Obama vil ramme kulkraftværker med CO2-kvoter for stater

Præsident Obama vil nu indfører CO2-kvoter for de eksisterende kuldrevne kraftværker i USA. CO2-kvoterne vil gælde på statsligt niveau. Illustration: Nasa

Siden Obama tiltrådte som præsident i USA har der været mere end almindeligt meget snak om klima og miljøvenlighed.

På mandag vil præsidenten ifølge New York Times tage endnu et stort skridt for klimaet og annoncere en EPA- regulering, der vil kræve en reduktion af CO2-udslippet fra kuldrevne kraftværker på 20 procent.

I dag er USA allerede i gang med at omstille sig til naturgas, og en reduktion af CO2 fra kuldrevne kræftværker er derfor ikke helt urealistisk.

Statslig regulering

Kort sagt vil præsidenten indføre CO2-kvoter. Kvoterne vil sandsynligvis føre til cap-and-trade-kultur mellem staterne, idet CO2-kvorterne vil være på statsligt niveau.

»Folk, der kender til de nye regler, mener, at tiltaget vil sætte en national grænse for CO2-forurening fra kulkraftværker, men at det vil give hver stat mulighed for at komme med sin egen plan for reduktionen. Cap-and-trade-kulturen sætter en skattemæssig grænse for CO2-forurening og skaber dermed et marked for køb og salg af offentligt udstedte forureningstilladelser,« skriver New York Times.

Avisen kalder tiltaget for 'det stærkeste nogensinde' foretaget af en amerikansk præsident i bekæmpelsen af global opvarmning.

Republikansk modstand

To af de mest fremtrædende statslige cap-and-trade-institutioner, der giver 'forureningstilladelse', blev oprettet af de republikanske guvernører Arnold Schwarzenegger i Californien og Mitt Romney i Massachusetts.

Men partiet har praktisk taget ændret holdning, siden præsidentkandidaten Marco Rubio hævdede, at han ikke mener, at forureningen forårsager klimaændringerne.

Ifølge det amerikanske medie Politico har grupper som National Mining Association, US Chamber of Commerce og det nationale republikanske senatsudvalg allerede lanceret et kontraangreb imod Obamas forslag. Grupperne vurderer, at tiltaget kun vil forårsage arbejdsløshed og øge el-priserne for forbrugerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...hvor der forurenes langt mere. I et globalt perspektiv er det langt bedre, at VI i Europa og USA bliver enige om standarder for røgrensning, og så ellers ser at forbruge så meget kul som muligt, så vi kan begrænse forbruget i Kina.

Kinesiske kulkraftværker forurener med radioaktive isotoper, tungmetaller og sodpartikler til den helt store guldmedalje. Forureningen lander i modermælk, vilde dyrs fødekæder, som sod på indlandsisen som fremmer afsmeltningen.

Kineserne er sikkert glade for at vi holder nallerne fra den kul de afhænger af, men naturen og miljøet tager skade af at vi sparer.

  • 0
  • 0

Den enkelte måde at komme uden om CO2 kvoterne på, er, ved at bygge kulkraftværker i Mexico og importere stømmen derfra.

Det er fantastisk at se hvor forkerte rygmarvsreaktionerne kan være herinde.

For det første vil kvoterne efter alt at dømme gå på den samlede elforsyning, således at det er inderligt ligegyldigt hvor strømme geografisk bliver produceret.

For det andet har Mexico faktisk en mere ambitiøs CO2 politik end USA, så de nødvendige tilladelser ville blive endog meget svære at fremskaffe.

Dernæst skal kullene fra USA fragtes til Mexico for at brændes af, hvilket med USAnske fragtrater vil sætte dem helt uden for konkurrence. (I de sidste mange år har man gjort det præcist modsatte: Bygget kulkraftværkene tæt på minerne, fordi højspændingsledninger er langt billigere i drift end jernbaner.)

Endelig er der det lille problem at Mexicos elnet skulle udbygges dramatisk og alt strømme ville havne i det sydvestlige hjørne af USA.

Prøv igen ?

Eller endnu bedre: Hold mund hvis du ikke aner hvad du taler om.

  • 0
  • 0

Kineserne er også igang med en desperat jagt på alternativer til kulkraft. De er pt. nødt til at lave deciderede brown-outs (hvor de lukker hele bydele af for strøm) for at begrænse forureningen. Derfor de sender enorme summer penge efter vindmølle udvikling og -opbygning. Et firma som Goldwind sælger langt overvejende kun til Kina, men er alligevel en af de største vindmølle producenter i verden. Så har de også Sinovel, Ming Yang, United Power osv. der alle er store nok til at ligge i top-10 på verdensplan.

Vi skal nok slippe af med kul forurening, men det kræver udvikling indenfor mange forskellige brancher og et fornuft el-handel samarbejde. Her er Nordpool et godt eksempel, der kan tage meget af æren for at den store mængde vedvarende energi i Skandinavien er muligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten