Obama afviser at frigive eksperimentel ebola-medicin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Obama afviser at frigive eksperimentel ebola-medicin

Kuren mod den dødelige ebolavirus er muligvis fundet med serummet ZMapp, men USA’s præsident, Barack Obama, mener, det er for tidligt at tage medicinen i brug. Det skriver Ritzau.

ZMapp er stadig i udviklingsfasen og var indtil for ganske nylig kun afprøvet på aber. Medicinen var altså årevis fra at blive brugt i praksis. Men da en amerikansk læge for nylig blev smittet med ebola, afprøvede han medicinen på sig selv.

Læs også: Forsøgsmedicin mod ebola dyrkes i tobaksblade

Medicinen ser umiddelbart ud til at virke efter hensigten, og lægen er i bedring. Det er dog ikke nok til at overbevise Obama om, at ZMapp kan bruges i Afrika.

»Vi er nødt til at lade videnskaben lede os, og jeg tror ikke, at vi er i besiddelse af alle informationer om, hvorvidt denne medicin virker. Ebola kan kontrolleres, hvis man har en stærk infrastruktur i sundhedssektoren,« siger Obama.

Flere eksperter er dog lodret uenige med Obama. De peger på, at der i øjeblikket ingen behandling er mod ebola, og med en dødelighed på op til 90 procent af de smittede mener mange, at eksperimentel medicin er bedre end ingen.

Læs også: Eksperter vil give næsten uprøvet ebola-medicin til afrikanere

»Når man står med en diagnose, hvor der er 50 til 90 procents risiko for at dø, har man rigtig meget at vinde ved at bruge et medikament, selv om det ikke er færdigtestet,« sagde overlæge Kim David i går til Politiken.

Indtil videre har ebolavirussen dræbt 1.000 mennesker i vestafrikanske lande, hvor virussen hærger. Det får nu WHO til at overveje brug af ZMapp.

»Vi er i en usædvanlig situation med dette udbrud. Vi har en sygdom med en høj dødelighedsrate uden nogen etableret behandling eller vaccine,« siger WHO's assisterende generaldirektør, Marie-Paule Kieny, i en udtalelse.

»Vi er nødt til at bede de medicinske etikere om vejledning om, hvad der er ansvarligt at gøre,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er for så vidt udmærket at man ikke forhaster sig, men grunden at præparatet ikke er tilstrækkeligt afprøvet forstår jeg ikke.

Hvad er risikoen? Hvordan kan noget være værre end en sygdom som slår 90% af de smittede ihjel?

Er der en risiko for at medicinen selv kunne udvikle sig til en endnu værre sygdom?
Eller at ebola-syge vil blive bærere af en ebola der er muteret, så den slår 99% af de smittede ihjel i stedet for 90%?

Det er muligt der er en grund til ikke at bruge medicinen, men den fremgår ikke af artiklen.

  • 7
  • 0

Når man står med en diagnose, hvor der er 50 til 90 procents risiko for at dø....

Jeg har også flere gange set tal som: 1500 smittede - 900 døde og sådan - sammen med 90% dødelighed, hvilket er svært at få til at hænge sammen, uden yderligere forklaring (det kan jo være fordi de 500 lige er blevet smittede og dør snart).

Men kan man i det hele taget godt skrive, at der er 50-90% risiko for at dø? Kan dødeligheden være andet end ET på et givent tidspunkt procent tal? Ellers ville jeg helst vælge de 50%, hvis jeg blev syg, for det er da sjovere end 90%.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er orienteret, så er de berørte Vestafrikanske lande suværene nationer. Det ligger dem vel frit for at give deres egen godkendelse hvis ellers det amerikanske firma kan og vil levere.

Generelt mener jeg selvfølgelig at man skal holde sig til nogle grundige godkendelsesprocedurer, men her svarer det altså til at lade huset brænde ned fordi brandbilen ikke er synet til tiden.

@Christian. Tidligere ebola udbrud har haft en dødelighed på 90%. Denne gang er det lavere 50-60% har jeg hørt. Det er forventeligt at dødeligheden kan variere mellem udbrud.

  • 2
  • 0

Det kan godt være at medikamentet er utestet, men den primære årsag til ikke at bruge den er højst sandsynligt for, at undgå resistens udvikling fra virussens side og til sidst ikke have noget forsvar imod den. Så de gemmer den nok til det (sjældne) tilfælde at ebola skulle brede sig i USA eller muligvis Europa.

Som med mange andre medikamenter imod bakterier og virusser, risikerer du resistensudvikling ved brug af medicinen i flæng, som derved gør vaccinen ubrugelig.

Da de lande som iøjeblikket er ramt af ebola-virussen mangler en god infrastruktur har de svært ved at fuldstændig udrydde den pågældende virus med eller uden vaccinen. Derfor er det uklogt at bruge vaccinen i stort omfang i de lande endnu.

  • 3
  • 1

Jeg kan ikke forstå, at det er Obama som skal træffe den beslutning.
Han er jo politiker og ikke videnskabsmand...
Men jeg giver ham dog ret i, at man ikke skal teste uprøvet medicin på ulandes befolkninger. Der er mange variabler, ved testpersoner som lever i miljøer med for mange ukendte faktorer.

De spørgsmål som Henrik Eriksen stiller, er sikkert spørgsmål som der ikke kendes svar på. Derfor ingen stor test af medikamentet. For øvrigt er der ingen beviser for, medicinen har en effekt overhoved, da den ikke er testet op mod placebo.

  • 1
  • 0

Der er flere stammer / typer af ebola virus, hvilket kan være en del af årsagen. Derudover angives tidlig behandling som en faktor.

Fra CNN:
It can take between two and 21 days after exposure for someone to feel sick.
og
There is no cure or vaccine to treat Ebola, but MSF has shown it doesn't have to be a death sentence if it's treated early. Ebola typically kills 90% of patients. This outbreak, the death rate has dropped to roughly 60%.

Og så denne her fra cidrap:
Study: Growing Guinea outbreak caused by new Ebola strain
The results of full genetic sequencing suggest that the outbreak in Guinea isn't related to others that have occurred elsewhere in Africa, according to an international team that published its findings online in the New England Journal of Medicine (NEJM).

  • 2
  • 0

"stik imod anbefalinger fra adskillige eksperter"

"Amerikanske eksperter advarer mod at nære alt for store håb til et endnu utestet ebola-serum. "

»Der er en rimelig god chance for, at serummet kunne gøre mere skade end gavn. Det kan dræbe dig hurtigere eller gøre din død mere elendig«, siger Arthur Caplan, som er direktør for medicinsk etik på New York University Langone Medical Center, til Los Angeles Times.

Han understreger, at ebola ikke er hundrede procent dødeligt, og derfor er der risiko for, at medicinen er mere dødelig end sygdommen. "

http://politiken.dk/udland/ECE2359019/pote...

  • 1
  • 0

Hvordan kan noget være værre end en sygdom som slår 90% af de smittede ihjel

"en diagnose, hvor der er 50 til 90 procents risiko for at dø"

50 er som bekendt ikke 90.

Der er betydelig forskel på, hvor dødelig ebola er. Det afhænger bl.a. hvor tidligt behandlingen sætter ind, hospitalets muligheder (mange hospitaler i Vestafrika har meget små behandlingsmuligheder), osv.

Noget taler for at benytte en potentielt dødelig medicin, men hvad skriger alle op om, hvis det viser sig, at medicinen har højere dødelighed end sygdommen? damned if you do, damned if you don't.

  • 0
  • 0

Lyder for mig som en fornuftig beslutning Obama har taget (Det er nok næppe ham men en kreds af eksperter rundt omkring ham).

Det værste der kan ske er at man bruger medicinen uden nogen chance for at vurdere om den er gavnlig eller ej. Så risikerer man at give en medicin der slår nogen ihjel uden at gavne og formentlig koster en formue.

Det rigtige er at fremskynde undersøgelserne af medicinen så meget som muligt hvor man giver halvdelen stoffet og halvdelen ikke noget.

  • 0
  • 0

I USA kan man selvfølglig undersøge om medicinen er sikker for raske, men det kræver nu engang nogle smittede at undersøge om medicinen virker.

Jeg ved ikke om regelrytterne synes at man ligefrem skal smitte amerikanske forsøgspersoner (incl. placebo gruppe) for at lave de forsøg der skal til for en godkendelse i USA?

Jeg noterer med tilfredshed at Obama & co nu har frigivet nogle doser til at behandle smittede læger i Liberia.

  • 0
  • 0

Det vil være ligesom cellegifte til kræftbehandling. Man springer de såkaldte fase 1 undersøgelser på rask over og går direkte til fase 2 hvor man undersøger de syge.

Det er normal kotyme med farlig behandling. Her stiller man selvfølgelig krav til at sygdommen er alvorlig, hvilket må siges at være opfyldt med både kræft og ebola

  • 1
  • 0

Ja. Men i modsætning til cellegifte er der ingen grund til a priori at forvente alvorlige bivirkninger af de nøgne monoklonale antistoffer som det aktuelle middel består af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten