Nyt vand-lab skal medvirke til besparelser på milliarder af liter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt vand-lab skal medvirke til besparelser på milliarder af liter

Professor Carsten Kallesøe med det nye vandlaboratoriums udgave af 'Legoklodser'. Illustration: Aalborg Universitet

Dette er en forkortet version af en artikel bragt på WaterTech.

»Det smarte er også, at laboratoriet er bygget op som et Lego-klods-system.«

Professor Carsten Skovmose Kallesøe har hele tiden virket entusiastisk, men nu lyder han næsten begejstret. Kallesøe, der ud over at være industriprofessor på Institut for Elektroniske Systemer også er chefingeniør hos Grundfos, er en af hovedmændene bag det Smart Water Lab, det første af sin art i verden, som åbnede i dag på Aalborg Universitet (AAU).

»Et vandsystem består jo af et pumpesystem, rør, vandhaner, tanke, ventiler, sensorer og så videre og så videre. Alle de dele har vi her i størrelsesforholdet cirka 1:30. Hvis vi i første omgang bygger de Lego-klodser op som vandsystemet i Aalborg og tester algoritmer på det, så kan vi hjælpe Aalborg til mere præcise computermodeller og forbedrede styringsstrategier. Men vi kan også skille det ad og bygge det op igen og relativt nemt emulere vandsystemet i for eksempel London, Barcelona eller et udviklingsland – og dermed forbedre deres modeller og styringssystemer,« forklarer professoren.

Smart Water Lab er med andre ord mere analogt, end navnet indikerer. Og det er da også konstrueret i erkendelse af, at de computermodeller af vandsystemer, der findes i verden i dag, ikke altid er gode nok.

»I vandsimuleringsmodeller kan man regne nogenlunde ud, hvor vandet er, og hvor det løber hen, men det er jo kun modeller, og hvis konditionerne for dem ikke er rigtigt opstillet, så regner modellerne altså forkert. Derfor bliver vi nødt til at afprøve tingene i noget, der ligner den virkelige verden mere – i denne her neddroslede skala,« siger Carsten Kallesøe..

Billigere at reparere lækager

Hidtil har computeren været det primære redskab i forskernes bestræbelser på at forbedre kontrollen med vandinfrastrukturen. I det nye laboratorium kan man udføre langt mere realistiske forsøg, når forskere og studerende bygger vandinfrastrukturer fysisk op. Hermed kan de bl.a. teste forskellige scenarier til at finde lækager.

Man ved ikke præcist, hvor meget vand der pibler og fosser ud af sprækker i vandrør verden over, men en vurdering lyder på 46 milliarder liter dagligt – altså 16.790 milliarder liter årligt. Ud over at være økonomisk hul i hovedet er det slet ikke på linje med intentionerne i FN’s verdensmål (SDG6).

Men selv om de spildte mængder er enorme, kan det ofte ikke betale sig at lede efter og reparere utætheder og andre fejl, når computermodellerne ikke er præcise nok. Blandt andet fordi man risikerer at skulle grave over et stort område.

Ifølge en OECD-rapport har for eksempel Rom og Liverpool vandtab på 20-25 procent – og i storbyer som London kan det være næsten lige så højt. Men ofte undlader man at søge efter fejlene, fordi det er billigere at lade vandet fosse ud end de samfundsomkostninger, der følger med at lukke veje og grave.
Med det nye Smart Water Lab kan man imidlertid komme tættere på, hvor den konkrete fejl er – og indskrænke det område, hvor der skal graves.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt på WaterTech. I den oprindelige version kan du blandt andet læse om fordelen ved at sende forurening ud i en miniatureudgave af samfundets vandsystemer, om risikoen for hacking og om samspillet med energisystemerne.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

citat: "for eksempel Rom og Liverpool vandtab på 20-25 procent – og i storbyer som London kan det være næsten lige så højt. Men ofte undlader man at søge efter fejlene, fordi det er billigere at lade vandet fosse ud.."

Uden at kende artiklens fulde indhold: DK har haft lignende vandspild for et par generationer siden. En kombination af rettidig lovgivning, stigende vandafgifter og intensive forbrugsmålinger gav et stort incitament. Man benyttede den gang vist især lækagesporing vha. lydudstyr. Vel uden de stor komputermodeller. Ikke mindst da man gik over til helt individuelle målere for hver boligenhed, fik man styr på vandforbruget.

Kan man programmerere sig ud af manglende økonomiske incitamenter og politisk passivitet?

  • 1
  • 0