Nyt vartegn: IDA sender 85 mio. kr. dyrt 'æg' i udbud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt vartegn: IDA sender 85 mio. kr. dyrt 'æg' i udbud

Blandt ændringerne i projektet er, at siddeområdet i bunden af bygningen er blevet droppet, efter at det viste sig umuligt at skabe adgang til området inde fra bygningen. I stedet kommer rummet til at huse bygningens ventilationsanlæg. Sammen med en række andre ændringer har det medført, at byggebudgettet er forøget med 33 procent til ca. 40 mio. kr. Det samlede budget er omkring 85 mio. kr. Illustration: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører / Dorte Mandrup Arkitekter

Hvad koster det at bygge et 790 etagemeter stor 'svævende' æg i to etager?

Det spørgsmål skal fire entreprenører snart til at svare på. Efter flere måneders forberedelse er IDA nemlig nu på nippet til at indhente tilbud på den spektakulære udvidelse af fagforeningens hovedkvarter og konferencecenter i København.

»Vi har arbejdet videre med det konkurrenceforslag, der vandt rådgiverkonkurrencen i juni sidste år, og vil senere i marts bede fire entreprenører om at give tilbud på at opføre byggeriet i en hovedentreprise,« fortæller formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen.

Dropper offentlig adgang

Vinderne af rådgiverkonkurrencen, Dorthe Mandrup Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, har sammen med Ingeniørforeningen videreudviklet skitseprojektet - en æg-formet bygning kaldet Opalen placeret mellem længehuset og punkthuset på Kalvebod Brygge - til et decideret projektforslag og et myndighedsprojekt. Undervejs er der lavet nogle mindre ændringer, fortæller områdedirektør Poul Erik Bjørnshauge fra IDA.

Opalen skal være et arkitektonisk og ingeniørmæssigt vartegn. Derfor har IDA valgt et projekt, hvor hele bygningen nærmest svæver ud over havnebassinet - kun understøttet af spinkle søjler og forankret til kalken dybt nede i undergrunden. Byggeriet vil stille meget store krav til den entreprenør, der både skal være med til at projektere og udføre det, og derfor er IDA gået på jagt efter fire entreprenørvirksomheder, der har demonstreret, at de kan gennemføre den slags byggerier uden budgetoverskridelser. Illustration: Dorte Mandrup Arkitekter

Læs også: IDA-domicilet bliver 30 mill. kroner dyrere

»Det overordnede udtryk er der ikke blevet ændret ved, men vi har droppet ideen om, at der under Opalens ‘bug’ skulle være et siddeområde med offentlig adgang. Vi troede, at vi kunne lave direkte adgang til området inde fra opalen, men det kunne ikke lade sig gøre, så i stedet har vi valgt at lukke bugen til og bruge området til bygningens ventilationsanlæg. Det, synes vi, nyttiggør et rum, som vi havde vanskeligt med at se formålet med. Arkitektonisk giver det også god mening at fastholde det samme udtryk som på resten af facaden,« siger Poul Erik Bjørnshauge.

Byggebudget forhøjet fra 30 til 40 mio. kr

Sammen med en række andre mindre ændringer har det forøget IDAs prisestimat for de rene byggeomkostninger med ca. 33 procent - eller 10 mio. kr. - i forhold til det prisestimat på ca. 30 mio. kr., som rådgiverne regnede sig frem til i juni sidste år. Nu lyder estimatet altså på ca. 40 mio. kr.

Læs også: Ingeniørhuset skal udvides med lysende ‘luftskib’ til 30 mio. kr.

Den 14. marts bliver fagforeningens hovedbestyrelse præsenteret for de fire udvalgte entreprenører, som baseret på projektforslaget skal afgive deres foreløbige tilbud medio maj. Tilbuddene betegnes som foreløbige, fordi planen er, at vinderen af hovedentreprisen skal færdigprojektere byggeriet sammen med rådgiverteamet, hvorefter IDA sigter efter at indgå en fastprisaftale om byggeriet.

Travle entreprenører bekymrer

Etapeopdelingen af entreprenørudbuddet er valgt for at have så høj sikkerhed omkring byggeriets økonomi som muligt, fortæller Poul Erik Bjørnhauge:

»Vi ser med en vis bekymring på, at vi skal udbyde vores byggeri i et marked, der er midt i en optur. Derfor har vi indlagt to prisstop og går i tidligt udbud. I maj udvælger vi en entreprenør og får en targetpris. Hvis den er alt for høj, stopper vi der.«

Læs også: Ingeniørhuset: Status over en skuffelse

Men er prisen inden for IDAs budget, skal entreprenøren som nævnt være med til at udarbejde det såkaldte hovedprojekt, og derefter stå på mål for en fast pris på byggeriet. Hvis den faste pris ligger over IDAs budget, kan IDAs hovedbestyrelse droppe byggeriet.

Nødbremser indbygget

»Det har gennemsyret kontraktgrundlaget lige fra start, at vi vil kunne trække stikket på et hvilket som helst tidspunkt. Desuden vil vi have et færdigt hovedprojekt, før vi laver en bindende aftale om byggeriet,« siger Poul Erik Bjørnshauge.

Sammen med ‘en fornuftig pulje til uforudsete udgifter’ skal det beskytte Ingeniørforeningens medlemmer mod løbske byggeudgifter.

Ud over ‘de rene byggeomkostninger’ er der imidlertid også omkostninger til rådgiverhonorarer og indretningen af restaurant og konferencecenter med endog meget avanceret AV-udstyr. Derfor ligger IDAs samlede budget for hele byggeriet omkring 85 mio. kr.

Byggestart i oktober

Lige nu er planen, at byggeriet kan gå i gang i efterårsferien i uge 42 for at genere så få som muligt af IDAs medarbejdere, når den larmende nedrivning af forbindelsesgangen mellem længehuset og punkthuset går i gang. Og et år senere skal opalen skinne på Kalvebod Brygge, fortæller Thomas Damkjær Petersen:

»Vi regner med at byggeriet tager 52 uger. Både fra restauranten og salen vil man have en unik udsigt ud over vandet, og vi ser meget frem til at tage denne arkitekturmæssige og ingeniørmæssige perle i brug.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske er det bare mig der er lidt vestjyde (selvom adressen siger Glostrup)... Men kunne vi ikke bruge pengene lidt bedre? Adressen er i forvejen i den dyre ende af den dyre ende. At der så skal bygges ekstraordinært dyrt (og pænt!) Er måske lige rigeligt...?

  • 19
  • 0

Trist.
Det "æg" er på intet måde praktisk og funktionelt.
Kun et udtryk for prestige og pjank og totalt ubrugeligt.

Rimer på intet måde at her er IDA.
Hovedsæde for snusfornuftige og intelligente Ingeniører. :c(

  • 28
  • 0

Når man tænker på et almindeligt kontorhus kan realiseres for 30.000 kr. pr. m2 så virker de over 100.000 kr. pr. m2 som mangel på respekt for medlemmernes penge. Jeg syntes man bør stoppe op og overveje om man ikke kan få samme funktionalitet for færre penge, den smukke udsigt over havnen har man jo allerede.

  • 24
  • 0

Mange bygninger står 50, 100 eller flere år, hvor man skal leve med deres udseende. Det gælder også de bygninger, hvor opføreren har været nærig, og så skal man glo på noget grimt eller kedeligt resten af sit liv.

Smag og behag kan ikke diskuteres, men jeg synes den er flot. Og kedelig er den i hvert fald ikke.

Jeg bifalder, at IDA evner at tænke lidt længere end næste års budget, eller 3 kr. lavere kontingent i 20 år.

  • 4
  • 3

Der er mange trin mellem at være nærig og som i dette tilfælde ekstravagant (85 mio.). Jeg vil hellere have spændende foredrag, efteruddannelse og juridisk hjælp for mine penge. Jeg syntes som du at det ser spændende ud og at arkitektur selvfølgeligt løfter byen. Jeg syntes bare ikke det er en opgave for en medlemsforening, ligesom den del af havnefronten, er noget af en blandet landhandel i sit udtryk.

  • 10
  • 0

... man nu absolut vil placere en delvist kollapset PH-lampe ved havnefronten for nogle af mine medlemspenge - kunne man så ikke i det mindste lave den af kobber...? ;-)

  • 1
  • 0

Det synes at ægget ser noget indeklemt ud i mellem bygningerne, spørgsmålet er, om arkitekturen og ægget dermed kommer til sin ret med den planlagte placering?

  • 0
  • 0

Tak for jeres tanker.

Opalen bliver bygget af IDA Mødecenter for at udvide den eksisterende forretning med konferencelokaler og ny restaurant. IDA Mødecenter er et selvstændig aktieselskab, og der er derfor ikke tale om en ny kontorbygning til IDA, men en udvidelse af den eksisterende forretning med højkvalitets konferencelokaler, som der er en positiv efterspørgsel efter.

Der er en positiv business case for byggeriet, der viser, at de 85 mio., vil tjene sig selv ind igen. Der skal derfor ikke anvendes medlemskroner til byggeriet.

Det er et bevidst valg at bygge en udvidelse til konferencecentret med en høj arkitektonisk værdi, der er pladsen ved havnen værdig. Man kunne have valgt en billigere løsning, men denne løsning vil både gøre konferencecentret mere attraktivt at bruge og være med til at brande IDA.

Med venlig hilsen
Thomas Damkjær Petersen
Formand for IDA

  • 10
  • 0

Hvor meget sætter man af i budgettet til vinduespudsning inde og ude, hvis et sådant glashus skal tage sig godt ud fremover og være et vartegn og ikke bare en mågeklat, må det da være et anseeligt beløb, der skal tilsyneladende, enten bruges lifte eller rejses stilladser indvendig og hvad med udvendig.

Ang. placering ser æg'et noget indeklemt ud på billedet.

Jeg går ud fra at dette bliver afvist som sure opstød. 😆

  • 1
  • 1

Havnefronten trænger til et arkitektonisk løft.
Dette byggeri vil løfte indtrykket af havnefronten både set fra vand- og landsiden.
Ingen anden AC-organisation har lignende visioner om udtrykket for København.
Tillykke til IDA for at være fremsynet

  • 3
  • 1

Jeg syntes bare ikke det er en opgave for en medlemsforening, ligesom den del af havnefronten, er noget af en blandet landhandel i sit udtryk.

Det er i høj grad en opgave for en medlemsforening, lige som det er for alle andre. Og specielt det offentlige, der alt andet lige må have en interesse i det fælles gode og ikke en stram bundlinie.

Nu har Formanden givet lidt mere indsigt, og punkteret fordommen om, at det koster medlemskroner, men forskellen i medlemskontingent på, om byggeriet er grimt og funktionelt eller pænt og funktionelt opdager du aldrig på dit budget.

Det samme gælder kontorbygninger for offentligt ansatte, hvor forskellen mellem grimt og funktionelt og pænt og funktionelt helt og aldeles drukner i lønomkostninger til medarbejderne i den periode bygningen står der.

Har nogen nogensiden sagt: "Den er godt nok grim den bygning, men det var godt, for så blev der råd til endnu en dagplejemor i 1995-1996."?

Jeg minder lige om, for 3. gang, at alle bygninger koster penge. Men der er en tendens til at tænke, at hvis en ekstravagant bygning koster 85 mio kr, så er der brugt 85 mio på ektravagance. Det reelle tal er måske 25 mio (tænkt eksempel), og så er det måske ikke så slemt.

Alt med måde, inklusive mådehold.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten