Oceanograf om havstrømme: Det er meget avanceret at finde et objekt til havs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Oceanograf om havstrømme: Det er meget avanceret at finde et objekt til havs

Det er ikke ‘bare sådan lige’ at finde et objekt til havs – slet ikke. Utallige faktorer spiller ind, og havstrømmene er en stærkt varierende faktor, som også skal justeres i forhold til dybden, som man forventer objektet befinder sig i.

Jacob Woge Nielsen er videnskabelig medarbejder og oceanograf ved DMI og sidder med ansvaret for operationalisering af havmodeller for Nordsø-Østersøområdet, herunder indre danske farvande. Kort fortalt, er det ham og hans kolleger, som skal få DMI’s beregninger til at blive så præcise som muligt f.eks ved stormflodsvarsler eller beregninger af vildfaren olies baner. Men DMI har også bistået i sager om eftersøgning til søs.

For i en eftersøgning til havs vil havstrømmene have stor indflydelse på, hvor et givent objekt kan befinde sig.

Autonome modeller

Når DMI modtager en henvendelse om hjælp til eftersøgninger, har de et computersystem, som de taster de fornødne oplysninger ind i.

På baggrund af dette laver de såkaldte modelberegninger, som baserer sig på faktorer som vind, havets cirkulation, vandtemperatur, vandets saltholdighed, og eventuelt mængden af havis. Denne beregning er uafhængig af eventuelle målinger af havstrømme fra bøjler og målestationer, og kan anvendes bredere end bøjedata, fordi man får kortlagt strømforholdene i hele regionen. En måler giver kun oplysninger for en enkelt position.

»Vandstandsberegningerne sammenlignes hele tiden med den observerede vandstand. Hvis disse to stemmer overens, så er vores beregninger om havstrømmen også korrekte, idet dag-til-dag vandstandsændringer er en konsekvens af strømforholdene,« siger han. Vandstandene fortæller om tidevandsbevægelserne, som er den bestemmende faktor i, hvilken retning havstrømmene bevæger sig i Øresund.

Herudfra vil man kunne give et bud på havstrømmens retning. Men det afhænger af hvor i dybden, objektet befinder sig.

Deterministiske beregninger

»Objekter til søs driver forskelligt, alt efter hvor dybt de ligger. Hvis vi siger, at vi leder efter en badebold, vil denne befinde sig ovenpå havet, og derved være drevet af vindens retning. Den kan bevæge sig cirka med en fjerdedel af vindens hastighed. Men ligger objektet dybere, bliver havstrømmen dominerende, og vindens virkning aftager. Objektet driver langsommere, og ofte i en anden retning end vindens,« siger han.

Det er her, at de skal bruge de oplysninger, som er nævnt ovenfor.

»Vi får fra tid til anden henvendelser fra politiet med mulige startplaceringer, dvs. sted og tid, for et objekt til søs, eller et strandet objekt. Vi sætter disse oplysninger ind i en driftmodel, som giver os adskillige bud på, hvor objektet kan være endt henne, de såkaldte trajektorie-bud,« siger han.

»Disse trajektorier repræsenterer mulige baner for objektet. De kan spredes temmelig meget, og det illustrerer usikkerheden i beregningen. Tilfældigheder spiller ind, og det er ikke givet at en eftersøgning krones med succes,« siger Jacob Woge Nielsen.

»Det er i bund og grund en deterministisk beregning, vi igangsætter i vores system.«

Sagen i Sydnorge

For at illustrere havstrømmenes rolle i såkaldte passive objekters rute, er det værd at kigge på en sag i Sydnorge. En sag der tydeligt viser, hvor svært sporingsarbejdet til havs kan være. Her blev en våddragt fundet ved kysten i den lille by Lista.

Alt, man havde at gå efter, var våddragtens mærke, hvori der ikke var andet end et par blå sandaler, hvorfra der stak et par knogler ud. I Holland blev en lignende våddragt fundet 67 dage tidligere. Heri var der et lig.

Umiddelbart havde disse to tilfælde ikke noget med hinanden at gøre. Liget i Holland befandt sig i et område, som var populært blandt surfere, og det var derfor nærliggende at tro, at dette var en af dem. En uheldig surfer, som var båret for langt ud af strømmen. Men en gruppe journalister ved Dagbladet i Norge fortsatte med at efterforske i sagen.

Det kom til sidst frem – og her udelukkes adskillige mellemregninger, som i fulde kan læses på Dagbladets hjemmeside (hvilket kan anbefales på det kraftigste) – at ligene stammede fra to syriske flygtninge. De boede i lejren ”The Jungle” på grænsen mellem Frankrig og England.

Her havde de forsøgt at krydse kanalen, men var ikke nået frem. Det ene lig var derefter endt på stranden i Holland, mens det andet lig var fragtet hele vejen til Sydnorge på trods af, at de begge havde samme udgangspunkt.

»Det er meget avanceret at finde et passivt objekt til havs, og vi har haft flere tilfælde, hvor vedkommende aldrig er blevet fundet,« siger Jacob Woge Nielsen.

Tidevand og fejl i fyret

Den oprindelige tanke med denne artikel var at give en oversigt over, hvordan havstrømmene har været siden i torsdags. Skæbnen ville dog, at måleren ved Drogden Fyr, som står i området, hvor Kim Wall kan være forsvundet (givet, at hun ikke er sat af på landjorden), er sendt til vedligeholdelse. Derfor findes disse målinger ikke, hvilket de ellers ville have gjort.

Jacob Woge Nielsen fortæller dog, at som han ser det, har havstrømmene omkring Øresund torsdag aften primært været sydgående. I løbet natten til fredag sker der en strømvending, så strømmen bliver nordgående. På grund af tidevandet kan der være flere strømvendinger i Øresund i løbet af et døgn.

»Tidestrømmen går på langs af Øresund, med to dominerende strømretninger, nordgående eller sydgående. Vi har en konstant pumpe af vand, som bestemmer retningen for havstrømmene,« siger han.

Vinden har naturligvis også en påvirkning, men kun i de øverste dele af havet.

»Ved svag vindstyrke skal du ikke langt ned, før vinden ikke har nogen særlig effekt længere. Så driver et objekt primært med havstrømmen,« siger Jacob Woge Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har to gange haft den kedelige opgave at lede efter druknede mennesker i Øresund. Begge gange blev den druknede fundet på havbunden meget tæt på ulykkesstedet, selvom der i begge tilfælde var en relativ kraftig strøm gennem sundet.

Vi brugte en 600 kHz side scan sonar som er specielt egnet til at eftersøge druknede personer. Den har desværre kun en rækkevidde på i bedste fald 50 m til hver side af skibet, så det er meget tidskrævende at afsøge et større område.

  • 6
  • 0

Til denne udemærkede, teoretiske, artikel vil jeg tilføje, at eftersøgning af objekter (både, kajakker, overbordfaldne) i overfladen baseres på på metoder og tabeller som er dokumenteret i:
https://www2.forsvaret.dk/viden-om/indland...

Jeg kan anbefale interesserede at læse / skimme dette dokument.
(Jeg besvarer gerne spørgsmål stillet i denne tråd).

Grundlaget er en viden, eller en vurdering af herskende vind og strøm i området. Vindens styrke og retning kan sædvanligvis indhentes fra DMI. Strømmen kan i få tilfælde også oplyses, men må i mange tilfælde observeres på stedet eller skønnes. Flyvevåbnets redningshelikoptere kan også nedkaste en bøje, som giver et billede af forholdene under en eftersøgning.
I referencen findes tabeller for forskellige objekters drift med vinden.

På det givne, og skønnede, grundlag samt tabellerne, beregnes et eftersøgningsområde som resultat af vindens og strømmen påvirkning samt en "divergens" - dvs. en erfaringsmæssig afvigelse (f.eks. +/- 20 grader) fra vindens retning. Måske skal der laves successive beregninger for at medregne vindens ændringer eller strømmens hastighed og retning over tid.
Områdets størrelse vokser proportionalt med tiden siden "ulykken".

I den konkrete, meget omtalte hændelse, så kunne en beregning måske starte fredag kl.14 - måske 6 til 14 timer efter et overbordfald. Hvis eftersøgningen er negativ, og gentages fra lørdag kl.07, så er der gået til 23-31 timer, hvortil kommer hele lørdagen = 14 timer yderligere.
Ingen beregning, i dette farvand, kan men nogen rimelighed sandsynlighed og nøjagtighed udpege et eftersøgningsområde - bortset fra fredagen.

Hertil kommer, og det er i virkeligheden måske det mest væsentlige, at uheldet position er ukendt OG at der ikke er en kendt position for "et spor" (som f.eks. redningsvesten fundet på Saltholm senere).
Beregninger kan laves som "forward" - dvs. fra en kendt uheldsposition, eller "backtrack" - dvs. fra et "spor" (drivende genstand) til en formodet uheldsposition. Ingen af delene er kendt.

P.S.: Naturligvis har eftersøgningstiden stor betydning.
Eksempel: Farvandet mellem Sjælland og Saltholm er på ca. A = 25 sm2. Eftersøgning efter en overbordfalden vil sker normalt med en sporbredde på S = 0,1 til 0,2 sm. Flere af de relevante eftersøgningsenheder vil sejle med farten F = 10 sm/h.
Eftersøgningstiden bliver T = A / S / F = 25 / 0,1 / 10 = 25 timer. Dobbelt sporbredde = 12½ time.
Indsættes 3 enheder som deler området, så bliver T = ca. 8 til 4 timer.
Eftersøgninger er altid behæftet med usikkerhed (objektet observeres ikke). Typiske opdagesandsynlighed er 67% ved de valgte sporbredder og gennemsnitsvejr.

Bare ved at se på et almindeligt kort (1 sm = 1,8 km) vil det fremgå, at uden et ulykkessted, eller fund af et relateret objekt, er eftersøgning omsonst.

  • 0
  • 0