Odense Letbane får samme tog som Aarhus
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Odense Letbane får samme tog som Aarhus

Odense Letbane har udvalgt to leverandører til anlæg af transportsystemet og togvognene. Togvognene bliver sandsynligvis de samme som i Aarhus, som set ovenfor. Illustration: Odense Letbane

Odense Letbane har indstillet virksomhederne Comsa og Stadler til at levere den letbaneløsning, der skal stå klar i Odense i slutningen af 2020. Nu mangler kun den endelige ‘thumbs up’ fra Odense Kommune, Region Syddanmark og staten, der finansierer letbanen.

Før arbejdet kan gå i gang, skal kontrakterne skal nemlig godkendes af de tre bidragsydere, og det sker formentlig om en måneds tid, oplyser Odense Letbane P/S.

»Vi får, såfremt bidragsyderne godkender kontrakterne, en gedigen, gennemafprøvet og driftssikker letbane til Odense. Og det sker inden for rammerne af vores budget inklusive reserver,« forklarer Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane P/S, ifølge en pressemeddelelse. Han påpeger, at de to udbydere er valgt ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet.

Går efter det velafprøvede

Hvis alt går efter planen, skal spanske Comsa S.A.U. anlægge selve transportsystemet, der omfatter skinner, master, signalsystemer og køreledninger. Det bliver også Comsa, der skal bygge de 26 stationer samt kontrol- og vedligeholdelsescenteret i det sydlige Odense. Alt sammen skal stå klart i 2020.

Stadler Pankow Gmbh skal levere de 16 letbanevogne. De bliver af typen Variobahn, som også skal køre på Aarhus Letbane, der begynder almindelig drift til efteråret. Og det er absolut en fordel at købe de samme vogne som Aarhus, mener Mogens Hagelskær.

»Det betyder, at vi må forvente, at sikkerhedsgodkendelsen hos os vil blive hjulpet på vej. Og så er det i det hele taget en fordel, at vi kan høste af Aarhus’ erfaringer med Stadlers vogne, når de snart begynder at køre i drift,« siger Mogens Hagelskær.

Vant til det hårde klima

Variobahn har også kørt i Bergen siden 2009, hvor der er sammenlignelige vejrforhold.

»Det vindende tog har bevist sin styrke under nordiske klimaforhold. Det indeholder velafprøvet og moderne teknologi. Dertil har det relativt lave driftsomkostninger, hvilket er positivt for kommunens økonomi i mange år fremover,« siger Mogens Hagelskær.

De 16 togsæt fra Stadler kommer til at koste 21 millioner kroner stykket, altså samlet set 336 millioner kroner. Selvom Stadler har hovedsæde i Schweiz, bliver Variobahn-vognene produceret i Tyskland.

Det samlede transportsystem vil ifølge Comsa S.A.U. koste knap 1,2 milliarder kroner.

I alt er der afsat 3,3 milliarder til letbanen.

Ekstra vogn giver kortere ventetid

Odense Letbane bliver i alt 14,5 kilometer lang med i alt 26 stationer mellem Tarup i det vestlige Odense over centrum til Hjallelse i syd. Oprindelig skulle 14 vogne sikre en almindelig drift med afgange hvert 10. minut. Odense Byråd vedtog dog tidligere på måneden at købe yderligere to vogne - det er planen, at det skal nedsætte ventetiden mellem tog til syv et halvt minut i dagstimerne.

Hvor er det rart at se at det offentlig købe samme løsning flere steder!
Måske kan Aarhus letbane og Odense letbane, når der skal købes nye tog engang i fremtiden, endda gå sammen og købe materialet, og derved opnå besparelser.

  • 16
  • 0

Sund fornuft anvendt i det offentlige.
Lad det nu ikke være en enlig svale.

Man må håbe på Aarhus og Odense kan gå samme og få nogle stordriftsfordele.

  • 16
  • 0

Er der nogen der ved hvem der er ansvarlig for køreledningerne?

Man har i Århus valgt en løsning med 2 parallele køreledninger, som er ophængt med en afstand mellem fæstningspunkterne på omkring 20 meter. Samtidigt har man valgt at afstanden mellem ledningerne skal være omring 1,5-2cm. Resultatet er lige så dumt som det er forudsigeligt, ledningerne svinger i vinden og laver MEGET høje smældelyde når de rammer hinanden.

Mage til makværk...

  • 2
  • 2

Det er stadig en omgang makværk, men i det mindste findes der som Troels nævner en løsning på problemet... Gad vide hvad det mon har kostet at lave sådan en brøler.

  • 3
  • 1

Njah, man kunne alternativt bruge en enkelt køreledning med øget diameter og/eller anvende en højere spænding i systemet... Begge dele ville kunne afjælpe problemet.

  • 0
  • 2

Ved at øge diameteren øges berøringsfladen ikke ret meget. Derfor har man formentlig valgt 2 paralelle køreledninger?

  • 3
  • 0

Uheldigvis har man i Aarhus valgt at indkøbe etbanemateriel som ikke er indrettet til at transportere cykler og med den øgede succes S-togene har fået kan det undre man ikke ønsker letbanerne samme succes. Jeg er klar over at letbanetoget er langt smallere end s-tog, men jeg synes stadig det er en fejl ikke at kunne få sin cykel med letbanen.

  • 5
  • 3

Njah, man kunne alternativt bruge en enkelt køreledning med øget diameter og/eller anvende en højere spænding i systemet... Begge dele ville kunne afjælpe problemet.

Aarhus Letbane har valgt en løsning med 750V kørestrøm, direktøren forklarede på en rundvisning at det skyldes hensynet til sikkerheden i byen, da der er større chance for at overleve et 750V rap over nallerne end et 25kV rap over nallerne.

Alternativet havde været en relativt lavvolt-løsning til bybanen og så en højere kørespænding udenfor byen, hvilket ville stille en hel del ekstra krav til materiellet i togene. Keep it simple!

En ulempe ved 750V løsningen er dog de ekstra transformatorstationer der er placeret langs banen, flere steder til gene for naboerne.

  • 5
  • 0

Jeg er lidt bekymret over dette valg, da jeg ved at firmaet har været nød til at etablere en værksted i Helsinki for at kunne holde togsættene på skinnerne. Risikerer man ikke at købe nogle tog som kommer til at tilbringe for meget tid på værkstedet?

  • 1
  • 1

Stadler har ikke sporvogne i Helsinki. Det er Bombardier og Skoda (Transtech) - og det giver vel godt mening at etablere et værksted i Helsinki, når det er dér de kører.
Tilsvarende kommer der jo også værksteder i Aarhus og Odense.
Stadler skal nok få det til at virke - om ikke andet, så er 16 sporvogne til 7½ min drift på 14,5 km mere end rigeligt. Der bliver ikke mange km i hjulene på sporvognene

  • 1
  • 0

Uheldigvis har man i Aarhus valgt at indkøbe etbanemateriel som ikke er indrettet til at transportere cykler og med den øgede succes S-togene har fået kan det undre man ikke ønsker letbanerne samme succes.

Nu er Aarhus og Odense er ikke støre end at hvis man først er på cykel så kan man ligeså godt køre hele vejen, de færreste rejser fra ende til ende, de fleste rejser er fra ende til city eller omvendt, det samme gælder til dels for Københavns metro.
Men det er lidt af en mangel på de lange ben til Odder og Grenaa.

  • 2
  • 0

I mange tilfælde er KISS et godt princip, men det er nu ikke voldsomt kompliceret med tospændingsvogne. Det fungerer fint i Karlsruhe og Kassel og havde været en hensigtsmæssig løsning uden for byområdet, hvorfor det så kun var Tango-togene, som skulle indrettes til to spændinger. Til gengæld havde man sparet en del transformerstationer og strømtab i ledningerne.

  • 0
  • 0

Jeg har nu også set dobbelte køreledninger på S-banen.
750 V DC er standart på sporvogne i hele Europa, så slipper man for at at slæbe rundt på en tung transformator, og en traditionel DC motor er glimrenede til køretøjs brug.
En bybane på 25 kV AC, vil kræve alt for store sikkerhedsafstande til træer, lygtepæle, skilte, broer mm, til at det vil være praktisk midt i en by.

  • 4
  • 0

Er der nogen der ved hvordan prisen er for sådan en letbane sammenlignet med at have lagt asfalt på strækningen og så have kørt med elbusser. Både i etablering og drift?

  • 0
  • 3

Det afhænger af, hvor mange rejsende du forventer.
Selv de længste BRT er bundet af vægtbegrænsninger, som du ikke i samme grad har på en letbane.

Mit bedste bud er, at de her evindelige diskussioner om asfalt vs skinner vil forstumme om 5-6 år, når passagermålene er indfriet. sådan er det i al fald i andre lande, hvor systemerne udvides og udvides.

Skulle du anlægge den københavnske S-bane i dag, ville man også sige "nej" og ty til en bus-løsning, hvilket ingen vel har fantasi til at forestille sig.

  • 6
  • 0

Nu er Aarhus og Odense er ikke støre end at hvis man først er på cykel så kan man ligeså godt køre hele vejen, de færreste rejser fra ende til ende, de fleste rejser er fra ende til city eller omvendt

Man kunne nu godt forstille sig at en del mennesker i Århus vill synes det var rart at kunne få cyklen med på turen ud af byen (det går pænt op ad bakke) ;-)

Jeg kan på det kraftigste anbefale at investere i vinder teknologien i en fart. Der er ingen grund til at udskyde det mere. Uafhængighed af offentlig trafik og automobil kørsel, rejsekort og parkerings betaling, suveræn økonomisk besparelse og ingen forurening/trængsel/larm/bakker/modvind.
Det ender med en elektrisk cykel.

  • 5
  • 0

Bo Leth Andersen.
Jeg holder fortsat fast i mit synspunkt om cykler i letbanetogene er en mangel, da man efter min opfattelse bygger letbane for byens indbyggere, og ikke for turisterne fra intercity byerne. Intercitytoget til Aarhus ankommer jo i forvejen til Aarhus Hovedbanegård og turisterne skal vel sjældent til Lisbjerg og Hinderup?
Jeg ser i stedet en letbane for borgerne i Lisbjerg og Hinderup som nu får gode transportmuligheder til eks. vesterport og derfra kan der cykles til deres arbejdsplads. Med mit kendskab til topologien i Aarhus, efter at have boet der i 6 år, kan jeg fortælle at de færeste pendler fra Hinderup og på job på cykel i regnvejr.

  • 0
  • 0

Ja kært barn har mange navne, men som én som også har kørt i bil blandt sporvognene i København, kan jeg kun sige, at jeg mener at et tog midt i vejen er en uskik! Et tog er upraktisk/usmidigt at blande med den øvrige trafik, så forhåbentlig har man mulighed for at fremføre toget i særlige baner, uden større samkvem med den øvrige trafik!

  • 0
  • 0