Ødemark svarende til det dobbelt af Alaska forsvundet på 23 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ødemark svarende til det dobbelt af Alaska forsvundet på 23 år

I løbet af de sidste 23 år er der blevet markant sværere at finde en øde plet på vores blå planet. I 1993 var 33 procent af Jordens landoverflade ødemark. I dag er det tal på blot 23 procent. Det betyder, at der siden 1993 er forsvundet 3,3 millioner kvadratkilometer ødemark, hvilket svarer til to gange Alaskas areal.

Det viser forskning fra University of Queensland i Australien, der definerer ødemarker som områder, hvor naturen er uberørt af mennesker. Det er områder, hvor der hverken er landbrug, veje eller bygninger. Indfødte, som lever i et med naturen, regnes dog ikke med som menneskelig påvirkning.

Amazonas er det område på kloden, hvor ødemarken er forsvundet hurtigst. Massefældninger af træer i de sidste årtier har nemlig gjort et stort indhug i regnskoven i Amazonas, som står for en tredjedel af nedgangen.

Læs også: Forskere: Tab af biodiversitet er større problem end klimakrisen

Derudover er der også sket en stor nedgang i det centrale Afrika, hvor der bor mange truede dyrearter. Og netop for dyrene har nedgangen en stor betydning, mens vi mennesker kan vælge at være ligeglade.

»Det betyder noget for alle de andre arter end homo sapiens. Det betyder selvfølgelig også noget for vores opfattelse af verden og vores muligheder for at opleve de vilde arter, som ikke er os selv, vores afgrøder og husdyr,« siger Hans Henrik Bruun, der er lektor i økologi og evolution ved Københavns Universitet.

Overbefolkning får mennesket til at indtage nyt

I 1993 nedsatte FN en konvention, som skulle sikre bevarelse af naturområder. Konventionens mål for 2020 var at halvere hastigheden, hvormed den globale skovrydning sker. Men i målet skelnes der ikke mellem uberørte områder og allerede ødelagte områder, hvilket ifølge rapporten er med til at forklare nedgangen.
Ifølge Hans Henrik Bruun er en anden forklaring befolkningstilvæksten.

»I troperne flytter mennesker ud i nationalparker og i beskyttede områder, hvor der ikke før har boet nogen. Befolkningspresset er så stort i områder, som længe har været beboet eller er egnet til opdyrkning. Derfor opstår der landsbyer ude i tidligere vildmarker, og det er klart at det lægger pres på dem. Så bliver skoven fældet, og jorden dyrket op,« fortæller Hans Henrik Bruun.

Skaden risikerer at være uoprettelig

Chefforskeren bag rapporten, James Watson, fastslår, at hvis først skaden er sket, så er der ingen vej tilbage. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil den resterende andel af verdens vildmark være forsvundet inden udgangen af dette århundrede. Derfor mener han, at der skal gøres noget, og det skal være snart.

»Uden den nødvendige politik til at beskytte disse områder, er de ofre for den globale udvikling. Vi har sandsynligvis kun et eller to årtier til at vende udviklingen,« siger chefforsker James Watson fra University of Queensland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

farmland er formentlig peaked for nogle år siden (bla. pga. konventionel farmings effektivitet).

vi står dog over for en udfordring med økologisk drift der tager 25% mere areal for samme output - samt politiske fantasier som biofuel som også lægger beslag på store områder.

så pas på med at stemme for mange såkaldte "grønne" politikere ind - de kan være farlige for naturen.

  • 7
  • 15

Resultatet ses tydligt i Danmark.

Her er hver eneste kvadratmeter udnyttet.
Danmark ville være dækket af mørk og tæt skov hvis der aldrig havde været mennesker. Det findes der overhoved intet af i dag.

Ja, vi har nogle fine naturområder. Men de er alle tilpasset mennesker. En typisk dansk bøgeskov, er slet ikke typisk dansk. Vi har bare aldrig set andet.

  • 14
  • 0

Det er en skandale.
Lige siden jeg var barn har jeg hørt om at vi skulle bevare regnskoven, og stort set ca hvert år i 35 år er der kommet et eller andet estimat på at feks fældningen af regnskov stopper om 2,3,4 eller 5 år, men der sker ikke en skid. Jorden forbruger mere og mere, befolkningen vokser mere og mere og udryddelsen af det den sidste vilde natur fortsæter og forsætter..
Det er ikke godt nok.

  • 14
  • 2

Nu er Danmark og den øvrige gamle Verden et meget dårligt sammenligningsgrundlag, idet erkendelsen, at vi skal passe på naturen frem for at kultivere den, først er små 100 år gammel. Før da var det legitimt, at erobre naturen...
Efter plukhugsten af den danske egeskov, begyndte den tyske forstbiolog Johann von Langen en systematisk genrejsning af skov med nye arter efter 1763.
Hvis der aldrig havde været mennesker på Kloden, ville den nok havde haft det bedre..

  • 8
  • 0

Ja, og de afrikanere - de sku' tage og lade være med at udvikle sig sådan, så de optager mere af den plads, vi andre gerne ser bevares som "oprindelig". De fylder bare for meget, de afrikanere!

...

  • 4
  • 3

Vi er godtnok heldige at vi her i Vesten nåede at udrydde meget af det bevarelsesværdige inden vi nåede til den erkendelse at det var bevarelsesværdigt.

Når det er sagt er det selvfølgeligt brandærgerligt at vi i Vesten ikke har formået at inspirere og assistere tilstrækkeligt i den bevaring af bl.a. regnskov vi ønsker prioriteret. Jeg forestiller mig at sikring af naturområder og dyreliv er noget som de færeste i de berørte områder har overskud til at interessere sig for, hvorfor vi i Vesten må overveje kraftigt hvordan det skal vægtes i forhold til øvrige udfordringer denne verden.

  • 4
  • 0

Helt enig, men så længe der er penge i det, fx skovbrug, og behov for mad, landbrug osv, vil der altid være nogle der er med på at tjene penge på det.
Samtidig er der de fattige, der ikke har et valg, de bliver underbetalt, og skal overleve - og de har ingen uddannelse eller viden om hvad der sker med den skov de lige fjernede.

Hvis vi betalte mere for vores mad, så verden kunne blive bedre, så ville sådanne problemer kunne minimeres. Men når vi er i Netto og køber billigt, så presser vi prisen, og selv om en sådant "støttesystem" blev oprettet, så ville der være nogen i kæden der skummede fløden og pengene ville ikke nå frem.

Jeg baserer dette på alt hvad jeg har lært, og har derfor ikke den store tiltro til at verden vil ændre sig før det er alt for sent.

  • 4
  • 1

økologisk drift der tager 25% mere areal for samme output

Det er rigtigt hvis vi godtager de luftige og ilde funderede påstande der kommer fra producenter, leverandører og tilhængere af konventionel landbrug.

Det forudsætter den vestlige verden tankeløst fortsætter massiv støtte til den gigantiske animalske produktion, og fortsætter med at bruge omtrent lige så mange milliarder på at reparere skaderne som det enorme overforbrug bevisligt forårsager.

Det er ikke sikkert alle regeringer vil fortsætte den katastrofekurs.
Højest sandsynligt vil regeringer i pengenød om kort tid meddele at på baggrund af en lang forhistorie for forbud og beskatning af skadelige produkter starter et fald i tilskud og en langsomt stigende overforbrugs-begrænsende afgift på de bevisligt miljøbelastende, og ved overforbrug, levetids og livskvalitets ødelæggende animalske produkter.

Det kunne passende begynde næste år der er 100-året for11-dobling af alkoholbeskatningen der indførtes for at bremse omfattende drikkeri og latterligt billigt alkohol.

  • 0
  • 1

de afrikanere - de sku' tage og lade være med at udvikle sig sådan

Det har intet med udvikling at gøre, og alt med befolkningseksplosion. Afrika er på vej mod 2 mia uden at vi ser et eneste industriprodukt der er Made in [indsæt afrikansk land].

Jeg var på Projet Danois i Niger i 1993. Dengang var der 8mio og hungersnød. Nu er der 18mio og hungersnød.

Sorry, men man skal have været i Afrika for at forstå det. Kontinentet er blevet fattigere siden 1960.

  • 2
  • 1

Nu er der 18mio og hungersnød.

Er det permanent hungersnød eller er det som tidligere, hungersnød grundet tørke?

I øvrigt ville de mange kommentarer om befolkningstilvækst, betegnet med det politiske udtryk eksplosion, vinde tillid hvis de fulgtes af henvisning til opdaterede troværdige statistikker, og ikke blot gentagelser fra den gang for mange år siden hvor stigningen virkelig var bekymrende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten