Odense dropper russisk gas: På markedet efter 100.000 ton kul

4. marts 2022 kl. 14:5453
Odense dropper russisk gas: På markedet efter 100.000 ton kul
Fynsværket, der skulle have været konverteret til at fyre med naturgas i 2022, fortsætter med at fyre kul i 2023. Værket oplyser, at de skal ud og indkøbe 100.000 ton kul. Illustration: Fjernvarme Fyn .
Torsdag aften blev det på et møde i Odense Kommunes Økonomiudvalg besluttet, at Fjernvarme Fyns kulfyrede kraftvarmeværk, Fynsværket, fortsat skal fyre med kul. Nu er byens forsyningsselskab på jagt efter 100.000 ton kul.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fynsværket, der ellers skulle have brændt det sidste kul inden 2022 går på hæld, skal fortsat fyre med det sorte brændsel ind i 2023. Det fremgår af et mødereferat fra Økonomiudvalget i Odense Kommunes møde torsdag aften.

Værket skulle nemlig have været konverteret til at fyre med naturgas, men den russiske invasion af Ukraine har fået kommunalpolitikerne i Odense til at trække i bremsen på konverteringen af værket:

»Situationen i Ukraine og de stærkt stigende gaspriser påvirker dog Fjernvarme Fyn og kuludfasningen,« står der blandt andet i resuméet af mødet.

Fjernvarme Fyn har oplyst til Ingeniøren, at man i 2020 købte ca. 120.000 ton kul fra Rusland, hvilket svarer til halvdelen af et års forbrug resten kom fra Kasakhstan og Sydafrika. Grundet at værket i år skulle konverteres, er der ikke lavet kulindkøb for nyligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som følge af udsættelsen oplyser Fjernvarme Fyn, at de skal købe 100.000 ton kul, men at de endnu ikke kan fortælle noget konkret om, hvor kullet skal komme fra.

Gasprisen mangedoblet

På mødet deltog også Fjernvarme Fyns direktør, Jan Strømvig, der berettede om situationen. Han fortalte blandt andet, at gasprisen har været på himmelflugt siden 2020, hvor prisen var cirka 1 krone pr. kubikmeter. I dag er prisen 11 kroner per kubikmeter. Og givet krigen i Ukraine, så vurderer direktør Jan Strømvig ikke, at man kan garantere forsyningssikkerheden.

Af mødereferatet kan man læse, at beslutningen om at udskyde konverteringen for gas kan blive dyrt for både Fjernvarme Fyn og for forbrugerne:

»Fjernvarme Fyns økonomiske konsekvensberegninger, såfremt man fortsætter med den nuværende plan for kuludfasningen, spænder fra en merudgift på ca. 100 mio. kr., såfremt den nye Bioblok 2 er færdig til planlagt tid og i stabil drift, til en merudgift på ca. 460 mio. kr., hvis Bioblok 2 ikke er til rådighed, og flis skal indfyres på Dalum Kraftvarmeværk. For en almindelig kunde vil dette svare til en potentiel stigning på ca. 15-50 % i varmeprisen svarende til op til ca. 1.500 – 5.500 kr. årligt for et standard parcelhus. Tilsvarende er det vurderingen, at prisstigningerne vil have væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet, herunder særligt gartnerierhvervet.« står der i referatet.

53 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
52
12. marts 2022 kl. 23:11

Skal fynsværket bruge russisk gas og udlede mindre CO2, eller skal de finde kul og udlede mere CO2.

Hvad er værst: CO2 eller Rusland.

49
12. marts 2022 kl. 18:31

VEforudsætter brugbare lagringsmuligheder uden brug af sparsomme matrialer.

Næh, et varieret forbrug sammen med gas og vandkraft fungerer fint. Varieret forbrug fungerer også fint og er meget billigere end energilager. Overkapasitet af sol og vind, er også en økonomisk rentabel løsning med de nuværrende priser på energi.

Endelig så er der masser af lageringsmuligeheder på vej, ud over simple varmelagere og batterier. Udviklingen inden for forskellige anvendelige energilagere er betydeligt længere en f.eks. 4-5. generation atomkraft. Et eksempel https://www.stiesdal.com/storage/

Alt dette ved du jo godt, men du benægter det som en anden maskine. Gad vide hvorfor?

47
12. marts 2022 kl. 13:12

Godt. Kan vi så også blive enige om kul, gas og akraft ikke kræver lagring af energier?

Var der slet ikke nogen som så denne her?

Atomkraft er afhængigt af at andre løser 2/3 af opgaven, nemlig spidslast. VE (undtagen hydro med magasiner) er afhængigt af præcist det samme. Hverken VE eller atomkraft er dispatchable, men der kan naturligvis skrues ned for dem.

Et skift til 100% atomkraft giver præcist de samme udfordringer med lagring eller overudbygning som 100% VE giver.

46
7. marts 2022 kl. 21:06

Hej Henning Petersen

Vi bliver desuden alle nødt til at acceptere at det vil give store anlæg rundt omkring i landet og måske også i min baghave;-)</p>
<p>Mener du stadig det, ifald et eller andet anlæg skærer 500.000 kr af din ejendoms værdi?</p>
<p>Konsekvenserne kan, for husejeren, være, at de er ude at stand til at fraflytte boligen eller renovere pga. teknisk insolvens, eller at deres planer for pensionisttilværelsen ryger, når de ikke længere har samme beløb til rådighed ifm. nedsparing.

Nu er energipolitik blevet sikkerhedspolitik. Hvor meget kan man skære af sin ejendoms værdi, som følge af truslen fra Putin, hvor meget kommer vi til at tabe i vækst, vi ved at Danmark kommer årligt til at bruge 18 mia til forsvar, penge som de gamle, syge, skolebørnene og motorvejene ikke får glæde af.

Nu må ejere, med oversensitiv æstetik, af vestjyske sommerhuse og nogen Venstre borgmestre erkende, at de med deres modstand mod kystnære vindmøller har løbet Putins ærinde. Vi kan selvfølgelig glæde os over at Vattenfalls reviderede projekt hvor møllerne skal placeres helt yderligt giver plads til en ekstra række møller mod land. Det er bare at komme igang.

45
7. marts 2022 kl. 17:14

Konsekvenserne kan, for husejeren, være, at de er ude at stand til at fraflytte boligen eller renovere pga. teknisk insolvens, eller at deres planer for pensionisttilværelsen ryger, når de ikke længere har samme beløb til rådighed ifm. nedsparing.

Det er ikke en naturgiven ting at den slags projekter skal efterlade tilfældige borgere med sådan en hovedpine.

Det vil betyde at man skal ændre erstatningspraksis, men det vil næppe kunne ses på vores elregning.

Desværre er det nok ikke sandsynligt at det vil ske, eftersom det også vil øge prisen på politikernes messingplader.

44
7. marts 2022 kl. 11:58

Mere VE! Hurtigere. Nu!

Problemet er at det tager tid. Prisen på solar anlæg og vindmøller vil sikkert også stige på grund af højere efterspørgsel.

Generelt har vores politikere men også politikere i EU sovet for meget i timen. Det med vedvarende energi kan vente til det bliver billigere.

43
7. marts 2022 kl. 11:50

Den løsning dur ikke til noget! Den er designet til Californiske tilstande med sol over 80% af tiden.</p>
<p>Powerwall+ har en kapacitet på 9,6 kWh, det kan man ikke bruge til noget i nordeuropa, vi kan have 3 uger overskyet (hvilket vi faktisk havde her i vinters).

Det kommer an på hvad man vil, for man kan reducere den mængde strøm man køber kraftigt.

Godt nok et lidt større eksempel med et Gods beliggende syd for Hamborg. Årligt forbrug 250 MWh. De er nede på at købe 5% af deres forbrug. De har 156 kWh batteri kapacitet. Af den strøm de selv producerer på deres nye anlæg, betaler de moms beløbet. Så med stigende el priser, så må det siges at være en god forretning.

Det er er specielt de 3 vintermåneder hvor de er nødt til at købe el. Men de smider årligt en masse MWh væk, for de kan ikke eksportere strøm fra anlægget. Så når batterierne er fulde må de reducere el produktionen. Det sker om sommeren hen på formiddagen.

Men de kunne begynde at omstille flere ting til el. Det ekstra forbrug vil jo kun koste lidt ekstra i moms.

42
6. marts 2022 kl. 20:15

Ok, hvorfor rager det så forbrugeren at der har været dårligt vindår....

Det gør det heller ikke, for vi har flere sådanne "dårlige" (ca 10% under middel) vindår, uden det har raget nogen. https://ibb.co/WvZy1N7

Og hvis det virkelig er et problem, så løses det jo ved at installere 10% mere vind.

Men det har jo været perfekt til at aflede opmærksomheden fra at Rusland gennem de sidste 2 år, har leveret 25-30% mindre gas, og at fransk atomkraft langtsomt producerer mindre og mindre, og nu leverer 20% mindre end i 2015.

41
6. marts 2022 kl. 19:37

Hej Maciej Szeliga

Hvilket de gør.</p>
<p>Ok, hvorfor rager det så forbrugeren at der har været dårligt vindår....</p>
<p>....eller vi forstår måske ikke hinanden med samme forudsætninger.

Det gør vi tydeligvis ikke. Jeg svarer på din kommentar om at VE føder ind på markedet med nøjagtig samme vilkår, som andre kraftværker. Hvorefter du responderer med en kommentar om "vindår".

...og uanset hvad så kan jeg i hvert fald ikke se fidusen i privatisering af energisektoren.

Hvilket jeg godt kan forstå, da intet tyder på at atomkraft kan overleve i en privatiseret energisektor. Men en god del af os foretrækker en liberal markedsøkonomi, da historien har vist det er mest effektivt, men også af ideologiske årsager. Uliberale regimer har vi nok af.

40
6. marts 2022 kl. 18:52

Det giver et gennemsnitligt dagsligt forbrug på 9,6 Kwh</p>
<p>Men dine dage er bare ikke gennemsnitlige: du er på ferie så er dit forbrug næsten ikke eksisterende og der er dage hvor du vasker 3 - 4 maskiner og tørrer det og der er dage hvor der er flæskesteg eller and i ovnen en halv dag.</p>
<p>Det her er lidt samme diskussion som med elbiler - nogen vil sige det er fint, vi lever på det og må betale for resten.</p>
<p>Uanset hvad så mener jeg ikke at præcis gennemsnit er brugbart, jeg kan gå med til gennemsnit + 30% "til uventede gæster" og kun hvis udgangspunktet er at vi rent faktisk kan lade hver dag og det er jo det som er det springende punkt

@Maciej Szeliga: Jeg tror, vi taler forbi hinanden. Jeg forstår godt, at et gennemsnitsforbrug altid varierer, men hvad er dine forudsætninger?

Hvis forudsætningen er, at der på ingen måde kommer så meget som én eneste watt ind i batteriet i løbet af hele dagen (fra hverken elnettet, solceller eller whatever), så har du selvfølgelig ret, men så er vi slet ikke på samme side af bogen.

Hvis man insiterer på at køre 100% ødrift, så skal man selvfølgelig tage højde for det, når man dimensionener løsnignen, og så dimensionerer man selvfølgelig løsningen til det dobbelte af gennemsnitsforbruget. Men du taler om 8 gange normal forbruget - hvordan kommer du frem til at batteriet skal være 8 gange mit gennemsnitsforbrug? Jeg kan slet ikke følge dig med mindre du taler om en batteriløsning med solceller, der kører i ødrift 24/7/365.

Men lad os tage dine tal med gennemsnitsforbruget + 30%. Hvis vi lige tager det i runde tal, så lad tage udgangspunkt i et gennemsnitsforbrug på 10 kWh + 30% = 14 kWh. Det er godt nok tæt på de 13,5 kWh, som et styk Tesla powerpack kan levere.

Men ødrift er bare ikke det scenarie, som jeg taler om. Jeg taler batteriløsninger, som er forbundet med elnettet enten som en selvstændige enhed eller som en del af et virtuelt kraftværk. Under alle omstændigheder så taler vi om, at batterierne kan modtage eller sende el til elnettet, og i det scenarie er et batteri per husstand på hele 80 kWh fuldstændig tosset.

39
6. marts 2022 kl. 18:38

Hvilket de gør.

Ok, hvorfor rager det så forbrugeren at der har været dårligt vindår....

....eller vi forstår måske ikke hinanden med samme forudsætninger.

...og uanset hvad så kan jeg i hvert fald ikke se fidusen i privatisering af energisektoren.

38
6. marts 2022 kl. 18:33

Det giver et gennemsnitligt dagsligt forbrug på 9,6 Kwh

Men dine dage er bare ikke gennemsnitlige: du er på ferie så er dit forbrug næsten ikke eksisterende og der er dage hvor du vasker 3 - 4 maskiner og tørrer det og der er dage hvor der er flæskesteg eller and i ovnen en halv dag.

Det her er lidt samme diskussion som med elbiler - nogen vil sige det er fint, vi lever på det og må betale for resten.

Uanset hvad så mener jeg ikke at præcis gennemsnit er brugbart, jeg kan gå med til gennemsnit + 30% "til uventede gæster" og kun hvis udgangspunktet er at vi rent faktisk kan lade hver dag og det er jo det som er det springende punkt

37
6. marts 2022 kl. 16:55

En husholdning har visse ret store strømslugere:</p>
<pre><code>varmepumpe
køl og frys
vaskemaskine og tørretumbler
opvaskemaskine
kogeplade, ovn og microovn
vandvarmer (hvis det ikke en del af varmepumpen)
</code></pre>
<p>

  1. Niks, vi har fjernvarme.
  2. Jeps.
  3. Vaskemaskine ja, men ingen tørretumbler. Vi bruger en affugter. Vaskemaskinen kører 3 gange om ugen. To gange på 30 grader og en gang på 60 grader. Vask altid om formiddagen.
  4. Jeps.
  5. Jeps. Microovn kører måske 3-4 gange i løbet af en måned, og så kører den maks 2-3 minutter.
  6. Niks, vi har fjernvarme

Vaske- og opvaskemaskine kører uden for kogespids.

Mvh Bjørn

35
6. marts 2022 kl. 15:06

Kul er værst for klimaet. Gas er lidt bedre. Vind-, sol-, geo- og akraft er bedst. Kan vi allesammen blive enige om dette og komme videre?

Hej Bent Johansen Kan du ikke henvise til en hjemmeside, rapport, myndighed m.m. hvor der laves en realitisk gennemgang af CO2 udledningen fra et A-kraftværk, altså med opførelse, produktion af brændelsesstave (minedrift, procesanlæg, berigelse, fremstilling af brændelsesstave), bortskaffelse af brændelsesstave, og fjernelse af anlægget efter 40-80 år.

Jeg har selv prøvet at regne på minedrift, procesanlæg, berigelse, fremstilling af brændelsesstave, og kan ikke få det til at passe med de værdier som a-kraft ja tak hjemmesiderne kommer frem med. I bedste fald får jeg en værdi på 157g CO" pr kWh (berigelse ved hjælp af havvindmølestrøm og gas centrifuge) og i værste fald 1248g CO2 pr. kWh (berigelse ved hjælp af kulstrøm og gaseous diffusion process).

Jeg håber, at du har lyst til at fremsende oplysninger til en hjemmeside hvor det er muligt at se hvorledes de er kommet frem til CO2 udledningsværdierne for A-kraft (gennemgang af beregninger).

34
6. marts 2022 kl. 13:49

80 kWh var et skud fra hoften og baseret på at køre primært via egne solceller og med baggrund i at man bruger sine hvidevarer rimeligt normalt og har varme og varmt vand.

Jeg bor i et ganske normalt hus, hvor vi har fjernvarme. Vores årsforbrug sidste år er på omkring 3.517 kWh. Vi har moderne hvidevarer og LED pærer overalt, men vi har også et par energislugere som et gammelt plasma TV og en gamer-PC. Det giver et gennemsnitligt dagsligt forbrug på 9,6 Kwh.

Jeg tror ikke min familie er så meget anderledes end som så man andre.

Hvis vi tager udgangspunkt i dine 80 kWh, så skal min familie altså have en batteripakke, der kan dække 8 dage forbrug - 8 hele dage, hvor vi hverken kan producere solenergi eller købe el om natten. Er det overhovedet et realistisk i en fremtid, hvor andelen af strøm for sol og vind er mange doblet i forhold til i dag?

Og hvad med muligheden for at oplade batterierne om natten vha. små decentrale værker, der producerer strøm på biogas? Skal vi bare ignore den mulighed?

En dag som ville min husstand med solceller på taget og en batteripakke være helt selvforsynende. Jeg er med på, at der vil være dage, hvor solen ikke skinner eller hvor solcellerne måske producerer meget lidt. Men det er typisk også de dage, hvor vinden blæser ekstra meget. Jeg tænker i dag er et fint eksempel. En dag som i dag producerer vindmøller meget lidt strøm (lige nu kun 450 MW), men landets solceller producerer omrign 1000 MW. Hvordan kommer det ikke til at se ud i løbet af 2-3 år, når alle de planlagte solcelleanlæg bliver tilsluttet?

Hvor mange GW er det nu lige, der er planlagt i Danmark? Er det ikke noget lignede 10-12 GW?

33
6. marts 2022 kl. 13:40

Vi bliver desuden alle nødt til at acceptere at det vil give store anlæg rundt omkring i landet og måske også i min baghave;-)

Mener du stadig det, ifald et eller andet anlæg skærer 500.000 kr af din ejendoms værdi?

Konsekvenserne kan, for husejeren, være, at de er ude at stand til at fraflytte boligen eller renovere pga. teknisk insolvens, eller at deres planer for pensionisttilværelsen ryger, når de ikke længere har samme beløb til rådighed ifm. nedsparing.

32
6. marts 2022 kl. 13:00

Vi skal se på muligheder - ikke problemer og begræsninger.

"Problemer og begrænsninger" er det som slår projekter alene baseret på muligheder ihjel. Man skal først løse problemerne så kan vi tale om hvilke muligheder det giver.

80 kWh var et skud fra hoften og baseret på at køre primært via egne solceller og med baggrund i at man bruger sine hvidevarer rimeligt normalt og har varme og varmt vand.

En husholdning har visse ret store strømslugere:

  • varmepumpe
  • køl og frys
  • vaskemaskine og tørretumbler
  • opvaskemaskine
  • kogeplade, ovn og microovn
  • vandvarmer (hvis det ikke en del af varmepumpen)

Man kan leve uden i nogle timer men ikke i tre uger, ofte ikke engang et døgn. Desuden svinger forbruget også en hel del afh. af temperaturen udenfor.

Batterier som oplades "hele tiden" fra nettet er ikke rigtigt nogen løsning på prisproblemet og hvis alle lader deres batterier når strømmen er billigst så holder den op med at være billig - udbud & efterspørgsel styrer det.

Ja, centraliserede løsninger giver i virkeligheden langt bedre mening men det giver så problem med "hjemme" produktion. Det er i øvrigt eneste løsning til lejlighedskomplekser.

I realiteten burde man kræve af de der vindmølleparker at de skal levere under samme forudsætning som ethvert andet kraftværk - dvs. de skal have batterikapaciteten / nødstrømmen i tilfælde af at det ikke blæser, det er jo ikke rimeligt at forbrugeren skal betale afh. af hvordan vinden blæser og det samme gælder også for solceller. Det er lidt anderledes med vandkraft for det ikke helt normalt at der ikke er vand nok. Det ville lige pludseligt ændre økonomien i vindmølleparker.

Hjemmeproduktion er i det hele taget problem med den model for afgifter der er nu - det er vist bedre at slukke for hfi'en når solen skinner end at sende strømmen retur til nettet. Jeg ville forvente at hvis jeg leverer 1 kWh til nettet så modregnes det 1:1 gør det ikke det så er det ligegyldigt med at sende retur og jeg skaffer en switch som slukker automatisk for bystrøm når mine solceller producerer strøm.

Den store forskel på vores situation og Californien er at de typisk har udfald af nogle timers varighed hvor vi prøver at spare penge - selv om løsningen ser ud til at være den samme så er det ikke tilfældet, de har ofte netop mulighed for solceller som giver rigtigt meget i løbet af dagen.

31
6. marts 2022 kl. 11:50

Den løsning dur ikke til noget! Den er designet til Californiske tilstande med sol over 80% af tiden.</p>
<p>Powerwall+ har en kapacitet på 9,6 kWh, det kan man ikke bruge til noget i nordeuropa, vi kan have 3 uger overskyet (hvilket vi faktisk havde her i vinters).

Hvem siger, at vi skal begrænse os til én powerwall? Hvem siger, at den kun skal have strøm fra solceller? De kan faktisk lades op fra alt lige fra solceller over vindmøller til import af hydro om natten...

Vi skal se på muligheder - ikke problemer og begræsninger.

Nogle gange er et kort et udmærket "hint" om noget vil virke: Vi ligger på niveau med det centrale Canada, vi kan ikke nøjes med små solceller og små batterier for her er der bare ikke sol nok til det.</p>
<p>Hvis vi "antager" at 9,6 kWh er nok til Californien så vil mit bud være 80 kWh til nordeuropa (og det er kun hvis vi "lever efter batteriet").

Jeg er meget interesset i, hvordan du kommer frem til, at hver husstand i f.eks. Danmark skal have et batterilager på 80 KWh. Hvad er dit rationale bag den konklusion? For mig virker det virkelig langt ude.

Mit rationale er, at hver husstand har et batterilager (som f.eks. en powerwall), som indgår i et virtuelt kraftværk. Om det lige skal være på husstandsniveau eller om vi skal lave nogle centrale løsninger med megapacks, det er i min verden underordnet.

Batterierne kan oplades døget rundt, og er der strømproduktion til det, så kan det gørs flere gange om dagen. Nogle dage vil det være med import fra udlandet, andre dage med solceller og vindenergi og måske i nødsitationer med strøm fra mindre decentrale værker, der kører på opgraderet biogas.

Jeg er helt med på, at hver gang en eller anden tosse siger, at vi kan klare os næsten udelukkende med VE, så kommer kommentaren med "solen skinner ikke altid" og "vinden blæser ikke altid".

Jeg mener ikke det er noget problem, hvis vi vælger PtX og batteriløsningen. Vi har de tekniske løsninger, vi har også pengene til det, og pga. Putin så har vi nu også viljen.

Desuden er elinstallationen i europa designet til 3 faser og det er kablerne dimensioneret efter, så anlægget skal kunne levere 3 faser i sync hvis det ikke kun skal bruges til belysning - alternativet er at udskifte alle flere fasede forbrugere til 1 fasede og så skal du udskifte ledningsnettet i huset til højere strømstyrker hvilket nok er dyrere end en 3 faset inverter.

Hvis vi nu laver centraliserede løsninger med megapacks, har vi så de omtalte udfordringer?

Lige for at frame mit rationale. Vi får over de kommede år opsat en pokkers masse solceller i Danmark, og vi kommer også til at opsætte en pokkers masse vindmøller. Alt den energi skal bruges efterhånden som den bliver produceret. Det er ikke realistisk at bruge al den energi i lille Danmark. Nogle mener løsningen er PtX - jeg mener det er oplagt med en kombination af batterier og PtX.

30
6. marts 2022 kl. 10:53

Du foreslår, at man skal prøve batteri prøve en model på husstands niveau og på den måde konkludere et eller andet. Bent, den løsning findes allerede hos f.eks. Tesla, og den løsning er VELAFPRØVET. Hver gang de f.eks. i USA har et "storm watch", så bliver løsningen afprøvet af tusindevis af mennesker. Hvad nyt er der at find ud af? Du kan med en simpel google søgning finde 117 video på YouTube som beskriver både fordele og ulemper ved ødrift på en Tesla Powerwall.

Den løsning dur ikke til noget! Den er designet til Californiske tilstande med sol over 80% af tiden.

Powerwall+ har en kapacitet på 9,6 kWh, det kan man ikke bruge til noget i nordeuropa, vi kan have 3 uger overskyet (hvilket vi faktisk havde her i vinters).

Nogle gange er et kort et udmærket "hint" om noget vil virke: Vi ligger på niveau med det centrale Canada, vi kan ikke nøjes med små solceller og små batterier for her er der bare ikke sol nok til det.

Hvis vi "antager" at 9,6 kWh er nok til Californien så vil mit bud være 80 kWh til nordeuropa (og det er kun hvis vi "lever efter batteriet").

Desuden er elinstallationen i europa designet til 3 faser og det er kablerne dimensioneret efter, så anlægget skal kunne levere 3 faser i sync hvis det ikke kun skal bruges til belysning - alternativet er at udskifte alle flere fasede forbrugere til 1 fasede og så skal du udskifte ledningsnettet i huset til højere strømstyrker hvilket nok er dyrere end en 3 faset inverter.

29
5. marts 2022 kl. 15:29

Løsningen virker, og har man solceller nok, så kan man køre ødrift næsten i det uendelige.</p>
<p>Det fundementale problem er nok sol+vind samt nok batterier.

Nøgleordet er nok. Lige nu står vi bare i en situation hvor vi bliver nødt til at acceptere, at det kræver en voldsom udbygning af VE sektoren. Det kommer til at kræve meget plads og det der brok om hvor det skal placeres bliver nødt til at stoppe. Hvis vi vælger at satse på vind- og solkraft, så bliver det nemlig svært at finde områder som ikke kommer til at bidrage. Enten med solceller på tage/marker eller vindmøller i nærheden/PtX anlæg i nærheden. Jeg er ikke specielt tilhænger af hverken det ene eller det andet eller kernekraft, men den nuværende situation er bare ikke tilfredsstillende.

28
5. marts 2022 kl. 14:37

Til alle som tror vi bare kan løse alt med batterier kan jeg sige: Prøv det Køb nogle batterier. Lad dem om dagen med solskin eller vind. Sluk for HFI-relæet når der hverken er sol eller vind. Og prøv at kør en simpel husholdning på batterier. Du vil lynkurtigt indse de fundamentale problemer. Men det er jo nemt at sige nogle andre bare skal løse problemerne.

@Bent Johansen: Og alt i mens du holder dig for ørene, lukker øjnene og skriger "hold kæft" så er det netop løsninger med batterier, sol og vind, som vinder frem over hele kloden. Vi er næsten kun lige begyndt, og i det kommende årti vil vi se en sand lavine af batterisystemer dukker op over alt, fordi prisen på disse falder dramatisk.

Du foreslår, at man skal prøve batteri prøve en model på husstands niveau og på den måde konkludere et eller andet. Bent, den løsning findes allerede hos f.eks. Tesla, og den løsning er VELAFPRØVET. Hver gang de f.eks. i USA har et "storm watch", så bliver løsningen afprøvet af tusindevis af mennesker. Hvad nyt er der at find ud af? Du kan med en simpel google søgning finde 117 video på YouTube som beskriver både fordele og ulemper ved ødrift på en Tesla Powerwall.

Løsningen virker, og har man solceller nok, så kan man køre ødrift næsten i det uendelige.

Det fundementale problem er nok sol+vind samt nok batterier.

27
5. marts 2022 kl. 13:28

Jeg tror på at vi kan forstætte udviklingen ved hjælp af atomenergi, ellers ender vi med at skulle rulle udviklingen meget langt tilbage efterhånden som andre energiressourcer slipper op, hvor langt vil du gå der?

Du har helt klart ret på den lange bane. Der er bare så mange forskellige kernekraft teknologier at vælge imellem. Kina har lige fået den første pebblebed reaktor på nettet. Det er en super spændende teknologi som netop hverken kræver store højtryks beholdere eller aktiv køling efter nedlukning. Men vi må bare erkende at det er økonomien der i sidste ende bliver afgørende og prisen på vindkraft kender kun en retning lige i øjeblikket. Herfra skal der bare lyde en opfordring til det politiske system om at få undersøgt muligheder og pris, og få lagt en plan som kan få os frigjort fra fossil energi. Husk at inddrage alle faktorer i vurderingen. Vi bliver desuden alle nødt til at acceptere at det vil give store anlæg rundt omkring i landet og måske også i min baghave;-) Vi har i den grad brug for nogle beslutningstagere som har mod til at gøre det rigtige, også når det ikke er det mest populære. Mon ikke IDA skulle tage lidt hårdere fat og hjælpe med til at presse på?:

25
5. marts 2022 kl. 12:38

Til #22:

Jeg er virkelig imponeret over atomkraftevangelisternes evne til at omtale vaporware, som om det var en hyldevare.

Der er absolut ingen CO2-reduktion “nu” i en bestilling. Hverken med eller uden udråbstegn.

PDF’en på Rolls Royce-datterselskabets hjemmeside er fra 2017 og fortæller, hvad man ville kunne få ud af et udviklingsprojekt. Herunder, at første reaktor ville kunne være i drift i 2028, altså 11 år senere.

Læser man så nyhederne på siden, som jo ikke ligefrem er hyppige, så handler de seneste nyheder om, at man nu er ved at have finansieringen af sådan et udviklingsprojekt på plads. Det vil sige, at de 11 år måske snart starter.

Så forklar venligst, hvordan det vil give en CO2-besparelse “Nu!”.

23
5. marts 2022 kl. 12:20

NuScale

Af ALLE bindegale forslag..

"NuScale er blevet godkendt til at bygge testreaktorer i Idaho i 2029 og 2030. Wikipedia (engelsk)"

Sig mig hvor meget tid tror du vi har til at vente på noget der slet ikke eksistere endnu?

22
5. marts 2022 kl. 12:06

Bestil en eller flere NuScale eller Rolls Royce små modulære PWR reaktorer nu!

Og slip for CO2-producerende kul, olie og gas-værker. Nu!

21
5. marts 2022 kl. 11:55

Kul er værst for klimaet. Gas er lidt bedre. Vind-, sol-, geo- og akraft er bedst. Kan vi allesammen blive enige om dette og komme videre?

Godt. Kan vi så også blive enige om kul, gas og akraft ikke kræver lagring af energier?

Godt. Kan vi så også blive enige om vind- og solenergi kræver lagring?

Godt. Kan vi så også blive enige om brint er lagring men kræver næsten ligeså meget energi som der kommer ud og energien skal stadig produceres?

Godt. Kan vi så også blive enige om batterier er lagring og materialerne kræver minedrift og energien skal stadig produceres?

Godt.Kan vi så ikke godt slippe for kommentarer om vi bare skal have flere vindmøller eller bare skal løse det hele med batterier

Og kommentaren om akraft er ude fordi Putin ikke kan undvære 1 af hans 1.600 atomsprænghoveder men hellere vi bombe atomkraftværker og opnå det samme er bare latterlig. Hvis Putin vil lægge land øde i 1.000 år kan han gøre det, uanset om der findes akraftværker eller ej.

Kan vi hæve debatten til at handle om andet end facebook-løsninger?

Til alle som tror vi bare kan løse alt med batterier kan jeg sige: Prøv detKøb nogle batterier. Lad dem om dagen med solskin eller vind. Sluk for HFI-relæet når der hverken er sol eller vind. Og prøv at kør en simpel husholdning på batterier. Du vil lynkurtigt indse de fundamentale problemer. Men det er jo nemt at sige nogle andre bare skal løse problemerne.

17
5. marts 2022 kl. 10:27

Det gælder om at reducere vores aktivitets niveau, altså stoppe forbrugsfesten! Og derefter minimere konsekvenserne af resten af vores aktiviteter mest muligt.

Men forbrugsfestens størrelse hænger sammen med hvor mange vi er, med næsten 8 milliarder mennesker har vi naturligvis den største forbrugsfest nogensinde!

Og du forestiller dig vel ikke at vi skal helt tilbage til dengang nogle få forfædre kravlede ned fra træerne og begyndte den udvikling der har bragt os der hvor vi er nu? For du skriver nærmest sådan.

Jeg tror på at vi kan forstætte udviklingen ved hjælp af atomenergi, ellers ender vi med at skulle rulle udviklingen meget langt tilbage efterhånden som andre energiressourcer slipper op, hvor langt vil du gå der?

16
5. marts 2022 kl. 10:07

Solen har heller ikke i disse dage skinnet om natten hvor vi har mest brug for lys.</p>
<p>Batterier laves af materialer der fremskaffes ved miljøskadelig minedrift. Jeg troede vi skulle være grønne?

Strøm til lys er meget nemt at gemme i batterier, og der skal ikke bruges mange wh for at sikre tilstrækkeligt med lys i huset i tidsrummet 15-09

Intet der bare nogenlunde understøtter det moderne menneskes nuværende aktivitets niveau, kan være grønt: INTET !

Atomkraft, kræver beton, stål og uran som kommer fra: MINEDRIFT !

Fossil energi, kræver beton, stål samt fossil energi som alt sammen kommer fra: MINEDRIFT !

Bioenergi, til det moderne samfund kræver beton og stål som kommer fra: MINEDRIFT !

Med mindre du altså går i skoven, uden en sav, og samler træ til et bålsted og ikke bruger hverken stål eller ler til dine gryder

Det gælder om at reducere vores aktivitets niveau, altså stoppe forbrugsfesten! Og derefter minimere konsekvenserne af resten af vores aktiviteter mest muligt.

15
5. marts 2022 kl. 09:46

Solen har heller ikke i disse dage skinnet om natten hvor vi ha</p>
<p>[quote id=1060078]
Udemærket forsøg men solen skinner med 100% garanti ikke i mindst 12 timer per dag på denne årstid

Solen leverer strøm ca 4000 timer om året, og altid i dagtimerne hvor vores erhvervsliv har mest brug for strøm.

Bevares der kan være nogle enkelte dage hvor de er dækket med sne, og om vinteren er der ikke lyst i 12 timer.

Men når der er lyst så virker de fint, og hvis en solcelle leverer 1 Watt kl. 10 og man skal bruge 2 Watt? Så sætter man bare en mere op.

13
5. marts 2022 kl. 08:22

Fint hvis der med VE menes a-kraft

Du syntes ikke putin er igang med at demonstrere hvorfor atomkraft ikke rigtigt er en god ide.

Han behøver jo ikke engang fyre en atombombe af i Ukraine, han smider bare et par store konventionelle bomber på deres atomkraft værker og vupti så er der pludselig store områder hvor ingen kan bo i 1000 år.

11
4. marts 2022 kl. 23:58

Så bliver det spændende om nogle djøffer køber 100.000 tons sydafrikanske kul som ikke kan brænde :-) Medmindre man kan blande dem med noget som kan!

For så vidt jeg husker er sydafrikanske kul gamle kul som skal brændes med gamle brændere med en ordentlig murklump så de kan blive varme nok, ikke noget med nye typer med nox reduktion mm!

10
4. marts 2022 kl. 23:37

Vinden har ikke blæst ret meget de sidste par dage, men hvordan har det set ud med solen? Den har skinnet hver dag og vores produtkion af solenergi har været over 1000 MW i dagstimerne.</p>
<p>Så vi skal bare have noget mere solenergi og nogle batterier.

Solen har heller ikke i disse dage skinnet om natten hvor vi har mest brug for lys.

Batterier laves af materialer der fremskaffes ved miljøskadelig minedrift. Jeg troede vi skulle være grønne?

8
4. marts 2022 kl. 19:27

Udemærket forsøg men solen skinner med 100% garanti ikke i mindst 12 timer per dag på denne årstid og batteriteknologien samt installation til udjævning af strømforbrug over dage/uger på nationalt niveau er i bedste fald fugle på taget så ikke en brugbar løsning. Check evt det udmærkede tyske ord "dunkelflaute" <a href="https://en.m.wikipedia.org/wiki/Dunkelflaute">https://en.m.wikipedia.or…;

Men hvem har talt om, at solen skal skinne 12 timer i døget med statsgaranti? Sådan fungerer det jo ikke, og det er NETOP derfor vi har brug for en batteriløsning og flere muligheder, for at lade batterierne op.

Vi skal se muligheder - ikke problemer.

En batteriløsning kan f.eks. lades op om natten, og derved hjælpe til om dagen. Om strømmen kommer fra vindmøller, solceller, (bio)gaskraftværker eller forbindelser til udlandet er underordnet.

Et batterilager kan sagtens oplades og bruges i flere perioder i løbet af døgnet. Om natten kan batterierne f.eks. lades op vha. overskudsstrøm fra vindmøller, så kan batterierne aflades mellem klokkken 06-09:00, hvor strømforbruget er ekstra stort, og så kan de genoplades vha. solceller i løbet af dagen, hvis der er overskudsel til det.

Hvis vinden ikke blæser hele døgnet, så kan man i nødstilfælde oplade batterierne om natten, hvor forbruget er lavt. Strømmen kan så komme fra mindre værker, der kører på gas/biogas, og så kan disse mindre værker forsætte driften i dagstimerne og i kombination med batterierne levere strømmen.

Vi skal se muligheder - ikke problemer.

7
4. marts 2022 kl. 19:17

Udemærket forsøg men solen skinner med 100% garanti ikke i mindst 12 timer per dag på denne årstid og batteriteknologien samt installation til udjævning af strømforbrug over dage/uger på nationalt niveau er i bedste fald fugle på taget så ikke en brugbar løsning. Check evt det udmærkede tyske ord "dunkelflaute"https://en.m.wikipedia.org/wiki/Dunkelflaute

6
4. marts 2022 kl. 18:39

Fint hvis der med VE menes a-kraft for vind duer tydeligvis ikke (når vinden ej blæser), se evt el-priser de sidste mange dage allerede ved det nuværende moderate nivau af vind-strøm i systemet.

Vinden har ikke blæst ret meget de sidste par dage, men hvordan har det set ud med solen? Den har skinnet hver dag og vores produtkion af solenergi har været over 1000 MW i dagstimerne.

Så vi skal bare have noget mere solenergi og nogle batterier.

5
4. marts 2022 kl. 17:52

Har man stadig tænkt sig at føre en ny gasledning ned igennem Sjælland til Lolland/Falster .. tror det var til sukker fabrikkerne ?

4
4. marts 2022 kl. 17:21

Fint hvis der med VE menes a-kraft for vind duer tydeligvis ikke (når vinden ej blæser), se evt el-priser de sidste mange dage allerede ved det nuværende moderate nivau af vind-strøm i systemet. Vores el-bil er væsentligt dyrere at fodre end vores +10år gamle Golf TDi per km p.t. og el-bilens effektive CO2 udledning er også større disse dage (DK elproduktion ~316g CO2/kWh lige nu 2022-03-04 17:15Z) - når ladetab indregnes. Forhåbentligt har Tyskland og Sverige fornuft nok til at droppe videre nedlægning af fungerende a-kraft.

2
4. marts 2022 kl. 16:22

Fjernvarme Fyn er kommet noget på bagkant. Resten af Danmark er næsten færdig med at udfase kul og er i gang med at udfase biomasse og gas i kraftværker.

Det giver ikke meget mening at udskyde konvertering til gas. Enten kan den stadig betale sig på trods af de høje gaspriser, eller også kommer den aldrig til at kunne det. Bliv på kul for nu og få så noget vedvarende op i en fart.

1
4. marts 2022 kl. 16:01

...vi kan også forsyne Danmark med kul.

mvh.

V. Putin President