Nyttige GMO'er kan rykke danskernes holdning

Miljø, sundhed og underernæring i verdens fattige lande er afgørende indsatsområder, hvis genteknologi skal finde bredere opbakning i befolkningen. I en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for Ingeniøren, vil 68 pct. af de adspurgte i højere grad acceptere gensplejsede planter til fødevarer, hvis GMO'erne er forbundet med synlig nytteværdi.

»Resultaterne understreger i høj grad, at borgernes accept er betinget af nytte. Og det er helt tydeligt, at det samfundsmæssig nytte, folk efterspørger,« siger Jesper Lassen, der sociolog ved Landbohøjskolens Center for Bioetik og Risikovurdering.

I meningsmålingen havde de adspurgte mulighed for at vælge mellem fem former for nytteværdi, som på sigt er realistiske at opnå ved hjælp af genteknologi. De tre topscorere er muligheden for at opnå mindre miljøforurening, sundere fødevarer og afhjælpe under- og fejlernæring i tredjeverdenslande. Derimod vil langt færre ifølge undersøgelsen ændre holdning, fordi gensplejsning kan gøre fødevarerne billigere eller forbedre smag og konsistens.

»Det er samme tendens, som vi tidligere har set. Man kan ikke flytte holdninger ved at give nytteværdi for den enkelte. De fleste ved også godt, at der er andre veje til at opnå bedre smag og billigere fødevarer. Derfor mener folk ikke, at der er grund til at tage en så kontroversiel teknologi i brug på disse områder,« siger Jesper Lassen.

For to uger siden udtalte Etisk Råd sig for første gang om gensplejsede planter bl.a. til fødevarer. Også medlemmerne i Etisk Råd lægger stor vægt på planternes nytteværdi. 10 ud af 15 medlemmer gør det i så høj grad, at de mener, at man bør inddrage nytteværdien som en del af hele godkendelsesproceduren.

Miljøminister Connie Hedegaard har reageret med en positiv holdning til i en eller anden form at inddrage nytteværdi i forbindelse med GMO, og nu peger Ingeniørens undersøgelse altså på, at nytte også er afgørende for opbakningen i befolkningen.

Emner : GMO