Nyt værktøj risikerer at forværre olieudslip

BP har et nyt teknologi-fix klar til oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, efter det mest ambitiøse forsøg på at sætte en prop i hullet på havbunden mislykkedes.

30.000 tønder tung borevæske og affald blev fra onsdag sidste uge og flere dage frem pumpet ned i et enormt ventilsystem langt under havoverfladen, for ved hjælp af hydrostatisk tryk at holde olien tilbage i reservoiret, og stoppe lækagen.

Metoden hedder 'top-kill', men brønden var ikke til at slå ihjel.

Læs også: LIVE: BP igang med risikabel operation

I stedet fosser olien ud, og imens gør British Petroleum klar til endnu et spektakulært forsøg på at begrænse miljøkatastrofen-men det risikerer at forværre udslippet. Mere om det senere.

Navnet på teknologi-fixet er denne gang Lower Marine Riser Package (LMRP) Cap Containment System, og det giver formentlig de færreste folk associationer.

»Det kan godt være, der er nogle, der har sådan en liggende, men jeg har aldrig hørt om værktøjet før,« siger den erfarne drilling supervisor og selvstændig konsulent Søren Hartmann til ing.dk,

'Værktøjet' er et opsamlingssystem.

Det skal sænkes ned over et 450-ton tungt ventilsystem på havbunden-kaldet en blowout-preventer (BOP)-og leder olien op til et skib på overfladen.

Men der er flere vanskeligheder, lyder det fra Søren Hartmann, der tidligere har arbejdet for Transocean-ejer af boreriggen Deepwater Horizon, der sank 22. april efter en voldsom udblæsning (blowout red.,) to dage forinden.

Først skal den ødelagte riser skæres over af fjernstyrede undervandsrobotter, så opsamlingssystemet kan sættes på.

Riseren er det rør, der forbandt boreriggen Deepwater Horizon med ventilsystemet på havbunden, og med kraftig havstrøm og dårlig sigtbarhed er det ikke ukompliceret, for efter røret er skåret over, skal opsamlingssystemet sænkes ned og sættes oven på BOP'en.

»Det kan godt lade sig gøre, men det tager rigtig lang tid at få placeret systemet. En BOP på 450 ton kan b.la. blive påvirket af strømmen, og den her vejer betragteligt mindre, så alt skal være perfekt. Strømmen skal være rigtig, sigtbarheden skal være rigtig,« siger Søren Hartmann.

BP har selv betegnet operationen på 1500 meter vand som »at foretage en hjerteoperation, som alle kan følge med i på fjernsynet,« og selskabet regner med, at operationen kommer til at tage fire dage.

Risikerer at forværre udslip

Men det er ikke uden risiko at skære riseren over. Selskabet har holdt igen med netop denne løsning, da udslippet kan forværres.

I øjeblikket er riseren trykket delvist sammen som et bøjet sugerør, og når den skæres over, bliver hullet større.

Det kan få mere olie til at fosse ud, hvis det sammentrykkede rør begrænser olieudslippet. Men det kan også være, at det der begrænser olieudslippet er en delvist lukket BOP, hvorfor det ikke gør noget, at hullet i riseren gøres større.

»BP ved godt, at der ikke fosser så meget olie ud, som brønden kan producere, så der må være en begrænsning. Det kan være, hvor riseren er knækket og trykket sammen, men det kan også være en delvist lukket ventil i BOP'en,« siger Søren Hartmann.

Tidligere har BP forsøgt sig med to opsamlingssystemer, der begge fejlede.

En blanding af ekspanderende gas og koldt havvand dannede iskrystaller, som blokerede systemerne.

Dette skulle ikke blive tilfældet denne gang, da der dels injiceres methanol, der virker som frostvæske, og dels er riseren betragtelig større end det borerør, der tidligere blev brugt.

Samtidig monteres opsamlingssystemet denne gang direkte oven på BOP'en.

»Det her stopper ikke selve brønden, men jeg tror, man får en meget bedre opsamling af olie, fordi den placeres oven på BOP'en, så der kun kommer olie op. Men det kræver, at de får opsamlingssystemet placeret, og at den sidder rigtigt.«

Ved hjælp af en form for forsegling holdes havvandet-efter planen-ude.

Det forventes, at arbejdet med at sænke opsamlingssystemet og skære riseren over tager fire dage.

Men der er ikke tale om en fuldstændig tæt forsegling, og BP oplyser selv, at man ikke vil kunne opsamle al olie og gas på denne måde.

Dertil kommer, at dårligt vejr kan gøre det vanskeligt for opsamlingsskibet på overfladen.

I morgen starter orkansæsonen i Den Mexicanske Golf.

To aflastningsbrønde, der forventes at stoppe udslippet, er formentlig først boret færdig til august.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu vil de åbenbart skære røret over med et vandret snit. Det vil i første omgang forværre situationen, fordi modstanden bliver mindre og udslippet derfor større. Men hvis det cirkulære rørstykke nu sidder som vist på figuren, må det være effektivt at sænke en tung "klokke" med en indvendig kegle monteret med spidsen nedad øverst i klokken. Klokken giver stabilitet, og keglen trykkes ned i rørenden, præcis som nåleventiler på millioner af andet udstyr. Og da man (af flere grunde) ønsker at lede olie op til skibe på overfladen, skal der være et hul tæt ved keglespidsen (eller i selve spidsen), som forbindes til rør/slange, der leder olien op til skibene. Største vanskelighed vil være at se og styre klokken præcist ned over rørenden, men man har åbenbart både kamera, lys og robotter til rådighed. Desuden fører en svag havstrøm olieudslippet i en bestemt retning, så rør, udstyr og klokke er synlig fra "vindsiden", øh vandsiden! Men det er et forslag fra en amatør, som ikke er dus med systemet og vanskelighederne. Faktisk har jeg også skrevet det på BP's hjemmeside, hvor de efterlyste "gode ideer" fra alle, der gider.

  • 0
  • 0

Kunne de ikke pumpe et par ton tungt mudder ned i den brønd igen, også montere deres kegler mens det var mudderet der blev presset ud igen. Det kunne måske stoppe isdannelsen?

eller kan de godt montere keglen, og den iser til ligegyldigt hvad de gør?

  • 0
  • 0

Der er tale om ret store tryk, især statisk store tryk. Det er derfor en gåde, at de kan tro, at man kan presse mudder og/eller beton ned -samtidig med at olie og gas drøner opad med stor kraft. Et groft overslag (hvis dybden under havet er 1-2 km, og hvis massefylden for olien er 800 kg/m3) giver tryk i nærheden af 200 bar. Altså hvis oliestrømmen standses. Når olien drøner opad, bliver trykket ved havoverfladen væsentligt mindre, og det er derfor, de stadig vil lade olien drøne opad, men gennem rør/slanger op til skibene. Allans analogi med en haveslange er fin. Prøv at standse vandet ved at presse gips op i slangen, mens vandet løber. Det giver mellem 00 og 03 på 13-skalaen!

  • 0
  • 0

Der er tale om ret store tryk, især statisk store tryk. Det er derfor en gåde, at de kan tro, at man kan presse mudder og/eller beton ned -samtidig med at olie og gas drøner opad med stor kraft.

Jeg mener at have læst at de brugte to pumper på hver 30.000 HP.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Problemet må vel være at trykket gør det svært at koble et opsamlingsrør fast på riseren. Alle, der har prøvet, ved hvor svært det er at skrue en blindprop i enden af et rør, der er tilsluttet et tryksat system. At skrue en åben ventil i er meget lettere, da vandet jo bare fosser igennem denne. Efter montering kan man så bare lukke ventilen. Afledt af denne analogi, må det nemmeste vel være at skærer Riseren over og nedsænke et T-rør over Riseren, alternativt nedover hele BOP’en. T-røret skulle vende således, at det bestod af et vertikalt rør med et horisontalt siderør ||= . Toppen af det vertikale rør samt siderøret skulle være forsynet med en ventil. Mens røret sinkes ned over BOP’en/risern er ventilen på det vertikale rør åben, mens ventilen på det horisontale rør er lukket. Olien kan således frit strømme op gennem røret og ud i havet. Når røret er på plads, åbnes den horisontale ventil mens den vertikale lukkes. Olien bliver nu ledt ud i havet til siden. Man kan så i ro og mag montere et rør forbundet til overfladen oven på det vertikale rør, hvorefter man igen kan åbne for gennemstrømningen den vej og lukke for det horisontale rør.. på den måde lukker man aldrig for oliens frie strømning og kunne vel undgå problemerne med isdannelse og tryk??

  • 0
  • 0

Jeg kan næppe tro man forsøger at injicere det tunge boremudder helt oppe i toppen af røret. Skal det have en funktion skal det så dybt ned i borehullet, at vægten af muddersøjlen kan neutralisere det statiske tryk i olie/gaslommen altså de ca. 200 bar, som tidligere er foreslået. Boremudder indeholder BaSO4, med en densitet på 4,5. Ved at justere indholdet kan man opnå betragtelige densiteter i "væsken", som normalt pumpes helt ned omkring borekronen og derved stabiliserer mod udblæsning ved at fylde røret i hele dets længde.

  • 0
  • 0

Først: Bror's metode lyder effektiv og professionel. - Hvorfor gør de ikke sådan? Og Vermunds boremudder-beskrivelse er som også jeg kender den. - Og derfor virker boremudder i toppen af olierøret ikke en pind. Og PHK skriver: "Jeg mener at have læst at de brugte to pumper på hver 30.000 HP". Kan du - med dit store overblik - fortælle os, hvor man har tilsluttet rør, hvorigennem man med 30.000 Hp kan pumpe mudder ned? - Det kan jo ikke være tilsluttet til selve produktionsrøret, hvorfra der som bekendt samtidig drøner olie og gas op og ud. - Men det er jo faktisk dette rør, der skal kobles til rør eller ventil, så udslippet kan kontrolleres.

  • 0
  • 0

I stedet for at skære riseren helt af, og dermed risikere at mangedoble udfloddet, skulle man hellere, mens den bukkede riser blokerer for det meste af gennemstrømningen, montere en stor hydraulikcylinder på toppen af BOP'en, med stemplet pegende lodret ned mod riseren.

Denne kan så mase resterne af røret sammen og ned i BOP'ens øvre del, så det danner en prop, uden der på noget tidspunkt er fuldt åbent for oliegennemstrømningen.

  • 0
  • 0

Kan du - med dit store overblik - fortælle os, hvor man har tilsluttet rør, hvorigennem man med 30.000 Hp kan pumpe mudder ned?

Der var så vidt jeg har kunnet finde en enkelt slange/rør fra overfladen til en "manifold" på bunden, derfra to forbindelser til BOP'en.

Det er ikke klart for mig hvilke forbindelser det var på BOP'en og de tegninger og skitser der har været tilgængelige tyder på at det er en eller anden uautoriseret bagvej, der normalt anvendes til hydraulisk/pneumatisk tryk, formodentlig for at få mudderet ind under det eventuelle punkt hvor BOP'en begrænser flowet.

Det faktum at mudderet mestendels rendte ovenud, tyder på at BOP'en overhovedet ikke begrænser flowet, men at det er kinken i "riser" røret over BOP'en der er den væsentlige begrænsning.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Denne kan så mase resterne af røret sammen og ned i BOP'ens øvre del, så det danner en prop, uden der på noget tidspunkt er fuldt åbent for oliegennemstrømningen.

Det ville sandsynligvis være utroligt svært, cylinderen skulle have noget at arbejde imod og ville sandsynligvis rive BOP'en, der ikke er designet til et sådant træk, istykker, før den gjorde noget ved riseren.

Desuden er det ikke den rigtige retning at makulere røret, hvis noget skulle man prøve at klemme det fladt, som BOP'en og riseren er designet til.

Men for lige at sætte den opgave i perspektiv: En BOP som den der fejlede er rask væk designet til at bruge arbejdstryk på 15000 PSI (~= 100 MPa ?) for at kunne klemme eller klippe riseren over.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det ville sandsynligvis være utroligt svært, cylinderen skulle have noget at arbejde imod og ville sandsynligvis rive BOP'en, der ikke er designet til et sådant træk, istykker, før den gjorde noget ved riseren.

Den skal selvfølgelig have en kraftig befæstigelse, der griber omkring den flange der forbinder riseren til toppen af BOP'en.

Det vil ikke ødelægge eller rive noget af BOP'en. Analogen at du sidder på en stol, og forsøger at trække stolesædet opad med dine hænder. Det vil øge din bagdels tryk mod stolesædet, men du kan ikke rive stolesædet (af og stige til vejrs), uanset hvor meget du hiver i stolesædet.

Metoden kræver blot at flangen er kraftigere end rørets godstykkelse, og det er jeg ikke i tvivl om at den er. Der består jo af to flanger, skruet mod hinanden, som hver er mindst dobbelt så tykke som rørets godstykkelse.

Selvfølgelig er det svært. Det er alting jo dernede.

Jeg sad dog og fulgte rovernes arbejde igår aftes (til langt ud på natten), med at skære de omkringliggende rør og kabler af risere omkring denne flange, med en spinkel men meget effektiv diamant-skæreklinge, og her til formiddag er de ved at bakse noget der ligner en gigantisk hydraulisk "bidetang" på plads.

Når de kan det, så kan de også sænke en stor tung hydraulikcylinder ned med en kran. Cylinderen skal være formonteret med en hængslet todelt befæstning, designet til at passe omkring flangen, som et meget kraftigt todelt "spændebånd", med en recess der griber om undersiden ad flangen.

Roverne kan så styre denne anordning på plads og spænde den sammen med et par store skruer, der sidder klar på den ene halvdel "spændebåndet".

Den kapsel de nu vil montere, når riseret er skåret af, er på samme måde designet til at passe over samme flange, med den skal altså styres på plads over oliestrålen, som jo vil være mangedoblet når riseren er skåret af. Det må da være mindst ligeså svært som mit forslag.

Alene det at skære selve riseren over, ligner en nærmest umulig opgave, fordi olien vil strømme ud af savsnittet med 200 bar, lige så snart savklingen når igennem rørvæggen.

Jo længere snittet når rundt om røret, jo mere olie vælter der ud og ødelægger sigtbarheden og gør det svært at styre savklingen.

Måske de i stedet har besluttet at klippe røret over i ét bid, med den store bidetang.

  • 0
  • 0

Desuden er det ikke den rigtige retning at makulere røret, hvis noget skulle man prøve at klemme det fladt, som BOP'en og riseren er designet til.

Det burde jo allerede være fladt, idet det med boreplatformens og riserens egen vægt er bukket sammen som en anden haveslange.

Når det ikke dermed er lukket, skyldes det vist at det hydrauliske tryk er stort nok til at presse sig igennem bukket, dels at rørvæggen også er revnet ved bukket.

Røret er altså ikke stærkt nok til at tilbageholde trykket, ved at klemme det sammen, og det vil formentligt slå flere revner idet man klemmer det sammen.

(Når det sker inde i BOP'en, vil BOP'en jo lukke sig om røret som en stor ventil)

Pointen med det hudraulikstempel jeg foreslår, er at det arbejder med et hydraulisk tryk, der er trykket brønden overleget, evt. ved at stemplet har større sværareal end rærets indvendige tværareal.

  • 0
  • 0

Søren skriver bl.a: "Alene det at skære selve riseren over, ligner en nærmest umulig opgave, fordi olien vil strømme ud af savsnittet med 200 bar, lige så snart savklingen når igennem rørvæggen." Du glemmer, at mens olien drøner op i havet fra "rørenden", så er trykket næsten det samme som vandtrykket ved havbunden. Altså næsten nul trykforskel! Det er først, når man prøver at begrænse flowet, at trykket vokser til måske 200 bar (det statiske tryk). Præcis som en åben haveslange, hvor trykket ved mundingen først bliver stort, når du prøver at lukke med fingeren. Det er derfor væsentlig lettere at omdirigere oliestrømmen op til skibene (se Bror C's forklaring højere oppe) - end at bremse/standse olie-flowet. Og vil man endelig standse oliestrømmen, skal det ske langsomt, for et pludseligt stop vil kortvarigt medføre et endnu større tryk, som kan sprænge næsten "hvadsomhelst"! - Nogle (ikke-fysikere) kalder dette det dynamiske tryk.

  • 0
  • 0

Søren skriver bl.a: "Alene det at skære selve riseren over, ligner en nærmest umulig opgave, fordi olien vil strømme ud af savsnittet med 200 bar, lige så snart savklingen når igennem rørvæggen." Du glemmer, at mens olien drøner op i havet fra "rørenden", så er trykket næsten det samme som vandtrykket ved havbunden. Altså næsten nul trykforskel! Det er først, når man prøver at begrænse flowet, at trykket vokser til måske 200 bar (det statiske tryk).

Nej, for flowet er i forvejen begrænset, idet røret klemt næsten helt fladt i bukket, og dermed virker som en forsnævring.

Måske du stadig ikke kan se video'en, men oppe i bukket er der nogle sprækker, hvor olien strømmer ud med meget stor kraft. Disse sprækker ligger tydeligvis på tryksiden af forsnævringen.

Olien vil strømme ud af savsnittet med samme kraft, idet snittet jo lægges under forsnævringen, dvs på tryksiden.

Først når røret, med forsnævrinen, er skåret helt af, udlignes trykket.

  • med mangedobling af udfloddet til følge.
  • 0
  • 0

Præcis som en åben haveslange, hvor trykket ved mundingen først bliver stort, når du prøver at lukke med fingeren.

Hvis du bukker haveslangen, sådan som riseren er nu, så stiger trykket også i haveslangen, i det stykke af slangen der er mellem bukket og vandhanen.

På den anden side af bukket, løber vandet bare ud af slangen ved atmosfærisk tryk.

Hvis du begynder at skære i slangen på tryksiden af bukket, står der også en strid stråle ud af snittet, indtil slangen er skåret helt over.

Denne effekt, overført til forholdene omkring riseren, betyder at der vil strømme så meget olie od af savsnittet, at sigtbarheden ødelægges, og med så stor kraft, at det bliver svært at styre den spinkle skæreklinge og dermed lave et kontinuerligt snit hele vejen rundt om riseren.

Riserens diameter er 2-3 gange så stor som skæreklingen, så de er nødt til at skære hele vejen "rundt om". De kan ikke bare skære tværs igennem.

Men nu kommer de nærmere med den store "bidetang". Den ser umiddelbart stor nok ud til at kunne bide hele riseren over i én mundfuld.

Spændende at se hvad den skal, og hvad den kan ;-)

  • 0
  • 0

Søren: Så er vi enige! - Dog ved vi vel ikke, hvor meget forsnævringen faktisk begrænser udslippet, for ingen har vist oplyst, hvor stort overtrykket er før forsnævringen. - Og dermed hvor meget udslippet øges ved bortskæringen. Et lyspunkt er der dog - efter bortskæringen: Når olien drøner lodret op fra det åbne rør, bliver der mere sigtbart ved havbunden, fordi olien river vand med opad, hvorved der kommer "klart" bundvand ind fra alle sider. PS. Rigtigt, jeg kan ikke se video-optagelserne.

  • 0
  • 0

Lige nu er de igang med at bakse denne "hydraulic shear", dvs en gigantisk hydraulisk "bidetang", som normalt bruges til nedbrydning af betonbyggerier mm,

http://www.rockbreaker.com/literature/pdfs...

  • på plads ved riseren. Den ser ud til at være i stand til at bide hele riseren over i én mundfuld.

Hvis de kan styre den lidt forsigtigt, kan de måske med lidt held nøjes med at bide røret så meget sammen at det blokerer for udfloddet.

