Obama satser milliarder på hjerneforskning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Obama satser milliarder på hjerneforskning

Barack Obama har lanceret et kæmpe hjerneforskningsprojekt, der har til formål at revolutionere vores viden om den menneskelige hjerne og dermed gøre det muligt at behandle og forebygge sygdomme som Alzheimers og epilepsi.

Projektet har meget passende fået navnet BRAIN for Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies.

Obama har omtalt projektet som ‘det næste store amerikanske projekt’ og sammenlignet det med beslutningen i 1960’erne om at sende en mand til Månen. Allerede i sin State of the Union-tale i februar løftede Obama sløret for planerne og sammenlignede hjerneforskningsprojektet med det humane genom-projekt.

»For hver dollar vi investerede i det humane genom-projekt, har vi fået 140 dollar tilbage,« sagde Obama ved den lejlighed.

Samme budskab gentog han ved den officielle lancering af BRAIN i går.

I Obamas oplæg til den finanslov, der skal træde i kraft fra oktober, vil der blive afsat 50 millioner dollar til BRAIN gennem Darpa (Defense Advanced Research Project Agency), 40 mio. dollar fra National Institute of Health og 20 mio. dollar fra National Science Foundation. En række private fonde har lovet bidrag, der allerede beløber sig til mere end 100 millioner dollar om året.

Den samlede investering over en periode på 10 år forventes at være flere milliarder dollar.

Det Hvide Hus har udarbejdet et omfattende materiale om BRAIN.

Ikke alle er glade

Allerede da projektet blev omtalt i februar, var der de første kritiske røster fremme. Projektet var på dette tidspunkt kendt som Brain Activity Map.

Bekymringen var, at projektet ikke vil være baseret på nye penge, men at det i stedet vil opsluge midler fra andre projekter, og at et stort topstyret projekt vil kvæle forskernes egne ideer.

Neurobiologen Cori Bargmann fra Rockefeller University i USA sagde til Nature:

»Kreativ videnskab er bottom-up, ikke top-down.«

Det Hvide Hus har nu bedt Cori Bargmann om at være den ene af to formænd for en komité, der skal udarbejde en detaljeret videnskabelig plan for projektet med tidsplaner, milepæle og omkostningsestimater.

Kritikken er dog ikke ophørt af den grund.

Erin McKiernan, der er neuroforsker ved Instituto Tecnológico y de Estudios Superiores de Monterrey i Mexico, gør i en kommentar i the Guardian opmærksom på, at pengene kunne være brugt bedre på anden vis.

Hun advarer om, at projektet lægger alt for mange æg i én kurv, og at det lægger op til at bruge teknikker, som ifølge hende er de rene drømme.

Sammenligningen med den humane genom-projekt køber hun heller ikke. I det humane genom-projekt vidste forskerne, hvad de skulle opnå. Det aner de ikke i BRAIN.

»Hvordan vil et komplet kort over hjernen se ud? Hvordan kan vi vide, at det er komplet?« spørger Erin McKiernan.

EU satser også milliarder på hjerneforskning

De europæiske hjerneforskere får også travlt de kommende år. I slutningen af januar udpegede EU hjerneforskning til et af to flagskibsprojekter for de kommende år. Det andet flagskib var forskning inden for kulstofmaterialet grafen.

EU’s Human Brain Project har til formål at skabe det tekniske grundlag for hjerneforskning. Sigtet er både at forstå hjernen, udvikle nye behandlinger for hjernesygdomme og at udvikle hjerneagtige computer-teknologier.

Initiativtagerne til projektet med Henry Markram fra Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) i Schweiz i spidsen vurderer, at de samlede omkostninger over en periode på 10 år løber op i 8,8 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. skal komme fra EU-Kommissionen.

Projektet har til hensigt at udvikle ny teknologi til neuroinformatik, hjernesimulering og supercomputere, så det vil blive muligt at integrere videnskabelige data fra hele verden i modeller og simuleringer af hjernen. Det ultimative mål er at gøre det muligt at forstå menneskets kognition og adfærd ud fra gener, molekyler og celler.