»Øget aktivitet« siden oktober: Newzealandsk vulkan gav små advarsler om muligt udbrud
White Island er et populært udflugtsmål for turister. Mandag klokken 14:11 lokal tid gik øens vulkan i udbrud, og mindre end to minutter efter var store dele af øen blevet dækket af mudder og aske, og en askesøjle på over tre kilometer rejste sig over øen.
47 personer befandt sig på øen, der ligger 50 km ude i havet nordøst for New Zealand. 5 personer er omkommet, og 31 personer har fået brandskader, hvoraf de 27 har forbrændinger på over 30 procent af kroppen. Der mangler stadig kontakt med 8 personer, som formodes at være omkommet.
Men hvorfor gik turister overhovedet i land på øen, når der nu ligger en aktiv vulkan?
Det nationale GeoNet (Geological hazard information for New Zealand) følger udviklingen på White Island via en række sensorer opstillet på øen. Og med god grund, for lige netop White Island regnes for at være New Zealands mest aktive vulkan de seneste 40 år.
Samtidig ved man, at vulkanen har været mere eller mindre aktiv i cirka 150.000 år.
Hen over efteråret havde GeoNet da også kigget ekstra godt på instrumenterne, og 30. oktober kunne vulkanologerne rapportere, at der var »øget aktivitet« på øen. Risikoen for udbrud blev dog stadig holdt på niveau 1, hvilket er det laveste på en skala, der går til 5.
Den 18. november blevet niveauet hævet til en 2’er. De vulkanske aktiviteter på øen blev sammenlignet med en periode fra 2011 til 2016, og vulkanologerne vurderede på det tidspunkt, at øen muligvis ville gå ind i en periode »hvor udbrud er mere sandsynligt end normalt«.
En ny besked kom ud den 25. november, efter at der havde været et jordskælv i området på 5,9 på richterskalaen. Trusselsniveauet blev fastholdt på en 2’er.
Heller ikke den 3. december løftedes trusselsniveauet, på trods af at vulkanologerne kunne berette om »betydelige gas-, damp- og mudderudbrud observeret på bagsiden af kratersøen«.
Men op mod tidspunktet for udbruddet kunne forskerne se, at aktiviteten var faldet lidt. Det fortæller Steve Sherburn, der er vulkanolog hos GeoNet. Han siger til Radio New Zealand:
»Vi har for eksempel ikke set forstyrrelser i den vulkanske kratersø. Det har været ret stabilt i flere uger. Nogle af temperaturerne fra damp-gejserne, vi har målt på øen, er gået ned, ikke op.«
Umiddelbart efter udbruddet mandag blev risikoniveauet hævet til 4 for derefter blive justeret til 3.
Udbrud svære at forudsige
På mediet The Conversation har Shane Cronin, der er professor på University of Auckland, beskrevet, hvorfor lige netop udbrud fra type vulkaner, som White Island består af, er så svære at forudsige.
For selvom vulkanologerne fik indikationer på, at der var sket en forandring, så er det slet ikke, fordi et udbrud er uundgåeligt. Eller som Shane Cronin siger, så er der tale om en meget kompleks »heksebryg«.
Det skyldes, at smeltet magma ligger meget tæt på overfladen på White Island. Herfra er der en konstant strøm af gasser gennem gejserlignende 'udluftningskanaler' samt en tilførsel af grundvand.
Hvis gas-gejserne eller magnakanalerne blokeres, kan gasser og flydende materiale samles nedenunder og opbygge et enormt tryk. Når trykket frigives, vil vandet udvide sig 1.700 gange på et splitsekund og knuse alt omkring sig.
Nogle gange vil en trykbølge udløst af dampeksplosionen bevæge sig ned i magmarøret og give et regulært magmaudbrud, forklarer Shane Cronin til The Conversation.
Hvis man befinder sig tæt på sådan et dampudbrud, er det ekstremt farligt, især på så lille en ø som White Island. Der vil være flyvende klippestykker, kogende mudder og brandvarm luft, som er livstruende. Det hele går lynhurtigt, og på White Island vurderer vulkanologerne, at det hele var overstået på under to minutter.
Geofysiker og vulkanolog Steve Sherburn siger yderligere til Radio New Zealand, at det er for tidligt at afgøre, om udbruddet var rent dampdrevet, eller om der også var magma involveret.
White Island oplevede et lignende udbrud i 2016, men dengang skete det om natten, og der var derfor ingen mennesker på den privatejede ø.
