7øre/kWh. Det er ikke meget CO2-besparelse man får for de penge. Det har dog en vis underholdningsværdi at Per Clausen forsvarer Goldman Sachs PSO-møller der tømmer lommerne på forbrugerne, undtaget er selvfølgelig de skatteoptimernede husejere med solceller på taget.

  • 0
  • 4

  • 1
  • 2

Ak ja, sådan går det når man ikke kender forskel på økonomi og politik. Trist.

Åh ja. Hvis du tror et kursus i bogholderi gør dig til økonom er der jo ikke noget at sige til at du tror at rigtig økonomi er politik.

Alternativomkostninger er et helt central begreb i økonomi. Meget forenklet sagt kan du ikke lide resultatet af begrebet anvendt på danske solcelleordninger, men det giver dig ikke ret til at benægte disse resultaters eksistens. Noget med retten til holdninger og facts...

  • 2
  • 3

Enig, som jeg ser det, var det der skete at man blokerede for en ordning der fungerede godt, og erstattede den med en meget dyrere ordning, endda på et tidspunkt hvor man havde set de negative erfaringer med stativmonterede solceller på marker i udlandet, skaden var så sket inden de fik lukket hullet, den dyre overgangsordning bruger det der spares på nettomåleordningen adskillige gange, pengene går så i stedet til solcellebaroner, hele produktionen sælges med PSO tilskud, og efter særlige regler om afskrivninger på driftsmidler der sikrer skattefrihed på overskuddet, efterfølgende kaldt solcellesagen, det er nok også derfor vi nu ser så mange solcelle modstandere i debatten.

Bare lige for at præcisere: Det er ligegyldigt for økonomidebatten om det er hjemmerørt solcellefars på taget af husmandsstedet eller selveste Gordon Gekko der har jævnet Dybbøl Mølle med jorden for at få plads til kapitalistsolceller. Det vigtigste er den samlede samfundsøkonomiske pris per produceret kWh. Og her er solceller bare uholdbare i DK, nettomålerordning eller ej. Det ses jo tydelig ved at stort set al opsætning er sat i stå, på trods af at disse anlæg forrentes med 2 kr per selvforbrugt kWh og mindst 60 øre per kWh af det overskydende der sælges til markedet. Hvis vindmølleejerne kunne forrente deres møller med 2 kr for ca halvdelen af produktionen (og f.eks. ikke de 1,05 som vi alle synes var for højt med Anholt) og 60 øre for resten (og ikke markedsprisen), så fik vi guldbelagte vindmøller.

  • 1
  • 4

Ja, ikke-guldbelagte vindmøller.


Ja du har ret, møller forgyldes ikke. Overskuddet sendes via Goldman Sachs kanaler til Luxembourg.

Du ved det sikkert ikke Anders, men i UK har de forhandlet faste afregningsriser for både havmøller og kernekraft. Kernekraften får væsentlig mindre støtte, og støtten gives til en mindre del af levetidsproduktionen.

Samme logik kan anvendes her. Du kan få guldbelagte kernekraftværker for samme pris som vindmøllestøtten. Ekelte driftselskaber i UK takker forresten nej til en havmøllestøtte på 140øre/kWh. Det er for lidt mener de.

  • 2
  • 1

Jeg vidste selvfølgelig godt hvad du hentydede til, men jeg forsøgte blot ikke at være anledning til ENDNU en udsigtsløs debat om atomkraft i Danmark. Mit udgangspunkt er at diskutere økonomisk energiplanlægning med udgangspunkt i de officielle danske energipolitiske ramme, hvilket ikke inkluderer atomkraft

Ja du har ret, møller forgyldes ikke. Overskuddet sendes via Goldman Sachs kanaler til Luxembourg.

Så vindmølleparkejerskab i Danmark er en gylden forretning? Det er jo godt, fordi så er der jo store muligheder for en god reduktion i garantiprisen, når udbudsmaterialet ikke skrives så idiotisk som med Anholt.

Og mht. Goldman Sachs: Jeg mener selv at staten skulle have taget risikoen ved selv at skyde den nødvendige kapital i DONG, da chancen for og størrelsen af den mulige gevinst langt overstiger risikoen og størrelsen af det mulige tab. Men jeg har aldrig i den vildeste Enhedslistes febervildelser set muligheden for at Goldman Sachs skulle kunne stryge hele overskuddet med udgangspunkt i 19% ejerskab af DONG. Hvor langt ude på venstrefløjen skal man bevæge sig før at muligheden for din konspirationsteori synes realistisk?

Du ved det sikkert ikke Anders, men i UK har de forhandlet faste afregningsriser for både havmøller og kernekraft. Kernekraften får væsentlig mindre støtte, og støtten gives til en mindre del af levetidsproduktionen.

Paser ikke eller er i hvert fald stærkt irrelevant for danske forhold. For husk debatten handler om dansk energipolitik.

-Hinkley Point Cs garantipris er sammenlignelig med danske havmøller. Men en atomkraftreaktor som Hinkley Point bygget i Danmark ville blive meget dyrere (intet eksisterende site, erfaringsopbygning etc.)

-Hinkley Point C får inflationsreguleret garantipris i 35 år ud af en planlagt levetid på 60 år. Det er sammenlignelig med danske vindmøller (ca 11 år ud af 20 år, men ikke inflationsreguleret). Og så siger du med garanti at atomkraft kan levetidsforlænges og modsvaret er selvfølgelig at det kan vindmøller også til 25 år. Der er blot det aber dabei at økonomisk set falder nutidsværdien af penge der ligger langt ude i fremtiden, derfor har en krone i garantipris i 35 år en meget større nutidsværdi end en krone i garantipris 0-11 år, 20-31 år og 40-51 år.

-Selv ved sand “nøglekontrakt” (hvilket viste sig at være - lad os kalde det - stærkt udfordret mht. Olkiluoto 3), så er der en stor infrastrukturel omkostning ved de erfaringsmæssige uundgåelige forsinkelser ved atomkraftværksopførelser.

Ekelte driftselskaber i UK takker forresten nej til en havmøllestøtte på 140øre/kWh. Det er for lidt mener de.

Ligesom Centrica har gjort mht. Hinkley Point C.

  • 1
  • 2

Bare lige for at præcisere: Det er ligegyldigt for økonomidebatten om det er hjemmerørt solcellefars på taget af husmandsstedet eller selveste Gordon Gekko der har jævnet Dybbøl Mølle med jorden for at få plads til kapitalistsolceller.

Nej, for der er afgørende skatte og jobmæssige forskelle som i høj grad påvirker den samlede økonomiske belastning, kun PSOén er den samme.

Kapitalist solceller som du kalder det betaler ikke moms, men det gør private solceller på villaen.

Kapitalist solceller afskrives hurtigere end produktionsudstyr, for på det tidspunkt hvor de blev godkendt var der en særlig pulje for at få folk til at investere i produktionsudstyr, tanken var at øge efterspørgslen efter arbejdskraft, den lov blev bare ikke brugt som den var tiltænkt, men så slipper kapitalist solcellerne da for at betale skat af fortjenesten.

Kapitalist solceller blev ikke opsat af den lokale håndværksmester, nej han må skære ned, så kan hans ansatte gå over og se hvordan sjakket sydfra monterer sådan noget i en ruf, om de betaler skat må du selv vurdere.

Kapitalist solceller belaster infrastrukturen, når skyen går fra, så produceres der uventet meget store mængder energi, modsat villakvarteret hvor solcellerne ikke står så kompakt, når skyen lukker op for produktionen et sted så vil den givetvis lukke ned et andet sted, og i parcelhuskvarteret vil den virke som fortrængning, dvs i kvarteret som helhed ses bare et manglende forbrug, alle de manglende forbrug vil så gøre at det er produktionen fra kraftværket der skal eksporteres, men lige på de steder er infrastrukturen jo allerede på plads.

  • 4
  • 1

Benny Olsen.

Nu er det tid også du løfter dig lidt over dine særinteresser I solceller.

Giv mig en eneste god grund til at vi ikke skal købe el fra Norge om sommeren til en pris af ned til 10 øre pr kWh. ? (somme tider 20 øre / kWh)

Hvad er ideen I at vi som samfund, ad den ene eller anden vej, skal betale et sted mellem 60 og 210 øre for nøjagtig den samme vare. 1 kWh el, leveret om sommeren. ?

Og så lige din påstand om solcelleparker, der belaster infrastrukturen.
Forklar os lige hvad forskellen er på 1.000 stk. 6 kW anlæg I en by (et anlæg på hver bolig) og 1 stk.på 6 MW, placeret ved bygrænsen. ?? ( Eller guderne forbyde det, I nærheden af en stor transformerstation.)

  • 4
  • 2

Og så lige din påstand om solcelleparker, der belaster infrastrukturen.
Forklar os lige hvad forskellen er på 1.000 stk. 6 kW anlæg I en by (et anlæg på hver bolig) og 1 stk.på 6 MW, placeret ved bygrænsen. ?? ( Eller guderne forbyde det, I nærheden af en stor transformerstation.)


Forskellen på et stort centralt placeret anlæg og 1000 små anlæg jævn fordelt er afstanden fra produktionsenheden til forbrugeren. Et anlæg på 6 MVA vil være tilsluttet direkte til 10 kV skinnen på en 60/10 kV station. Mindre anlæg kan ofte blive placeret ude i 10 kV nettet, tætter på forbrugerne, småanlæg på 6 kWp bliver tilsluttet på 0,4 kV nettet. De 340 A (på 10 kV niveau) der skal transporteres fra solcelleparken medføre et tab i den transformer der får spændingen op på 10 kV niveauet og medføre et tab i 10 kV kablet hen til 60/10 kV stationen. det vil ligeledes medføre et tab i 10 kV nettet, 10/0,4 kV transformerne og 0,4 kV nettet ud til forbrugerne (typisk 5% af energien). Kun i det tilfælde hvor de samme 6 MW fra de decentralt placeret solceller skal ind over 60/10 kV stationen vil de genererer et tilsvarende tab i nettet.

Dog skal det bemærkes at man kan lave et mere effektivt anlæg på 6 MW end man kan lave 1000 6 kW anlæg, så der vil være mere tab i de små produktionsenheder, men det kommer ikke op i nærheden af det nettab der er...

I praksis har man typisk oplevet at store solcelleparker er blevet placeret ude på landet, hvor der er store markområder. desværre er det også der ude hvor 10 kV nettet ikke er så veldimensioneret da der ikke tidligere har været behov for de store energier og derfor kræver selv mindre solcelleparker på 400 kVA at 10 kV nettet ofte forstærkes... Det er ofte inde i byerne (hvor mennesker holder til) at man har behov for energien...

  • 3
  • 0

Michael.

De små anlæg må alt andet lige levere mindre et eet stort anlæg, målt pr. m2.
Placerng uden skygge, orienteering I den optimale retning og større og mere effektive invertere, giver alt sammen mere optimale forhold for et stort anlæg, sammenligne med mange små, der jo er afhængige af de hustage, hvorpå de skal placeres.

Du siger jo indirekte at der ikke må være for mange små anlæg, hvis der skal være et forbrug I nabolaget, som kan aftage produktionen.
Hvis ALLE huse I et område har hver sit anlæg, er det stadigt min påstand at der kun er detaljer til forskel for elnettene, sammenlignet med eet stort anlæg.

Hvis du skulle have ret og der er 5% større tab fra det store anlæg, så er det jo interessant at se på etableringsomkostningerne.

HVIS det centrale anlæg kan etableres 30% billigere end de mange decentrale anlæg pr kW, vil den resulterende pris stadigt være 25% LAVERE fra det centrale anlæg. (30% billigere anlæg, minus 5% tab = 25% billigere el.)

  • 3
  • 2

Michael.

De små anlæg må alt andet lige levere mindre et eet stort anlæg, målt pr. m2.
Placerng uden skygge, orienteering I den optimale retning og større og mere effektive invertere, giver alt sammen mere optimale forhold for et stort anlæg, sammenligne med mange små, der jo er afhængige af de hustage, hvorpå de skal placeres.

Du siger jo indirekte at der ikke må være for mange små anlæg, hvis der skal være et forbrug I nabolaget, som kan aftage produktionen.
Hvis ALLE huse I et område har hver sit anlæg, er det stadigt min påstand at der kun er detaljer til forskel for elnettene, sammenlignet med eet stort anlæg.

Hvis du skulle have ret og der er 5% større tab fra det store anlæg, så er det jo interessant at se på etableringsomkostningerne.

HVIS det centrale anlæg kan etableres 30% billigere end de mange decentrale anlæg pr kW, vil den resulterende pris stadigt være 25% LAVERE fra det centrale anlæg. (30% billigere anlæg, minus 5% tab = 25% billigere el.)


Jeg vil aldrig nogen sinde påstå at små decentrale anlæg er billiger eller bedre end store anlæg. Men de har den store fordel at de er decentralt placeret der hvor vi typisk har brug for energien. Endnu bedre vil det være at placerer større anlæg på skoler og fabrikker som har et stort strømforbrug i dagtimerne og et lavt forbrug om aften/natten. Der vil altid være stordriftsfordele ved store anlæg, men til gængæld er der "frivillig" og gratis arbejdskraft ved private anlæg (rengøring og vedligehold). Ved placering på jord kontra på et hustag, bør man også forholde sig til den fortjeneste man ellers kunne få ved at udnytte jorden til andre formål.

Og ja, vores lavspændingsnet er ikke bygget til at der placeres et 6 kWp anlæg på hvert eneste hustag, men et anlæg på 2-3 kWp vil i de fleste tilfælde kunne udskyde investeringer i lavspændingsnettet (ifølge beregninger fra Dansk Energi).

"placeringen i den optimale retning" er en joker. Nogle placeringer giver mere energi på årsbasis, men andre placeringer giver mere energi om vinteren hvor vi oftere har lys tændt i "dagstimerne". Vi får en mere jævn produkton ved at fordele placeringen. Desuden er det ikke antallet af solpaneler der bestemmer effekten, det er meget ofte inverterens størrelse. Det kunne ofte godt betale sig at opsætte 9 kWp solpaneler, men kun have en 6 kWp inverter (da det var grænsen) for at få flere fuldlasttimer og en større vinterproduktion. Men ja, igen er det en udgift som et større anlæg bedre ville kunne udnytte.

  • 3
  • 1

"placeringen i den optimale retning" er en joker. Nogle placeringer giver mere energi på årsbasis, men andre placeringer giver mere energi om vinteren hvor vi oftere har lys tændt i "dagstimerne". Vi får en mere jævn produkton ved at fordele placeringen. Desuden er det ikke antallet af solpaneler der bestemmer effekten, det er meget ofte inverterens størrelse. Det kunne ofte godt betale sig at opsætte 9 kWp solpaneler, men kun have en 6 kWp inverter (da det var grænsen) for at få flere fuldlasttimer og en større vinterproduktion. Men ja, igen er det en udgift som et større anlæg bedre ville kunne udnytte

Michael.

En glimrende beskrivelse af at uhensigtsæssgie regler giver en øget investering og et mindre udbytte. Alt I alt.
Jeg er helt med på den enkeltes interesse I at anlæggene udføres som du beskriver.
Det er bare uhensigtsmæssigt, set oppefra, hvilket jeg afgjort mener skal I fokus, når vi vurderer tingene.

En anden ting.
Fra store solvarmeanlæg, der opstilles på mark, er der rigtig gode erfaringer med at lade får afgræsse imellem solfangerne.
Dette både minimerer udgifter til pasning og giver et vist udbytte af jorden.
Solfangerne kræver ingen rengøring. Gør solceller det. ?

  • 1
  • 2

Benny Olsen.

Nu er det tid også du løfter dig lidt over dine særinteresser I solceller.

Jeg har ingen særinteresser i solceller.

Giv mig en eneste god grund til at vi ikke skal købe el fra Norge om sommeren til en pris af ned til 10 øre pr kWh. ? (somme tider 20 øre / kWh)

Vi skal købe alt det strøm vi kan til 10-20 øre per kWh, dog er undtagelsen at hvis ikke vores egne kraftværker kan regulere ned i de få timer hvor solen skinner "for meget", så er der ikke den store skade ved at det en gang imellem er os der sætter prisen, tjek selv efter hvor ofte spotprisen i Jylland er under 10 øre per kWh og der samtidig er fuld eksport til Norge, regn kun sommeren ved middagstid med, for ellers er det jo nok ikke solcellerne der er årsagen, tror du det mønster vil ændres ved en fordobling af den installerede kapacitet? nej vel.

Hvad er ideen I at vi som samfund, ad den ene eller anden vej, skal betale et sted mellem 60 og 210 øre for nøjagtig den samme vare. 1 kWh el, leveret om sommeren. ?

Nu er den maksimale pris 114 øre, og vi skal lige modregne en prispres effekt på 10-15øre, som alt strømmen bliver billigere ved at der er større produktions kapacitet så monopol priser undgås, jo det er selvfølgelig kun en fordel for kunderne, ikke for kraftværker med store udgifter til fossilt brændstof, hvis nogen har den slags særinteresser.

Forklar os lige hvad forskellen er på 1.000 stk. 6 kW anlæg I en by (et anlæg på hver bolig) og 1 stk.på 6 MW

Det har jeg udpenslet, men udover virkningerne på skat og arbejdspladser så skal du finde, ikke 1.000 men 2-3.000 ledige egnede tage, hos folk der er også har pengene klar til anlæggene, de fleste vil nok nøjes med 2-4kWp, kun få vil sætte 6kWp, du skal til et meget stort byområde, og her bruges strømmen stort set lokalt på de villaveje hvor den produceres, dvs ikke noget enormt peak som fra din mark når skyen trækker væk, og alle de kolde solceller der før var dækket af skyen samtidig bliver ramt af den stærke sol, det vil jævne sig når solcellerne i stedet er fordelt over mange kvadratkilometer.

  • 3
  • 1

Solfangerne kræver ingen rengøring. Gør solceller det. ?


Jeg vil formode at enhver flade vil opleve at der sætter sig belægninger på og at dette på sigt vil nedsætte udbyttet. F.eks. mos, fugleklatter m.m. Jeg skal ikke udtale mig om hvor udsatte solfanger er i forhold til solceller, men solceller har den ulempe at hvis der bare lukkes for et lille område af panelet, så vil hele panelet stoppe produktionen og evt. også hele den pågældende streng... En inverter har typisk 1-2 strenge, men der findes også anlæg med decentralt placeret invertere (en inverter for hvert panel)...

Det er bare uhensigtsmæssigt, set oppefra, hvilket jeg afgjort mener skal I fokus, når vi vurderer tingene.


Både og... Det er ikke alt der skal dimensioners fra centralt hold... De penge som nu er brugt på private solcelleanlæg, ville nok være endt som samtalekøkkener eller lignende. De ville ikke være blevet investeret i store centrale anlæg... Om staten så har brugt for mange penge på dem kan altid diskuteres og vi vil nok ikke blive enige da det er en politisk diskussion :) Ligeledes vil det være en stor administrativ omkostning hvis 1000 borger, der hver ville købe et decentralt anlæg, skulle gå sammen og investerer i et fælles og især hvis deres egetforbrug skulle modregnes, time for time, i det store fælles produktionsanlæg...

Den tekniske løsning er mere interessant og det er den jeg helst vil have i fokus...

  • 1
  • 0

Benny.

Hvor mange solceller tror du der ville blive opstillet, hvis der var udsigt til at få spotprisen for den el, der blev produceret. ?

Efter lang tids tørt vejr kan vi kun se en ubetydelig nedgang I et solvarmeanlægs ydelse I Danmark.
Helt anderledes I ørkenområder, hvor månedlig rengøring er nødvendigt.
Bliver solceller på taget af et hus nogensinde rengjort. ?
Var det lidt mere overkommeligt at rengøre solcellerne, hvis de stod på jorden. ?

  • 1
  • 2

Bliver solceller på taget af et hus nogensinde rengjort. ?
Var det lidt mere overkommeligt at rengøre solcellerne, hvis de stod på jorden. ?

Hvis jeg havde solceller, og så at der lå en gren eller en ordentlig fugleklat der halverede min produktion, ja så tror jeg at næste gang det var havevejr så blev det ordnet, derudover et par gange om året når vandet vælter ud over siden på tagrenden, så den skal tømmes for skidt, så skal stigen jo op alligevel.

Det er upraktisk at have solceller på jorden, så mister du din have, du skal slå græs rundt om stativerne, eller der kommer meget nemmere skidt f.eks opsprøjt af jord, taget har fordelen af at være placeret åbent og frit så du stadig kan have mindre træer i haven, i forhold til de få gange der skal renses er taget da det ideelle sted.

  • 3
  • 2

VE er legetøj for voksne. Vi har råd til det, fordi vi er rige i forvejen. Og så bilder vi os ind at omverdenen står og klapper i deres små hænder over hvor gode vi er.

  • 2
  • 9

  • 0
  • 3

Hinkley Point kræver en garantipris på £92.50 per MWh i hele værkets 35 års levetid, Anholt får 105 øre per kWh i 10 ud af 20 års levetid.

Hvis ikke man kan få garantiprisen, så skal man bare have garanti for at markedsprisen inklusiv CO2 afgifter på mindst £92.50 per MWh, med en høj CO2 afgift er der intet træk på PSO og dermed intet ulovligt stats tilskud.

Nu er der så nogle politikere der vil fastfryse CO2 afgiften på det nuværende niveau, det kan politikerne så bruge deres energi til at slås om de næste mange år, for uden vanvittige tilskud bliver der ikke sat noget i gang.

Kunne vi bruge samme opskrift til solceller?

  • 1
  • 0

Raymond.
Sådan må det være.
Det var en anden debattør der bragte på bane at solceller skal rengøres. Vedkommende har ikke selv anlæg.
Kan godt forstå det vil tage lang tid hvis panelerne stilles op på marken.
Tænk på al den tid det vil tage at grave stigen ned. - -

  • 3
  • 3

Jeg så, at I diskuterer rengøring af solceller. Jeg har eeen gang renset mine, stående på en stige med en 5 meter lang stang med børste og haveslange monteret.
Jeg gjorde det for at se, om ydelsen ville vokse, og hvor meget. - Jeg kunne ikke se forskel.
MEN ... jeg kan forsikre jer, at det kræver sin mand at føre en 5 meter lang børste op og ned, og fra side til side i den time, det tog at vaske halvdelen af panelerne!
Halvdelen? - Ja, for panelerne er delt i to lige store grupper, hvor effekten fra begge kan aflæses på inverteren, så jeg kunne sammenligne. Som sagt: ingen forskel.
Så jeg gør det kun igen, hvis det er tydeligt, at de er beskidte. - Taget hælder 45 grader - mod syd.

  • 2
  • 0

Solceller er et font supplement til vindmøller, se bare i dag hvor de producerer 224mw og møllerne 297mw, import 1906mw. Så de gør bestemt gavn.
Med hensyn til afregning så tager jeg gerne spotprisen såfremt jeg kan trække alle udgifter fra på samme vis om alle andre producenter. Og med hensyn til produktion så et det da bare at vende solcellerne med øst og syd også, så vil de producere lige så længe som solen er oppe. F.eks. Har jeg en produktion kl 18 på 3-4kw.

  • 1
  • 0

Solceller er et font supplement til vindmøller, se bare i dag hvor de producerer 224mw og møllerne 297mw, import 1906mw. Så de gør bestemt gavn.
Med hensyn til afregning så tager jeg gerne spotprisen såfremt jeg kan trække alle udgifter fra på samme vis om alle andre producenter. Og med hensyn til produktion så et det da bare at vende solcellerne med øst og syd også, så vil de producere lige så længe som solen er oppe. F.eks. Har jeg en produktion kl 18 på 3-4kw.

  • 1
  • 1

Simpelt, afskrivning 10 år ( fra min egen indtægt), egen strøm forbrugt over 30 år 67.600kr, indtægt samme tid 36000kr. Ialt 103.600,- jeg gav 94.500,- installeret. Ialt har jeg i samme tid leveret 150.000 kw CO2 fri strøm, til en uddgit der er ca nul kr, hvilket er fint med mig. Vil jeg spare mere bruger jeg mere af strømmen selv. Eller udbygger anlægget med flere solceller når de er blevet billigere.
Det er et meget simpelt regnskab, men det løber rundt og giver mig en bedre smag i munden end 2x 3uger i thailand med familiien.

  • 1
  • 2

Hvad mener du med det? Netto afregning ville være 337.500,- værd over 30 år (2,25 kr/kw). Afskrivning er jo alle producenters ret. Jeg kan jo også bruge min egen strøm og derved spare en udgift. Jeg har sat prisen til 30øre/kw og 20% eget forbrug.

  • 1
  • 1

Christian.

Fuld afregning til spotpris vil se nogenlunde ud som følger:

5.000 kWh á kr 0,25 = 1.250,-.
(Spotprisen om sommeren ligger normalt mellem 200 og 300,-/MWh)

4% i rente á 94.500,- = 3.780,-
1/30 afskrivning = 3.150,-

Alt i alt indtægt 1.250,- og en udgift 1. år på 6.930,- for det første år.
Eller et underskud på 5.680,-.
Underskuddet falder over tid, da renteudgiften jo falder over tid.

  • 2
  • 1

Ja så bliver det 112.500,- i 10 år og 40000,- de næste derefter ? Uanset så løber det rundt når det er installeret for egne penge på eget tag. Som eksempel kan siges at jeg er medejer af middelgrunden vindmøllerne og de er på spotpris nu, og de løber kun lige rundt økonomisk.

  • 1
  • 0

Solceller er et font supplement til vindmøller, se bare i dag hvor de producerer 224mw og møllerne 297mw, import 1906mw. Så de gør bestemt gavn.

Det er en dum idé at basere noget som helst på en enkelt dag, vi skal op og se mindst 1825 gange så lang tid for at kunne sige noget som helst rimeligt om hvad der er fornuftigt.

Men når nu DU SELV tager i dag op, så ville det have været langt bedre at have importeret den strøm som solkraft gav i nettet. Prisen ligger og danser omkring 20 øre i dag. Hvis det var vind- eller solkraft der havde presset prisen derned, så havde det været godt, men når prisen er så lav uden en masse vind, så er enhver nettoafregnet solkWh helt igennem ærgelig for alle andre end ejeren

Østdanmark har udvist en exceptionel fleksibel produktion i dag med en egenproduktion på under 400 MW lige efter middag og en import på 1000 MW. Det er f……. godt klaret. Det ville have været ærgeligt hvis mere solkraft var kommet ind og spoleret et så godt billede, men det vil vi utvivlsomt komme til at se masser af til sommer.

  • 2
  • 2

Ja så bliver det 112.500,- i 10 år og 40000,- de næste derefter ? Uanset så løber det rundt når det er installeret for egne penge på eget tag. Som eksempel kan siges at jeg er medejer af middelgrunden vindmøllerne og de er på spotpris nu, og de løber kun lige rundt økonomisk.

Ja, netop. Der er jo ingen der er i tvivl om at nettomålerordningen er god for dig privatøkonomisk, men som forbruger og vælger er jeg da langt gladere for din anpart i middelgrundparken, som giver mig strøm til spotpris.

Og hold nu op med den med “installeret for mine egne penge”. Du har jo kun lagt ud for alle os andre, som vi betaler dig tilbage kWh efter kWh. Det er jo intet problem at investere i et produktionsapparat for egne penge, når man har en statsgaranteret guldrandet salgskontrakt.

  • 3
  • 2

Christian.

Det løber jo kun rundt for dig fordi du ikke betaler afgifter eller transport af den el du PRODUCERER og bruger selv.

Den mangledne afgift væltes over på de øvrige skatteydere og den manglende betaling for drift af elnettet væltes over på de øvrige elforbrugere.
Håber du nyder udbyttet, der i stor stil er betalt af dine medborgere.

  • 1
  • 2

Ingen tvivl om at det er en god forretning med Nettomålerordningen, det var det også da der var tilskud til mine vindmølleandele.
Hvis i ser mit tidligere indlæg så argumenterer jeg for at det godt kan løbe rundt uden nettoordningen. Blot skal man kunne trække udgifter fra som alle andre producenter.
Desuden kan jeg vælge at at bruge strømmen on demand hvilket giver en besparelse.
Jeg beregner i øvrigt ikke rente på mit privat forbrug, tværtom så sparer jeg 10% afskrivning af de samme penge som hvis jeg havde brugt dem på forbrug, f.eks. bil eller hårde hvidevarer. Jeg producerer CO2 fri strøm og som jeg kan bruge selv og sælge resten, det ville give et overskud uanset om det er med eller uden nettoordning. Husk jeg skriver som privat egenproducent ikke solcellebaron

  • 1
  • 2

Håber du nyder udbyttet, der i stor stil er betalt af dine medborgere.

Det er jo faktisk det som er skideærgeligt. Christian tjener jo IKKE fedt på sine opsatte solceller på trods af den nettoudgift som er væltet over på os andre. Prisen på solcellerne er stadig så høj i forhold til udbyttet, at solceller, selv under nettomålerordningen, har en alt for langt tilbagebetalingshorisont, når man indregner alternative forrentninger, at få virksomheder ville have accepteret det som en ren investering.

Det er nettomålerordningen i al dens tragedie. Nettomålerordningen gav solcelleejere en langt højere de facto afregning af den producerede strøm end vindmølleanpartsejerne, men alligevel er gevinsten ift. at være vindmølleanpartsejer kun yderst marginal. Der var desværre i for langt tid en all of the above tilgang til VE, at alt skulle støttes så det var konkurrencedygtigt med hinanden. Den tankegang er heldigvis ændret til at sætte målet: “så meget CO2 let energiproduktion som muligt" og så vælge den løsning der billigst kommer i mål.

  • 2
  • 1

Hvis i ser mit tidligere indlæg så argumenterer jeg for at det godt kan løbe rundt uden nettoordningen. Blot skal man kunne trække udgifter fra som alle andre producenter.
Desuden kan jeg vælge at at bruge strømmen on demand hvilket giver en besparelse.

Lad mig forstå det korrekt: Du skal kunne trække dit produktionsapparat fra som om du var en virksomhed OG du skal kunne bruge en del af produktionsapparatet til privat konsumption?

  • 2
  • 1

Har meget svært ved at tro på 50 eller 80 års levetid - men hvis det er muligt er det jo fantastisk.Så synes jeg det skulle være en del af konceptet, altså leverandørerne skulle stille med en prognose for levetid / effektivitet, og en serviceaftale for det nævnte tidsrum.

I min verden er et solecelleanlæg et meget sårbart system, specielt i vores del af verden. En hvilken som helst indtrængen af fugt i kabling / paneler vil være en åbenlys kilde til korrosion - af interne forbindelser.
Om så cellen selv kan holde 1000 år hjælper det ikke.

Desuden har jeg svært ved at se et tag med solcellepaneler blive renoveret. Hvordan er status på kabler ( isolering ) , beslag ( både på tag, men sandelig også paneler ) efter blot 10-15 år ?

Invertere ?
Holder ikke hverken 10 eller 20 år....

Har selv aktivt fravalgt solcelleløsningen på grund af mistro til holdbarhed.

  • 1
  • 1

@Anders, ja lige som alle andre kraftværker. Man kan jo kalde det leje af tag. Det er samme ordning som kommuner, regioner og forsvar benytter sig af. Det er ok at bruge egen strøm. Enhver virksomhed i danmark kan gøre det samme.

  • 1
  • 0

@Anders, ja lige som alle andre kraftværker. Man kan jo kalde det leje af tag. Det er samme ordning som kommuner, regioner og forsvar benytter sig af. Det er ok at bruge egen strøm. Enhver virksomhed i danmark kan gøre det samme.

Det er på ingen måde sammenlignligt.

Dan et firma til dine solpaneler, lej dit tag til det og køb strømmen fra firmaet. SÅ har du et sammenligningsgrundlag i forhold til andre selskaber. Men du vil også hurtigt finde ud af hvor dårlig en forretning det er i forhold til den meget favorable sammenblanding af privat og virksomhedsøkonomi som du ønsker indført.

  • 0
  • 1

@Anders
Det har jeg allerede, det hedder virksomhedsordningen og gælder for små VE anlæg, det ændrer ikke på at alle virksomheder kan søtte et anlæg på deres tag og bruge strømmen selv. De skal ikke købe den, det er kun hvis man vil have 1,20kr for den. Og det er ikke nødvendigt hvis man bruger den selv.

  • 1
  • 0

det ændrer ikke på at alle virksomheder kan søtte et anlæg på deres tag og bruge strømmen selv. De skal ikke købe den, det er kun hvis man vil have 1,20kr for den. Og det er ikke nødvendigt hvis man bruger den selv.

Ja, som sagt, opret en virksomhed og lad den eje solcellerne. Men ligesom alle andre selskaber, hvis de vil lade andre end dem selv forbruge noget der er produceret i selskabet, så skal det sælges, fortjenesten beskattes og du skal købe det med dine beskattede penge.

Du bliver ved med at blande tingene sammen og tro du kan være et selskab og en virksomhed samtidig. Sand at hvis Carlsberg producerer energi, som de gjorde på Kraftcentralen i Valby, så kan de selv forbruge den. Men du er ikke en virksomhed og selv hvis du ejer din egen virksomhed, så vil enhver vare fra denne virksomhed som du bruger privat blive betragtet som et salg til dig.

  • 1
  • 1

@Anders
Og Anders det gør jeg, jeg betaler skat af 60øre/kw. Uanset om det går på nettet eller ej. Udgifter og indtægter kommer på selvangivelsen, Så når anlægget er afskrevet så bealer jeg skat af salget, det er ikke anderledes end hvis jeg var selvstændig håndværker.
Og angående Carlsberg, så betaler medarbejderne heller ikke afgift/skat af den øl de selv drikker på carlsbergs område.

  • 1
  • 1

Og Anders det gør jeg, jeg betaler skat af 60øre/kw. Uanset om det går på nettet eller ej. Udgifter og indtægter kommer på selvangivelsen, Så når anlægget er afskrevet så bealer jeg skat af salget, det er ikke anderledes end hvis jeg var selvstændig håndværker.

Hele humlen er jo om du gør brug af nettomålerordningen eller ej.
Gør du det sparer du afgift på den strøm du modregner.

En reel ikke støttet prissætning ville være. Du betaler for al den strøm du modtager. Fuld afgift og alt. For den strøm du sender ud på nettet modtager du spotpris.
Intet fradrag for nogen som helst anskaffelsespris eller installationspris. Du er ikke et firma. Du har sat dine solceller op for at dække dig eget forbrug.

På den måde ville du intet betale til de andre elforbrugere og de ville intet betale i støtte til dig. Prøv at beregn hvordan det på dette grundlag ser ud for rentabiliteten for dine solceller. Hvis det pludselig ser langt ringere ud, så er det fordi de andre elforbrugere idag betaler for at du kan have solceller på taget!

Så simpelt er det!

Mht til afgifter generelt på energi, så ville den korrekte prissætning være, at afgiften præcist dækkede den afledte omkostning som forbruget af denne energi påførte samfundet. Så ville de forskellige energiformer konkurrere mod hinanden på markedsvilkår til gavn for alle.
Ikke noget med at blande statens behov for provenu ind i dette. Mangler staten indtægter så må indkomstskatten sættes op (og helst hos dem der tjener meget på ikke samfundsnyttigt arbejde).

  • 4
  • 1

@Jens
Der tager du helt fejl, jeg er et firma. Jeg har et firma der producerer strøm. Et firma har altid fradragsret og skal betale skat, og det er det jeg gør, jeg betaler skat af indtægten og afgifter og moms af den strøm som jeg bruger. At jeg så har noget der hedder nettomålerordning er ikke relevant for emnet. Min pointe er at hvis man som solcellestrømproducent skal sælge på markedet må der gælde samme regler som for alle andre, nemlig at udgifter kan trækkes fra og indtægter beskattes. Dertil kommer så at der gives tilskud til VE energi dette er så 10års nettoafregning i mit tilfælde, for andre VE er det en afregningspris der i ALLE tilfælde er højere end spotprisen. Og tro mig alle de vindmølleparker der er opført i dag er trukket fra i skat.
Også de privat andels møller via en skattefrihed.

  • 1
  • 1

Christian.
Uden mit bidrag i form af at betale ekstra i skat fordi du via en misforstået ordning ikke betaler denne, ville dit anlæg ikke være rentabelt.
Hvor svært kan det være at forstå ??
Eller måske nærmere at acceptere ??

  • 1
  • 1

@flemming
Det samme gælder vindmøller. Og som jeg har sagt, er det almindelig foretnings regler ikke kun noget for solcelleejere. Alle firmaer kunne gøre det samme. Trække anlægget fra i skat bruge strømmen selv, betal skat af resten og afgift af strømmen der bruges ud over det. På de vilkår er spotpris fint med mig, at du ikke kan lide nettoafregningen er nu bare sagernes tilstand, jeg synes Dong fik for meget for anholt mølleparken ( 1,05kr/kw ) er også noget jeg må leve med, begge er væk om 10år. Jeg får dog 40øre/kw, anholt spotpris.

  • 1
  • 1