Nyt vidunderprodukt skabt af rester fra sukkerroer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt vidunderprodukt skabt af rester fra sukkerroer

I Skotland fremstiller de nu fiskestænger og maling af affald fra sukkerroer.

På virksomheden CelluComp i Skotland har forskerne David Hepworth og Eric Whale fundet ud af at omdanne et restprodukt fra sukkerproduktion til et nyt produkt med hidtil ukendte egenskaber. Curran, som produktet er blevet døbt, er et rent naturprodukt og dobbelt så stærkt som kulfiber.

Curran består af cellulose-nanofibre udvundet af sukkerroer og har hidtil været et overskudsprodukt i forbindelse med fremstillingen af sukker. Indtil nu har resterne fra sukkerproduktionen enten været smidt ud eller anvendt i billigt dyrefoder. Men nu har CelluComp udviklet en proces, der kan udnytte egenskaberne i cellulose-nanofibre fuldt ud og derved givet biproduktet et helt nyt erhvervsmæssigt potentiale. Ud over rester fra sukkerroer kan CelluComp også bruge gulerødder og andre rodfrugter i deres teknologi.

Billigt og stærkt

Som et eksempel på Currans anvendelighed, har Cellucomp præsenteret fiskestænger og maling lavet af curran. Det er kombinationen af styrke og lethed i materialet, der gør det interessant. Curran er dobbelt så stærkt som kulfiber, en lille smule lettere - og så er det billigt. Da det er lavet af restmateriale fra sukkerroer, som udgør 20 pct. af verdens sukkerproduktion, er der med andre ord masser af billigt overskudsmateriale til rådighed for den skotske virksomhed.

»Det tager mindre energi at producere dette materiale, end det ville gøre at producere nano-cellulose fra træer,« fortæller David Hepworth til Reuters.

Spiselige flyvinger

Biokompositter baseret på curran kan ifølge CelluComp anvendes som en miljøvenlig erstatning for en lang række konventionelle kulfiberteknologi i produkter som epoxy, polyurethan og polyester. Materialets særlige egenskaber inden for rheologi (evne til at styrke flydende væsker red) gør det særligt anvendelig inden for produkter af maling og belægninger, beton, borevæsker, og kosmetik.

Læs også: Nyt papir er lige så stærkt som stål

Men materialets styrke og lethed åbner også op for anvendelse af curran i alt fra fiskestænger til flyvinger. Curran kan endda anvendes i fødevarer, da det er et rent naturprodukt.

»Med en styrke dobbelt så stærk som kulfiber rækker potentialet til brug i flyvinger,« fortæller CelluComps administrerende direktør, Christian Kemp, Griffin til Reuters

Med støtte fra regeringen

På fabrikken lige uden for Edinburgh er CelluComp i dag i stand til at producere 400 ton curran-pulver om året. Men efter at have oplevet stor international interesse for curran er planen at udvide produktionen til 2.000 ton om året inden for de næste tre år. Dette blandt andet med økonomisk opbakning fra den skotske regering.

Læs også: Biofibre kan blive en genvej til grønne industriprodukter

Se Christian Kemp Griffin fortælle om udviklingen af curran og CelluComps planer for produktet.

Jeg mener at vide, at fremstillingsprisen for sukker er tilsvarende for roer og rør. Restproduktet fra sukkerrør, først og fremmest molasses, er mere værdifuldt end restprodukterne fra sukkerroer.

Som jeg har forstået, er det det sidste der tipper balancen, og forklare hvorfor 80% af verdens sukker, udvindes fra sukkerrør.

Med andre ord, alle teknologier der kan påvirke denne balance er spændende, især for det sydlige Danmark. Det overrasker i den forbindelse lidt, at produktion af Curran er started i Skotland. Det er nyt for mig hvis der er sukkerroe produktion deroppe, men der er så meget jeg ikke ved.

  • 8
  • 0

For det første giver de styrke værdier af individuelle fibre der er angivet i filmen ingen mening, hvis MPA står for megapascal.
Glasfiber ligger på 3-5000 MPa og kulfiber ligger på 4-6000 MPa.

For det andet må man forvente at fibrene er ret korte, (under 10 mm?), hvorfor det ikke rigtig giver mening at sammenligne de produkter.

Det man kan bruge disse korte cellulose fibre til er som forstærkning af den resin man støber typiske fibre ind i. - hvilket også er det corratstix gør. Selvom de gerne vil sælge det som gullerods fiskestænger, så er det kulfibre - gulerodsforstærket resin.

  • 4
  • 0

Produktet er angiveligt anvendeligt i fødevarer, altså bionedbrydeligt.
Hvad så, hvis baktusser spiser flyvingerne - eller andre strukturelle konstruktioner, man kunne tænke sig at bruge produktet til? :-)
Det må stille store krav til indkapsling og overfladebehandling af fibrene.

  • 2
  • 0

Ifølge sundhed.dk er kostfibre "delvis ufordøjelige", så dit udgangspunkt er "delvis" forkert .......

Selvfølgelig kræves en vis, tilstrækkelig holdbarhed og modstandsdygtighed.

Men det går jo ret godt med jern, stål, aluminium og endog træ, så ....

  • 2
  • 0