Øget trængsel på vejene giver togene nyt liv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Øget trængsel på vejene giver togene nyt liv

Illustration: MI Grafik

Selvkørende, selvkørende og lidt mere selvkørende.

Der er næsten ingen ende på, hvor hypede fremtidens biler uden chauffører er blevet. Nogle taler om fem år, mens andre regner med 25-30 år, før vi ser decideret selvkørende biler, der helt uden en chauffør ved rattet kan fragte os rundt på vejene.

Professor Otto Anker Nielsen, der er leder af Transport DTU, hører nok mest til den sidste gruppe. Ifølge ham vil mellemfaserne på vej mod den selvkørende trafik give mere sikker og bekvem kørsel – og ved såkaldt platooning (tæt kørsel på motorveje) vil delvist selvkørende biler også føre til mere energieffektiv kørsel.

Men når bilerne bliver rigtigt selvkørende, vil vi skulle håndtere en masse forventede såvel som uforudsete problemstillinger. For eksempel:

»Når bilen er blevet et rullende kontor eller hotelværelse, vil der komme mere trafik på vejene, fordi man kan transportere sig længere og alligevel bruge tiden konstruktivt undervejs,« siger han.

Og når det ikke længere kræver et godkendt kørekort og en alkoholpromille inden for lovens rammer at føre en bil, så kan praktisk talt alt og alle sætte sig ind og blive transporteret: børn, ældre, handicappede, dyr og alskens gods.

Ifølge Otto Anker Nielsen risikerer vi reelt, at vores vejsystem sander til – og selv hvis en stor del af trafikken bliver delebiler, vil det ikke hjælpe meget:

»Delebiler vil også bidrage til trængslen. De åbner for bilbrug for brugere, der i dag ikke har råd til bil – eller mulighed for at køre i bil. Og når de ikke er i brug, kan de komme til at cirkulere tomme rundt, mens de venter på den næste kunde. Det ser vi allerede med Uber­biler i f.eks. New York, hvor folk er gået bort fra den offentlige trafik. I stedet har man skabt et nyt trængselsproblem,« siger han.

Spørgsmålet er, hvor mange der vil køre fælles i delebiler (economy class), og hvor mange der foretrækker en direkte og lidt dyrere dør til dør-tur (business class). Hvis bilerne kan undvære chauffør og køre hele dagen og dermed spare kapitalomkostninger, vil de jo blive meget billigere at bruge end dagens taxier og Uber-lignende systemer.

Elektriske småbiler i byen

Men teknologiudviklingen kan måske give plads til små trehjulede elektriske køretøjer. Dem har især japanske Toyota eksperimenteret med, og hvis de kan erstatte en pæn procentdel af de store og ofte tomme personbiler, kunne de måske ligefrem få deres egne baner i byerne:

»Vi ved, at flere og flere i fremtiden vil flytte til byerne, og derfor bliver der pres på anvendelsen af arealer. De store veje i byerne kunne måske indrettes, så et normalt spor blev til to spor til mikrobiler,« siger han.

At trængslen på vejene vil stige, er Otto Anker Nielsen overbevist om, med mindre man indfører regulering af trafikken med road pricing. Men på grund af presset på arealerne vil der også i fremtiden blive brug for offentlig transport på skinner; altså forskellige former for tog:

»Hjul mod skinner er stadig smart; de kører hurtigt – men selvfølgelig vil de med tiden blive førerløse, som vi kender det fra den københavnske metro,« siger han.

Så ideen om tog er slet ikke død. Tværtimod vil den finde nye former, og Otto Anker Nielsen kan godt forestille sig, at de svævende Maglev-tog og sågar også den nyeste Hyperloop-teknologi har en fremtid:

»Hvis to store knudepunkter skal bindes sammen, og der kan bygges en helt ny korridor, kan det ske med helt ny teknologi som for eksempel Hyperloop,« siger han.

Men det kræver et stort kundegrundlag, og at hele korridoren bygges på en gang. Det er derfor næppe noget, vi kommer til at se i Danmark.

Et mere økonomisk overkommeligt alternativ kunne være selvkørende busser, der med eldrift larmer og vibrerer mindre og derfor er mere komfortable, og som med autonom drift har færre sideaccelerationer og i det hele taget en mere jævn kørsel og dermed bliver mere komfortable.

Taxi-droner mellem knudepunkter

Mens vi alligevel med de svævende tog er ved at slippe jordkontakten, så tror Otto Anker Nielsen også, at den personlige drone kan få en rolle at spille. Måske ikke i stort antal de næste 40 år og slet ikke som en moderne fortolkning af fortidens drøm om en flyvende bil.

Næ, taxi-droner kan komme til at flyve i sikre korridorer og i fast rutefart; for eksempel mellem de store lufthavne ved New York og ind til Manhattan, transport til boreplatforme, og måske i øde områder som Grønland:

»Men det bliver en niche. De fleste af os vil stadig bevæge os på landjorden,« siger Otto Anker Nielsen. Derimod vil vi nok se en del selvkørende små køretøjer eller sågar rigtige gående robotter, som kan bruges til for eksempel varedistribu­tion og postomdeling.

Hele omstillingen kommer i øvrigt til at konvertere til eldrift eller en anden form for klimaneutralt brændstof. Hvis det ikke skal være el lagret i batterier, så kan det også blive brændselsceller eller syntetiske brændsler baseret på el fra vind og sol, vurderer Otto Anker Nielsen.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det virkelig ikke muligt, mere konsekvent, at forhindre disse mange spamindlæg?
- Evt. via en karensperiode for nyoprettede debattører!?

  • 6
  • 4

"Anders Larsen" har 6 identiske indlæg, alle indeholder bit.ly URL'er. Det burde ikke tage mange timer at oprette logiske regler der notificere en administrator, som skal godkende brugeren manuelt. Skjule alle opslag indtil da.

  • 3
  • 3

De selvkørende biler skal have deres egene vognbaner.
Det bliver det kun den økonomiske elite der får adgang til dem.
Det bliver lige på samme måde som kongevejne som kun hoffet
og militæret brugte.Alle andre skulde bruge de dårlige veje selv
i freds tid.
Men der er fremtid i ideen.

  • 1
  • 10

Tak for artiklen.

Enhver diskussion bør starte med vi er enige om fakta, hvis vi skal nå nogen vegne.

Fakta:
De selvkørende biler kommer.
Som konsekvens af det, bliver delebiler afløseren for taxaer, busser og sporvogne/letbaner, men ikke for tog på grund af deres højere hastighed, separate transportveje mv.

Kan vi blive enige om det, så må nogen gerne forklare mig, hvorfor vi er begyndt at bygge sporvogne i Danmark igen.

Det virker helt vanvittigt, at bruge så mange penge på et system som ikke tilbyder dør-til-dør transport, som er dræbende langsomt og derfor sammen med busser helt klart står som den store taber tilbage, når de selvkørende bilen udspiller deres rolle.

  • 9
  • 9

Kan vi blive enige om det, så må nogen gerne forklare mig, hvorfor vi er begyndt at bygge sporvogne i Danmark igen.

Fordi den "grønne trafikmafia" har et indædt HAD til privatbilismen og alt det som det repræsenterer - individualisme, personlig frihed osv.

Desværre har den grønne trafikmafia mange venner, der ikke stiller alt for mange spørgsmål ved det fornuftige ved massive investeringer i kollektivtrafik og uhæmmet migration fra ikke vestlige lande.

  • 6
  • 18

Maglev og droner som persontransport i samme artikel ? Hvorfor ikke i overlydsfart hen til Kvickly ?

@ Poul Kjeldgård

Det ville være fedt, så ville jeg tage til Paris hver morgen og hente friskbagt morgenbrød, for så at flyve videre til Spanien og plukke appelsinerne til den virkelig friskpressede appelsinjuice jeg så kan lave derhjemme 10 minutter senere :-)

Spøg til side, og så alligevel ikke, for det er jo helt klart her, at der vil melde sig et kæmpe fremtidigt transportbehov, præcis som artiklen beskriver.

  • 3
  • 5

Som konsekvens af det, bliver delebiler afløseren for taxaer, busser og sporvogne/letbaner, men ikke for tog på grund af deres højere hastighed, separate transportveje mv.


Nej - det kan vi ikke blive enige om. Hvis alt skulle omlægges til delebiler skal der være så mange flere (for myldretid er jo myldretid - dvs. der hvor alle gerne vil transporteres) at der simpelthen ikke er plads uanset hvad vi gør.
Derfor vil kollektiv trafik i en eller anden form stadig være langt den bedste løsning til massetransport - og her er den ideelle kombination letbane / metro / tog.

  • 9
  • 4

Nej - det kan vi ikke blive enige om. Hvis alt skulle omlægges til delebiler skal der være så mange flere (for myldretid er jo myldretid - dvs. der hvor alle gerne vil transporteres) at der simpelthen ikke er plads uanset hvad vi gør.

@ Frank J. Andersen

Der bliver jo langt mere plads på vejene, når bilerne kan køre tættere og selv finde de hurtigste veje, og delebiler behøver slet ikke parkeringspladser. De kører straks videre til næste kunde.

Et eksempel er Østerbrogade i København, hvor der i dag er 1 spor i hver retning, 1 busbane i hver retning og 1 parkeringsspor i hver retning.
Hvis alt bliver delebiler, kan man bruge alle 6 vognbaner til transport.
Man kan også lave 4 spor ind mod København om morgenen og 2 spor ud, og så vende trafikken om eftermiddagen.
1 spor mod København i dag kan altså blive til 4 spor i fremtiden på Østerbrogade.

Knippelsbro har 1 vognbane i hver retning, 1 busbane i hver retning og 1 cykelbane i fuld bredde i hver retning. Den kan få 4/5 vognbaner i den mest trafikerede retning i fremtiden, mod 1 i dag. Selvkørende biler kan jo sagtens køre i cykelbanerne når der ikke er cyklister, de flytter sig blot når der kommer cykler.

Hvis man endelig har parkerer en selvkørende bil på en gade hvor der opstår tæt trafik, kan bilen jo selv flytte sig og finde en gade uden trafik at parkere, for at give plads. Når ejeren så skal bruge den, kører den jo bare frem til ham af sig selv.

Nødspor kan sløjfes på motorvejene, hvis en bil bryder sammen, ved alle de andre biler det med det samme, og kører blot udenom. Chancen for en delebil bryder sammen er begrænset, trafikuheld er jo elimineret, og bilen kører selv hen og får service når tid er.

Vognbaner kan gøres smallere, så en motorvej med 3 spor i dag kan få 4 eller 5 spor i fremtiden. Uden den overhoved skal udbygges, selv linierne vi i dag ser på vejen, er ligegyldige i fremtiden.

  • 5
  • 9

Der bliver jo langt mere plads på vejene, når bilerne kan køre tættere og selv finde de hurtigste veje, og delebiler behøver slet ikke parkeringspladser.

Jeg synes det her er vigtigt at pointere, at selvkørende delebiler selv vil kunne finde den mest effektive vej fra A til B. Hvis motorvej A er fyldt, så vil bilen selv vælge bivej 7,8 og 9 for at transportere passageren hurtigst muligt fra A til B.

Når vi taler om trængsel, så taler vi det det store hele om nogle bestemte vejstrækninger, men der er masser af uudnyttet kapacitet på andre vejstrækninger, som man alternativ kunne benytte.

  • 1
  • 5

Ja, jeg ved godt, at min beskæftigelse indenfor jernbanebranchen gør mig subjektiv her, men indenfor branchen (der trods alt er drevet at store internationale aktieselskaber, der investerer efter markedets efterspørgsel), forventes der enorm vækst indenfor "urban" transport - dvs sporvogne, letbaner, metroer, S-tog, Regionaltog og "hurtige" tog (ikke nødvendigvis "højhastighedstog") mellem de store byer.
Der er således omkring 30 komplet nye sporvogns-/letbane systemer i "pipeline" de kommende år, og mange eksisterende systemer udvides.

Intet kan flytte så mange mennesker så hurtigt i et så lille kinetisk profil, som jernbanen - og så spiller miljøet (i al fald i mange andre lande!) en væsentlig rolle. Ikke blot energiforbrug og larm (som elbiler nok skal løse), men også en stigende bevidsthed om, at op til 60% af det mikroplast, der findes i verdenshavene kommer fra dæk spiller ind.

Uden iøvrigt at forsøge at tage parti for det ene eller det andet her ("naturligvis" bliver fremtidens transport "vundet" af den tjeneste, der kan kombinere en individuel rejse på tværs af alle transportformer), så tror jeg personligt, at debatten om fremtidens transport i Danmark ville se markant anderledes ud, hvis jernbanen "fungerede" bedre herhjemme, antallet af biler pr indbygger var højere, og storbyerne var "rigtige" storbyer...

/Lasse
"Fra en større tog- og flyproducent - der også leverer batteriløsninger til bilindustrien"

  • 10
  • 1

Det må være relativt nemt med IOT at reservere et spor på f.eks. Jyllingevej til de selvkørende minibusser som samler passagerer op ude i forstæderne, for at give dem en prioriteret gennemfart. Kan man på den måde hæve det gennemsnitlige antal personer pr køretøj på motorringvejen fra 1,1 er der nærmest ubegrænset kapacitet.

  • 2
  • 5

Intet kan flytte så mange mennesker så hurtigt i et så lille kinetisk profil, som jernbanen - og så spiller miljøet (i al fald i mange andre lande!) en væsentlig rolle. Ikke blot energiforbrug og larm (som elbiler nok skal løse), men også en stigende bevidsthed om, at op til 60% af det mikroplast, der findes i verdenshavene kommer fra dæk spiller ind.

Uden iøvrigt at forsøge at tage parti for det ene eller det andet her ("naturligvis" bliver fremtidens transport "vundet" af den tjeneste, der kan kombinere en individuel rejse på tværs af alle transportformer), så tror jeg personligt, at debatten om fremtidens transport i Danmark ville se markant anderledes ud, hvis jernbanen "fungerede" bedre herhjemme, antallet af biler pr indbygger var højere, og storbyerne var "rigtige" storbyer...

Du har sådan set ret, men jernbanen flytter kun folk fra togstation A til togstation B. Den flytter ikke folk fra udgangspunkt til slutdestination.

Forestil dig, at vi i morgen nedlagte alle jernbaner i København og omdannede alle togskinnerne til veje, hvor kun selvkørende elbiler må køre på.

Wupti og så har man alle jernbanensfordele, hvor man kan køre direkte ind til centrum i høj fart, kombineret med bilens fleksibilitet.

Ja, så kan det godt være, at et et S-tog kan transportere 600 mennesker hvert 5 minut over en given togstrækning, men små selvkørende elbiler kan transportere mindst lige så mange mennesker på den samme strækning på den samme tid. 120 biler i minutter med to passager i hver.

Ikke at jeg tror på, at selvkørende biler udraderer S-toget i morgen, men vi skal ikke stirre os blind på toget fordele, når fremtiden banker på døren.

"Disruption" er sådan et kedeligt og misbrugt udansk ord, men hele den kollektive trafik står overfor en enorm omvæltning pga. den teknologiske udvikling. Se blot hvor hurtig dieselmotoren døde i bilbranchen - nu taler alle om elmotorer.

  • 3
  • 10

Chancen for en delebil bryder sammen er begrænset, trafikuheld er jo elimineret, og bilen kører selv hen og får service når tid er.


Optimismen på vegne af teknologi der ikke findes endnu kender tilsyneladende ingen grænser.
Når en førerløs bil i år 2035 rammer en hjort (går ikke ud fra de er forbudt til den tid) og får ryddet hele sensorpakken skal der gøres plads til at det (selvkørende?) fejeblad kan komme frem i trafikken og fjerne problemet.

Jeg er sikker på der kan findes en løsning på ovenstående, men abonnere ikke på jubeloptimismen ift. problemfri transport.

Udemærket artikel.

  • 8
  • 0

Sammenkoblingen mellem kollektiv trafik og "uhæmmet migration fra ikke vestlige lande" er der vist ikke mange der lige havde set. Det må kræve en helt særlig intelligens at kunne se dette.

Det er de samme partier på midten og venstrefløjen, der går ind for "uhæmmet migration fra ikke vestlige lande", som også går ind for at smide milliarder af kroner efter kollektiv trafik.

Jo, det er sat på spidsen og skarpt trukket op, men jeg mener at en sammenkobling af de to emner er helt på sin plads.

Det er f.eks. velkendt at både Enhedslisten, SF og de Radikale gerne åbner grænserne for flere migranter, og det er også disse partier, som går ind for at spendere milliarder af kroner på mere kollektiv trafik. Jeg har undladt Socialdemokratiet, for de har skiftet holdning indenfor de sidste par måneder vedrørende det ene emne.

Min pointe var sådan set, at visse partier har en ulogisk tilgang til bestemte emner. Specielt venstrefløjen kan/vil ikke indse, at det ikke nytter noget at importere hele Afrikas og Mellemøstens overbefolkning til Europa, akkurat ligesom den samme venstrefløj ikke kan/vil indse, at kollektiv trafik ikke er løsningen på vores udfordringer på trafikområdet.

Jeg vil gerne lige understrege at min kommentar IKKE skal læses fordomsfuld eller racistisk. Jeg er ligeglad sådan set ligeglad med folks religion, race og hudfarve.

  • 1
  • 8

Der er således omkring 30 komplet nye sporvogns-/letbane systemer i "pipeline" de kommende år, og mange eksisterende systemer udvides

@ Lasse T-P

Ikke rigtigt noget argument for sporvogne i dit indlæg.
Lidt om miljø, men der er jo ingen som tror på vi producerer biler til benzin eller diesel om 5-10 års tid.
Hverken artiklen eller jeg betvivler, at der er plads til hurtige tog i fremtiden.

fly
Langsom transport til lufthavnen, derefter hurtig transport til næste lufthavn, og så langsom transport til din destination. Fornuftig til lange afstande

hurtigtog
Direkte transport fra bykerne til bykerne. Fornuftig løsning på mellemlange afstande, men kun fra dem som skal fra centrum til centrum af større byer.

tog
Massetransport velegnet fra store befolkningskoncentrationer til bycentre, kontorområder, uddannelsesstedet, hospitaler mv.

metro
Samme fordele som tog, men kræver meget korte afstande og endnu højere befolkningskoncentrationer. Koster ca. 1 mia. kr. pr. km. Seperat fra øvrig færdsel, hvilket giver driftssikkerhed (97% af alle metrotog i KBH kører til tiden).

sporvogne
Langsom som en bus men til gengæld buldrende uflexibel da den er bundet til sporet. 3 gange dyrere end BRT uden på nogen måde at være bedre. Tilbyder ikke dør-til-dør transport. I vejen for gående, cyklister, busser og biler.

Ingen af de sporvogne/letbaneprojekter vi har i Danmark har fornuftig samfunds- eller driftsøkonomi.

Men jeg gad godt vide, om der stadig om 25 år når alle biler er elektriske og selvkørende, stadig findes folk som vil kæmpe for sporvogne. Og hvad hulen deres argument vil være. Mit bud er, vi om 25 år igen lukker den sidste sporvognslinie i Danmark.

  • 2
  • 8

Det er de samme partier på midten og venstrefløjen, der går ind for "uhæmmet migration fra ikke vestlige lande", som også går ind for at smide milliarder af kroner efter kollektiv trafik.

@Johnny Olesen: Jeg finder din kommentar helt hen i vejret og slet ikke hjemme på et teknisk fagblads forum.

Dine småracistiske tilbøjeligheder kan du gøre med præcis som du vil hvis blot du vil undlade at lade det gå ud over andre hhv. udgyde dem her.

@Jens Haugaard: Må jeg være fri... Jeg synes, det er helt fair, at du ikke kan/vil se sammenhængen mellem forskellige politiske synspunkter på venstrefløjen. Fred være med det, men jeg vil frabede mig at få skudt ord som "småracistiske tilbøjeligheder" i skoene.

Jeg har blot opridset, at man i visse danske partier, at en total ulogisk tilgang til visse politiske emner - altså emner, hvor partiernes linje trodser al almindelig fornuft.

Jeg kunne også have valgt 117 andre politiske emner, hvor partierne på venstrefløjen har en fuldstændige ulogiske og til tider dobbeltmoralsk tilgang til emnet - det kunne være alt lige fra topskat hvor naive politikere tror at man får øget vækst af at brandbeskatte alle hårdtarbejdende selvstændige til sexarbejds manglende mulighed for sygedagpenge/ret til at være i en fagforening.

Men nu valgte jeg at træde på den ømme tå med den uhæmmede migration, som der ikke ses den store vilje til at stoppe på venstrefløjen. Men det har absolut INTET med "småracistiske tilbøjeligheder" at gøre.

En neger betyder sort på latin, og det er en ganske almindelige betegnelse for folk fra Afrika, og hvis jeg kalder den sort person for en neger, så er det altså ikke, fordi jeg har "småracistiske tilbøjeligheder"...

  • 1
  • 10
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten