Nytårets ekspertspørgsmål: Hvordan opfattes tid uden hukommelse?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nytårets ekspertspørgsmål: Hvordan opfattes tid uden hukommelse?

Rolf Petersen har opstillet et filosofisk tankeeksperiment til Scientariet:

Hvordan opfattes tid uden hukommelse?

Ingeniørens journalist inden for erkendelse og forskning, Robin Engelhardt, svarer:

Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet. Nuet er den besnærende fornemmelse af at være nærværende i en verden, lige nu og her, i et kort øjeblik. Og når øjeblikket er gået, kommer det igen. Vores bevidsthed er tændt på ny for at sanse det umiddelbare.

Hvad der ligger efter nuet, altså i fremtiden, kan vi kun drømme om. Og hvad der ligger forud, altså i fortiden, kan vi huske eller glemme. Der findes mange typer af hukommelse, men når det gælder forarbejdning af ny information, skelner forskerne så vidt jeg ved normalt mellem tre former:

1) sansehukommelsen, som varer måske 200-800 ms, og som registrerer, kombinerer og forarbejder ny information.

2) korttidshukommelsen, som giver mulighed for at huske 4-5 ting i op til et minut, og som typisk er baseret på akustiske markører.

3) langtidshukommelsen, som kræver faste synaptiske forbindelser, og som er baseret på semantiske markører. Langtidshukommelsen opdeles nogle gange igen i episodisk hukommelse (autobiografisk viden og semantisk kunnen) og procedurehukommelse (tillærte evner).

Hvis man er et af de ulykkelige mennesker, som har mistet evnen til at huske noget som helst, er man tabt i tiden. Men der er et enkelt lyspunkt: Man genfødes i hvert enkelt øjeblik.

BBC lavede for nogle år siden en fascinerende dokumentarfilm, The Mind, hvor de fortæller om musikeren og dirigenten Clive Wearing (se http://www.youtube.com/watch?v=OmkiMlvLKto), der som følge af en virusinfektion i en alder af 47 år begynder at udvikle anterograd amnesi - en lidelse, som gør, at man ikke længere kan danne nye minder. For Clive bliver nutiden altomfattende, og alt hvad han oplever, glemmer han straks igen. Enhver situation opfattes som var det den første gang, og han ved heller ikke, hvem han selv er.

Som "begrundelse" for sin manglende hukommelse angiver Wearing hver gang, at han lige er kommet ud af en lang koma. »Jeg har aldrig set nogen som helst. Aldrig hørt et ord før nu. Jeg drømmer aldrig. Dag og nat det samme - tomt - lige som døden. Hjernen har overhovedet ikke været aktiv,« siger Wearing, og gentager det igen efter et par minutter.

Hvis man kigger på hans dagbogsnotater, kan man se, at han ikke kan acceptere, at han er syg og har været ved bevidsthed længe. Han konkluderer derimod, at det tidligere skrevne blev skrevet i en bevidstløs tilstand. Enhver modsigelse bliver besvaret med vrede, fordi Wearing jo med rette siger, at han ikke er dum, og bedst ved selv, hvad han gør og føler. Her et uddrag fra Wearings dagbog:

8:31 AM: Now I am really, completely awake.

9:06 AM: Now I am perfectly, overwhelmingly awake.

9:34 AM: Now I am superlatively, actually awake.

Det mest rørende ved Wearing er hans kærlighed til sin kone. Hver gang hun har været borte i blot et kort stykke tid, og så kommer tilbage til huset, bliver han utrolig glad. Det er som om det er første gang efter lang, lang tid, han ser hende. Han kysser og krammer hende, og siger, at han lige er vågnet.

Igennem årene har Wearing dog været i stand til at lære visse procedurale minder ved at gentage dem mange gange.

Rolf Petersen vinder et 1gb microSD memory card fra Kingston for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har plegisk migræne. Under anfald mister jeg evnen til at forstå tal, logik og rækkefølge. Følelser fungerer - især evnen til at aflæse andre menneskers reaktioner. Før jeg blev korrekt diagnosticeret blev jeg behandlet som psykiatrisk patient, men efter flere års samtaler med en psykiater, er jeg nu en af de meget få mennesker, der for det første har mistet en diagnose (bipolar affektiv) og for det andet har en psykiaters ord for, at jeg er rask i hovedet :) Jeg tager ingen medicin og har ikke gjort det i årevis og trives bedre end ellers. Hvis nogen af jer skulle ha bipolar diagnose, kan jeg fortælle at Lamotrigin stort set er bivirkningsfrit, ikke har risiko for forgiftning på samme måde som Lithium og blot bevirker, man bliver en smule dummere generelt, hvilket ofte er en fordel :)
Men vi kom fra tid.
Når jeg har det værst og er tæt på en lammelse, er det kun min sansehukommelse, der fungerer. Ligeledes er sanserne forstyrret, jeg bliver underafkølet (ca. 35 grader) Medmindre jeg slukker for al varmen og tager en grov hjemmestrikket uldtrøje og strikkede uldfutter på, fryser jeg konstant.
I den tilstand kan jeg ikke mærke min huds grænser - også her er en meget grov uldtrøje guld værd, for den sender mig signaler om, hvor min krop begynder og slutter. Uden de signaler bliver jeg angst.
Tiden bliver flydende, men ikke ringere af den grund. Jeg har ingen hallucianitioner på sanserne, og har aldrig haft det. Men sanseindtryk er stærkt forandret. Jeg kan f.eks. ikke holde larmen ud, når jeg blinker. Det siger en træls velcrolyd, når man lukker øjnene og øjenvipperne når hinanden, og det siger en træls smaskelyd, når øjet åbnes.
Så hører jeg musik - beroligende - og endnu en bekræftelse på omverdenens eksistens. Shubidua er det mest virksomme middel jeg kender mod dødsangst - opkastninger og lammelser er jo - uanset hvordan man end vender og drejer det - en træls kombo.
Det er forståeligt, at jeg først blev diagnosticeret til at være psykiatrisk patient. Den flydende tidsfornemmelse er jo netop kendetegnende ved psykoser. Jeg ved, at en af oplysningstidens filosoffer har beskrevet psykosen - i dag er der jo kun pillepushere, der beskæftiger sig med den slags. Hvem? Kan I hjælpe - var det Hegel? Jeg vil gerne læse det.
Til oplysning kan det nævnes, at jeg har været indlagt i 2005 og jeg fik tvangsinjiceret zyprexa - det fik jeg det værre af. Totalt kuk i gps'en. Jeg blev FARVEBLIND og gik ind i ting - kunne ikke navigere eller tale rent. Jeg savlede.
I det daglige, når jeg ikke er syg, har jeg stor gavn af at betragte tid, som noget, der kommer, fremfor noget, der går.
Jeg kan forebygge anfald vha. melissete med æterisk lavendeolie og 1 tsk. natron i tranebærsaft. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg har spurgt min moster Helmi.
Emma, min mormor, var klog kone i Kaanaa (Nord for Tampere) under vinterkrigen. Hun syede min morfar sammen i hovedet, da han blev sparket af en hest under skovarbejde i 20 graders frost. Havde de kørt ham til nærmeste læge var han enten død af forfrysninger eller blodtab. Så må man smøge ærmerne op, koge vand og sende børnene ud. Han helede meget fint. Under krigen, da alle læger VAR i en by i Rusland og både min morfar, Kalle, og onkel, Olavi, på bare 16 år var ved fronten i fortsættelseskrigen, sørgede hun for at oplære min moster Helmi i at lindre gigtsmerter hos de gamle i sognet med byggrødsomslag, hjalp dem hun kunne hjælpe, og sørgede for, at dem, der skulle dø, blev våget over - af enten hende selv, min moster Helmi eller min moster Elvi. Så døde de ikke alene.

Jo, jeg kender til forskellige former for tid.

I år er kropsår ifg. Refn :)

Glædeligt kropsår!

Mvh

Lena Henningsdatter

  • 0
  • 0

I forbindelse med anterograd amnesi (eller også hvis man bare gerne vil se en god film), må jeg på det varmeste anbefale Memento. Fantastisk film.

Fra Wikipedia: "Caltech neuroscientist Christof Koch called Memento "the most accurate portrayal of the different memory systems in the popular media", while physician Esther M. Sternberg, Director of the Integrative Neural Immune Program at the National Institute of Mental Health identified the film as "close to a perfect exploration of the neurobiology of memory."

  • 0
  • 0

Et filosofiskt spørgsmål udenfor min læst, som mere handler om hastighed og frekvens.
Dvs. 'et divideret med tiden'; er disse begreber også tabt?
Så er der nok ikke meget at glæde sig til!

Filosofiskt, men lidt ved siden af kan jeg henvise til en sød lille bog: "Space, Time and Einstein" af J. B. Kennedy, som historiskt, filosofiskt behandler vores opfattelse af tid.
Desværre har jeg ikke evner til lange afskrifter, men oversætter kun den fornuftige slutsætning:
"Tvivl er nyttigt for ambitiøse filosoffer".

Jeg gætter på, at J. B. er en kvinde, og hun slutter med et citat af "Kuhn" se:
http://plato.stanford.edu/entries/thomas-k...
som jeg desværre ikke finder, men oversætter:
"Dog er den praktiske succes af en videnskabelig teori ikke et bevis for korrektheden".

Tak Lena for et oplysende indlæg, hilser Tyge

  • 0
  • 0

'Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i nuet', -
Al fornemmelse af tid har udgangspunkt i bevidstheden. Vi kan basalt set tale om to sider af bevidstheden , den samlede, og den aktive.
Den aktive er tænkningen, tænkningen sker altid nu.
Den samlede er det hele, det før tænkte, og den aktulle tænkning.
Men Livet/Bevidstheden går/virker ved 'seks ben', et af de ben hedder hukommelse, og hvis livet ikke havde det ben, så ville der ikke være noget der hed fortid nutid og fremtid, og der ville ikke være noget. Benet kan lammes og halte, men det er en evig realitet, der er et grundlæggende element i livets måde at fungere på, derfor er harddisken et uundgåeligt element, hvis PCen skal virke.
Der findes også eksempler på mennesker, der modsat nedsat hukommelse har fået revet glemslens slør væk, og husker alle dage, hvordan vejret var en vilkårlig onsdag for 30 år siden osv.
'Al fornemmelse', er et andet ben, der hedder følelse, alle former for anelse, fornemmelse, sansning, er følelse, livet ville lige så lidt kunne fungere hvis ikke fænomenet/realiteten følelse eksisterede.
Nedsat hukommelse er manglende kontakt til tidl. sanse-data (følelseserfaringer)
hvis man omvendt blokerer for sanse-indtryk sker det samme, med modsat fortegn, at man også mister tidsfornemmelsen, og noget i sin omverden at realitere sig til , og identificere sig udfra.
Det er særligt hukommelse og følelse der er i spil her, men alle sanse-indtryk, sker så at sige instinktivt, og er mere eller mindre bearbejdet af intelligensen, der hver især også udgør livets virke-ben.
Hvis der ikke var hukommelse, ville Vi umuligt kunne huske fra ord til ord, føre en samtale.
Så er det da godt at Vi har en harddisk,
Tænker Holger,

  • 0
  • 0

Filosofiskt, men lidt ved siden af kan jeg henvise til en sød lille bog: "Space, Time and Einstein" af J. B. Kennedy, som historiskt, filosofiskt behandler vores opfattelse af tid.

Hermed er der ventetid på den lille sag på bibliotek.dk - tak!

Tak Lena for et oplysende indlæg, hilser Tyge

Ole Hyvää!
(Finsk for: vær så god! - imperativ. Imperativ bruges særdeles sjældent på finsk og betragtes som særdeles uhøfligt - derimod er konditionalis hyppigt brugt. Olisi Hyvää er den høflige udgave, men jeg ved ikke om det grammatisk er lad sig gørligt. (Er det i et ord?) Min mor er desværre akademiker, så jeg har intet modersmål, men et 'jeg-har-læst-finsk-et-semester-på KUA-mål og mæle.')

Men lidt har også ret, sagde musen, da den pissede i havet

http://books.google.dk/books?id=NEeotrDahj...

Hun læste Pertti Toukoma på Tampereen Ylioppisto og besluttede, vi kun skulle have ét sprog før vi var ti, så bevidstheden kunne grundlægges ordentligt.

Finske børn bliver irettesat, når de siger Anna! (giv!), men aldrig, når de siger: Auttta! (hjælp!) :)

  • 0
  • 0

Anna! (giv!), men aldrig, når de siger: Auttta! (hjælp!) :)

Antaa! er den korrekte imperativ.
Anna er infinitiv :)

Finsk er indviklet at finde ud af og udviklende at finde ind i - og sværere end superstrengsteori, hvis du spørger mig - det fattede jeg aldrig helt...

Men nægtelsen bøjes på finsk. Bliver du spurgt: Haluatko? (Har du lyst? (til et glas cognac, mad eller noget andet) - så kan man svare: En halua (Det er ikke hos mig, lysten er)
'Ja' og 'nej' kan man ikke svare på et spørgsmål, der indeholder den interrogative endelse -ko eller kö.
Logisk sprog.
Jeg kendte en mand med hjerneskade, der stillede mobilen på finsk. Han snakkede ikke finsk, men det var nemmere at finde ud af på nokiaen, sagde han :)

(Nok fordi de andre opgav at 'hjælpe' ham?)

  • 0
  • 0

Kun nainen Entréscenen kuin Bianca Castafiori joten on oltava syy.
Yhteystiedot tarpeisiin.
En voi täyttää. Olen hyvin naimisiin :-)

Mutta sorry. Oma ehdotus oli, että kirjoitit sähköpostiosoitteesi niin kiinnostuneet voivat löytää. Ei ole mahdotonta, että sellainen on olemassa. Kuitenkin naimattomat insinöörit ovat naimisissa, koska ne ovat tylsiä, ja on tehokas keino herättää heidät :-)

  • 0
  • 0

Kymmelen er ti og Kymmelenkaksi er tolv

Vil nødig kaldes flueknepper, men kymmenen er ti og kaksitoista er tolv - kaksikymmentäkaksi betyder 22.

Halvfjerds betyder: halv tredje sinds fire (3½ gange en snes)
Der af ordenstallet: Halvfjerdsinstyvende.

Lounani ei ole salaisuus. Onko sinusi osoite salaisuus?

  • 0
  • 0

Indianer i Sydamerika oplever tid som cyklisk: alting kommer altid tilbage. Sød, fordi man altid kan rette sine fejltagelser. Mange afrikaner oplever tid som løse punkter uden lineart sammenhæng. Lingala, den sprog som tales omkring Kingshasa, har et ord som både kan betyde "i går" og "i morgen".

  • 0
  • 0

Robin Engelhardt skrev:

Hvad der ligger efter nuet, altså i fremtiden, kan vi kun drømme om. Og hvad der ligger forud, altså i fortiden, kan vi huske eller glemme.

Hvordan skal vi definerer fortiden og fremtiden i sproget. Ligger fremtiden før eller efter nuet og ligger fortiden foran eller bagefter nuet?

Det er uhyre vigtigt at forstå begrebet tid i sproget. For mig har Robin vendt om på tiden i sproget. Fremtiden kan ikke ligge efter nuet og fortiden kan ikke ligge foran nuet.

Fremtiden er før nuet og fortiden er bagefter nuet. Fremtiden er noget vi faktisk oplevet før vi opfatter nuet og er derfor foran nuet, når vi har opfatter nuet kommer tiden til, bagefter vi har oplevet nuet til at blive vores fortid og vil derfor ligge efter nutiden.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Hvordan skal vi definerer fortiden og fremtiden i sproget. Ligger fremtiden før eller efter nuet og ligger fortiden foran eller bagefter nuet?

Spørger du en semiotiker og lingvist er svaret: begge dele.

Jeg kan varmt anbefale: Fillmore, "Essays on Deixis".

Mvh

Lena

  • 0
  • 0

Jeg har haft fornøjelsen af i en kortere periode at være uden langtidshukommelse. Det er en tilstand, der kaldes TGA = Transient Global Amnesi. Det betyder, som nævnt øverst i tråden (før Finsk-kurset) at nye oplevelser er glemt efter ca. 30 sek. Man har altså næsten ingen oplevelse af tid.
Sjovt nok føler man det ikke selv som truende eller en ulykke, men ens ægtefælle og børn bliver meget utrygge derved. I øvrigt mener jeg, at et studie af TGA kunne give værdifuld information om, hvordan hukommelse egentlig fungerer.

  • 0
  • 0

Lena skriver:
Halvfjerds betyder: halv tredje sinds fire (3½ gange en snes)
Der af ordenstallet: Halvfjerdsinstyvende.

Men det er dette:
halvfjerds (70), som er en forkortelse for halvfjerdsindstyve eller halvfjerde sinde tyve, dvs. 3,5 gange tyve

Hvor kom de 'fire' og 'halv tredje' fra?

  • 0
  • 0

Peter - du har helt ret - jeg fumler GG

Halv tredje sinds tyve er 50
tre sinds tyve 60
halv fjerde sinds tyve er 70
fire sinds tyve 80
halv fem sinds tyve er 90

De 3½ siges som 'halv fjerde'. På samme måde som klokken er halv fire, når den er 03:30 PM (3½ time efter solens zenith tidspunkt på den pågældende dag)

Kom der flere stavegeder i, eller er den ok nu? (Hvem lukker dem ind? Hvor sidder stavegedsledvogteren i i laptop og hvordan smører man gode madpakker til ham, så han holder op med at drille?)

Lena

  • 0
  • 0

Så går der vel ged i den, hvis han får egen ost.

Hvilket bringer mig tilbage til et spørgsmål, jeg aldrig har fået svar på. Plegisk migræne er sandsynligvis en inflammation i hjernen - jeg kan i hvert fald få stesolider mod nakkestivhed, men foretrækker min melissete med lavendel - det virker også, men mildere og uden afhængighedsproblematik.

Min far kunne altid fortælle os hvilken knogle vi fandt i jorden - hvis den kom fra et husdyr, der normalt slagtes i vores kultur. Han fortalte engang, vi fandt en griskæbe, at svin har kindtænder, der minder meget om menneskers. Grise er jo meget kloge dyr og er 'urene' for muslimer og jøder. Køer er hellige i østen. Kannibaler får hjernebetændelse fordi de spiser deres egen type proteiner - vist nok registreret på Ny Guinea.
Bør vi holde os fra at spise dyr fra vores egen gruppe?
I så fald hvilke?

Er der en biolog til stede? Jeg vil gerne gøre mit for at have en ikke-betændt hjerne...
Men det kan vel under alle omstændigheder ikke skade at prøve at undgå proteiner fra sin egen gruppe pattedyr. Omelet og laks er super dejligt :)

  • 0
  • 0

Tid er det, som forhindrer alting i at ske samtidigt.

Opfattelse af tid fordrer en eller anden form for model af omgivelserne. Uden hukommelse ingen tidsopfattelse. Kun gennem forandring kan tiden opfattes og hvis der ikke er nogen hukommelse om en tidligere tilstand, kan der ikke detekteres en ændring.
Det er meningsløst at diskutere om tiden går kontinuerligt eller i ryk, forlæns eller baglæns. Tid er forbundet med ændringer og hvis der ingen ændringer er står tiden stille.
I et helt tomt univers eksisterer tiden ikke.

  • 0
  • 0

I et helt tomt univers eksisterer tiden ikke.

Tager jeg fejl, eller har Hr. Bech Nielsen et al. ikke regnet sig frem til, at I et sort hul, er massen så stor, at det kun kan lade sig gøre, hvis tid og rum bytter plads som dimensioner?
(eller noget i den stil?)
Kan det defineres som et helt tomt univers - et univers af sort stof?
Enlighten me please!

Sincerely

Lena, Henning's Daugther

  • 0
  • 0

Man kan sagtens forestille sig hukommelse uden tid. Et system, bestående af ulinære komponenter, med feedback, kan trods de ulinære komponenter og deres feedback er uendelig hurtig, godt fungere som en "computer" eller en tænkende maskine, uanset tiden ikke eksisterer.

Kunne vi bygge en sådan maskine, vil det være lidt af et mesterværk. På nuværende tidspunkt, kan vi ikke bygge en maskine, hvor komponenterne svarer uendelig hurtig, og hvor feedback forbindelsen ikke har forsinkelse. Men teoretisk, vil det nemt kunne fungere, hvis altså universet - eller et "subunivers" heri, vil tilbyde det.

Tilmed vil det ovenikøbet være meget nemt, at bygge en intelligent maskine, i et sådant univers.

  • 0
  • 0

Hej Andreas, jeg blev selv umådelig irriteret over at se filmen Memento, netop fordi den starter med en kæmpe logisk fejl: hovedpersonen opfører sig rigtig nok som en der har anterograd amnesi, men med den afgørende forskel, at han ved, at han har anterograd amnesi, hvilket er ulogisk, da denne viden først ville kunne lagres i hans hukommelse efter at han har fået anterograd amnesi - hvilket, ud fra definitionen på anterograd amnesi, ikke er muligt. Derfor tog jeg Wearing som et bedre eksempel.
vh, robin

  • 0
  • 0

Hvad skal den så huske på... Jens

Den kan som eksempel huske en initialtilstand. Rækkefølge, og hukommelse, kan godt eksistere uden tid - tiden er blot "uendelig", således alt går uendelig hurtig. Dertil, kan ingen sige hvor stor forsinkelsen er i en komponent, fordi den er uendelig. Laver du eksempelvis en computer, så vil du ikke kunne garantere synkronisme mellem to signaler, da forsinkelsen er uendelig, men alligevel ukendt. At sammenligne rækkefølgen af data på tog signalveje, svarer lidt til at sammenligne uendelig og uendelig, er er umulig. Dette gør dog ikke, at man ikke kan lave computer, og at disse ikke kan have tilstande der skifter. Skiftet, kan ske i bestemt rækkefølge, men fordi at komponenterne er uendelig hurtige, og at datavejene ikke har forsinkelse, så fungerer computeren alligevel uden tid.

Såvel computere, som tænkende væsner, kan fungere i et system uden tid.

I princippet kan findes løsning til ligninger som x=f(x) i et system uden tid. Og hvis f er ulinær, og en meget kompliceret ulinær funktion, så kan denne ligning rumme et helt univers, en computer med hukommelse, og meget andet. Og computeren, kan i princippet arbejde uendeligt hurtig, hvis den også har nogle inputs og outputs. Disse kan også eksistere uden tid, og måske ændres som funktion af andre parametre, og løsningen eller hvordan et system skal påvirkes for at gå konstruktivt op, opdages af en intelligent ulinær funktion.

  • 0
  • 0

Såvel computere, som tænkende væsner, kan fungere i et system uden tid.

Hehe... hvordan fungerer hjertet når det ikke har tid til at slå, eller computerens clockgenerator... hvilken dynamik er muligt når tiden ikke vil/kan gå ?

Hvor er du hen Jens ?

  • 0
  • 0

Et tænkende væsen, behøver intet hjerte. Spørg bare e-djævlen.

Det interessante er, at du kan lave computere eller lignende maskiner, ved hjælp af komponenter, for hvilke at tidsbegrebet ikke eksisterer. Altså, komponenter der er uendeligt hurtige.

Sådanne systemer, har naturligvis ikke direkte nogen "klok". I nogle tilfælde, kan man diskutere om de for at finde løsningen, faktisk har en form for svingning, der ikke eksisterer i et tidsligt rum. Eller, om de bare kender løsningen (eller løsningerne).

  • 0
  • 0

Hvad skal dette væsen så bruge hjernen til når tiden ikke tillader dens funktion... der er ingen tid !

Det smarte er netop, at hjernen er så hurtig (uendeligt), at dens funktion er tilladt, trods tiden ikke tillader det. Hjernen er altså endnu hurtigere end "tiden".

Da vi ofte løser et problem, som funktion af tiden, kan vi ikke rigtigt forestille os, at løsnignen kommer prompte og ikke kræver tid. Hvis vores hjerne var hurtig nok, og lavet af komponenter der var uendeligt hurtige, og hvis vores univers tillod sådanne komponenter, så kunne vi eksistere i et univers uden tid.

Naturligvis, vil de problemer vi så løste, så ikke være problemer som involverede tid. Men de vil nemt kunne involvere andre faktorer, såsom rum. Tiden, giver ikke større rummelighed, end rum.

Hvis vi forestiller os, at vi ændrede vores univers, således tiden ikke eksisterer, men at vi i stedet får en ekstra rummelig dimmension, som svarer til tiden, så tror jeg at de fleste kan forestille sig, at intelligens alligevel er muligt. Denne vil så "evoluere" i dette nye rums retning.

I princippet, vil den også kunne bruge enhver anden rummelig dimmension som tiden.

Der vil stadigt findes hukommelse og rum, men ikke nødvendigvis kunne siges at findes tid, da vi måske ikke har en foretrukken tidsdimmension, som vores "komponenter" anvender som tid.

Samtidigt, er komponenternes forsinkelse, måske nul.

  • 0
  • 0

Det smarte er netop, at hjernen er så hurtig (uendeligt), at dens funktion er tilladt, trods tiden ikke tillader det. Hjernen er altså endnu hurtigere end "tiden".

Jaja... her slutter samtalen Jens, den er for langt ude, den er ved det bundløse...

  • 0
  • 0

Jeg ved, at en af oplysningstidens filosoffer har beskrevet psykosen - i dag er der jo kun pillepushere, der beskæftiger sig med den slags. Hvem? Kan I hjælpe - var det Hegel? Jeg vil gerne læse det.

Kant? Heidegger? Nogen bud?
Hmm... måske skulle jeg gå hen til hylden og slå op i 'Tankens Magt'

  • 0
  • 0

Tak Robin!

Jeg vil undersøge det, men jeg har fået oplyst at en af oplysningstidens filosoffer har beskevet en selvoplevelse, der i dag tolkes som en psykose. I dag kan jeg ikke huske hvem...
Det var det, jeg forsøgte at skrive. Derfor tænkte jeg på Kant og Hegel - Heidegger er nok for sen...
Desuden kan man ikke definitivt afgøre hvorvidt en person er psykotisk eller ej - man kan kun tolke på observerbare data :)

Hvilke værker vil du anbefale? Jeg får nok hverken tid eller overskud til at læse hele forfatterskabet - har stadig Søren Kierkegaards samlede værker med læderbind og gotisk sats stående med bogmærke i 'Enten - eller' :)

Jeg har set lidt på dine indlæg - de er jo både begavet og behageligt selskab - så mon ikke du har et bud på en titel?

Mvh

Lena, der gerne snart vil ha en hjernetransplatation eller bytte sin migræne væk :) - men I er sjove at kede sig sammen med imens...

  • 0
  • 0

Kære Lena,
tak, men jeg er desværre en værre ignorant på det psykotisk-filosofiske gebet, måske med undtagelse af Nietzsche, som vel kan betragtes som ekspert på begge områder, og som for mig altid har været en stor glæde at læse. Så tag du fat i Ecco Homo og vær fornøjet :-)
vh, robin

  • 0
  • 0

Min forståelse af mennesket er, at vi er en slags bonoptagere , der konstant har den røde knap trykket ind/ned.
Vores måde at opfatte verden og os selv er helt unik og individuel.
Det hele er en sammenhæng af vi som enestående optager, og lyden, i form af tid.

Og vores opfattelse af verdenen er en så stor del af det indevid vi er, at det er det, andre mennesker opfatter os som.
Men det er lidt en anden snak.

  • 0
  • 0

@Robin :) Ecco Homo hermed bestilt (jeg får vist slet ikke tid til at læse pensum det her semester - men jeg plejer at få den gode slags tocifrede karakterer, når jeg skriver med 'venstre hånd' og den dårlige slags tocifrede, når jeg gør mig 'umage' - så mon ikke, det går :) (Nietzsche var, ifgl. Anker Gemsøe, en lille splejset mand opvokset i en husstand, hvor kvinderne havde bukserne på. Hvad var det nu, min far altid sagde: "Mindreværd og storhedsvanvid er nært forbundet", men dum er manden bestemt ikke, så jeg vil læse Ecco Homo. Da jeg var 14 reciterede jeg ofte: Mann muss immer chaos in sich haben, um ein tanzenden stern zu gebären. (bær over med mit tyske)

@Eíríkur: Du får mig til at tænke på kvækerne, der i 1947 fik tildelt Nobels Fredspris.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6ker

Jeg var en overgang aktiv i studentermenigheden på Amager. Her var jeg vært på en 'kirkesafari' hos kvækerne. De samles en gang om ugen på Nørrebro og sidder sammen og 'lytter til det indre lys'. Det er jo en sam-sansning (synæstesi) - og en oplevelse, jeg stadig husker med glæde. Hvor ofte er et rum fuld af mennesker, der koncetrerer sig om at være stille sammen? Desværre er der ingen kvækere i Aalborg.

  • 0
  • 0

Det er nu ikke med kristelige eller andre religiøse hensigter jeg skriver dette.

Jeg forsøger heller ikke at stikke dig noget i skoene - slet ikke en sten.
Nej, fri os fra magtliderlige præster :) Jeg forsøger selv at respektere dem, der søger sandheden og mistro dem, der påstår at have fundet den.

  • 0
  • 0

Tidsbegrebet er så komplekst at jeg desværre ikke selv kan bidrage med forklaringer eller nyt.
Jeg er selv igang med at læse en bogserie af "Jesper Knallhat" Baade og Mandag (bind1), Tirsdag(bind2) om vores eksistens som varmt kan anbefales.

Læs anmeldelse her: http://www.information.dk/218821
Med min langsomme forståelseshastighed tager hvert bind ca 3 mdr at læse og forstå, mellem alt det andet et arbejdsliv indbefatter.

Bogserien har et Website: http://baade-og.dk/

Prøv det , det er spændnede og udvider horisonten, måske ikke alt videnskabeligt dokumenteret, men sansynlig og ikke bevidst falsk.

God læselyst-

  • 0
  • 0

En rettelse til svaret: Det er ikke 4-5 ting, men nærmere 5-9 ting/elementer. Man plejer at sige 7 ± 2.

I grænsefladedesign er tommelfingerreglen: Maks 7 handlingselementer på en brugergrænseflade. Tilføjes flere risikerer man at brugeren glemmer hvad det første element var.

I almindelig "element/ting" snak svarer ét element eksempelvis til ét tal i en talrække. Ønsker man at lagre flere i korttidshukommelsen kan man kombinere tallene/tingene. Eksempelvis vil tallet 42 eller 1024 for de fleste læsere herinde kunne tælle som ét element da de så kan nøjes med at tænke på tallene som én ting (hhv. "svaret på alt" og "kilobyte").

Seph

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten