Det kribler og krabler på bunden af Isefjord. Her har mellem 15.000 og 20.000 ton strandkrabber nemlig deres hjem – og det er fiskerne ikke glade for.
De ti-benede skaldyr besværliggør nemlig fangsten af fisk, fordi de æder sig fede i de fangede fisk, fylder ruserne og samtidig er en stor konkurrent til føden i fjorden. Og sådan er det stort set alle steder i de indre danske farvande.
Bestanden af strandkrabberne er de seneste 20-30 år ifølge forskere og fiskere vokset og er derfor blevet et større problem.
»Selvom vi fangede 1,5 ton krabber på kort tid, var der ikke noget fald i fangstraten. Den burde falde, men i dette tilfælde kunne vi blive ved og ved at hive krabber ind. I alt kan der være omkring 20 kilo krabber i en almindelig åleruse, og har en fisker 200 ruser, er det fire tons om dagen. Derfor opgiver mange fiskere at fiske i fjordene,« fortæller Knud Fisher.
Læs også: Krabbe-tis kan varsle om olieudslip
Han er marinbiolog og projektkoordinator på et forskningsprojekt, hvor han og forskere fra DTU Fødevareinstituttet har undersøgt muligheden for bedst at indfange og omdanne de mange strandkrabberne til noget brugbart – nemlig hønsefoder.
Speciel ruse fanger kun strandkrabber
Til projektet allierede forskerne sig med tre lokale fiskere. De udviklede sammen en ruse med så store masker, at hverken de truede ål eller skrubber blev fanget – det gjorde krabberne derimod.
I alt fangede fiskerne 26 ton strandkrabber over 18 måneder med ruserne, og fordi der kun var krabber i ruserne blev sorteringsarbejdet mindsket.
Krabberne blev efterfølgende fragtet til en fiskemelsfabrik i Hanstholm, hvor de blev kogt, tørret og malet til mel. Melet blev brugt i foder til biodynamiske høns, og de reagerede ifølge Knud Fisher hverken positivt eller negativt på krabbemelet. Det eneste, der skete, var, at blommerne blev mere gule.
Krabbefangst mangler offentlig støtte
Projektet viste sig dog ikke helt rentabelt. Omkostningerne ved at fange, transportere og forarbejde krabberne oversteg nemlig den værdi, krabbemelet kunne sælges for. I alt kostede det ifølge Knud Fisher cirka 10 kroner per kilo krabbemel, men det kunne kun sælges for omkring fem kroner til hønseejerne.
Derfor konkluderer forskerne, at fiskeri af strandkrabber vil mangle en form for offentlig støtte eller også skal forarbejdningen ske tættere på det sted, hvor krabberne fanges. Det var nemlig transporten fra Sjælland til Nordjylland, der var en af de største udgifter.
Selvom dette projekt ikke viste sig rentabelt, fastslår forskerne i en artikel fra DTU Fødevareinstituttet, at det stadig kan give god mening at fange strandkrabberne. Hvis der er færre krabber, kan det have en positiv indvirkning på genopretningen af fjordens bestande af ål, tunger og skrubber.
»Der er ingen tvivl om, at det vil give mening at indfange krabberne. Flere undersøgelser viser, at krabberne spiser de små rødspætter, skrubber og tunger, hvor især tungen er ganske værdifuld. Fiskerne kan få omkring 80-100 kroner kiloet for den, så kan man fjerne krabberne, der hvor tungerne lever, vil det være en kæmpe fordel for fiskeriet,« vurderer Knud Fisher.
Forskerne bag projektet vurderer, at op mod 15.000 ton strandkrabber skal fanges over en tre-årig periode, hvis bestanden skal reduceres til et naturligt niveau på 5.000 ton i Isefjord. Det vil give arbejde til 30 fiskere.
