Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm

Stort set alle danske svinefarme er ramt af MRSA. Billedet er et arkivfoto, og det er ikke taget i en dansk svinestald. Illustration: Guido Gerding og Wikimedia Commons

For et år siden viste en undersøgelse, at 88 procent af de danske svinefarme er inficeret med den antibiotikaresistente MRSA-bakterie CC398-stafylokokker, som kan smitte mennesker.

Nu sætter to nye danske rapporter fokus på smittevejene til MRSA-infektioner.

Den ene viser, at der er en klar sammenhæng med, hvor de smittede mennesker bor og svinefarmenes beliggenhed.

Med forskernes egne ord lyder konklusionen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr (MRSA uden kendt oprindelse - MUO CC398).

»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut, SSI, og ekspert i husdyr-MRSA.

Forskerne mener stadig, at hovedårsagen er personkontakt eller kontakt med dyr, men vil gerne undersøge om spredning af støv gennem luften også spiller ind. For den anden rapport viser, at stafylokokkerne binder sig til støvet i dagevis og derfor kan forventes at sprede sig fra svinefarmene med ventilationsluften eller på anden vis.

Flere smittede i landområder end byer

Rapporterne er udarbejdet af Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og Københavns Universitet.

Læs også: Samlet Folketing afsætter 302 millioner kroner til at bekæmpe husdyr-MRSA

I rapporten med den geografiske spredning har man ved hjælp af ArcGIS-software (GPS-data) sammenholdt de smittede personers bopæl med svinefarmes placering ved hjælp af Det Centrale Husdyrsregister.

Læs også: Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme

Man tager udgangspunkt i patienter med CC398-infektioner fra 1. januar 2006 til 11. februar 2015. Der indgår 11.174 MRSA-smittede patienter i undersøgelsen, hvoraf 2.706 er af typen MRSA-CC398. Smittekilden er ukendt for 192 patienter, og rapporten koncentrerer sig netop om de sidstnævnte patienter.

Hovedkonklusionen er, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr.

SSI: Tyder på personkontakt som smittevej

»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af 5 eller 2 kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen.

Forskerne har altså ikke kunnet påvise nogen forskel på, om man bor 2 eller 5 kilometer fra gårdene.

»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor 5 kilometer fra svinefarmene end 2 kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.

Hvorvidt dette kan skyldes et beskedent datamateriale, tager forskerne ikke stilling til i undersøgelsen, men det rokker ikke ved undersøgelsens overordnede konklusion, at »the incidence of MUO CC398 infections was clearly higher in rural than in urban areas, and such cases lived on average closer to pig farms than the general population«.

Det noget diffuse fund peger ifølge forskerne selv i retning af, at spredningen foregår på andre måder end gennem luften.

»Det hænger sådan set godt sammen med, at når vi taler om stafylokokker, så er den primære smittevej person til person-kontakt,« siger Anders Rhod Larsen.

Stafylokokbakterierne kan gemme sig i støvet i ugevis

Den danske svineindustri med 3.700 svinefarme (2015-tal) producerer årligt 12 millioner slagtesvin.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

En helt central del af danske MRSA-handleplan, som Danmark vedtog i 2016 til bekæmpelse af husdyr-MRSA hos mennesker, er koncentreret omkring støv. Det gælder blandt andet værnemidler som masker og rengøring, der beskytter mennesker mod støveksponering fra svin.

Den anden undersøgelse, der har kigget nærmere på støv, bekræfter, at det er et vigtigt område at sætte ind på. For støvet kan rumme en kilde til kontaminering af lokalsamfundet.

MRSA-stafylokokbakterierne bliver hvirvlet op i luften, og binder sig til støvet, som er umuligt at undgå i en svinestald.

Halveringstid på fem døgn

I undersøgelsen har man benyttet elektrostatiske støvsamlere (EDCs), der har udtaget støvprøver fra luften 11 forskellige steder i forskellig højde i 6 svinefarme.

For 5 af svinefarmene viste undersøgelsen, at både Staphylococcos aureaus (gule stafylokokker) og den særlige variant af husdyr-MRSA (CC398) havde en halveringstid på fem dage, og i nogle prøver forsvandt CC398 først efter 66 dage.

Læs også: Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme

En tidligere undersøgelse, som SSI og NFA har foretaget, har også vist, at man bliver kontamineret selv ved et korttidsbesøg i en svinebesætning, selv om man har hænderne i lommerne, for CC-398 sætter sig i næsen gennem støvet.

Denne undersøgelse viste dog også, at kontamineringen forsvandt inden for få timer for langt størstedelen af forsøgspersonerne. Det er helt oplagt, at støvet kan brede sig til lokalområdet via luftventilationssystemerne, men det er ikke noget, som de danske forskere endnu har målt.

Håber at undersøge luft som smittevej i år

En undersøgelse fra Tyskland har dog tidligere vist, at man kunne spore MRSA-smitte i luften optil 150 meter (medvind) fra svinefarme.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

»Vi har ikke haft noget siddende på ventilationssystemet oven på en stald for at se, hvor mange bakterier der lukkes ud eller målt ude i landskabet. Men det er også noget, som vi er interesserede i at kigge nærmere på,« siger Anders Rhod Larsen.

»Og vi håber, at vi kan gå i gang med sådan et studie allerede i år. For vi bliver jo mødt med lokalbefolkningens bekymringer omkring smittefaren, og så vil det være godt at prøve at kvalificere debatten af, om det f.eks. er en risiko at cykle forbi en svinefarm eller bo tæt på en i forhold til spredning gennem luften. De netop publicerede studier tyder dog ikke på, at dette skulle være tilfældet,« fastholder han.

Rettet 9. februar: Statens Seruminstitut har gjort opmærksom på, at den oprindelige overskrift på artiklen ikke var dækkende for forskernes konklusioner, og den er derfor ændret.

Hvis smittetrykket i landskabet generelt er langt over "det nødvendige" , så vil man ikke se forskel på afstand til en grisefarm.

PS.: Det første link er forkert.

  • 0
  • 0

Jeg bor ved en vej, hvor der køres forbi med gylle mange gange i timen, når der bringes gylle ud. Kan det mon smitte fra gylle (lugt )? Det er fra en nedlagt gård der kun bruges til opbevaring af gylle.

  • 0
  • 0

Det lugter garanteret fælt, ved du om gyllen har været gennem et biogasanlæg? Hvis den har det, er der ikke bakterier i.
Hvis den ikke har, kan den godt indeholde bakterier, men næppe i en tilstand der kan medføre smitte, med mindre du ligefrem indånder dråber af gylle...
Selvom det ville være ret ulækkert, er det dog meget sjældent farligt, at have de husdyrrelaterede MRSA bakterier på sig. De vil oftest forsvinde hurtigt af sig selv igen. 50% af alle mennesker huser stafylokokker, på et givet tidspunkt, helt naturligt og uden problemer.
Nogle af disse er MRSA, og endnu færre er de husdyrrelaterede MRSA. Sidstnævnte er imidlertid lette at bekæmpe med antibiotika, hvorimod nogle af menneske MRSA'erne kan være svære at bekæmpe, især hvis de stammer fra lande der ikke har den samme restriktive antibiotikapolitik som vi har i Danmark.

  • 3
  • 5