Nyt vindue kan sætte danmarksrekord i isolering

Med en nyudviklet karmkonstruktion af kompositmaterialer og PUR-skum bliver et nyt vindue ifølge foreløbige beregninger det bedst isolerende på markedet. En version med intelligent udluftning er på vej.

Af 15

Kampen om at fremstille Danmarks bedst isolerende vindue har fået en ny kombatant. Efter et flerårigt EU-støttet udviklingsprojekt lancerer Ventilationsvinduet et vindue med en u-værdi på 0,58 W/m2K for et referencevindue.

»Det er, så vidt vi har kunnet finde ud af, det bedst isolerende vindue på markedet,« fortæller Poul Horn, der er udvikler hos Ventilationsvinduet.

Han understreger dog, at beregningen endnu ikke er verificeret af en uafhængig instans.

Det nye vindue fra Ventilationsvinduet er 140 mm dybt og har en karm, der kun er 10 mm bred. Vinduesrammen er 57 mm. Med en almindelig trelagsrude er isoleringsevnen angiveligt Danmarks bedste. (Illustration: Ventilationsvinduet) Illustration: Ventilationsvinduet

Holder beregningen, er det en bedre isoleringsværdi end alle vinduerne på den såkaldte positivliste, som publiceres af Energistyrelsen og Vinduesbranchen via hjemmesiden Energivinduer.dk. På den seneste udgave af listen har det bedste vindue således en u-værdi på 0,76 W/m2K.

Der findes dog andre producenter på det danske marked, som Scandia-Windows og Varion, som er helt nede på 0,62 W/m2K og 0,63 W/m2K.

Karmen er kun 10 mm tyk

De mest energieffektive vinduer på det danske marked bruger trelagsruder med lavenergibelægninger, som har en u-værdi på ned til 0,51 W/m2K. Derfor kæmper producenterne om at udvikle ramme/karm-konstruktioner, som er så godt isolerende som muligt. Eksempelvis bruger Scandia-Windows kork som isolering i ramme/karm-konstruktionen.

Som en del af et EU-støttet projekt har Ventilationsvinduet i samarbejde med den norske kompositproducent Vello og fynske Tinby, som er eksperter i PUR-løsninger, udviklet en konstruktion med komposit, PUR og træ.

Vinduet er 140 mm dybt, men karmen er kun 10 mm tyk. Det er muliggjort af kompositmaterialet, der bruges i den del af karmen, som vender udad. Den indvendige del af karmen består af PUR.

I vinduesrammen er PUR-profilerne det bærende element, mens ydersiden er beklædt med komposit, og indersiden med et tyndt stykke træ.

»Det gør vinduet vedligeholdelsesvenligt og billigt. Vi regner med, at prisen kommer til at være på niveau med prisen for trævinduer - altså noget lavere end for træ/alu-vinduer,« fortæller Poul Horn.

Imponerende lavt varmetab

Det lave varmetab er imponerende, mener professor Svend Svendsen fra DTU Byg, som i en menneskealder har beskæftiget sig med vinduer.

»Hvis de kan få det dokumenteret, så lyder det rigtig lavt. Så er de næsten nede at matche rudens isoleringsværdi,« siger han.

Svend Svendsen er imidlertid spændt på at se, hvad vinduets e-ref-værdi vil være. Det er et udtryk for, hvor meget energi vinduet lukker ind i et hus - altså hvor meget solenergi der kommer ind gennem vinduet, fratrukket, hvor meget der forsvinder ud igen.

Ventilationsvinduet har endnu ikke fået beregnet e-ref-værdien for det nye vindue.

Videreudvikling af russervinduet

Vinduestypen skal supplere Ventilationsvinduets hovedprodukt - som firmaet er navngivet efter. Ventilationsvinduet er en videreudvikling af det såkaldte russervindue, hvor en luftspalte i bunden af rammens yderside lader kold luft trænge ind i hulrummet mellem to glas.

Luften bliver opvarmet i hulrummet, hvorefter det siver ind i bygningen via en anden luftspalte i rammens top. Luftgennemstrømningen reguleres via ventiler i luftspalterne, der er styret af voksfyldte aktuatorer. Aktuatorerne udvider og trækker sig sammen i forhold til lufttemperaturen mellem glassene.

I EU-projektet kaldet Climawin har Ventilationsvinduet sammen med en række partnere videreudviklet systemet, så ventilerne bliver elektronisk styret. Dermed vil de kunne reagere på eksempelvis luftfugtighed eller indeluftens CO2-indhold. Egentlig masseproduktion vil imidlertid først begynde i 2015, vurderer Poul Horn:

»Vi skal først til at lave syv prøveinstallationer her til sommer. Og det bliver med specialfremstillede prototyper. Så egentlig produktion kommer først i gang i 2015.«

Partnerne i projektet regner med at kunne licensere teknologien og har allerede interesse fra tre vinduesproducenter i Skandinavien, Irland og USA. Tidligere analyser udført i EU-projektet har vist, at der er et årligt markedspotentiale på vinduesudskiftning på 22. mia. kr. inden for EU.

»Vi regner med, at flere vil være interesserede, når først produkterne er kommet på markedet. Men det vil nok tage noget tid, da markedet først for alvor skal interessere sig for produktet og lære, at et vindue ikke bare er en gennemsigtig væg men en hjælp til at styre husets indeklima,« siger Poul Horn.

Sponseret indholdNIRAS efterlyser genbrugsmarked til byggeriet i industriskala
Mere om Byggeri
Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretningPLUS.Analyse: Ny vejforbindelse til Sverige er en god forretning
Lynetteholm-høring slut: VVM-proces er ‘amputeret’, ‘udemokratisk’ og ‘særdeles mangelfuld’PLUS.Lynetteholm-høring slut: VVM-proces er ‘amputeret’, ‘udemokratisk’ og ‘særdeles mangelfuld’
Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordringPLUS. Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Kommuner skyder en hvid pind efter sortering i 10 fraktioner til sommer

Professor: »Vi kender ikke virussens styrke, før vi har vaccineret«

Nyt studie udfordrer hype om hypersoniske missiler

Røde advarselslamper: Komponent-krise rammer danske elektronikvirksomheder

Masser af elbiler: Salget nærmer sig afgørende vendepunkt

Masser af elbiler: Salget nærmer sig afgørende vendepunkt

Forskere: Mennesker står bag stort set al global opvarmning

Kronik: Vi undervurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger

Spørg Fagfolket: Hvorfor bliver min radio og mælkeskummer fedtede?

Havarikommission efter nye problemer med trailere: Vi leder efter myndighedskrav til låseeffekt

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Luften bliver opvarmet i hulrummet, hvorefter det siver ind i bygningen via en anden luftspalte i rammens top. Luftgennemstrømningen reguleres via ventiler i luftspalterne" Forstår ikke lige det koncept. Kommer varmen(energien) inde fra huset eller fra solen?. Hvis energien kommer inde fra huset, så opfylder vinduet vil ikke alm krav om varmegenvinde på ventilation. Hvis energien kommer fra solen, så kommer der nok ikke så meget lys igennem ruderne. Et hus med sådanne et vinduer vel så heller ikke kunne blive testet godkendt mth. tæthed. For mig så kræver det en lidt bedre forklaring på ventilations konceptet. Et hus der bliver bygget i dag, skal have helt tætte ruder, og så et ventilationsanlæg, der har et minimalt varmetab. Om sommeren hvor man vil af med varmen åbner man vel vinduet?

  • 2
  • 2

Det ser spændene ud, men det rejser også en del spørgsmål.

Montering, Hvordan fastgøres vinduet når karmen kun er 10 mm tyk Og vil denne tynde karm ikke vær sårbar over for indbrud?

Renovering efter indbrud, Kan det gøres nemt eller skal hele vinduet skiftes ved skade?

LCA , er der lavet en ? Jeg har svært ved at se at brugen af pur skum skulle gavne miljøet på længere sigt.

Kald mig bare gammeldags, men jeg ville nu foretrække et vindue udført i dansk egetræ.

  • 4
  • 1

Nu er vinduers U-værdi meget afhængig af størrelsen, hvorfor det ville være klædeligt at det var beskrevet at vinduets U-værdi var gældende for et vindue i standard-størrelse (1,23 x 1,48 meter).

  • 1
  • 0

Hej Claus

U-værdien er angivet for et referencevindue: Vinduet skal have målene 1,23m × 1,48m, der er det europæiske standardmål, og være oplukkeligt.

Jeg har præciseret det i teksten.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 1
  • 0

Hvad er gevinsten i forhold til den ret komplicerede konstruktion og mekanik. Klart og godt at producenterne prøver at lave det bedste vindue, men hvad er den reelle gevinst i forhold til det næstbedste (og meget simplere vindue). Solindfaldet har fået stor betydning for de nye vinduer, men det kræver også rigtig placering og afskærmning, så man undgår for meget om sommeren.

  • 1
  • 0

Det er da kun fedt, at man nu også optimerer på vinduesrammerne. Der er jo skrappere krav i vente for 2020 og hvis vinduesrammen kan reducere en del af energispildet, kan man jo spare på byggematerialer andre steder. Er der nogen der ved hvilke komposit materiale der bliver brugt? Jeg ved, at Outrup Vinduer også netop har lanceret deres nye energieffektive vinduer med Rockwool komposit materiale på ydersiden i stedet for træ. Det skal nok blive standarden i alle huse om et par år!

  • 0
  • 0

Konstruktionen lægger op til, at der skal trækkes luft ind gennem ruden. Hvilke muligheder er der så for at komme til at rense glasoverfladerne der inde? De vil blive beskidte. Spørgsmålet er bare hvor hurtigt.

Herudover så er det godt at der bliver tænkt på varmeledning i vinduesramme og karm. Der hvor jeg arbejder, et byggeri fra 80-erne, er der trelags termoruder med aluminiums ramme / karm. Jeg målte lige i dag temperaturen på vinduet. Rumstemperatur omkring 25 grader, glas ca. 20 grader, karm ca. 12 grader!

  • 2
  • 0

Var også min første tanke. Når man leder luft igennem på den måde, er det nok mere end et par gange om året at de skal gøres rene.

  • 0
  • 0

Fordi at egetræ holder længere , er næsten knastfrit og forefindes i store mængder i de danske skove.

Så hvis man laver et vindue i dansk egetræ så vil man kunne få et flot resultat i en LCA , energiforbrug handler jo om meget andet end den varme som afgives fra en bygning.

  • 0
  • 0

Lad os nu se, hvad den endelige Uw-værdi bliver beregnet til f.eks. hos PHI. Og om vinduet kan klare de endnu skrappere krav indenfor alle vinduesfunktioner hos Rosenheim-instituttet sætter jeg også et stort spørgsmålstegn ved: 1 m2 3-lags glas vejer 85 kg! Dvs. at glasset i referencevinduet vil komme til at veje ca. 150 kg. Hvordan den tynde karm kan holde til det, er mig en gåde og spændende at følge. Derudover vil vinduet være en leg at åbne for en indbrudstyv, hvor det ikke vil være et problem at skubbe den 10 mm karm til side med et brækjern.

Uw-værdi er ikke alt - vinduet skal være anvendeligt også!

Mvh. Klaus www.varion.dk

  • 1
  • 0

Som svar på dette siger/råber de:

"Den største del af ventilationsluften, som kommer ind gennem Ventilationsvinduet, kommer ind gennem vinduets bundkarm, bliver varmet op og stiger. Hele processen foregår så langsomt, at de fleste støvpartikler vil bundfalde på karmen og kan fjernes ved almindelig rengøring. DERMED ER DET IKKE BARE OPVARMET LUFT SOM KOMMER IND GENNEM VENTILATIONSVINDUET, MEN OGSÅ RENERE LUFT"

http://www.hornvinduer.dk/00009/00014/00021/

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Byggeri

Anlægschef på Femern: Projektets størrelse er den største udfordring

PLUS.
0 Kommentarer

Alt norsk byggeri skal forberedes til elbiler

PLUS.
6 Kommentarer

Politikere har ikke tillid: Betontest fra Njals Tårn skal laves uden Bach Gruppen

PLUS.
1 Kommentarer