Odense satser på dyr telemedicin: KOL-patienter er vilde med teknologien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Odense satser på dyr telemedicin: KOL-patienter er vilde med teknologien

Aldersgruppen for KOL-patienter spænder vidt og går fra omkring 60 år helt op til 93. Illustration: KMD

Økonomisk giver telemedicin til patienter med lungesygdommen KOL ingen mening.

Men mammon er ikke alt, når man skal vurdere en behandling, og derfor vælger Odense Universitetshospital (OUH) at satse på fortsat behandling af nogle KOL-patienter med telemedicin, selvom kontrakten med udbyderen af telemedicinen er udløbet. Fremover er det it-selskabet KMD, der skal levere, hvad hospitalet beskriver som en særdeles vellidt telemedicinsk behandling.

Det vrimler ellers med eksempler på telemedicin, der ikke virker. En nylig undersøgelse fra OUH viser, at syv ud af ti telemedicinske løsninger virker langt dårligere end forventet.

Læs også: Ni patienter døde under forsøg med telemedicin

Men at stoppe den telemedicinske behandling af KOL-patienter, fordi andre telemedicinske behandlinger flopper og kommer under kritik, er helt udelukket.

»Det giver absolut ingen mening at stoppe en behandling, patienterne er så glade for, og som holder dem væk fra hospitalerne,« lyder det fra lægelig direktør på OUH Peder Jest.

Han mener sagtens at kunne forsvare, at regionen bruger flere penge pr. KOL-behandling, når behandlingen, ifølge flere undersøgelser blandt personalet og patienterne, er så vellidt.

Læs også: Sundhedsøkonomer: Besparelser via tele-medicin er grebet ud af luften

Hvor mange flere penge pr. behandling der er tale om, kan hverken han eller produktchef for Klinisk it på OUH Tanja Lørup dog oplyse.

Digitaliseringsstyrelsen har lavet en midlertidig businesscase for udbredelsen af lignende løsninger til hele landet, som ender med et underskud på 28 millioner kroner om året fordelt ud over de fem regioner – en businesscase, der dog lige nu er ved at blive regnet igennem på ny.

Kan give overskud, men gør det ikke

Hos Digitaliseringsstyrelsen ønsker man, at alle regionerne inden 2019 har indført en telemedicinsk løsning til KOL-patienter som for eksempel KOL-kufferten i Odense. Fra Digitaliseringsstyrelsen lyder det også, at man godt kan gøre telemedicin til en god forretning.

Læs også: Vi aner ikke, hvad sundhedsapps bruger vores data til

»Baseret på resultater fra et forsøg med telemedicin i Region Nordjylland, kaldet Telecare Nord, ved vi nu, at hvis vi målretter telemedicinen til de rigtige patienter, så får vi en positiv businesscase,« siger Susanne Duus, teamleder i Center for effektivisering og analyse hos Digitaliseringsstyrelsen.

Men selvom OUH allerede har målrettet behandlingen til de selvsamme patientgrupper, oplever de ingen besparelser:

»Selvom vi tilbyder patienterne telemedicin, har vi stadig de samme læger og sygeplejersker ansat, og udgifterne til at drive afdelingerne er de samme. Prisen for telemedicin kommer oven i de udgifter,« siger Peder Jest.

Telemedicin øger trygheden

De ekstra udgifter opvejes til gengæld af, at patienterne kan være langt mindre indlagt.

»KOL-patienterne føler sig langt mere trygge med telemedicinen og føler, at de har mere kontrol over deres sygdom,« siger Tanja Lørup fra OUH. Hun fortæller, at alene den daglige tur til hospitalet kan gøre, at patienten føler sig mere syg.

Den tur slipper KOL-patienterne for, hvis de vælger at sige ja tak til den telemedicinske behandlingsform.

Læs også: Eksperter: Kontrollen med nye sundhedsteknologier sejler

I alt udfører OUH omkring 480 telemedicinske forløb om året. Hvor mange patienter der takker nej til løsningen og vælger et forløb på hospitalet, har lægelig direktør Peder Jest intet overblik over:

»Men jeg ved, at patienter, der først har prøvet det én gang, siger ja igen,« siger han.

Læs også: Psykiatrifonden advarer: Sundhedsapps kan være moderne kvaksalveri

Han fortæller også, at KOL-patienter ofte indlægges flere gange med sygdommen, men at antallet af indlæggelser er faldet markant de seneste år.

»Vi har omskrevet lærebøgerne. I dem står der, at KOL-patienter skal indlægges 5-10 gange om året. Det tal er nu nede på 1-2 gange, blandt andet ved hjælp af telemedicinen,« siger Peder Jest.

Tidligere skeptiker: Et af de bedre projekter

Medicinsk teknologivurderingskonsulent på OUH Kristian Kidholm har tidligere omtalt det telemedicinske marked som ‘Det Vilde Vesten’. Alt for mange 'smarte' løsninger indkøbes i stor stil, før de har bevist deres værd. Hvorefter de skuffer grumt. Sammen med en sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet kritiserede han i Ingeniøren en undersøgelse kaldet KIH, der netop undersøgte gevinsterne ved telemedicin til KOL-patienter.

Kun et fåtal af de patienter, man behandlede med telemedicin i KIH, havde gavn af behandlingen, som tilmed var dyr.

Læs også: Sundhedsøkonomer: Besparelser via tele-medicin er grebet ud af luften

Men Kristian Kidholm mener, at OUH har lært af KIH.

»Netop med denne telemedicinske løsning har man efterhånden bygget en fornuftig bro af forskningsresultater, og priserne på de telemedicinske løsninger er faldet markant,« siger Kristian Kidholm.

Han bakkes op af Peder Jest, der fortæller, at OUH har arbejdet med telemedicin til KOL-patienter i ti år og lavet flere ph.d.er om emnet. Derfor er hospitalet helt trygt ved at fortsætte den telemedicinske behandling og arbejder lige nu på at se, om der er andre kroniske sygdomme, man med fordel kan overvåge telemedicinsk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først