Fra nytår kan du få beton med 25 procent lavere CO2-udslip

Illustration: Torben Eskerod

»Der findes nok ikke en lettere og billigere vej til CO2-reduktion i et byggeri. Vores mål har været at få den til at ligne almindelig cement så meget som muligt, så du ikke skal lave ret meget om i dine beregninger, og du kan bygge på stort set samme måde, som du er vant til – bare med meget mindre CO2-udledning.«

Sådan præsenterer Aalborg Portlands kommercielle direktør René Fich Jespersen cementproducentens nye produkt kaldet Futurecem.

25 procent lavere CO2-udslip

I den nye cementtype er en del af klinkerne erstattet af kalcineret ler og kalkfiller. Kalcineret ler skal ikke varmes nær så højt op som klinker, og udleder ikke CO2 under opvarmningen. Derfor er CO2-udslippet fra produktionen af den nye cement omkring 30 procent lavere end ved produktion af traditionel cement.

Men da man til nogle typer beton skal bruge lidt mere af den nye type cement, end hvis man brugte ren Portland-cement, forsvinder lidt af CO2-besparelsen, så CO2-udledningen fra en beton med den nye cementtype er omtrent 25 procent lavere end fra en beton med ren Portland-cement.

For et standard etagebyggeri betyder det, at CO2-udslippet set over bygningens levetid bliver 6-7 procent lavere, hvis man anvender beton med den nye type cement.

Læs også: Usynlig revolution skal gøre grå beton grønnere

Det lyder måske ikke af meget, men cementproduktion udgør i dag omkring 7-10 procent af verdens CO2-udledning, og den globale cementproduktion ventes ifølge Det Internationale Energiagentur at stige med 12-23 procent frem mod 2050.

Mindre CO2 – samme styrke

Den store fordel ved den nye cement er ifølge Aalborg Portland, at det er lykkedes at reducere CO2-udslippet uden at miste styrke.

»Alle kan lave cementer med lavere CO2-udledning. Kunsten er at gøre det, uden at styrken reduceres, og uden at betonens egenskaber bliver anderledes,« siger René Fich Jespersen.

Forsøgene med den nye cementtype viser, at styrkeudviklingen er lidt langsommere de første døgns tid. Det betyder, at den endnu ikke egner sig så godt til betonelementproduktion, hvor man typisk støber og afformer inden for 24 timer. Men til in-situ-støbninger på byggepladser betyder en lidt langsommere styrkeudvikling ifølge Aalborg Portland ikke det store.

»Vi har optimeret cementen til brug i færdigbetoner, fordi det er det, der bruges mest af, og der kan man bruge det uden problemer.«

Kan spare 250.000 ton CO2 i Danmark

I dag fører det danske forbrug af færdigbeton til en årlig udledning af omkring 910.000 ton CO2. Potentialet ved at bruge Futurecem er en besparelse på 250.000 ton CO2. Til sammenligning forventes den netop indgåede elbil-aftale at skære 1 million ton af det danske CO2-udslip i 2025.

I praktisk brug er der heller ikke store ændringer at mærke i forhold til betoner med ren Portland-cement, fortæller René Fich Jespersen.

»Vi har testet støbninger, hvor man har kørt fra under 30 til 120 minutter, som er grænsen for, hvor lang tid, du typisk må have beton i en vogn i dag. Vi har pumpet den og haft den på transportbånd, og der er ingen forskel på de fysiske forhold.«

10 procent dyrere

For at opnå de samme egenskaber, skal man imidlertid anvende en større mængde superplastificeringsmiddel, end man bruger i betoner med ren Portland-cement. Det er med til at drive prisen på betonen lidt op.

»Kostprisen for betonproducenterne er nok 15-20 procent højere, men vi regner med at kunne reducere behovet for superplastificerende midler, fordi producenterne endnu ikke har optimeret deres produkter til den nye type cement,« siger René Fich Jespersen.

Læs også: Villigheden til at betale for bæredygtigt byggeri vokser

Ifølge betonproducenten Unicon vil listeprisen for beton med 25 procent lavere CO2-udslip dog kun være 10 procent højere end prisen for almindelig beton.

Da en del kunder har aftalt priser under listeprisen, kan nettomerprisen for det, Unicon kalder Uni-Green-betoner, dog være anderledes.

Første leverancer aftalt

Aalborg Portland regner med at kunne levere 50.000 ton Futurecem næste år og gør klar til at omstille produktionen af rapidcement frem mod 2025.

Men hvor hurtigt omstillingen vil ske afhænger af, hvor mange bygherrer, der frivilligt vil betale mere for at minimere deres CO2-udslip. I dag indeholder det danske bygningsreglement nemlig ingen regler for, hvor meget CO2 byggematerialer må udlede, og i regeringens netop offentliggjorte strategi for bæredygtigt byggeri, står der, at der tidligst introduceres grænser i 2027.

Læs også: Pinligt, uambitiøst og ukonkret: Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri får hård kritik

Ifølge salgsdirektør Peter Krogh har Unicon dog allerede aftaler om at levere Uni-Green-betoner til flere projekter i 2021, og interessen for at bygge bæredygtigt er stigende, vurderer direktør Mette Qvist fra organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC), der certificerer bygningers og byområders bæredygtighed.

Læs også: Eksperter revser bygningers enorme udledninger: »Vi ligger og roder rundt sammen med Ungarn og Bulgarien«

»Vi kan ikke sige, hvor mange, der er villige til at betale mere for eksempelvis beton med lavere CO2-udslip, men vi kan se, at interessen for at arbejde dokumenteret med bæredygtighed er stigende. På nuværende tidspunkt har vi certificeret omkring 100 projekter, og vi har 280 projekter i pipelinen, så der er en udvikling i gang.«

Kan bruges over hele verden

Aalborg Portland forventer at udrulle Futurecem-produktet til resten af den italiensk-ejede Cementir-gruppe, som virksomheden er en del af. Men potentialet er ifølge René Fich Jespersen endnu større.

»Det gode ved denne teknologi er, at man bruger kalcineret ler og kalkfiller, og det kan man skaffe over hele verden.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Igen - igen. Miséren med holdbarhed af beton bunder i en massiv ændring af cementegenskaberne, og nu er der så igen blevet lavet om igen, så nu melder spørgsmålet sig: Hvordan ligger det nu med langtidsholbarheden?

Dette logiske spørgsmål besvares ikke i artiklen - af gode grunde- men et bud ville efter min mening være relevant i betragtning af den evindelige ballade med betonholdbarhed.

Max R. Kjeldgaard

  • 1
  • 1

.. Bach Gruppen allerede har implementeret

Efter mange års udvikling kan danske byggerier fra næste år anvende beton produceret med 25 procent lavere CO2-udslip.

Det "beton" de har produceret har nok et meget lavt CO2 udslip.

  • 5
  • 0

Jeg er ingenlunde ekspert i beton, men jeg har længe undret mig over hvorfor det skal genopfindes. På Vestkysten ligger der en del 75+ -årige eksempler på prima betonkvalitet. Hvem stak af med opskriften?

  • 2
  • 2

Kan fremstilles med epoxy som bindemiddel, en teknik franske maskinfabrikanten eksperimenterede med for fyrre år siden, til meget store maskinstativer, metoden var de ret begejstede for, som jeg husker det, da det kunne fremstilles lettere, mere præcist, stærkt og med færre støbefejl. Al den stund, at sand er betydeligt lettere end stål. Men har man arbejdet med fliser, erkender man nok. at det er tungere end flamingo😉

Jeg har selv prøvet metoden til vacuumforme, hvortil det er særdeles velegnet.

  • 0
  • 2

eg er ingenlunde ekspert i beton, men jeg har længe undret mig over hvorfor det skal genopfindes. På Vestkysten ligger der en del 75+ -årige eksempler på prima betonkvalitet. Hvem stak af med opskriften?

Ingen. Opskriften er ganske velundersøgt og velkendt.

For det første er der tale om godt håndværk og god kvalitetstyring. Organisation Todt havde ret godt styr på tingene, og bunkerne er designet af datidens dygtigste ingeniørfirmaer i et standardsystem. Design manualerne findes i dag.

For det andet er der brugt meget mere cement i betonen, end man ville gøre i dag. Det giver god holdbarhed og styrke - men er dyrt. Betød intet, da regningen blev sendt til Nationalbanken.

For det tredje er konstruktionerne dimensioneret til at modstå artilleribeskydning, hvilket betyder en voldsom overdimensionering i forhold til almindelige holdbarhedskrav. 2-3 meter tykke betonvægge holder ret godt (om end de de facto er ret nedbrudte i dag - Storebæltsbroen vil være i langt bedre form på sin 75-års fødselsdag). Armeringen i bunkernes beton har i øvrigt først og fremmest til formål at forhindre stumper i at flyve rundt ved en træffer - armeringen betyder intet for bæreevne og konstruktionens stabilitet.

  • 3
  • 0

Kan du sætte tal på denne ekstraomkostning? Man kunne godt få den opfattelse at man sparer nidkært ned til minimum accept tolerance, i stedet for at sikre en god margen.

Nå, kan man det. Ja sådan kan man jo have et mærkværdigt syn på produktion.

Lige som alle andre produktioner tager man udgangspunkt i et sæt produktkrav og en ønsket levetid. Dernæst designer man en optimal betonrecept, der med så få omkostninger som muligt, opnår de ønskede resultater.

Hvorfor skulle man dog gøre sit produkt dyrere for "at sikre en god margin", som der ikke er brug for - og som kunderne ikke vil betale for. Cement er immervæk den dyreste del af beton, så man hælder ikke lige 30 procent ekstra i for en sikkerheds skyld.

At OT gjorde det i 1943 hænger sammen med to forhold. Dengang havde man langt fra det kendskab til beton og holdbarhed, som man har i dag (så alle brugte langt mere cement) - kombineret med, at det var gratis for værnemagten. Cementpriserne må du selv slå op.

Det er en myte blandt mandagsdommere, at de tyske bunkere holder ekseptionelt godt. Det gør de ikke. Faktisk holder de (i forhold til design og konstruktion) nøgternt set og med nutidens øjne ret dårligt med masser af afskalninger og frostsprængninger på bare 75 år. Lavede man lige så overdimensionerede konstruktioner i dag, ville de holde langt bedre. Storebæltsbroen er designet til 100 års betonlevetid. Diverse analyser viser, at broen sagtens kan holde 200 år.

  • 2
  • 1

Lavede man lige så overdimensionerede konstruktioner i dag,

Efterkrigen forsøgte danske ingeniørtropper at sprænge Tirpitz-bunkeren væk (som ikke rigtigt har noget med Tirpitz at gøre, endnu en myte. Hedder faktisk Batterie Vogelnest). Men trods adgang til det indre af bunkeren, militære sprængningseksperter og masser af sprængstof viste det sig umuligt. Det lykkedes kun at beskadige en etageadskillelse.

Så vildt dimensioneret var den tyske Atlantvold. Til gengæld har vi et fantastisk museum i dag, hvor de forvredne I-jern fra destruktionsforsøget kan ses i loftet i dag.

  • 2
  • 0

Nå, kan man det. Ja sådan kan man jo have et mærkværdigt syn på produktion.

Lige som alle andre produktioner tager man udgangspunkt i et sæt produktkrav og en ønsket levetid. Dernæst designer man en optimal betonrecept, der med så få omkostninger som muligt, opnår de ønskede resultater.

Hvorfor skulle man dog gøre sit produkt dyrere for "at sikre en god margin", som der ikke er brug for - og som kunderne ikke vil betale for.

Det er nærliggende at tænke på bilfabrikation.

Jeg ved ikke om det er grundet uvidenhed eller bevidst at bilfabrikanter vælger (valgte i hvert fald tidligere) metal af en beskaffenhed, som ruster meget, eller måske endda forudsigelig meget. Historien er fuld af eksempler. Er det bevidst at modelen blot skulle holde X år, så kunden kom igen efter næste rustspand? Spiller bilfabrikanterne på automobilignoranternes manglende hukommelse, og/eller forblændelse af den nye lak?

Mon ikke ganske mange bilejere ville betale lidt ekstra for solidt blik, så bilen kunne holde meget længere? Synes ikke at det er "et mærkværdigt syn på produktion".

  • 0
  • 2

Nå, kan man det. Ja sådan kan man jo have et mærkværdigt syn på produktion.

Lige som alle andre produktioner tager man udgangspunkt i et sæt produktkrav og en ønsket levetid.

Hvorfor skulle man dog gøre sit produkt dyrere for "at sikre en god margin", som der ikke er brug for - og som kunderne ikke vil betale for.

OK - jeg plukker i dit indlæg, men den illustrerer fabrikanternes og forbrugernes brug-og-smid-væk kultur. Varen skal liiige holde til udover garantiperioden. så må den godt gå i stykker og forbrugeren kan heldigvis smide skidtet ud og købe nyt.

  • 0
  • 2

Varen skal liiige holde til udover garantiperioden. så må den godt gå i stykker og forbrugeren kan heldigvis smide skidtet ud og købe nyt.

Tja, nogle vælger Miele, andre noget billigt skidt. Hvad er er den bedste totaløkonomi, må den enkelte selv afgøre. Men producenterne gør da aldrigt andet end at opfylde forbrugernes ønsker.

Min seneste bil har fem års garanti uden kilometerbegrænsning. Jeg solgte den gamle, da synsmanden sagde, at der kunne blive lidt rustproblemer ved baghjulsophænget om et års tid eller to. Så må en anden rode med det problem.

  • 1
  • 1

...går det selvfølgelig ikke som med MgO- og eternitpladerne.

Jeg er skeptisk forbruger, og lader de andre være prøveklude.

  • 0
  • 1

Jeg er til gengæld glad for, at mit husholdningsbudget gør, at jeg aldrig har og aldrig kommer til at købe en brugt bil. Man aner jo ikke, hvem der har pruttet i sædet. Jeg bruger mit dankort, og det har hidtil kunnet klare indkøb af fabriksnye familens biler uden at spørge nogen om lov.

Jamen det er jo også helt fint at du har mulighed for det. Jeg er endda overhovedet ikke misundelig, - honest. Du er en af de rige, som har råd til festen, og som forsyner os andre med brugte biler til, for os, betalelige priser. Denne diskussion har vi haft gennem hele den tid vi har diskuteret elbiler. Vi håber bare at politikerne erkender denne differentiering, for mange rige bilejere har besluttet (eller nowet) ikke at forstå at der for mange er bund i lommerne.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten