Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm

Stort set alle danske svinefarme er ramt af MRSA. Billedet er et arkivfoto, og det er ikke taget i en dansk svinestald. Illustration: Guido Gerding og Wikimedia Commons

For et år siden viste en undersøgelse, at 88 procent af de danske svinefarme er inficeret med den antibiotikaresistente MRSA-bakterie CC398-stafylokokker, som kan smitte mennesker.

Nu sætter to nye danske rapporter fokus på smittevejene til MRSA-infektioner.

Den ene viser, at der er en klar sammenhæng med, hvor de smittede mennesker bor og svinefarmenes beliggenhed.

Med forskernes egne ord lyder konklusionen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr (MRSA uden kendt oprindelse - MUO CC398).

»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut, SSI, og ekspert i husdyr-MRSA.

Forskerne mener stadig, at hovedårsagen er personkontakt eller kontakt med dyr, men vil gerne undersøge om spredning af støv gennem luften også spiller ind. For den anden rapport viser, at stafylokokkerne binder sig til støvet i dagevis og derfor kan forventes at sprede sig fra svinefarmene med ventilationsluften eller på anden vis.

Flere smittede i landområder end byer

Rapporterne er udarbejdet af Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og Københavns Universitet.

Læs også: Samlet Folketing afsætter 302 millioner kroner til at bekæmpe husdyr-MRSA

I rapporten med den geografiske spredning har man ved hjælp af ArcGIS-software (GPS-data) sammenholdt de smittede personers bopæl med svinefarmes placering ved hjælp af Det Centrale Husdyrsregister.

Læs også: Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme

Man tager udgangspunkt i patienter med CC398-infektioner fra 1. januar 2006 til 11. februar 2015. Der indgår 11.174 MRSA-smittede patienter i undersøgelsen, hvoraf 2.706 er af typen MRSA-CC398. Smittekilden er ukendt for 192 patienter, og rapporten koncentrerer sig netop om de sidstnævnte patienter.

Hovedkonklusionen er, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr.

SSI: Tyder på personkontakt som smittevej

»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af 5 eller 2 kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen.

Forskerne har altså ikke kunnet påvise nogen forskel på, om man bor 2 eller 5 kilometer fra gårdene.

»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor 5 kilometer fra svinefarmene end 2 kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.

Hvorvidt dette kan skyldes et beskedent datamateriale, tager forskerne ikke stilling til i undersøgelsen, men det rokker ikke ved undersøgelsens overordnede konklusion, at »the incidence of MUO CC398 infections was clearly higher in rural than in urban areas, and such cases lived on average closer to pig farms than the general population«.

Det noget diffuse fund peger ifølge forskerne selv i retning af, at spredningen foregår på andre måder end gennem luften.

»Det hænger sådan set godt sammen med, at når vi taler om stafylokokker, så er den primære smittevej person til person-kontakt,« siger Anders Rhod Larsen.

Stafylokokbakterierne kan gemme sig i støvet i ugevis

Den danske svineindustri med 3.700 svinefarme (2015-tal) producerer årligt 12 millioner slagtesvin.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

En helt central del af danske MRSA-handleplan, som Danmark vedtog i 2016 til bekæmpelse af husdyr-MRSA hos mennesker, er koncentreret omkring støv. Det gælder blandt andet værnemidler som masker og rengøring, der beskytter mennesker mod støveksponering fra svin.

Den anden undersøgelse, der har kigget nærmere på støv, bekræfter, at det er et vigtigt område at sætte ind på. For støvet kan rumme en kilde til kontaminering af lokalsamfundet.

MRSA-stafylokokbakterierne bliver hvirvlet op i luften, og binder sig til støvet, som er umuligt at undgå i en svinestald.

Halveringstid på fem døgn

I undersøgelsen har man benyttet elektrostatiske støvsamlere (EDCs), der har udtaget støvprøver fra luften 11 forskellige steder i forskellig højde i 6 svinefarme.

For 5 af svinefarmene viste undersøgelsen, at både Staphylococcos aureaus (gule stafylokokker) og den særlige variant af husdyr-MRSA (CC398) havde en halveringstid på fem dage, og i nogle prøver forsvandt CC398 først efter 66 dage.

Læs også: Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme

En tidligere undersøgelse, som SSI og NFA har foretaget, har også vist, at man bliver kontamineret selv ved et korttidsbesøg i en svinebesætning, selv om man har hænderne i lommerne, for CC-398 sætter sig i næsen gennem støvet.

Denne undersøgelse viste dog også, at kontamineringen forsvandt inden for få timer for langt størstedelen af forsøgspersonerne. Det er helt oplagt, at støvet kan brede sig til lokalområdet via luftventilationssystemerne, men det er ikke noget, som de danske forskere endnu har målt.

Håber at undersøge luft som smittevej i år

En undersøgelse fra Tyskland har dog tidligere vist, at man kunne spore MRSA-smitte i luften optil 150 meter (medvind) fra svinefarme.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

»Vi har ikke haft noget siddende på ventilationssystemet oven på en stald for at se, hvor mange bakterier der lukkes ud eller målt ude i landskabet. Men det er også noget, som vi er interesserede i at kigge nærmere på,« siger Anders Rhod Larsen.

»Og vi håber, at vi kan gå i gang med sådan et studie allerede i år. For vi bliver jo mødt med lokalbefolkningens bekymringer omkring smittefaren, og så vil det være godt at prøve at kvalificere debatten af, om det f.eks. er en risiko at cykle forbi en svinefarm eller bo tæt på en i forhold til spredning gennem luften. De netop publicerede studier tyder dog ikke på, at dette skulle være tilfældet,« fastholder han.

Rettet 9. februar: Statens Seruminstitut har gjort opmærksom på, at den oprindelige overskrift på artiklen ikke var dækkende for forskernes konklusioner, og den er derfor ændret.

Hvis smittetrykket i landskabet generelt er langt over "det nødvendige" , så vil man ikke se forskel på afstand til en grisefarm.

PS.: Det første link er forkert.

  • 0
  • 0

Jeg bor ved en vej, hvor der køres forbi med gylle mange gange i timen, når der bringes gylle ud. Kan det mon smitte fra gylle (lugt )? Det er fra en nedlagt gård der kun bruges til opbevaring af gylle.

  • 0
  • 0

Det lugter garanteret fælt, ved du om gyllen har været gennem et biogasanlæg? Hvis den har det, er der ikke bakterier i.
Hvis den ikke har, kan den godt indeholde bakterier, men næppe i en tilstand der kan medføre smitte, med mindre du ligefrem indånder dråber af gylle...
Selvom det ville være ret ulækkert, er det dog meget sjældent farligt, at have de husdyrrelaterede MRSA bakterier på sig. De vil oftest forsvinde hurtigt af sig selv igen. 50% af alle mennesker huser stafylokokker, på et givet tidspunkt, helt naturligt og uden problemer.
Nogle af disse er MRSA, og endnu færre er de husdyrrelaterede MRSA. Sidstnævnte er imidlertid lette at bekæmpe med antibiotika, hvorimod nogle af menneske MRSA'erne kan være svære at bekæmpe, især hvis de stammer fra lande der ikke har den samme restriktive antibiotikapolitik som vi har i Danmark.

  • 3
  • 5

Hvis du nærlæser oversigtskortet (kort 4), vil du se, at de "svinerige" kommuner (herligt udtryk! De ville nok ønske de var det...) ikke har ret mange tilfælde af infektioner med samfundserhvervet, husdyrrelateret MRSA.
Der ses derimod forbavsende mange tilfælde i de større byer, hvilket jo er mærkeligt, da man her ikke holder svin!
Så der må altså været noget andet på spil, og det kunne være interessant, om man kunne finde ud af, hvad det er!

  • 1
  • 4

Gyllen har ikke været igennem et biogasanlæg, men jeg behøver nok ikke at være bange for at blive smittet med MRSA, så vidt jeg forstår det.

  • 1
  • 1

Hvis du nærlæser oversigtskortet (kort 4), vil du se, at de "svinerige" kommuner (herligt udtryk! De ville nok ønske de var det...) ikke har ret mange tilfælde af infektioner med samfundserhvervet, husdyrrelateret MRSA.
Der ses derimod forbavsende mange tilfælde i de større byer, hvilket jo er mærkeligt, da man her ikke holder svin!

Kort 4 viser 192 tilfælde af svine MRSA i årene 2006-2015. Der er faktisk en del omkring Sønderborg hvor der også er en stor koncentration af svinefarme.
Så din konklusion er - som tidl. - af begrænset værdi.

Som nogle af os konkluderede allerede for 3-4 år siden var MRSA hos svin et voksende problem - noget du og andre med tilknytning til landbruget afviste.

Nu er 88% af alle danske traditionel svinefarme og alle farme hvor man opdrætter pattegrise inficeret med MRSA CC398.

Og det er noget vrøvl når du stædigt påstår at en infektion med stafylokokker er nem at behandle. Det er tilfældet hos mange - men IKKE alle.
Og nej - vi har ikke indenfor den humane verden et middel som med sikkerhed kan udrydde eller forebygge MRSA CC 398 hos en patient til en akut operation!

  • 4
  • 1

@Nina Svanborg

Selvom det ville være ret ulækkert, er det dog meget sjældent farligt, at have de husdyrrelaterede MRSA bakterier på sig. De vil oftest forsvinde hurtigt af sig selv igen. 50% af alle mennesker huser stafylokokker, på et givet tidspunkt, helt naturligt og uden problemer.
Nogle af disse er MRSA, og endnu færre er de husdyrrelaterede MRSA. Sidstnævnte er imidlertid lette at bekæmpe med antibiotika, hvorimod nogle af menneske MRSA'erne kan være svære at bekæmpe, især hvis de stammer fra lande der ikke har den samme restriktive antibiotikapolitik som vi har i Danmark.

Du får det til at lyde som om det er en let opgave at tage sig af MRSA, herunder MRSA CC398.
Måske du skulle tage og læse Statens Seruminstitut dokument for Infektionshygiejniske retningslinjer for MRSA;
https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%...

Ellers er et uddrag herfra nedenfor. Så tro ikke at det er en let eller billig omgang at have en patient med enten mulig eller verificeret MRSA, herunder en med MRSA CC398 eller blot en som daglig færdes i en stald indtil pågældende er testet negativ for MRSA CC398!

UDDRAG:

Patientplacering mv.:
• Isolation på enestue med eget bad/toilet (evt. bækkenstol).

• Opslag på døren om isolationsform og værnemidler.

• Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå på stuen.

• Behandling og undersøgelse uden for stamafdeling, se side 10.

• Overflytning til slusestue kun påkrævet, såfremt patienten udskiller MRSA i store mængder, fx ved MRSA-pneumoni (konfereres med mikrobiolog / infektionsmediciner).

Værnemidler, generelt:
• Brug af værnemidler kan kun fraviges, hvis man ikke har fysisk kontakt med patient, udstyr eller inventar. Fx hvis der udelukkende skal gives en kort besked

Arbejdsdragt, plastforklæde og engangsovertrækskittel:
• Engangsovertrækskittel med lange ærmer anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter, at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde med lange ærmer.
• Ærmer skal slutte tæt ved håndleddene.

Patientens udskillelser:
• MRSA-inficerede/-koloniserede sår skal være dækket af en ren tætsluttende forbinding. Forbindingen skiftes ved mindste tegn på gennemsivning.

• Drænagesystemer skal sikres, så lækage til omgivelserne undgås.

• Ved procedurer i patientens luftveje (intubation, sugning osv.) forekommer der stænk og sprøjt med sekreter og evt. blod. Derfor skal personalet, der udfører proceduren, beskytte sig med handsker, maske, briller eller visir samt plastforklæde.

Laboratorieprøver:
• Der medtages kun de nødvendige prøvetagningsglas på sengestuen. Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersiden. Der anvendes engangsstaseslange, der kasseres umiddelbart efter brug, eller patientbunden flergangsstaseslange.

• Udstyr / utensiler tages kun på stuen, hvis det kan rengøres og desinficeres, alternativt anvendes engangsudstyr. Pleje- og undersøgelsesudstyr (BT-apparat, stetoskop, handsker mm.) skal kun bruges til den isolerede patient og opbevares på sengestuen, evt. i slusen/forrum, indtil isolationen ophører.

• Skal så vidt muligt være patientbundet.

• Så lidt som muligt opbevares på sengestuen.

• Flergangsudstyr desoinficeres i dertil indrettet skyllerum, med mindre der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Udstyret transporteres direkte til afdelingens skyllerum og desinficeres derefter.

• Større, mobilt udstyr som EKGapparat, røntgenapparat og andet udstyr og hjælpemidler, som ikke tåler varmedesinfektion, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel, inden det tages ud af rummet.
Undersøgelse og behandling uden for stamafdeling:
• Modtagende afdeling informeres forinden.
• Patienten køres direkte til undersøgelses- eller behandlingsstue. Minimer så vidt muligt opholdstid i venterum. • Patienten transporteres iført rent tøj og i rent sengelinned.
• Eventuelle sår skal være dækket af en ren tætsluttende forbinding, der ikke må vise tegn på gennemsivning.
• Patienten skal desinficere hænderne med hånddesinfektionsmiddel, inden stuen forlades, eller have hjælp dertil.
• Ved luftvejsinfektion skal patienten om muligt bære kirurgisk maske.
• Umiddelbart før transporten desinficeres sengeheste samt sengegavle; portør (ambulancepersonale) samt andet medfølgende personale skal derfor ikke bære personlige værnemidler under selve transporten men skal foretage hånddesinfektion efter transporten; ved direkte patientkontakt (fx løft) anvendes værnemidler som foreskrevet.
• Behandlingsafsnittet skal efterleve samme retningslinjer som sengeafdelingen.
• Ved risiko for kontaminering af udstyr eller inventar på undersøgelses- og behandlingsstuer, i praksis inden for 1 meters afstand fra patienten, skal udstyret fjernes, tildækkes eller rengøres og desinficeres efter endt behandling.
• Efter patientbehandling skal: • kontaktpunkter (fx håndtag, lejeoverflade, stolesæde, armlæn), som patient og personale har været i kontakt med, rengøres og herefter desinficeres
• Vandrette flader, som kan være kontamineret via stænk, sprøjt eller berøring af patient eller personale), rengøres og desinficeres efterfølgende med egnet desinfektionsmiddel
• Gulvet vaskes og pletdesinficeres, såfremt der har været spild og ellers efter behov.

Dokumenter:
• Patientens journal og andre dokumenter bør ikke medbringes på sengestuen. I tilfælde hvor der er behov for at medbringe observationsskemaer og lignende på sengestuen, skal man være opmærksom på, at der ikke sker en forurening af materialet. Alternativt opbevares nødvendige observationsskemaer i plastlommer, der ikke tages ud fra stuen, men kasseres.

Det kan så tilføjes at ved man at der er en pt. med MRSA på programmet i enten et ambulatorium eller på en operationsstue - ja så bliver det om muligt taget sidst på dagen og alt udstyr m.v. som ikke forventes at skulle benyttes tages ud af stuen.

  • 1
  • 1