Odense og Bornholm stoler ikke på mobilnetværk ved strømafbrydelser


Lige nu bliver der løbet stærkt i mange danske kommuner.
De laver omfattende beredskabsplaner, som skal sættes i værk, hvis det bliver nødvendigt at indføre varslede strømafbrydelser på to timer, når produktionen af strøm ikke matcher forbruget.
Risikoen for korte såkaldte brownouts denne vinter - altså korte strømafbrydelser på to timer med kort eller ingen varsel spredt ud over et geografisk område - er stadig i spil, lyder det fra Energistyrelsen, som dog ikke forventer, det bliver nødvendigt.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jamen så kan man bare ikke betragte mobilnettet som kritisk infrastruktur og dermed heller ikke bruge det i kritiske situationer...Det er vel ikke et spørgsmål om hvad man kan, men mere hvad kunderne vil betale for.
...dermed kan vi sige at mobiltelefoni er en unødvendig luxus for millionærer som føler sig vigtige - jf. svensk "Yupinalle": krammebamser for folk som tror for meget om sig selv.
Det er vel ikke et spørgsmål om hvad man kan, men mere hvad kunderne vil betale for. Teleselskaberne har batteribackup og UPS på mange sites og backup med generator på vigtige centrale lokationer. Det er naturligvis en meget stor investering at etablere og vedligeholde 72 timers backup til flere titals tusind netværkselementer fordelt på 3-4.000 adresser. Men hvis vi forventer at energipriserne bliver ved med at være høje og ustabile, så kan det være med til at finansiere noget af investeringen. Og hvis kommuner og andre kunder har stort behov for højere ronbusthed i teletjenesterne ved strømsvigt, så må man vel forvente at de stiller krav om det næste gang de indkøber teletjenester og på den måde er med til at dække de omkostninger som er nødvendige for at dække deres behov.teleselskab med milliardomsætning kan ikke?
Er der nogen der kender effektforbruget for en gennemsnitlig dansk mobilmast? Bare så man selv kan danne sig et indtryk af den nødvendige backup i kWh.
Personligt er debatten her en af de primære grunde til at jeg har taget en A-amatørlicens, og har et 12 volt backupsystem i huset - egen planlægning kan man altid stole på ;-)
Det har også været anført, at varigheden var berundet i, at man måtte koble distribustonsnet og effekt ind i mindre balancerede step og sikre, at nettet var i balance efter en ændring før man foretog næste indkoblingsskridt. Det er her, man kunne overveje om stabiliserende elementer som en synkronkompensator var på sin plads. Jeg noterer også, at de bornholmske vindmøller må frakobles i den periode man kører ø-drift, fordi nettet ikke kan balanceres med de elementer, man råder over i dag.Når man ser nogle af tilbagemeldingerne, så er varigheden til stor del en følge af at man var nødt til at køre ud til de fleste 10 kV transformatorer og sikre at tingen stadig var rigtigt konfigureret inde man kunne koble ind igen. Dette var oven i købet et sted hvor de "havde prøvet det før". En passende analyse og efterfølgende procedurer, der måske også afprøves stikprøvemæssigt kunne være på sin plads.
...at sætte en nødgenerator op som starter når UPS'en melder at strømmen er gået??
Jeg kan flikke en sammen for 30000 til hjemmebrug men et teleselskab med milliardomsætning kan ikke?
Det er en hyldevare hos generatorproducenterne!!
Du mener ikke, at Energiø Bornholm udgør en sådan prioritering?
Når man ser nogle af tilbagemeldingerne, så er varigheden til stor del en følge af at man var nødt til at køre ud til de fleste 10 kV transformatorer og sikre at tingen stadig var rigtigt konfigureret inde man kunne koble ind igen. Dette var oven i købet et sted hvor de "havde prøvet det før". En passende analyse og efterfølgende procedurer, der måske også afprøves stikprøvemæssigt kunne være på sin plads.kunne nok reducere nedetiden til mindre end seks timer
Man burde så, med den historik man har i dag, spørge om det ikke var på tide at vi som land prioriterede at der kom en dubbleret forbindelse til øen.sverigesforbindelsen udgør et single point of failure
Ja, og uhensigtmæssige tilkoblinger der vil give overbelastning og "slå sikringen" når nettet kobles ind igen. I min studietid [for snart meget længe siden] boede jeg på kollegie. Her havde vi suppleret de installerede køleskabe med "ekstra kapacitet". Der var kun en stikkontakt i området. Når strømmen kom tilbage forsøgte alle kompressorer at starte op samtidigt og det "smækkede" sikringen. Den gang var der ikke tale om sikringsautomater der kan slås ind igen men sikringer med en sølvtråd der smeltede, og vi havde ikke ret mange i reserve.men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage.
I marts varede afbrydelsen seks timer.
......
I oktober gentog situationen sig, da Bornholm var uden strøm i fire timer.
Bornholm har en særlig risiko, fordi sverigesforbindelsen udgør et single point of failure. Og selvom der er rigeligt med lokal produktionskapacitet tager det meget lang tid at etablere fuld forsyning med nøddrift efter et blackout, når sverigesforbindelsen går ned. Er der tilstrækkelig focus på at minimere risikoen for blackout og minimere nedetiden i tilfælde af blackout? Jeg ved ikke, hvad der skal til, men et batterianlæg eller en synkronkompensator ville vel fungere til begge formål. Og en synkronkompensator kunne etableres ved at genanvende/ombygge et af de eksisterende kraftværker. Og noget så simpelt som en beredskabsplan kunne nok reducere nedetiden til mindre end seks timer.
Er det et særligt problem ved brown-outs eller er det lige så stort ved andre strømafbrydelser? Hyppigheden af afbrydelser på en given adresse på grund af fejl eller arbejde i forsyningsnettet er mig bekeendt væsentlig større hyppigheden af brown- og blackouts tilsammen.Min bekymring ved brownouts er faktksk ikke reduceret mobildækning, men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage. Lad mig i flæng nævne: Overvågningskameraer, WiFi accesspunkter, låsesystemer i bygninger, kortlæsere (f.eks. Rejsekortet), hæveautomater, varmeregulering og forsyning, vandpumper, kloak- og lænsepumper... fortsæt selv listen.
Læg mærke til hvad Jakob Willer siger:
Med planlægning og den rette indsigt kan brownouts gennemføres i mønstre som betyder at man kan bevare mobildækningen i områder hvori strømmen er slukket, via master i tilstødende områder som har strøm. Specielt interessant i den sammenhæng er selvfølgelig de lave mobilfrekvenser i 800-900 MHz spektret, hvor rækkevidden er lang.»Mere indsigt i hvordan elnettet er opbygget i radialer og varslinger i det omfang, det er muligt, vil betyde, at vi kan reducere risiko for udfald på mobilnettet, eksempelvis ved at tage forholdsregler som at køre en dieselgenerator ud til en central mobilmast,«
Det er selvfølgelig ikke ideelt, og kan måske heller ikke bringes til at fungere over alt i landet, men det er bedre end at gøre ingenting. Hvis man øver sig kan man formodentlig skifte brownout områderne så det går nogenlunde ligeligt ud over alle. "Prisen" er, at vi får mindre kapacitet i mobilnettet, og vores mobile bredbånd vil hoste afsted - men vi kan ringe og modtage mobilvarsler så længe vi har strøm på mobilen.
Min bekymring ved brownouts er faktksk ikke reduceret mobildækning, men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage. Lad mig i flæng nævne: Overvågningskameraer, WiFi accesspunkter, låsesystemer i bygninger, kortlæsere (f.eks. Rejsekortet), hæveautomater, varmeregulering og forsyning, vandpumper, kloak- og lænsepumper... fortsæt selv listen.
at alarmer ikke kan nå frem og at man ikke kan få fat i mennesker, som man skal indkalde til en eller anden form for nødfunktion. Men man skal ikke ignorere den panik, der kan opstå, når strømmen går og man intet kan få at vide om, hvad der foregår. Det kan bliver slaverne fra Rendsborg om igen.
https://slks.dk/omraader/medier/radio/landsdaekkende-radioAngiver at der er 6 FM kanaler i brug for tiden, fordelt på nogle frekvensbånd. DR P1, P2, P3 og P4 sendes landsdækkende sammen med Radio4 De kommercielle Nova FM og Radio 100 sendes også på FM båndet. Ud over disse er der en masse lokale radiokanaler, som også fortsat sendes på FM båndet.Øhm? Hvilke?
Det er ufattelig , at man kan udbyde koncessionen på at levere mobildækning uden , at der indgår nogle fornuftige krav om UPS kapacitet på samtlige dele af telenetværket.
I USA strammede FEMA og FCC (først) skruen gevaldigt efter Katrina.
Ja da - har hverken DAB+ i hjemmet eller i bilen. I hjemmet fordi dækningen er for dårlig og i bilen fordi det var en (unødvendig) ekstra udgift.Men, er der overhovedet danske kanaler der sender på FM?
Jeg har da nogle gamle udmærkede stykker stående i en papkasse.De færreste har efterhånden en FM radio i hjemmet
Men, er der overhovedet danske kanaler der sender på FM?
Det er ufattelig , at man kan udbyde koncessionen på at levere mobildækning uden , at der indgår nogle fornuftige krav om UPS kapacitet på samtlige dele af telenetværket. Det er helt central infrastruktur , at vi kan komme i kontakt med alarmcentralen . Kan det virkelig tillades , at folk kan dø efter ulykker eller bygninger kan udbrænde fordi man ikke kan tilkalde hjælp under strømsvigt. Og 30 min er langt fra nok, og teleselskabernes ønske om at blive varslet om blowout giver jo ingen mening, hvis det er udfald af en transformer eller andre tekniske fejl i nettet. Det må være et rimeligt krav at kapaciteten er aktiv hele tiden.
De færreste har efterhånden en FM radio i hjemmet, og de fleste smartphones udfaster 3G. Det er i mine øjne med til at gøre os som borgere mere sårbare i nødstilfælde.