Ødelagde gødningsudslip miljøet? »Nej,« siger computermodeller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ødelagde gødningsudslip miljøet? »Nej,« siger computermodeller

Illustration: Fredericia Kommune

På trods af, at 2755 tons gødningsvand fossede ud i Lillebælt 3. februar 2016, skal vi ikke forvente “væsentlige forringelser af miljøtilstanden”.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Dansk Hydraulisk Institut, der er bestilt og betalt af Dangødning, der ejede de tanke, der kollapsede på Fredericia Havn.

Rapporten bygger på modelberegninger over spredning af gødningsvandet, samt data fra miljøovervågning og modeller over biologiske sammenhænge. Og rapporten har fået Miljøministeriet til at udsende en pressemeddelelse, der slår fast i overskriften, at »Havmiljøet slap relativt uskadt fra udslip på Fredericia Havn«. I deres meddelelse skriver ministeriet blandt andet:

»Udslippet førte visse steder til en forøget produktion af alger, men det fik ikke stor indvirkning på havmiljøet. Det viser en rapport fra DHI.«

Men spørger man professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience – Anvendt marin økologi og modellering på Århus Universitet, så mener han, man ikke skal drage konklusioner udelukkende ud fra modelresultater, men også skal inddrage de mange målinger fra havmiljøet.

»Man kan ikke alene på baggrund af modelberegninger konkludere, at havmiljøet ikke har lidt skade. Modelresultaterne skal holdes op mod målingerne,« siger Jacob Carstensen.

I hans øjne forholder rapporten sig ikke særligt klart til det udbredte iltsvind, der fandt sted i Lillebælt og det nordlige Bælthav i sommeren 2016 efter udslippet.

Læs også: Danske farvande er påvirket af kraftigt iltsvind trods kold sommer

Han anfægter ikke DHI-eksperternes faglige arbejde, men synes, at konklusionerne nedtoner de potentielle effekter.

»Det virker lidt som om, at rapportens konklusioner er udarbejdet fra et forvaltningsmæssigt synspunkt med fokus på indrapporteringskrav i relation til Vandrammedirektivet, snarere end man tager udgangspunkt i havets tilstand, og vurderer effekterne på økosystemet,« siger Jacob Carstensen og nævner et eksempel.

»Selvom en øget forårsopblomstring i marts ikke indgår i klorofyl-indikatoren for vandrammedirektivet, så har den stor betydning for udviklingen af iltsvind,« lyder det.

En lignende udmelding kommer fra seniorpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Thyge Nygaard.

»Modeller og virkelighed er ikke det samme, og vi må bare konstatere, at det står skidt til med miljøtilstanden flere steder. Også i Lillebælt, hvor fiskerne klager deres nød. Hvis ikke udslippet er synderen, så må den jo findes et andet sted,« lyder det.

Miljøstyrelsen: Det her er vores bedste vurdering

I Miljøstyrelsen lægger man dog vægt på, at eksperterne i DHI nu har leveret den bedst mulige vurdering af miljøeffekterne efter udslippet.

»Vi er overbeviste om, at den her rapport giver det bedst mulige bud på miljøskaden. Og modellerne peger på, at effekten er relativ begrænset,« lyder det fra Harley Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

Men antager i - på baggrund af modelberegninger, at effekten er begrænset eller ved i det?

»Vi antager det ikke bare. Vi har fodret modellen med de bedst tilgængelige data om alt fra kvælstofniveauer til data fra overvågningsprogrammet. Rapporten giver den bedst mulige evidens, men det er klart, at vi ikke kan vide alt. For eksempel kan modellen ikke be- eller afkræfte om udslippet var skyld i, at muslingeområder måtte lukke pga. udslippet,« siger kontorchefen.

Læs også: Silo-udslip kan have gjort muslinger i Lillebælt giftige

Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen har sammen med Dangødning siddet med ved bordet under rapportens tilblivelse. Vækstdirektør i Fredericia Kommune, Mogens Bak Hansen, udtaler til Vejle Amts Folkeblad, at rapporten indgår som et led i at vurdere, om udslippet udgjorde en miljøskade.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mogens Bak Hansen, men kommunens jurister oplyser skriftligt, at »Fredericia Kommune vil vurdere indholdet i forhold til miljøskadereglerne og Fredericia Kommune vil i den forbindelse tillige forholde sig til, hvorvidt udslippet af gødningsvand udgør en overhængende fare for en miljøskade,« lyder det.

20 procent af kvælstoffet er stadig derude

I DHI-rapporten står der, at modellerne ikke viser »betydende ændringer i iltkoncentrationerne ved havbunden over sommeren, hvorfor der ikke vil være en påvirkning af bundfauna, som kan tilskrives gødningsvandet«. DHI har også kigget på toksiske effekter af gødningsvandet og vurderer, at »der kortvarigt og meget lokalt sandsynligvis vil være en effekt, men at det er usandsynligt, at det har påvirket fisk på bestandsniveau,« skriver de.

Lidt firkantet sagt, kan man sige, at udslippet skete på et meget heldigt tidspunkt – og under meget heldige omstændigheder. Udslippet skete nemlig i de kolde måneder, før den traditionelle algeopblomstring begynder, og gødningsvandet nåede at blive fortyndet i store mængder. Strømforholdene var også på naturens side og førte kvælstoffet nordpå og ud i de indre danske farvande.

DHI´s modelberegninger tyder dog på, at 20 procent af kvælstoffet stadig er at finde i de indre danske farvande, men hovedsageligt er bundet i havbunden. Kvælstofmængderne i danske farvande er imidlertid i forvejen alarmerende høje, og Ingeniøren kunne for nylig berette, at danske fjorde lider under stadig flere alger og dårligere sigtbarhed.

»Vi har ikke set så dårlig miljø­tilstand i de seneste ti år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø,« lød det blandt andet fra lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet.

Sidste år slog en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) også fast, at der har været målt iltsvind over omkring 2.000 kvadratkilometer af de danske farvande både i juli og august i 2016. Her er områder med kraftigt iltsvind gået fra at dække ca. 400 kvadratkilometer i juli til ca. 900 kvadratkilometer i august.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Også fiskerne i Lillebælt klager over elendige forhold. Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, oplevede, at dyrene flygtede fra Lillebælt kort efter udslippet og aldrig er kommet tilbage.

Læs også: Silo-udslip kan have gjort muslinger i Lillebælt giftige

»Fladfisk og andre bundfisk er jo stort set væk. De er aldrig kommet tilbage. Når vi prøver at sætte garn, sker det ofte, at der ikke er en eneste fisk i garnet. Det er dybt underligt, især fordi bunden ser normal ud. Men fiskene vil bare ikke være der,« siger han.

Ingen er blevet holdt ansvarlige for ulykken på Fredericia Havn, hvor flere tanke hos Dangødning kollapsede, blandt andet en, der indeholdt 10.000 m3 gødning. Dangødning havde overfyldt siloen, og en rapport fra Teknologisk Institut slog fast, at en overfyldt tank og en dårlig svejsning var de vigtigste årsager til, at tanken brød sammen, og der efterfølgende opstod en brand, som 250 brandfolk kæmpede to dage for at slukke.

Læs også: Rapport: Overfyldning, tæring og dårlige svejsninger udløste gødningskatastrofe i Fredericia

Statsadvokaten i Viborg afgjorde i slutningen af 2017, at det ikke var muligt at løfte bevisbyrden over for virksomhed eller enkeltpersoner.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan huske at jeg så computermodeller beregne ebbe og flod ville udskifte alt vandet mellem "grenene/bladene" men det gjorde det ikke, så de endte med et kæmpe ildelugtende problem, godnat og sov godt!

  • 1
  • 1

Der er ikke noget der bliver væk bare fordi vi ikke kan se det. At det samtidig forringer andres udkomme gør det kune værre.

  • 1
  • 0

Besynderligt:

Hvis de videnskabelige modeller for diverse miljøpåvirkninger af vandmiljøet viser, at der ingen skade er sket, påstår alle "De Grønne Organisationer" at modellerne fejler.

Når de samme modeller viser, at landbrugets brug af gylle og kunstgødning påvirker vandmiljøet negativt, hylder alle de samme organisationer disse modeller som selve den skinbarlige sandhed.

Vi bør nok helt holde op med at anvende modeller, og helt holde op med at lytte efter "De Grønne Organisationer," og i stedet måle konkret og løbende på udvalgte steder.

  • 4
  • 8

"Bæredygtigt landbrug", med deres hyperaktive og i videnskabelig forstand ekstremt usaglige lobbyister, er heller ikke habile, når det kommer til det at kvalificere beskrivelserne af landbrugets forurening af vandmiljøet med kvælstof videnskabeligt.

Steen Ole,
der er intet bevis eller belæg i dine mange indlæg, hvilket jeg flere gange uden held har påpeget.
Jeg er enig i, at modeller ikke er beviser, de er usikre. Men hvorfor reagerer du kun på BL, og ikke på feks Markager, der netop benytter en usikker regnemodel med adskillige usikre parametre?
Det er da fint nok, bare beregningerne bliver ledsaget af et tal for usikkerheden ved beregningerne for feks. "god økologisk tilstand"?
De beregnede 43.000 tons N/år må dække over en stor usikkerhed, hvor har vi Steen Ole henne?
Det tyder på, at Steen Ole går målrettet efter landbruget, som han tilsyneladende helst ser helt væk.
Nå, men landbruget kan tage det helt roligt, Steen Ole har intet at byde på af faglig karakter.

  • 4
  • 8

"Bæredygtigt landbrug", med deres hyperaktive og i videnskabelig forstand ekstremt usaglige lobbyister, er heller ikke habile, når det kommer til det at kvalificere beskrivelserne af landbrugets forurening af vandmiljøet med kvælstof videnskabeligt.

Steen Ole,
der er intet bevis eller belæg i dine mange indlæg, hvilket jeg flere gange uden held har påpeget.
Jeg er enig i, at modeller ikke er beviser, de er usikre. Men hvorfor reagerer du kun på BL, og ikke på feks Markager, der netop benytter en usikker regnemodel med adskillige usikre parametre?
Det er da fint nok, bare beregningerne bliver ledsaget af et tal for usikkerheden ved beregningerne for feks. "god økologisk tilstand"?
De beregnede 43.000 tons N/år må dække over en stor usikkerhed, hvor har vi Steen Ole henne?
Det tyder på, at Steen Ole går målrettet efter landbruget, som han tilsyneladende helst ser helt væk.
Nå, men landbruget kan tage det helt roligt, Steen Ole har intet at byde på af faglig karakter.

  • 4
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten