Odense og Bornholm stoler ikke på mobilnetværk ved strømafbrydelser

Plus20. december 2022 kl. 11:0321
Odense og Bornholm stoler ikke på mobilnetværk ved strømafbrydelser
De danske teleselskaber har investeret massivt i nyt 5G-udstyr de senere år. På Bornholm efterlyser kommunen flere investeringer i nødstrøm. Illustration: TDC NET.
Både på Bornholm og i Odense har udfald på mobilnetværk afsløret store store udfordringer for beredskaberne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Lige nu bliver der løbet stærkt i mange danske kommuner.

De laver omfattende beredskabsplaner, som skal sættes i værk, hvis det bliver nødvendigt at indføre varslede strømafbrydelser på to timer, når produktionen af strøm ikke matcher forbruget.

Risikoen for korte såkaldte brownouts denne vinter - altså korte strømafbrydelser på to timer med kort eller ingen varsel spredt ud over et geografisk område - er stadig i spil, lyder det fra Energistyrelsen, som dog ikke forventer, det bliver nødvendigt.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
23. december 2022 kl. 10:06

teleselskab med milliardomsætning kan ikke?

Det er vel ikke et spørgsmål om hvad man kan, men mere hvad kunderne vil betale for. Teleselskaberne har batteribackup og UPS på mange sites og backup med generator på vigtige centrale lokationer. Det er naturligvis en meget stor investering at etablere og vedligeholde 72 timers backup til flere titals tusind netværkselementer fordelt på 3-4.000 adresser. Men hvis vi forventer at energipriserne bliver ved med at være høje og ustabile, så kan det være med til at finansiere noget af investeringen. Og hvis kommuner og andre kunder har stort behov for højere ronbusthed i teletjenesterne ved strømsvigt, så må man vel forvente at de stiller krav om det næste gang de indkøber teletjenester og på den måde er med til at dække de omkostninger som er nødvendige for at dække deres behov.

19
22. december 2022 kl. 13:02

Er der nogen der kender effektforbruget for en gennemsnitlig dansk mobilmast? Bare så man selv kan danne sig et indtryk af den nødvendige backup i kWh.

Personligt er debatten her en af de primære grunde til at jeg har taget en A-amatørlicens, og har et 12 volt backupsystem i huset - egen planlægning kan man altid stole på ;-)

18
21. december 2022 kl. 10:38

Når man ser nogle af tilbagemeldingerne, så er varigheden til stor del en følge af at man var nødt til at køre ud til de fleste 10 kV transformatorer og sikre at tingen stadig var rigtigt konfigureret inde man kunne koble ind igen. Dette var oven i købet et sted hvor de "havde prøvet det før". En passende analyse og efterfølgende procedurer, der måske også afprøves stikprøvemæssigt kunne være på sin plads.

Det har også været anført, at varigheden var berundet i, at man måtte koble distribustonsnet og effekt ind i mindre balancerede step og sikre, at nettet var i balance efter en ændring før man foretog næste indkoblingsskridt. Det er her, man kunne overveje om stabiliserende elementer som en synkronkompensator var på sin plads. Jeg noterer også, at de bornholmske vindmøller må frakobles i den periode man kører ø-drift, fordi nettet ikke kan balanceres med de elementer, man råder over i dag.

17
21. december 2022 kl. 09:39

...at sætte en nødgenerator op som starter når UPS'en melder at strømmen er gået??

Jeg kan flikke en sammen for 30000 til hjemmebrug men et teleselskab med milliardomsætning kan ikke?

Det er en hyldevare hos generatorproducenterne!!

15
20. december 2022 kl. 20:09

Du mener ikke, at Energiø Bornholm udgør en sådan prioritering?

14
20. december 2022 kl. 19:47

kunne nok reducere nedetiden til mindre end seks timer

Når man ser nogle af tilbagemeldingerne, så er varigheden til stor del en følge af at man var nødt til at køre ud til de fleste 10 kV transformatorer og sikre at tingen stadig var rigtigt konfigureret inde man kunne koble ind igen. Dette var oven i købet et sted hvor de "havde prøvet det før". En passende analyse og efterfølgende procedurer, der måske også afprøves stikprøvemæssigt kunne være på sin plads.

12
20. december 2022 kl. 19:38

men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage.

Ja, og uhensigtmæssige tilkoblinger der vil give overbelastning og "slå sikringen" når nettet kobles ind igen. I min studietid [for snart meget længe siden] boede jeg på kollegie. Her havde vi suppleret de installerede køleskabe med "ekstra kapacitet". Der var kun en stikkontakt i området. Når strømmen kom tilbage forsøgte alle kompressorer at starte op samtidigt og det "smækkede" sikringen. Den gang var der ikke tale om sikringsautomater der kan slås ind igen men sikringer med en sølvtråd der smeltede, og vi havde ikke ret mange i reserve.

11
20. december 2022 kl. 18:22

I marts varede afbrydelsen seks timer.
......
I oktober gentog situationen sig, da Bornholm var uden strøm i fire timer.

Bornholm har en særlig risiko, fordi sverigesforbindelsen udgør et single point of failure. Og selvom der er rigeligt med lokal produktionskapacitet tager det meget lang tid at etablere fuld forsyning med nøddrift efter et blackout, når sverigesforbindelsen går ned. Er der tilstrækkelig focus på at minimere risikoen for blackout og minimere nedetiden i tilfælde af blackout? Jeg ved ikke, hvad der skal til, men et batterianlæg eller en synkronkompensator ville vel fungere til begge formål. Og en synkronkompensator kunne etableres ved at genanvende/ombygge et af de eksisterende kraftværker. Og noget så simpelt som en beredskabsplan kunne nok reducere nedetiden til mindre end seks timer.

10
20. december 2022 kl. 17:57

Min bekymring ved brownouts er faktksk ikke reduceret mobildækning, men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage. Lad mig i flæng nævne: Overvågningskameraer, WiFi accesspunkter, låsesystemer i bygninger, kortlæsere (f.eks. Rejsekortet), hæveautomater, varmeregulering og forsyning, vandpumper, kloak- og lænsepumper... fortsæt selv listen.

Er det et særligt problem ved brown-outs eller er det lige så stort ved andre strømafbrydelser? Hyppigheden af afbrydelser på en given adresse på grund af fejl eller arbejde i forsyningsnettet er mig bekeendt væsentlig større hyppigheden af brown- og blackouts tilsammen.

9
20. december 2022 kl. 17:25

Læg mærke til hvad Jakob Willer siger:

»Mere indsigt i hvordan elnettet er opbygget i radialer og varslinger i det omfang, det er muligt, vil betyde, at vi kan reducere risiko for udfald på mobilnettet, eksempelvis ved at tage forholdsregler som at køre en dieselgenerator ud til en central mobilmast,«

Med planlægning og den rette indsigt kan brownouts gennemføres i mønstre som betyder at man kan bevare mobildækningen i områder hvori strømmen er slukket, via master i tilstødende områder som har strøm. Specielt interessant i den sammenhæng er selvfølgelig de lave mobilfrekvenser i 800-900 MHz spektret, hvor rækkevidden er lang.

Det er selvfølgelig ikke ideelt, og kan måske heller ikke bringes til at fungere over alt i landet, men det er bedre end at gøre ingenting. Hvis man øver sig kan man formodentlig skifte brownout områderne så det går nogenlunde ligeligt ud over alle. "Prisen" er, at vi får mindre kapacitet i mobilnettet, og vores mobile bredbånd vil hoste afsted - men vi kan ringe og modtage mobilvarsler så længe vi har strøm på mobilen.

Min bekymring ved brownouts er faktksk ikke reduceret mobildækning, men derimod den usikkerhed der ligger i udstyr som ikke kommer rigtig op igen når strømmen kommer tilbage. Lad mig i flæng nævne: Overvågningskameraer, WiFi accesspunkter, låsesystemer i bygninger, kortlæsere (f.eks. Rejsekortet), hæveautomater, varmeregulering og forsyning, vandpumper, kloak- og lænsepumper... fortsæt selv listen.

8
20. december 2022 kl. 16:49

at alarmer ikke kan nå frem og at man ikke kan få fat i mennesker, som man skal indkalde til en eller anden form for nødfunktion. Men man skal ikke ignorere den panik, der kan opstå, når strømmen går og man intet kan få at vide om, hvad der foregår. Det kan bliver slaverne fra Rendsborg om igen.

7
20. december 2022 kl. 14:34

Øhm? Hvilke?

https://slks.dk/omraader/medier/radio/landsdaekkende-radioAngiver at der er 6 FM kanaler i brug for tiden, fordelt på nogle frekvensbånd. DR P1, P2, P3 og P4 sendes landsdækkende sammen med Radio4 De kommercielle Nova FM og Radio 100 sendes også på FM båndet. Ud over disse er der en masse lokale radiokanaler, som også fortsat sendes på FM båndet.

2
20. december 2022 kl. 12:49

Det er ufattelig , at man kan udbyde koncessionen på at levere mobildækning uden , at der indgår nogle fornuftige krav om UPS kapacitet på samtlige dele af telenetværket. Det er helt central infrastruktur , at vi kan komme i kontakt med alarmcentralen . Kan det virkelig tillades , at folk kan dø efter ulykker eller bygninger kan udbrænde fordi man ikke kan tilkalde hjælp under strømsvigt. Og 30 min er langt fra nok, og teleselskabernes ønske om at blive varslet om blowout giver jo ingen mening, hvis det er udfald af en transformer eller andre tekniske fejl i nettet. Det må være et rimeligt krav at kapaciteten er aktiv hele tiden.

1
20. december 2022 kl. 11:25

De færreste har efterhånden en FM radio i hjemmet, og de fleste smartphones udfaster 3G. Det er i mine øjne med til at gøre os som borgere mere sårbare i nødstilfælde.