Obamas nye Nasa: Robotter til månen og astronauter ud med private selskaber

Når Nasa nedlægger Consellation-programmet som annonceret i går ryger også Ares-raketterne Orion-kapslen og Altair-månelansingsmodulet. Programmet begyndte kort efter præsindet Bush annoncerende sin "Vision for udforskning af rummet " i 2004. Alt dette stopper nu.

I stedet opstår et samarbejde hvor Nasa sammen med kommercielle partnere skal få gang i både bemandede og ubemandede missioner eksempelvis til rumstationen. Men inden amerikanske menneskefødder stiller sig på månen igen er sandsynligheden stor for at en fjernstyret robot sender billeder hjem til jorden. Det fremgår af den nye strategi for Nasa som blev præsenteret i går.

Der er nemlig ikke tale om nedskæringer i Nasa. I bugetforslaget fra Det Hvide Hus for 2011 er afsat 30 milliarder kroner ekstra til organisationen i løbet af de kommende fem år. Og det selvom måneprogrammet Constellation sløjfes.

I de kommende fem år bliver Nasa samlede budget således på 500 milliarder kroner og Nasa bliver altså ikke underlagt den budgetfastfrysning, som mange andre statslige programmer er udsat for i det nye budgetudkast.

Sløjfningen af Constellation og tre milliarder kroner i 2011 budgettet skal sikre en sikker pension for rumfærgerne efter at de har gennemført deres resterende fem ture, også selvom de måtte strække sig ind i 2011. Oprindeligt var det planerne at de resterende fem opsendelser skulle være afsluttet i oktober 2010, men forsinkelser kan hurtigt føre til forsinkelser.

Det nye budgetudkast indeholder tre nye programmer for Nasa:
+ Et teknologiprogram på 39 milliarder kroner over fem år, der skal reducere omkostningerne ved udforskningen af rummet og sikre nye teknologier, så som opbevaring og påfyldning af brændstof i rummet, oppustelige moduler, life support systemer og automatisk sammenkobling i rummet.
+ Et forsknings- og udviklingsprogram for en kraftig løfteraket på 15,5 milliarder kroner over fem år. Det skal bl.a. omfatte forskning i brændstoffer, materialer og forbrændingsprocesser.
+ Et forberedende robotudforskningsprogram på 15 milliarder kroner over fem år. Her skal udvikles billige og effektive missioner som kan undersøge fremtidige mål, identificere farer og finde ressourcer til fremtidige bemandede besøg og beboelse. Dette kan bl.a. omfatte robotter som lander på Månen og kan fjernstyres fra Jorden og sende live-billeder tilbage, samt prototyper på fabrikker som kan behandle materialer på Månen eller asteroider, til forskellige formål.

For rumstationen understreges det, at den store investering nu skal udnyttes i form forskning og en forlængelse af rumstationens levetid fra 2015 til 2020. Her skal gennemføres forskning i at leve i rummet, samt afprøves nye teknologier til de andre Nasa-programmer. Nasa humanfysiologiske program får også ekstra penge.

En af hjørnestene i det nye budget er et kommercielt fragt- og astronaut-program på 30,5 milliarder kroner over de næste fem år. Programmet skal fremme den kommercielle udvikling af såvel ubemandede som bemandede opsendelser via finansiering af nøgle områder. Samtidig skal det sikre at de kommercielle raketter og fartøjer lever op til Nasa's strege krav for bemandede opsendelser.

Rumfærgeprogrammet får tre milliarder kroner ekstra til at færdiggøre de resterende fem planlagte opsendelser, også selvom de strækker sig ind i 2011. Herudover skal næsten 10 milliarder kroner benyttes til at forbedre faciliteterne på Kennedy-rumcenteret i Florida, således at det gøres mere effektivt, mere miljøvenligt og kan håndtere flere laster til opsendelser, da der her udover rumfærgerne også gennemføres en lang række statslige og kommercielle raketopsendelser hvert år.

Jordobservationsprogrammet får et boost på 9 milliarder kroner i de kommende fem år, hvor bl.a. Orbiting Carbon Observatory som gik tabt vil opsendelsen skal genskabes og opsendes. Samtidig skal udvikling og bygningen af nye klimasatellitter accelereres.

Andre programmer for rumteknologi, astrofysik solsystemsfysik og flyvning forsætter på nuværende niveau eller får små forhøjelser.

Planetprogrammet får bl.a. flere penge til kortlægning af nærjorden objekter, genstarte Plustionium-238 produktionen til termonukleare reaktorer til rumsonder og robotter, og videreudviklingen af de nye kommende Marssonder som Mars Science Laboratory og Mars 2016 missionen. Herudover skal man begynde udviklingen af en ny type termonukleare reaktorer kaldet Advanced Stirling Radioisotope Generator (Asrg). Ingen programmer udover Constellation reduceres eller sløjfes.

Fælles for alle de nye aktiviteter er at, det understreges at de om muligt skal gennemføres i samarbejde med den kommercielle sektor, med andre statslige organisationer og i internationalt samarbejde. Det sidste er nye toner fra Nasa, som satsede i Constellation på selv at udvikle alle kritiske teknologier alene.

Netop hensynet til industri og øknomi var centralt i de udtalelser Det Hvide Hus kom med i forlængelse af offentliggørelsen af de nye planer:

»Den nuværende plan som Nasa følger bliver aflyst. Men intentionen om at udforske rummet forbliver, men bliver omdannet til en ny plan som trækker på den private sektors kreativitet, mens den samtidig sikrer, at skatteydernes dollars er involveret på en hidtil ny måde,« hedder det i papirerne fra det Hvide Hus budgetkontor.

Dokumentation

Det Hvis Hus’ Nasa fact Sheet:
Det Hvis Hus’s Nasa-budget:
Nasa om 2011 budgettet: