Nytårsblæsevejr kunne have opvarmet Viborg i et helt år

I det kraftige blæsevejr 2. januar producerede de danske vindmøller langt mere strøm, end der var brug for i Danmark, og i stedet for at eksportere strømmen til foræringspriser burde energien have været brugt til at opvarme de danske boliger. Det mener direktøren for brancheforeningen Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

»Den intelligente og samfundsmæssigt mest værdifulde måde at udnytte så meget vindmøllestrøm på er at bruge den i fjernvarme ved hjælp af store varmepumper. Dermed kan man gemme energien, fra når det blæser, til når der er behov og endda gøre det med stor gevinst,« siger han i en pressemeddelelse.

I 2014 dækkede vindenergi 39 procent af Danmarks elforbrug. Men vi er stadig for dårlige til at bruge vindkraften inden for landets grænser. Selv om analyser har vist, at eksempelvis store varmepumper i fjernvarmesystemet vil være samfundsøkonomisk rentable, er det på grund af forskellige energiafgifter alt for dyrt for fjernvarmeværkerne at indføre teknologien. Illustration: Ukendt

Læs også: Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Den 2. januar producerede vindmøllerne omkring 79.000 MWh. Det svarer til det årlige energiforbrug i fjernvarmesystemet i byer som Viborg eller Hjørring. Omkring 40.000 MWh blev eksporteret til cirka en femtedel af normalprisen. I 7 ud af døgnets 24 timer var der endda negative elpriser.

Læs også: Eksperter om fejlslagen politisk aftale: Vi får ikke flere varmepumper

Ifølge en analyse fra fjernvarmens tænketank Grøn Energi er produktionsprisen for store varmepumper imidlertid 20-25 procent for høj med de nuværende afgiftsniveauer. Det bør regeringen gøre noget ved meget snart, mener Kim Mortensen.

»Der er et åbent investeringsvindue netop nu, fordi fjernvarmeværkerne står for at skulle investere i ny teknologi. Men ændrer man ikke på afgifter og nettariffer, så investerer de i andre teknologier, og så går der 20-30 år, før chancen er der igen,« siger fjernvarmedirektøren.

Læs også: Fjernvarmeværker dropper store varmepumper: De er for dyre

I energiaftalen fra 2012 forpligtede regeringen sig til at udarbejde en analyse af ‘det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem.’

Analysen skulle have været klar inden udgangen af 2014, men er blevet forsinket. Forventningen nu er, at den vil blive klar i starten af 2015.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg menes at have hørt politiker siger at afgifter bl.a er til for at adfærdsstyrer befolkning i en mere miljørigtig retning. . Tjuhaj hvor det går!!

  • 17
  • 0

Det gavner mere at destruere el i gas og oliefyr, når elprisen går under fossil prisen. Det er ikke billigere eller mere miljørigtigt at gå via varmepumper og fjernvarmerør,da fjernvarme i forvejen er det reneste rene og billigste.

  • 2
  • 8

Analysen skulle have været klar inden udgangen af 2014, men er blevet forsinket. Forventningen nu er, at den vil blive klar i starten af 2015

Er der nogen som ved, om der er en høringsfase vedr. denne analyse? Jeg går ud fra, at det er Energistyrelsen, som står for den - men det kan i princippet også være Skatteministeriet. Nogen der ved hvem som er ansvarlig for den?

  • 2
  • 0

Vi brugte jo stadigvæk hvad der svarer til over 70ton kul hver time primært til opvarming, på trods af vores overproduktion af el.

Og ja det ville jo være med til at vi kan opstille flere møller, relativt billigt.

  • 13
  • 1

Det er allerede i dag muligt at gemme el, men endnu ikke økonomisk attraktivt. Derfor bør der forskes intensivt i at nedbringe omkostningen til at lagre el, på batterier og i anden form som brint osv.

Omvendt er 40 GWh spild en dråbe i havet i denne sammenhæng og kan i sig selv ikke retfærdiggøre nogen væsentlig investering.

T.o. Elforbruget i DK er ca. 35 TWh/år. Om det skal stige eller falde fremover er vanskeligt at fastslå.

  • 2
  • 0

Det er allerede i dag muligt at gemme el, men endnu ikke økonomisk attraktivt. Derfor bør der forskes intensivt i at nedbringe omkostningen til at lagre el, på batterier og i anden form som brint osv.

Niels.

Med de muligheder der allerede eksisterer I dag I forbindelse med først og fremmest norsk vandkraft, sekundært svensk vandkraft, bliver lagring af el, forstået som lagring, der oplagrer el for senere at returnere el til nettet, næppe noget tema I Danmark. Fint med opladning af elbiler om natten, hvor el generelt er lidt billigere end om dagen. Også anvendelse af el I særlige situationer til fjernvarme ved elkedler er relevant og allerede eksisterende. Der er I dag omkring 450 MW elkedler på fjernvarmeværker.

  • 3
  • 2

Hej Nils

Energistyrelsen er ansvarlig for analysen.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 4
  • 0

Som ikke ingeniør undrer man sig over at man ikke udnytter el mere f.eks. som el-varme.

Er den virkelige årsag at vind/sol energi er så udbygget at der er overkapacitet, så vi sådan set ikke har brug for mere? Vi skal jo stadig have traditionelle kraftværker til at dække om natten når det er vindstille. Findes der nogen analyser desangående

  • 4
  • 1

En god betegnelse! El er trods overløb en alt for "god vare" til at blive destrueret til blot varme.

Det er vidtrækkende. I løbet af de næste 5-10 år vil meget belysning blive udskiftet til LED, folk skifter deres stationære computere ud med bærbare og tablets (hvad der har sparet mig for 150 kr/kvartal).

Og lidt mere nørdet men muligt. El-leverandøren kunne sende en sms til forprogrammeret vaske/opvaskemaskine så den starter når der er overskud af nattestrøm som man kunne købe 25 øre billigere, medmindre at man vil have startet den indenfor få timer eller omgående.

  • 1
  • 2

Jeg har også hørt om, at man bruger afgifter til at styre forbruget i en miljørigtig retning. Men el afgifterne mener jeg, mere bliver brugt til at skaffe penge i statkassen. Jeg har talt med politikere som er enig med mig i, at det vil være en god ide at nedsætte afgifterne på el fordi en el varmepumpe er meget mere økonomisk end olie og gas fyr. Men der er et stort problem, hvor skal man skaffe det manglende provenu til statskassen. Hvis man hæver afgifterne på olie og gas. Vil forbrugere og pressen straks være der og det koster stemmer. Hvis man derimod hæver afgiften på el sker der ikke så meget, hverken pressen eller forbrugerene har focus på el afgifterne.

  • 4
  • 1

Markedet er adfærdsstyrende, det har det altid været. At det stort set er gratis at belaste miljøet med forurening er også adfærdsstyrende. Det problem kan markedet ikke løse men skal løses af staten gennem afgifter og forbud som kan sikre et marked der fungerer i samfundets interesse.

Det er på høje tid.

  • 9
  • 3

...Vi skal jo stadig have traditionelle kraftværker til at dække om natten når det er vindstille. Findes der nogen analyser desangående.

JA, der er masser, men de er alle sammen kun "fantasiløsninger", og de løser stadigvæk ikke problemet med at producere fjernvarme.

  • 1
  • 3

...Dong og de andre vindmølle aktører får tilskud pr kW de producerer. Så selvom prisen er negativ, så tjener de stadig penge.

Her er der en reel mulighed for at styre adfærd på enkel vis. Drop tilskuddet på "negativ" el produktion, så holder elsektoten nok op med at "slide unyttigt" på materiellet.

  • 3
  • 2

...El-leverandøren kunne sende en sms til forprogrammeret vaske/opvaskemaskine...

Helt ærligt - jeg vil selv bestemme, hvornår min vaskemaskine skal køre. Det er efter min mening bare et af de mange "luftkasteller" omkring lagring af el, der huserer i debatten. Så vidt jeg kan se, er samtlige "ideer" resumeret i kommentarerne her.

  • 4
  • 4

Den intelligente og samfundsmæssigt mest værdifulde måde at udnytte så meget vindmøllestrøm på er at bruge den i fjernvarme ved hjælp af store varmepumper

Det virker som om vi forbrugere ikke må få den opfattelse at strøm af og til er gratis og i overskud. De sidste 30 års kampagne mod at bruge el har åbenbart virket alt for godt. Alle "eksperter" foreslår at denne gratis overskudsproduktion bør bruges på den mest omkostningstunge vis, således at det slet ikke kan svare sig. Det er jo håbløst at installere en stor varmepumpe, som kun kører en lille del af tiden, og det er også det fjernvarmeværkerne har fundet ud af.

  • 8
  • 2

Er slet ikke nødvendig, heller ikke hvis vi billigt skal have plads til flere møller samt få reelt 100% bæredygtig og klima venlig energi forsygning, vi skal bare bygge nogle stykker af dem her(og de kan opføres på 5år og kan reelt automatisk styres efter behov eller ja selv lukkes ned eller startes op efter behov hvis man tillader):

http://gehitachiprism.com/

Der er jo ingen grund til at bruge milliarder og atter milliarder på at opfinde den dybe tallerken, når man bare kan bestille den. Der er også andre at vælge imellem, men vil tro det er den der reelt er klar til produktion og har været det vel siden 2009.

  • 1
  • 9

Var det så ikke bedre at stoppe møllerne i de perioder hvor afsætningsprisen er negativ ?

Jeg tror alle der kunne, gjorde det. Der var en skarp nedgang fra 3,5GW til 2,5GW vind i Jylland ved midnat og derefter skarp opgang kl 06, 2.januar. http://www.emd.dk/el/ se 1-2. januar, hold en lineal på skærmen og følg effektniveau fra højre side (venstre side er pris) Det kunne være for stærk vind (over 25m/s) så møllerne lukkede for at beskytte sig, men det kunne også være bevidst neddrosling for at undgå mere produktion til negative priser - cirka det du foreslår. Moderne møller kan fjernstyres. Vi ved ikke rigtigt hvad vinden var på Horns Rev; det er en forretningshemmelighed sidst jeg spurgte.

Viborg er ikke en helt lille by. Artiklens 40.000 MWh er om direkte energi, altså via elpatroner, og ikke varmepumper. Viborg kan godt bruge elpatron, men en kystby som Esbjerg er nok bedre for varmepumper fordi der er rigelig adgang til frostfri hav. Aarhus er også mulig. Artiklen nævner at samfundsmæssigt har store varmepumper god økonomi.

Jeg synes man skulle lave en virkelig forsøgsordning hvor fjernvarmeselskaberne byder ind med sine forslag, og man vælger så den med den bedste business case og samfundsøkonomi. Det vil betyde at staten kommer til at mangle nogle afgifter, men i de tilfælde hvor møllerne stoppes pga. negativ pris (ikke pga. for høj vind) er det jo afgifter man ikke kan få alligevel - der laves jo ikke strøm selvom man kunne. Et elkøb (elpatron eller varmepumpe) ville så skubbe prisen en smule tættere på nul på dét tidspunkt.

Efter et par år kan man så vurdere om den fremtidige udbygning vil betale sig. Jeg ved ikke om det nuværende regeringsforslag om forsøgsordning er tilstrækkelig - hvor kan man se det ?

  1. januar: hvad var den totale produktion af el, og hvad var forbruget, time for time?

Det kan også ses på http://www.emd.dk/el/

  • 4
  • 0

Så vidt jeg har forstået, så tillægges der ved eksport af strøm via havkabler ala skagerak 1 - 4 ikke afgifter, PSO, moms mv. til elprisen - Er der nogen der kan bekræftede dette!?

Hvis dette er korrekt - ville det så ikke samfundsøkonomisk være bedre, at lade fjernvarmeværkerne bruge strømmen opvarmning via sænkede afgifter ved brug af varmepumper og evt. elpatroner!?

  • 1
  • 1

Tyskland har haft natstrøm - Nachtstrom - siden begyndelsen af 1970erne. Ikke pga. a-kraft, men fordi det er mere økonomisk, at køre kraftværker i konstant ydelse. I Spanien bruges også natstrøm, men det er nok mere for at aflaste nettet om dagen.

  • 4
  • 0

bruge strømmen opvarmning via sænkede afgifter ved brug af varmepumper og evt. elpatroner!?

Siemens kører forsøg med det i Tyskland : http://www.siemens.com/innovation/en/news/... http://www.siemens.com/innovation/apps/pof... De har også tunge elvarmelagre til private hjem, ligesom stenovne i Finland. Tyskland kan lagre 14.000 GWh om året i sådanne lagre, som vist bare er en Ohmsk modstand skruet på nogle sten. Ikke den bedste måde at bruge højkvalitets strøm på, men dog brugbar.

  • 1
  • 0

Et enkelt spørgsmål: Hvor skal varmepumperne få energien fra???- Altså hvis de kunne betale sig -.

Kommer der én eller anden og siger "Sim Salabim"?

  • 0
  • 0

Der er efterhånden rigtigt mange (incl undertegnede) der har elmålere der opgør forbruget på time basis så den dyre del af teknologien til varierende elpriser er klar (til forsøg)

Men sålænge at afgifterne er faste er der ikke vundet meget for forbrugeren at strømmen er billigere om natten eller måske endda helt gratis.

Nu nåede jeg så heldigvis med på årsnetto afregning af solcellestrøm (gruppe 6 efter reglerne for 2010 til 2012) så jeg har ingen grund til at flytte på mit forbrug. Men jeg producerer jo så i forvejen til nettet om dagen (fra forår til efterår) og trækker det hjem igen om vinteren og natten.

  • 2
  • 0

Et enkelt spørgsmål: Hvor skal varmepumperne få energien fra???- Altså hvis de kunne betale sig -. Kommer der én eller anden og siger "Sim Salabim"?

Ja, det gør Moder Natur. Hun opvarmer havvandet om sommeren, og i Esbjerg fryser vandet næsten ikke. Der er således et enormt varmereservoir på -2grC som grundlag for varmepumpen, foruden affaldsvarmen fra Esbjergværkets 378 MW - at køle kondenseringsvandet mere forbedrer vist Carnot-processen. Tilsammen kan det give varmepumpen en rimelig COP på måske 3, så møllestrømmen altså forstærkes 3 gange : 100 MW møllestrøm ind, 300 MW varme ud i fjernvarmenettet. Lidt ligesom dit køleskab og fryser, bare med vrangen ud: alle 3 tager varmen fra et koldt sted, bruger strøm og sender varmen til et varmere sted.

I Viborg er det ikke helt så nemt, for der er kun luften at bruge som varmereservoir, og den kan jo godt være -10 eller -20. Kraftvarmeværket kører på naturgas. Nogen kan sikkert regne termodynamik på om det hjælper at koble varmepumpen på turbinens kølevand, evt. fjernvarmens returvand som skal være passende køligt for at have rimelig økonomi - for varmt duer ikke. Elprisen er dog den samme i både Esbjerg og Viborg. Begge steder har man gavn af fjernvarmens store lagerbeholder, så varmen fra gårsdagens blæst kan holde til morgendagens vindstille.

  • 3
  • 0

..Tilsammen kan det give varmepumpen en rimelig COP på måske 3, så møllestrømmen altså forstærkes 3 gange ...

Thomas

De 2 gange energi skal komme et sted fra, som du nævner: 1: Fra havvandet Hvor stor skal en havvandskøler være? (Indrømmet, vand har en hæderlig varmeledningsevne, men isdannelser er jo "forbudt".

2: Fra affaldsvarmen fra Enstedværket. Denne varme bliver brugt i fjernvarmenettet., så den kan jo ikke bruges 2 gange.

  • 0
  • 2

Hvor stor skal en havvandskøler være?

De bruges til at køle mange hundrede MegaWatt kraftværkseffekt efter fjernvarmeveksleren så kondensatoren får lavest mulig temperatur, så de kan laves store nok. Om man kan bruge den samme til varmepumpe eller må installere en ny kan jeg ikke lige se.

2: Fra affaldsvarmen fra Enstedværket. Denne varme bliver brugt i fjernvarmenettet., så den kan jo ikke bruges 2 gange.

Ensted er lukket, men ligger ved Aabenraa. http://ing.dk/artikel/stignaes-og-enstedva... Esbjergværkets fjernvarmevand er vel stadig 40 grader når det kommer ud fra fjernvarmeveksleren (fordi det har varmet returvandet op i en modstrømsveksler), og det er et glimrende udgangspunkt for en varmepumpe. Desuden giver det som nævnt kondensatoren bedre arbejdsbetingelser. Det er temperaturintervallet fra fjernvarmeretur (40gr) til havvandstemperatur man bruger som varmereservoir for varmepumpen, istedet for at hælde denne varme i havet.

  • 3
  • 0

Hvad er højkvalitetsstrøm?

Jeg mente såmænd bare almindelig netstrøm, der er stærk, stabil og pålidelig, og kan bruges til mange forskellige ting - så er det lidt synd bare at banke den i simpel boligopvarmning som kunne være opnået på andre måder, men af og til er det det billigste.

Andre energiformer med lavere kvalitet er lavtemperatur varme, langsomt roterende emner, vægt i lav højde, elektricitet med skiftende spænding og strøm, m.fl. Det er svært at få dem til at arbejde på flere forskellige brugbare måder.

En billig måde at bruge strøm på er en lille husmølle på 1m (som giver 1kW hvis man er så heldig at bo det rigtige sted), som uden konverter bare opvarmer gulvet i bad og måske stue - eller en stenovn ligesom i Finland. Det kan give varme op til et døgn efter "fyring", og er ret billigt. Dog er det vist ikke tilladt at montere den direkte på huset, men på en mast, og så er man nødt til at have konverter til nettet for at det kan betale sig - og så skal man sikre sig at man ikke hiver gulvvarme fra nettet.

  • 3
  • 0

..Jeg mente såmænd bare almindelig netstrøm, der er stærk, stabil og pålidelig...

Thomas Ja, almindelig netstrøm er stærk, stabil og pålidelig, men den situation vi taler om med vindkraft drejer sig jo netop om, at netstrømmen ikke er hverken "stærk, stabil og pålidelig".,

  • 0
  • 3

[quote ] Det er temperaturintervallet fra fjernvarmeretur (40gr) til havvandstemperatur man bruger som varmereservoir for varmepumpen,[/quote]

Thomas Lad os lige få Thermo dynamikken på plads. Varme bevæger sig naturligt fra høj temperatur mod lav temperatur. Hvis man vil have varmen til at løbe den anden vej, skal man bruge en varmepumpe, der flytter varme fra den lave temperatur til den høje.

Du kan derfor ikke bruge temperaturdifferensen mellem fjernvarme retur og havvandet til noget. Varmepumpen skal flytte energi fra havvandet til fjernvarmereturen, og her er der altså kun havvandet, der kan levere.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten