Nytårsblæsevejr kunne have opvarmet Viborg i et helt år

[quote ] Det er temperaturintervallet fra fjernvarmeretur (40gr) til havvandstemperatur man bruger som varmereservoir for varmepumpen,[/quote]

Thomas Lad os lige få Thermo dynamikken på plads. Varme bevæger sig naturligt fra høj temperatur mod lav temperatur. Hvis man vil have varmen til at løbe den anden vej, skal man bruge en varmepumpe, der flytter varme fra den lave temperatur til den høje.

Du kan derfor ikke bruge temperaturdifferensen mellem fjernvarme retur og havvandet til noget. Varmepumpen skal flytte energi fra havvandet til fjernvarmereturen, og her er der altså kun havvandet, der kan levere.

men den situation vi taler om med vindkraft drejer sig jo netop om, at netstrømmen ikke er hverken "stærk, stabil og pålidelig".,

Max. Med forsyning i gennemsnit 99,996 % af tiden, må det være på sin plads at kræve forbedringer.

..Jeg mente såmænd bare almindelig netstrøm, der er stærk, stabil og pålidelig...

Thomas Ja, almindelig netstrøm er stærk, stabil og pålidelig, men den situation vi taler om med vindkraft drejer sig jo netop om, at netstrømmen ikke er hverken "stærk, stabil og pålidelig".,

@thomas Der er næppe -10-20 og stærk vind samtidig.

Hvad er højkvalitetsstrøm?

Andre energiformer med lavere kvalitet er lavtemperatur varme, langsomt roterende emner, vægt i lav højde, elektricitet med skiftende spænding og strøm, m.fl. Det er svært at få dem til at arbejde på flere forskellige brugbare måder.

En billig måde at bruge strøm på er en lille husmølle på 1m (som giver 1kW hvis man er så heldig at bo det rigtige sted), som uden konverter bare opvarmer gulvet i bad og måske stue - eller en stenovn ligesom i Finland. Det kan give varme op til et døgn efter "fyring", og er ret billigt. Dog er det vist ikke tilladt at montere den direkte på huset, men på en mast, og så er man nødt til at have konverter til nettet for at det kan betale sig - og så skal man sikre sig at man ikke hiver gulvvarme fra nettet.

@ Thomas Gade

Hvad er højkvalitetsstrøm?

Hvor stor skal en havvandskøler være?

2: Fra affaldsvarmen fra Enstedværket.
Denne varme bliver brugt i fjernvarmenettet., så den kan jo ikke bruges 2 gange.

..Tilsammen kan det give varmepumpen en rimelig COP på måske 3, så møllestrømmen altså forstærkes 3 gange ...

Thomas

De 2 gange energi skal komme et sted fra, som du nævner: 1: Fra havvandet Hvor stor skal en havvandskøler være? (Indrømmet, vand har en hæderlig varmeledningsevne, men isdannelser er jo "forbudt".

2: Fra affaldsvarmen fra Enstedværket. Denne varme bliver brugt i fjernvarmenettet., så den kan jo ikke bruges 2 gange.

Et enkelt spørgsmål: Hvor skal varmepumperne få energien fra???- Altså hvis de kunne betale sig -.
Kommer der én eller anden og siger "Sim Salabim"?

I Viborg er det ikke helt så nemt, for der er kun luften at bruge som varmereservoir, og den kan jo godt være -10 eller -20. Kraftvarmeværket kører på naturgas. Nogen kan sikkert regne termodynamik på om det hjælper at koble varmepumpen på turbinens kølevand, evt. fjernvarmens returvand som skal være passende køligt for at have rimelig økonomi - for varmt duer ikke. Elprisen er dog den samme i både Esbjerg og Viborg. Begge steder har man gavn af fjernvarmens store lagerbeholder, så varmen fra gårsdagens blæst kan holde til morgendagens vindstille.

Der er efterhånden rigtigt mange (incl undertegnede) der har elmålere der opgør forbruget på time basis så den dyre del af teknologien til varierende elpriser er klar (til forsøg)

Men sålænge at afgifterne er faste er der ikke vundet meget for forbrugeren at strømmen er billigere om natten eller måske endda helt gratis.

Nu nåede jeg så heldigvis med på årsnetto afregning af solcellestrøm (gruppe 6 efter reglerne for 2010 til 2012) så jeg har ingen grund til at flytte på mit forbrug. Men jeg producerer jo så i forvejen til nettet om dagen (fra forår til efterår) og trækker det hjem igen om vinteren og natten.

Et enkelt spørgsmål: Hvor skal varmepumperne få energien fra???- Altså hvis de kunne betale sig -.

Kommer der én eller anden og siger "Sim Salabim"?

bruge strømmen opvarmning via sænkede afgifter ved brug af varmepumper og evt. elpatroner!?

Tyskland har haft natstrøm - Nachtstrom - siden begyndelsen af 1970erne. Ikke pga. a-kraft, men fordi det er mere økonomisk, at køre kraftværker i konstant ydelse. I Spanien bruges også natstrøm, men det er nok mere for at aflaste nettet om dagen.

Natstrøm har eksisteret i Frankrig siden 1978
Tonestyring samt dobbelt-måler

Nok grundet de mange atomkraftværker som man ikke kan slukke for på to timer uden at det bliver temmeligt farligt, det kan man gøre med de konventionelle.

Så vidt jeg har forstået, så tillægges der ved eksport af strøm via havkabler ala skagerak 1 - 4 ikke afgifter, PSO, moms mv. til elprisen - Er der nogen der kan bekræftede dette!?

Hvis dette er korrekt - ville det så ikke samfundsøkonomisk være bedre, at lade fjernvarmeværkerne bruge strømmen opvarmning via sænkede afgifter ved brug af varmepumper og evt. elpatroner!?

Var det så ikke bedre at stoppe møllerne i de perioder hvor afsætningsprisen er negativ ?

Viborg er ikke en helt lille by. Artiklens 40.000 MWh er om direkte energi, altså via elpatroner, og ikke varmepumper. Viborg kan godt bruge elpatron, men en kystby som Esbjerg er nok bedre for varmepumper fordi der er rigelig adgang til frostfri hav. Aarhus er også mulig. Artiklen nævner at samfundsmæssigt har store varmepumper god økonomi.

Jeg synes man skulle lave en virkelig forsøgsordning hvor fjernvarmeselskaberne byder ind med sine forslag, og man vælger så den med den bedste business case og samfundsøkonomi. Det vil betyde at staten kommer til at mangle nogle afgifter, men i de tilfælde hvor møllerne stoppes pga. negativ pris (ikke pga. for høj vind) er det jo afgifter man ikke kan få alligevel - der laves jo ikke strøm selvom man kunne. Et elkøb (elpatron eller varmepumpe) ville så skubbe prisen en smule tættere på nul på dét tidspunkt.

Efter et par år kan man så vurdere om den fremtidige udbygning vil betale sig. Jeg ved ikke om det nuværende regeringsforslag om forsøgsordning er tilstrækkelig - hvor kan man se det ?

</p>
<ol><li>januar: hvad var den totale produktion af el, og hvad var forbruget, time for time?

Hvor mange m3 havvand kan man pumpe 5 meter op for 40.000 MW

Er slet ikke nødvendig, heller ikke hvis vi billigt skal have plads til flere møller samt få reelt 100% bæredygtig og klima venlig energi forsygning, vi skal bare bygge nogle stykker af dem her(og de kan opføres på 5år og kan reelt automatisk styres efter behov eller ja selv lukkes ned eller startes op efter behov hvis man tillader):

https://gehitachiprism.com/

Der er jo ingen grund til at bruge milliarder og atter milliarder på at opfinde den dybe tallerken, når man bare kan bestille den. Der er også andre at vælge imellem, men vil tro det er den der reelt er klar til produktion og har været det vel siden 2009.

Den intelligente og samfundsmæssigt mest værdifulde måde at udnytte så meget vindmøllestrøm på er at bruge den i fjernvarme ved hjælp af store varmepumper

Er der nogen, der ved om de ca. 40.000 Mwh er brutto eller netto eksport renset for tysk import?

Karsten.

Et halvt svar. Der blev eksporteret lidt over 1.500 MW til Norge, hele døgnet, hvilket giver 36.000 MWh.

Natstrøm har eksisteret i Frankrig siden 1978 Tonestyring samt dobbelt-måler Keine Hexerei - nur Behändigkeit

...El-leverandøren kunne sende en sms til forprogrammeret vaske/opvaskemaskine...

Helt ærligt - jeg vil selv bestemme, hvornår min vaskemaskine skal køre. Det er efter min mening bare et af de mange "luftkasteller" omkring lagring af el, der huserer i debatten. Så vidt jeg kan se, er samtlige "ideer" resumeret i kommentarerne her.

...Dong og de andre vindmølle aktører får tilskud pr kW de producerer. Så selvom prisen er negativ, så tjener de stadig penge.

Her er der en reel mulighed for at styre adfærd på enkel vis. Drop tilskuddet på "negativ" el produktion, så holder elsektoten nok op med at "slide unyttigt" på materiellet.

...Vi skal jo stadig have traditionelle kraftværker til at dække om natten når det er vindstille. Findes der nogen analyser desangående.

JA, der er masser, men de er alle sammen kun "fantasiløsninger", og de løser stadigvæk ikke problemet med at producere fjernvarme.

Markedet er adfærdsstyrende, det har det altid været. At det stort set er gratis at belaste miljøet med forurening er også adfærdsstyrende. Det problem kan markedet ikke løse men skal løses af staten gennem afgifter og forbud som kan sikre et marked der fungerer i samfundets interesse.

Det er på høje tid.

Jeg har også hørt om, at man bruger afgifter til at styre forbruget i en miljørigtig retning. Men el afgifterne mener jeg, mere bliver brugt til at skaffe penge i statkassen. Jeg har talt med politikere som er enig med mig i, at det vil være en god ide at nedsætte afgifterne på el fordi en el varmepumpe er meget mere økonomisk end olie og gas fyr. Men der er et stort problem, hvor skal man skaffe det manglende provenu til statskassen. Hvis man hæver afgifterne på olie og gas. Vil forbrugere og pressen straks være der og det koster stemmer. Hvis man derimod hæver afgiften på el sker der ikke så meget, hverken pressen eller forbrugerene har focus på el afgifterne.

En god betegnelse! El er trods overløb en alt for "god vare" til at blive destrueret til blot varme.

Det er vidtrækkende. I løbet af de næste 5-10 år vil meget belysning blive udskiftet til LED, folk skifter deres stationære computere ud med bærbare og tablets (hvad der har sparet mig for 150 kr/kvartal).

Og lidt mere nørdet men muligt. El-leverandøren kunne sende en sms til forprogrammeret vaske/opvaskemaskine så den starter når der er overskud af nattestrøm som man kunne købe 25 øre billigere, medmindre at man vil have startet den indenfor få timer eller omgående.

Ja

Der er nogen der har tænkt tanken, men den bør nok opdateres den er fra 2011.

https://energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/Energi%202050%20Vindsporet%203.pdf

Mvh Kim

Er den virkelige årsag at vind/sol energi er så udbygget at der er overkapacitet, så vi sådan set ikke har brug for mere?

Det vil jo være et problem, hvis man holder fast i de nuværende betragtninger, for vi får mindst 1500 MW mere vindkraft inden 2020.

Vi er nødt til at have gang i noget lagring.

"Var det så ikke bedre at stoppe møllerne i de perioder hvor afsætningsprisen er negativ ?"

Dong og de andre vindmølle aktører får tilskud pr kW de producerer. Så selvom prisen er negativ, så tjener de stadig penge.

Som ikke ingeniør undrer man sig over at man ikke udnytter el mere f.eks. som el-varme.

Er den virkelige årsag at vind/sol energi er så udbygget at der er overkapacitet, så vi sådan set ikke har brug for mere? Vi skal jo stadig have traditionelle kraftværker til at dække om natten når det er vindstille. Findes der nogen analyser desangående

Hej Nils

Energistyrelsen er ansvarlig for analysen.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

Det er allerede i dag muligt at gemme el, men endnu ikke økonomisk attraktivt. Derfor bør der forskes intensivt i at nedbringe omkostningen til at lagre el, på batterier og i anden form som brint osv.

Niels.

Med de muligheder der allerede eksisterer I dag I forbindelse med først og fremmest norsk vandkraft, sekundært svensk vandkraft, bliver lagring af el, forstået som lagring, der oplagrer el for senere at returnere el til nettet, næppe noget tema I Danmark. Fint med opladning af elbiler om natten, hvor el generelt er lidt billigere end om dagen. Også anvendelse af el I særlige situationer til fjernvarme ved elkedler er relevant og allerede eksisterende. Der er I dag omkring 450 MW elkedler på fjernvarmeværker.

Var det så ikke bedre at stoppe møllerne i de perioder hvor afsætningsprisen er negativ ?

Det burde være muligt at styre et el-salg til opladning af el-biler mm, når der er overproduktion. Måske ikke den store gevinst lige nu, men måske når el-biler vinder større udbredelse.

Hvad med brint-produktion til anvendelse bl.a. i brint-biler. Som en energi-bærer må brint da være et oplagt el-opbevaringssted ?

Det er allerede i dag muligt at gemme el, men endnu ikke økonomisk attraktivt. Derfor bør der forskes intensivt i at nedbringe omkostningen til at lagre el, på batterier og i anden form som brint osv.

Omvendt er 40 GWh spild en dråbe i havet i denne sammenhæng og kan i sig selv ikke retfærdiggøre nogen væsentlig investering.

T.o. Elforbruget i DK er ca. 35 TWh/år. Om det skal stige eller falde fremover er vanskeligt at fastslå.

Vi brugte jo stadigvæk hvad der svarer til over 70ton kul hver time primært til opvarming, på trods af vores overproduktion af el.

Og ja det ville jo være med til at vi kan opstille flere møller, relativt billigt.

destruere el i gas og oliefyr

En god betegnelse! El er trods overløb en alt for "god vare" til at blive destrueret til blot varme.

Tillad industrien at kunne få/købe den til fornuftige lave priser til procesformål, så samfundet får noget fornuftigt ud af situationen.

Analysen skulle have været klar inden udgangen af 2014, men er blevet forsinket. Forventningen nu er, at den vil blive klar i starten af 2015

Er der nogen som ved, om der er en høringsfase vedr. denne analyse? Jeg går ud fra, at det er Energistyrelsen, som står for den - men det kan i princippet også være Skatteministeriet. Nogen der ved hvem som er ansvarlig for den?

Det gavner mere at destruere el i gas og oliefyr, når elprisen går under fossil prisen. Det er ikke billigere eller mere miljørigtigt at gå via varmepumper og fjernvarmerør,da fjernvarme i forvejen er det reneste rene og billigste.

Jeg menes at have hørt politiker siger at afgifter bl.a er til for at adfærdsstyrer befolkning i en mere miljørigtig retning. . Tjuhaj hvor det går!!

Negative elpriser nytårsnat er ikke noget særsyn.

1. januar: hvad var den totale produktion af el, og hvad var forbruget, time for time?