Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Odense Letbane skriger, brummer og hviner: Nu larmer kurver mere end før

PLUS.
I månedsvis har Odense Letbane prøvet at reducere støjen fra letbanen, men uden at finde nogen holdbar løsning. Illustration: Odense Letbane

Trods flere måneders arbejde med at dæmpe støjen brummer og hviner Odense Letbane stadig.

Siden første køretur har letbanen haft problemer med at holde sig under Miljøstyrelsens grænseværdier for støj.

Letbanens to store støjproblemer er de såkaldte ‘kurveskrig,’ som er en høj og hvinende lyd, der kommer fra togets hjul og skinner, når den drejer rundt om et skarpt sving på tørre skinner.

Odense Letbane har prøvet at reducere skrigene med smøring af skinnernes top og sider i letbanens kurver.

Den anden udfordring er ujævnheder på hjul og skinner, også kaldet ‘flat spots’, der forstærker lavfrekvent støj i form af rumlevibrationer. Flat spots opstår, når toget begynder at lave hjulspind på grund af manglende kontakt mellem hjul og skinner.

Men støjproblemerne er ikke lige til at løse, mener Thomas Sjøgren, som er teknisk direktør og leder af task force-gruppen, der skal reducere letbanens støj.

»Desværre har topsmøringen resulteret i alt for glatte skinner, som gør, at toget har svært ved at bremse og accelerere korrekt. Derfor har vi nu registreret en del nye flat spots og forhøjede støjniveauer, og samtidig har topsmøringen ikke haft den ønskede effekt på kurveskrigene,« siger han i en pressemeddelelse og vurderer, at det vil tage tid, før de når i mål.

Tre måneder uden markant støjreduktion

Ingeniøren har tidligere skrevet om Odense Letbanes skinneskrig og rumlen, der har fået mange odenseanere til at klage over støjen.

Selvom leverandøren Comsas, der har bygget selve banen, tidligere målinger viste, at grænseværdierne ikke var overskredet.

Det kunne en rapport fra rådgivningsfirmaet Cowi i maj måned skyde ned.

Det er blandt andet dette sving ved TBT Tower tæt på Odense Banegård Center, som er en af de kritiske kurver, når det kommer til kurveskrig. Illustration: Odense Letbane

Rapporten konkluderede ud fra kontrolmålinger ved ti forskellige adresser, at de anbefalede grænseværdier for støj er overskredet på ni ud af de ti adresser.

Derfor har task force-gruppen siden juni afprøvet forskellige tiltag for at reducere støjniveauet. Blandt andet er der sat permanent måleudstyr på udvalgte steder langs strækningen og fokus på smøring samt øget indsat med at afdreje hjul for at imødegå støjfremkaldende flat spots.

Foreløbigt har task force-gruppen haft mest succes med hyppig afdrejning af togenes hjul for at jævne flat spots ud.

Det permanente måleudstyr gør det muligt at måle togsæt med et højere vibrationsniveau, som muligvis kunne være forårsaget af flat spots, som efterfølgende kan sættes til afdrejning.

Odense Letbane vurderede i september, at den høje frekvens af hjul til afdrejning var uholdbar, derfor skiftede de strategi.

Fra automatisk smøring til manuel

I løbet af august og september nedjusterede letbanen sin automatiske smøring i kurverne for at reducere den alt for hyppige afdrejning af hjul, da smøringen gør skinnerne glatte og giver større risiko for flat spots, skriver Odense Letbane i en tidligere status på deres indsats mod støjreducering fra sidste måned.

Selve smøresystemet virker således, at der er et smøreskab ved hver kurve, der betjener op til tre dyser i hver retning med smøring til skinnens top og til skinnens side/rille.

En vibrationssensor registrerer, når toget nærmer sig, som så begynder at smøre under passagen i forskellige intervaller, alt efter hvordan systemet er indstillet.

Ud fra deres faste målinger kunne task force-gruppen se et relativt lavere vibrationsnivau sammenlignet med målinger fra foråret.

Dog uden at være reduceret ned på de ønskede niveauer.

Odense Letbane har også forsøgt sig med en overslibning af letbanens skinner for at fjerne ujævnheder. Illustration: Odense Letbane

I den samme periode, hvor smøringen blev nedjusteret steg naboklagerne på kurveskrig fra tørre skinner, hvilket har ført til den ekstra topsmøring i kurverne, som nu viser sig ikke at give den ønskede effekt.

»Det er beklageligt, men ikke uventet. Støjbilledet er uhyre komplekst, og vi skal løse det ved at justere, afvente effekt, rette fejl og justere igen,« siger Thomas Sjøgren i pressemeddelelsen, hvor de skriver, at kurveskrigene er deres højeste prioritet.

Task force-gruppens næste forsøg er at slukke for topsmøringen og øge sidesmøringen af skinnerne samt følge op med manuel smøring.

Desuden bliver afdrejning af hjul optrappet over de næste uger for at undgå forstærket vibrationsniveauer fra flat spots.

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den larmer mindre end en motorcykel, der kører med samme hastighed. Men nu handler det jo om larmen ved de skarpe kurver inde i byen. Her har vi Nørreport krydset. Jeg synes ikke der er disse kurveskrig. Lidt er der, men ikke voldsomt.

  • 12
  • 2

det er fint med symptomafhjælpning, men ondets rod er jo at kurveradius er for lille!

Kørte en tur med banen, og skrigene optræder de 2-3 snævre sving i centrum og ellers ikke. Tydeligt at det hænger sammen med at radius i kurven er for lille.

I Århus er der ikke hvad jeg kan huske så snævre kurver, så derfor er der heller ikke de store historier om den del.

I København kan det opstå ved Ishøj station, ved Lyngby station, og rundt om DTU. Her er der 5-7 ret snævre sving, men jeg ved ikke om kurveradius er større end i Odense. Det håber jeg da ;-)

SÅ: Odense - lav kurverne om!

  • 24
  • 3

SÅ: Odense - lav kurverne om!

Det kan altså også fixes med et andet hjularrangement på sporvognen...

Hvis man mindsker akselafstanden i bogierne eller lader akserne kunne svinge i forhold til hinanden i bogien slipper man med skift af bogierne i stedet for dyr ombygning af spor.

Dengang man gik fra toakslede sporvogne til bogievogne faldt støjniveauet væsentligt.

  • 14
  • 0

Hvis man havde indsat batterielbusser i stedet for:

  1. Hvor mange mia kr ville man have sparet?

  2. Hvor meget vil støjniveauet være lavere?

  3. Hvor meget bedre vil trafikken glide? (Kan se at i bla Århus forsinker sporvognene den øvrige trafik.)

  4. På en skala fra 1-10 hvor generende har anlægs fasen været?

    Hvilken besutingsstrukur skal skabes for at sikre sikre sig mod lignende fejltagelser i fremtiden ?

  • 25
  • 22

Husker hvordan sporvogne skreg i 60'erne grundet faste aksler hvor hjulene tvinges til samme omdregninger i kurver hvor de så vil glide på skinnen (gælder også for boogier). Troede man i moderne tid kunne lave delte aksler og helt undgå dette problem?

  • 16
  • 0

Der er elbusser i Esbjerg nu, største problem er de er for lydsvage :-) Der er dog problemer med batterikapaciteten der er lavere end lovet (kinesisk).

Fuldskalaforsøg

Det er en himmelsendt lejlighed til at få fakta omkring el forbrug per passagerkm eller lignende for batteridrevne gummihjulsbiler mod spidslast- el forbrugne stålhjuls sporvogne.

Esbjerg kontra Aarhus og Odense.

Batteribusserne lader om natten ,så vi skal også have timepriser indover.

  • 8
  • 2

Man kan velsagtens mange ting, men det er jo et offentligt udbud, så det er vel den billigste løsning det er endt med?

Faste aksler er vel billigere end noget med flere bevægelige dele, selv om det har en masse andre fordele (såsom mindre støj)?

  • 5
  • 0

Har boet 4 år i Bergen og her har de både vanlige diesel busser, hybrid busser og fuld elektriske busser(nogen med pantograf) og så har de "Bybane"/Letbane. Jeg kan kun stille mig enig i dette med letbane og støj, i kurver specielt inne i centrum hører man "skrig" fra skinner/tog, nu bor jeg ikke tæt på dem, men jeg har cyklet forbi mange gange og jeg ville blive sindssyg om jeg skulle høre på det næsten hele døgnet. Derimod må jeg sige at de busser de har med pantograf er smart, at de på streg på 10-15 minutter kan lade busser mens den er i drift gør at både pris på batteri og bus bliver reduceret. Også er det helt fantastisk at tage elektrisk bus!! Det er bare at tage til Bergen og prøve samtlige løsninger som er på markedet! Beklager om der har sneget sig ind nogle norske ord :)

God helg fra solrike(for en gang skyld) Bergen

  • 28
  • 1

Hvor er alle de sporvognsfans som fik lokket politikerne til at smide penge væk på sporvogne? De bor sikkert passende langt væk fra sporvognenes ruter, så de ikke generes af støj og rumlen.

  • 8
  • 8

Problemet skyldes faktisk dels på at Odenses Variobahn-letbanetog ikke bruger aksler. I stedet kør de på selvstændige hjul, der ikke kan dreje i forhold til karrosseriet.

Her i Finland har man afskaffet den slags sporvogner, fordi de larmer for meget, og købt i stedet Škoda Artic-sporvogner, hjulene er opsat på faste aksler i traditionelle bogier, der kan dreje i forhold til vognens karrosseri.

  • 11
  • 0

Problemet skyldes faktisk dels på at Odenses Variobahn-letbanetog ikke bruger aksler. I stedet kør de på selvstændige hjul, der ikke kan dreje i forhold til karrosseriet.

Hvis det der er sandt så er det jo dem som har valgt Variobahn materiellet som er ansvarlige for problemet... de kan muligvis også gøres økonomisk ansvarlige da de har vurderet noget de tilsyneladende ikke havde kompetence til at vurdere.

Siden 1930'erne har det været kendt at bogier afhjælper støjproblemet.

  • 7
  • 1

Flat spots opstår, når toget begynder at lave hjulspind på grund af manglende kontakt mellem hjul og skinner.

Det gælder vel kun skinnerne, og der er det nærmest det modsatte af flat spots, idet skinnerne helst skal være flade. Flat spots forekommer på hjulene ved hårde nedbremsninger med manglende friktion mellem hjul og skinner, hvorfor hjulene får slebet en flade, som med stor sandsynlighed vil blive værre med tiden, idet hjulene vil være tilbøjelige til at stoppe deres rotation samme sted ved næste hårde nedbremsning.

  • 8
  • 0

Du har ret i at i 1930'erne hade de fleste sporvogner kun to aksler, en i hver ende af vognen, hvilket stillede til mange problemer der blev løst med at sætte bogier under vognene.

De blev alligevel efterhånden for korte og i 1950'erne begyndte man bygge ledvogner. Den slags vogner fungerer rigtigt fint og kør stadig i mange byer, men de har ju højt gulv.

I 1990'erne valgte mange forskellige forretninger at løse spørgsmålet om hvordan man opnår lavt gulv i en sporvogn med at bruge uafhængige hjul og mange leder.

Fordelen er at det giver meget at plads i vognen, men i gengæld skal lederne svare for al den fleksibilitet der skal til for at komme kring kurver. Det er desværre ikke nok i skarpe kurver.

  • 1
  • 0

https://www.stadlerrail.com/en/products/de...

...hvoraf flere er lavgulvs en enkelt model er endda 100% lavgulv selv med bogier - den er godt nok til bredspor men Stadler reklamerer jo med at de kan tilpasse alt til alt.

Jeg tror at den pågældende model er valgt lige så meget på grund af prisen som på grund af 100% lavgulv... og 70% lavgulv med bogier er bedre en 100% lavgulv som hyler.

https://www.skodagroup.com/products/tramcars/ har også lavgulvssporvogne med bogier.

Det er ikke umuligt at løse problemet...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten