Leder: En ø blev serveret med to tunger

Illustration: MI Grafik

Da Venstre-statsministeren Lars Løkke Rasmussen og den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen i anlægsmæssig samhørighed præsenterede gigantprojektet Lynetteholm en oktoberdag i 2018, var det til lyden af faldende kæber. Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, som ingen havde hørt om, var boltet politisk sammen på tværs af fløjene. Så politisk målrettet, at man lige så godt kunne have startet gravkøerne med det samme.

I stedet begyndte en accelereret og forceret godkendelsesproces, som helt forudsigeligt kulminerede med, at et bredt flertal i Folketinget i sidste uge stemte for øen, der forven­tes anlagt om 30-35 år og fuldt bebygget i 2070. Det bliver altså de færreste af os, der vil opleve det endelige resultat. Til gengæld får vi fornøjelsen af jordtransporter, larm, støvspredning og udsigten til en muddergrav, hvor Øresund plejede at ligge.

Sådan er det ganske vist med store anlægsprojekter. Ingen gider dem, mens de står på. De er beskidte, grimme og i vejen. Det betyder bestemt ikke, at man skal holde sig fra dem, så længe de er velundersøgte og udstyret med en dokumenteret nytteværdi. Ingen af delene er imidlertid imødekommet på det største af slagsen, Lynetteholm.

Læs også: Analyse: Stort flertal vedtager Lynetteholm - spørgsmålet er, om den holder i EU-retten

Lektien fra den uskønne proces bør tatoveres med selvlysende blæk på nethinderne hos de embedsmænd og beslutningstagere, som i de kommende år skal projektere metro til Malmø, Kattegatforbindelse og ikke mindst næste kunstige ø-projekt, Hvidovres Dubai-agtige Holmene.

Læs også: Hvidovre kæmper stadig for Holmene: »Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor det går så langsomt«

Første lektie: Vær ærlig om sigtet med projektet. Fra politisk side har man omkring Lynetteholm bevidst valgt en ­uvederhæftig dobbeltkommunikation.

På den ene side skaffer halvøen i både principaftale, ­skåltaler og farverige illustrationer boliger et indbyggertal svarende til Holstebro – inklusive ­kollektiv transport og tunnel under havnen. Men i lovarbejdet er denne sammenhæng pist væk. Her er der udelukkende tale om en bar ø, hvor der ifølge transportministeren kan ende med at gå får. Selvom alle dele hænger sammen, har man altså skåret dem fra hinanden i selvstændige projekter uden syn for de samlede miljømæssige konsekvenser. Bedre kendt som salamimetoden.

Lytter man imidlertid til begge dele af den dobbelte tungetale, står det klart, at hovedstaden igen vil finansiere ny infrastruktur – i dette tilfælde den længe ønskede havnetunnel og en ny metroetape – ved salg af byggegrunde. Nu med en borgerlig opposition som skudsikker vest. Sådan en afgrænsning af det samlede projekt tjener måske nok til at få væltet første brik i en dominoeffekt, som kan sikre gennemførelsen. Men den afsporer også debatten om regional udvikling, fremtidens trafikstrømme og de samlede miljømæssige konsekvenser af projektet.

Anden lektie: Giv tid. Som vi så med corona, står vi til tider over for udfordringer, hvor der må træffes beslutninger, der ikke er undersøgt til bunds. Men den slags ­omstændigheder er der ikke ved anlægsprojekter – og da slet ikke, når der er tale om et projekt med 30-50 års sigte. Overskudsjorden fra andre projekter skal vi nok finde plads til. Og hvad angår klimasikring af København, er den kun presserende, når det gælder vandmasserne fra syd. Sikring fra nord har vi god tid til, ifølge Københavns Kommunes egne rapporter. Så der kunne sagtens være brugt mere end to ud af projektets 50-årige forløb til at undersøge, debattere og analysere. Vi skal kigge, før vi springer.

Tredje lektie: Lyt. En række lokaludvalg og organisationer har ønsket at forlænge høringsperioden på grund af forsamlingsforbuddet. Transportministerens svar har været klart og ligefrem: Hold møderne virtuelt – vi forlænger ikke.

Jovist er det ubelejligt at inddrage omverdenen, hvis facit er givet på forhånd. Men den forhastede vedtagelsesproces betyder, at vi kun har bestillingsarbejdet fra By & Havns ord for, at projektet er velundersøgt. Hver gang vi på Ingeniøren har efterprøvet ­konklusionerne, har de vist sig overraskende spinkle. Det gælder for eksempel jordstrømme og vigtige miljøeffekter på både Østersøen og Øresund.

Læs også: Østersøen gisper: Lynetteholmen kan øge iltsvind og saltmangel

Desværre er kritikken fra adskillige af Danmarks førende eksperter i miljø og inter­national jura og dertil uhørt kritiske høringssvar fra Miljøstyrelsen, blevet affejet. Det blev gjort muligt af garantien for politisk flertal. Samtidig har man helt undgået at høre de undrende Østersølande om projektet, bortset fra bekymrede Sverige, som er blevet affejet med løfter om inddragelse, når projektet er gået i gang.

Hvem ved, om Lynetteholm er en god idé? Ingen her på Ingeniøren i hvert fald. Som det står lige nu, beror det på gætværk og intuition, hvorvidt Lynetteholm bliver en urban succeshistorie, som politikerne håber, eller et underfinansieret miljømareridt for vores børn og børnebørn, som eksperterne frygter. Et er sikkert: Bliver det sidstnævnte ­scenarie, vil politikerne stå i kø ved håndvasken og undskylde sig med, at de ikke vidste bedre. Det havde været rart, om de havde læst på lektien, inden de lagde stemmer til ­danmarkshisto­riens største anlægsprojekt.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt skriv. Det er helt vildt så megen tid og vildt mange penge man vil bruge på at skaffe 28 hektar. Og øjensynligt uden noget der bare ligner et ordentligt forarbejde. Hvis man istedet ville købe 28 hektar landbrugsland og give byggepris er det nok mindre end 1 Mia kr. Rå landbrugspris er vel 50 mio kr. Og det tager ikke +50 år ..

  • 40
  • 5

Det er sørgeligt at vores demokrati efterhånden er ved at blive en hullet si når man vil trumfe ting igennem som nogle af dem der valgte politikerne ikke synes om.

Tag 2 år og gør forarbejde/analyse ordentligt, redeligt og hæderligt. Og så finde ud af om man vil det her.

Det burde ikke være for meget forlangt af vores blå/grønne/røde/sorte/... politikere.

altså hæderlighed, åbenhed og redelighed. Det vi vel opdrager vores børn til ? !

Men så "Borgen" iaftes - lidt uhyggelig film:-/ i det her perspektiv

Og så lige god weekend til alle

  • 19
  • 1

Her gik man lige og troende, at begge fløje i Folketinget ønskede flere arbejdspladser lagt ud i provinsen, så den store koncentration i København blev mindre med årene.

Og så kommer her et projekt, der i højeste grad er afhængigt af - og fører til, at man samler endnu flere arbejdspladser med 'tilhørende' boliger i landets hovedstad.

Hvad mener man egentlig? Er det en naturlov, at centraliseringen skal fortsætte i mange år endnu? Det er i det mindste det, som denne beslutning i højeste grad underbygger.

Københavns Kommune vil naturligvis sikre sig flere indbyggere og større indtægter, som alle andre kommuner i dette land, men her burde Folketinget være bremsen. I forhold til at få spredt arbejdspladser og indbyggere mere ud i landet er denne plan mere end to skridt tilbage i forhold til de mange udflytninger af statslige arbejdspladser.

Var det Venstre, som man vidste, hvor man havde - eller?

  • 15
  • 2

et bredt flertal i Folketinget i sidste uge stemte for øen

...

med de er jo også allesammen idioter - - - synes at være grundtesen i ING dækning og holdninger.

Det er for meget op ad bakke atter engang at diskutere disse religiøse / NIMBY baserede holdninger - så jeg vil i stedet opfordre til at behandle de kommende vandstands stigninger og ekstremvejr seriøst.

Og hvad angår klimasikring af København, er den kun presserende, når det gælder vandmasserne fra syd. Sikring fra nord har vi god tid til, ifølge Københavns Kommunes egne rapporter.

Måske rigtigt - men det ganske smalle hul i syd er let at lukke - hvorimod det meget store hul mod nord er svært at lukke. Derfor skal øvelsen i nord naturligvis også begyndes først! Hvad er alternativet til LH?? Ja - man kan gøre det smallere som egentlig digekonstruktion - som vi kender mange steder fra - men de væsentligste ulemper vi lvære de sammen, uden at give muligheden for at høste fordelene...

Hvad ellers...?

.......

Jeg kan heller ikke komme på noget realistisk. (Nej; vi flytter ikke København!)

Vi er bare pisket til at se disse store anlæg i øjnene og forholde os til dem nu! Dvs. lukning mellem Hundested og Rørvig, Odense fjord - og Limfjorden - og København... Der er flere risikoområder - jf kystdirektoratet - men alle steder er lige præcis financiering og samarbejde udfordringen. Her er vi heldige i København - der er kun os selv - og løsningen er ret ligetil!

  • 2
  • 8

At man tænker sig om og opstiller senarier, så man har indset hvad man gardere sig imod, og hvornår man har katastrofen.

Det Lynetteholm-senariet implecit fortæller er at vi i et 1000-års-perspektiv ikke forventer at den permanentet havvandsstigning kommer over 3 meter. (5 meters højde minus 1,7 meter stormflod minus 0,3 meter sikkerhed!)

Formentlig er det affødt af at alt over 3 meter vil være temmeligt dyrt for København-Køge Buge området. Altså mere ønsketænkning end egenlig analyse. Det er ganske simpelthen ikke godt nok og har potientiale til at sætte Danmark ude af drift.

Bare en banalt ting som: Hvordan forstiller man sig lige at få udskiftet vandet i Københavns Havn når sluserne er permanent lukkede ved 2 meter højere vandspejl? end ikke nævnt. Skal det være salt- eller ferskvand? Eller tørligger vi havnen og fylder den op?

Mht at flytte byer: Vi kommer til at flytte dele af vore byer. Spørgsmålet er om vi vil styre det, eller om vi lige vil have tilpas mange oversvømmelser, før vi gør det.

I Københavns tilfælde vil jeg gerne have flyttet alle de funktioner som SKAL virke flyttet i sikkerhed. Fx ønsker jeg mig at Folketinget, regeringen og ministerierne skal flyttes til en ny "regeringsby". (Mit bedste bud er til mellem Ringsted og Fjællebro (kote 35-40), hvor infrastrukturen er på plads med jernbane og motorvej. Let adgang fra både Kbh/sjælland og Jylland/Fyn. Og i overkommelig afstand fra de nuværende arbejdspladser centralt i København, så man kan bevare ekespertisen.)

Københavns H.'s skinner ligger under kote 1. Mere end 80% af alle tog kører igennem her. Står den under vand sættes togsystemerne ud af kraft.

Analyser og bud på senarier. Det er det jeg ønsker mig af vort folkestyre, men som er helt fraværende, i smålig sognerådspolitik a la Lynetteholm.

  • 8
  • 4

Ved "Lynetteholm-senariet" med en permanent vandstand på 3 meter og en ekstrem vandstand på 5 meter, er Amager ikke længere en del af "oversvømmelsesbeskyttelsen" af København. Så at bygge Lynetteholm er, så vidt jeg kan se, en "ikke-løsning" på at beskytte København mod oversvømmelse.

Gå fx ind på https://sdfekort.dk/spatialmap og sæt havstigning til hhv 3 og 5 meter. Prøv derefter at svare på hvilken nytte Lynetteholm gør. Hvis den gør nytte, vil jeg gerne vide, hvor resten af digerne skal bygges.

  • 4
  • 2

Spørgsmålet er hvilket mål man sætter, og hvor vandet kommer ind. Hvis man sætter højdekurver ind kan man se at rigtig meget oversvømmelse sker gennem havnen, ligesom det pga. bebyggelser og generelle havne anlæg er helt umuligt at sikre det centrale købehavn mod havnen. Dermed er LH yderst relevant - med tilhørende anlæg mod syd.

Det er klart at en komplet plan på endnu længere sigt vil betyde at kyst strækninger rundt om Amager og andre steder også skal sikres - men her er konstruktion af diger / forhøjelse af strandparker oa ikke lige så problematisk, da det i sammenligning er ubebyggede / uudnytted områder.

Jeg påstår på ingen måde at LH er det eneste nødvendige skridt - men havnen / bykernen er i fare længe inden vi når 3 eller 5m permanent vandstandsøgning - og uden lukningsmuligheder her er alt andet ligegyldigt.

...men - ja. Nogen burde efterhånden fremlægge nogen rigtigt langsigtede skitser. Det er bare ingen undskyldning for ikke at starte der hvor det er indlysende nødvendigt. Om ikke andet så for at købe os tid!

  • 3
  • 3

Tak til Ingeniøren for denne skarpe leder, og for en fremragende dækning af sagen. Det er trist og uforståeligt at de store mainstream-medier ikke har laver tilsvarende kritisk dækning.

Selv er jeg mest oprørt over den forhastede og udemokratiske (og sandsynligvis ulovlige) proces. Hvis ikke politikerne overholder de spilleregler de selv har vedtaget, hvad skal borgere, virksomheder og organisationer så regne med?

Læs her hvad jeg mener: https://www.raeson.dk/2021/soeren-have-pro...

  • 9
  • 4

...men - ja. Nogen burde efterhånden fremlægge nogen rigtigt langsigtede skitser. Det er bare ingen undskyldning for ikke at starte der hvor det er indlysende nødvendigt. Om ikke andet så for at købe os tid!

Man er ellers hurtig til at bestemme hvor det miljøbelastende havneslam skal klappes, nemlig ud for Køge og Stevns. Helt uden at der har været nogen høring.

Langsigtet? Tja, det minder mere om "hovsa"-aflivningen af hele pels-erhvevet. Nu har man en beslutning og vil ikke tabe ansigt når alarmklokkerne ringer.

  • 6
  • 5

280 og ikke 28 hektar. Beklager - morgen øjne. 1hk landbrugsjord ca 200.000 kr. 1m2 byjord ca 4000kr. Stadig meget meget billigere og hurtigere og mere miljø ok end dette projekt.

Yes, yes! Vi finder lige 280 hektar ubebygget jord i metroafstand til København. Lad os se. Amager fælled er en mulighed, nåh nej, det erforsøgt tidligere.

Hvad med at bebygge alle søerne og Fælledparken? Det er ikke forsøgt.

Frederiksberg have og Søndermarken?

Hvad med, om vi fyldte hele havneløbet op og bebyggede det?

Nå ikke? Ja, men så findes der altså ikke lige nogle områder som ikke allerede er udlagt til natur eller byggeri.

Husk på, det er et stykke København der skal bygges. Ikke en ny forstad til Ballerup. Hvem f••••• vil bo i Vinge?

Når debatten imod Lynetteholm skal foregå ved fantasier om letløselige ikke-eksisterende alternativer, forstår jeg godt politikerne ikke gider 12 års bundløs debat.

  • 4
  • 3

Uambitiøst hvad med 100 m. som syndfloden gir.

Det er worst case scenario du nævner, men som alligevel er videnskabelig dokumenteret. Såvidt jeg husker fra biblen lod Gud det ske, og ifølge Moses som følge af dansen om guldkalven, altså dyrkelsen af mammon, pengenes gud.

lad os (ikke bede men) sige at man suger alt havneslam op på landjorden igen, så vil vandstanden igen blive lavere i verdenshavene, under alle omstændigheder må det give større tryghed. Hele verden fungerede upåklageligt indtil man omkring 1900-tallet begyndte at kloakere og forinden havde sjusket med vores afføring https://da.wikipedia.org/wiki/Kolera , ja, vi er der hvor vi igen skal lære at tørre numsen. Nu ingen numre, iblandt teksten på ovenstående link står der "Den engelske læge John Snow fik ikke overbevist andre læger om, at kolera skyldtes forurenet drikkevand, før en mor vaskede sit spædbarns ble i en brønd i Soho i august 1854, og derved startede en epidemi, der tog livet af 616 mennesker." Tallet 616 forveksles i bibelske tekster med tallet 666, vand i udløb bevæger sig på den måde. Jeg er ikke specielt religiøs, og har ejheller nogen forskertitel, men ifølge https://da.wikipedia.org/wiki/Dyrets_tal står der "Her kræves der visdom!". Visdom må i aktuelle henseende indebære bedre kvalifikationer end underholdning og videnskab med hemmeligholdte målinger. Det kan betyde praktiske erfaringer fra virkeligheden: https://www.weekendavisen.dk/2021-26/samfu...

Når man har valgt at lade havmiljøet blive så ødelagt, kan det af gode grunde skyldes en frygt for stanken fra de gammeldags lokummer. Men er man fuldstændig blind overfor teknisk udvikling i den henseende, eller er teknisk udvikling bandlyst?

For at fortsætte fri af det bibelske spor, så har jeg ikke særlig tillid til at man her i landet er istand til at ændre hvad der planlægges af egoistiske ødelæggelser, for at penge kan få ben at gå på. Men idet verdenshavene opfører sig som forbundne kar, kan man håbe på effektive protester fra udlandet.

Fordi hver liter vand eller slam det forkerte sted tæller, men det er ikke ophavsfolkene der står til ansvar der, og dem på bjerget rammes sidst, men er det deres skyld?

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten