Øjenåbner: Solceller lige så billige for elkunderne som landmøller

Øjenåbner: Solceller lige så billige for elkunderne som landmøller

Biogas er dyrest, og landvindmøller og solceller er billigst for elforbrugerne. Det viser Energistyrelsens beregninger af, hvad forskellige typer får af tilskud fra elkunderne i hele deres levetid.

Solceller har ry for at være en dyr måde for samfundet at skaffe sig grøn strøm på. Nu viser nye beregninger fra Energistyrelsen imidlertid, at den såkaldte PSO-støtte til solceller er mindre end støtten til biogas, når man ser på den samlede elproduktion i hele anlæggets levetid, regnet som 20 år.

Hvis det drejer sig om solceller, der modtager 60 øre pr. kwh, som alle må opstille – så kan solcellerne endda give lige så billig grøn strøm som landvindmøllerne. Se skema nedenfor.

Læs også: Danskerne betalte 3,1 mia. kr. til vindmøller sidste år

Solceller er meget billigere for forbrugerne end eksempelvis biogas, som især landbruget kæmper for at få øget støtten til. Det viser beregninger af, hvor meget forskellige VE-teknologier får i PSO-tilskud over et anlægs levetid, som Energistyrelsen har lavet. Foto: Kristian Sylvester-Hvid

Beregningerne er foretaget af Energistyrelsen på foranledning af Enhedslisten, der har bedt om beregningerne for at få den politiske debat om prisen på de forskellige VE-teknologier til at foregå på et mere fakta-baseret grundlag:

»Med tallene her må vi bare konstatere, at biogas er den suverænt dyreste måde at producere grøn strøm på, når man ser på den offentlige støtte over anlæggets levetid,« siger Enhedslistens energipolitiske ordfører, Per Clausen.

Tal punkterer myte

Han tilføjer, at tallene samtidig punkterer myten om, at solcellerne er den dyreste form for VE-strøm:

»Når nogen har travlt med at ville droppe havmølleparker for at reducere PSO-betalingen, så viser tallene her, at man vil få meget mere for pengene, hvis man reducerer i biogasanlæggene,« siger han:

Læs også: Samlet blå blok kræver at genforhandle energiaftale

»Vi synes, at de her tal lægger op til, at solceller fremover får en meget mere fremtrædende placering i energiplanerne, end de har i dag.«

De forskellige solcelle-støtte niveauer er beregnet efter de tilskudsvilkår, der gælder de forskellige år. De 130 øre er 2013-niveau, 114 øre er prisen i 2014 og så fremdeles.

Afgiftsspørgsmål lurer

Solceller, der får 60 øre pr kWh, kan etableres af alle den dag i dag. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen borgere eller kommuner, der finder det økonomisk attraktivt at opstille disse anlæg til den pris.

Men det, mener Per Clausen, ikke er et problem. For eksempel vurderer han, at mange kommuner vil kunne få økonomi i et solcelleanlæg, fordi de selv kan bruge en stor del af strømmen, som jo dermed får en værdi af omkring to kroner i stedet for de 60 øre. Ligesom der eksempler på at store større fællesanlæg også kan betale sig med denne støtte.

Læs også: Energiminister vil lempe grøn elafgift

Når solcelleanlæg kan betale sig, er det jo blandt andet fordi, forbrugere og kommuner slipper for at betale moms og afgifter af de kWh, man selv bruger. Bør det ikke regnes med – især når det er en vigtigt del af businesscasen for folk?

»Det kan man måske sige. Men jeg synes, det er noget usædvanligt, at man er så optaget af, hvad noget koster på afgiftssiden. For eksempel diskuterer man jo ikke, hvad graduerede, grønne bilafgifter koster statskassen i afgiftstab,« siger han og tilføjer, at der i regneeksemplerne med solceller kun er tale om et egetforbrug på 20 pct..

Per Clausen mener dog, at man selvfølgelig bør diskutere vilkår og prioritering af de forskellige teknologier i en form for sammenhæng.

Eventuelt kunne man jo kompensere for statens provenutab på solcellerne på samme måde, som man via forsyningssikkerhedsafgiften kompenserer provenutab ved overgang fra fossile brændsler til mindre afgiftsbelastet biomasse, foreslår han.

Gennemsnits PSO-udgift for VE-teknologier over 20 år|

Energiform øre pr kWh
Biogas 41
Solceller v. 130 øre/kWh 36
Solceller v. 114 øre/kWh 30 *
Solceller v. 88 øre/kWh 19*
Solceller v. 74 øre/kWh 14*
Solceller v. 60 øre pr kWh 8
Havvindmøller v. 90 øre pr kWh 24
Kystnær havvind v. 70 øre pr kWh 14
Biomasse 12
Landvindmøller 8

Kilde: Energistyrelsen. * markerer Enhedslistens egne beregninger ud fra styrelsens principper.
Solcelle-tallene er baseret på 20 pct. egetforbrug.
Hvis egetforbruget i stedet ligger på 40 pct., nedsættes PSO bidraget til omkring 60 pct. af det angivne beløb.

Nyheder om solceller i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Kommentarer (95)

det er nettomålerordningen for solceller, som man slagter, som alt andet lige ikke sælger noget el og i værste fald æder lidt difference i el-prisen (selvom det jo også har vist sig at el er billigt i solfattige perioder) - og ikke biogassen. - Det kan vel ikke have noget med korruption vha. interesseorganisationer og lobbyisme at gøre?

  • 12
  • 1

Ordene skulle måske have været at solceller koster forbrugerne mindst.
Billig og billigst bruges mest om noget du ønsker at købe, men her er det faktisk noget du blot bliver tvunget til uden valgmulighed.
Alt dette vedvarende gratis sol og vind koster altså mere end god gammel kulkraft.

  • 10
  • 29

Afgifter og tilskud ødelægger al sund økonomi, privat- som samfundsøkonomisk. Hvordan er det lige med afhængigheden af gas, ved de valgte løsninger? Hov her er biogas jo konkurrent, så sættes afgiften på biogas lige op. Køerne får også lige en PSO-tæller...

Vil den enkelte have forsyningssikkerhed, så må de instalere et styk dieselgenerator i en standard kontainer. Så er man sikret når det enten er vindstille eller stormer når solen ikke skinner.

  • 5
  • 16