Så er det jo bare at fiksere "bidetangen" i denne stilling, og lade resten være, indtil aflastningsbrønden er klar.

  • 0
  • 0

Søren: Så er vi enige! - Dog ved vi vel ikke, hvor meget forsnævringen faktisk begrænser udslippet, for ingen har vist oplyst, hvor stort overtrykket er før forsnævringen. - Og dermed hvor meget udslippet øges ved bortskæringen. Et lyspunkt er der dog - efter bortskæringen: Når olien drøner lodret op fra det åbne rør, bliver der mere sigtbart ved havbunden, fordi olien river vand med opad, hvorved der kommer "klart" bundvand ind fra alle sider. PS. Rigtigt, jeg kan ikke se video-optagelserne.

Mon ikke én af de IT-sagkyndige kan anbefale hvilken movie-viewer du skal downloade og installere. Dette sceneri er sq for spændende at gå glip af!

Ja, vi mangler at kende trykket i brønden. Nogen har estimeret 200 bar. Det står så imod vandtrykket på 150 bar ved havbunden, så trykforskellen er 50 bar.

Jeg hæfter mig mere ved det jeg kan se på videoen. De "oliestråler" der står lodret op af sprækkerne oppe ved bukket, vil svare til dem der kommer til at stå vandret ud af snittet, når de skærer ind i røret.

Det vil helt sikkert betyde at de ikke kan se en pind af hvad de laver.

Alene de opadgående strømninger, de nuværende "oliestråler" medfører, er så kraftige, at det får savklingen til at "blafre" i vandet, når denne holdes vandret, selv 50-100 cm længere nede end selve oliestrålerne.

Når der skæres hul, vil oliestrålerne, med samme kraft, stå lige ud i saven og ud i "hovedet" på robotten, som kun har en arm med en relativt lille klo at holde sig fast med.

Jeg tror derfor slet ikke de saver røret over, men bruger dette hydraulic shear, til at bide røret over i stedet, eller måske først forsøger at bide det så meget sammen, at flowet blokeres.

Det sidste er jo klart at foretrække.

  • 0
  • 0

Lige nu er de igang med at bakse denne "hydraulic shear", dvs en gigantisk hydraulisk "bidetang", som normalt bruges til nedbrydning af betonbyggerier mm,

http://www.rockbreaker.com/lit....pdf

  • på plads ved riseren. Den ser ud til at være i stand til at bide hele riseren over i én mundfuld.

Nu har tangen fat om den vandrette del af riseren, klar til at bide!

  • 0
  • 0

Jeg hæfter mig mere ved det jeg kan se på videoen. De "oliestråler" der står lodret op af sprækkerne oppe ved bukket, vil svare til dem der kommer til at stå vandret ud af snittet, når de skærer ind i røret.

Det vil helt sikkert betyde at de ikke kan se en pind af hvad de laver.

De skærer med en diamantbelagt "snor" / båndsav, der går rund om riseren, så de behøver ikke at kunne se noget.

  • 0
  • 0

http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/g...

Det forklarer jo hvad de laver med bidetangen (shear) lige nu! Tak for linket! ;-)

Jeg synes nu de skulle afprøve muligheden for at klemme røret så meget sammen med denne bidetang, at det kan stoppe eller begrænse udslippet frem til aflastningsbrønden er tilsluttet.

Risikoen for at udslippet mangedobles og ikke kan stoppes med kapslen, efter røret er savet over, forekommer mig overhængende.

  • 0
  • 0

Det ser nærmest ud som om at bidetangen ikke er stærk nok til at bide riseren over. Den holder bare fat om riseren, uden at deformere den.

De er nu gået igang med skæreklingen, ved siden af bidetangen, i stedet for.

Mod der mangler hydraulisk tryk på bidetangen. Den kan bide med 600 tons, men kræver et hydraulisk arbejdstryk på 350 bar. Det er måske for hård kost, for en 1.500 m lang hydraulikslange ?

  • 0
  • 0

Det største problem med denne oliebrønd syntes at være, at den ikke er tæt, dvs. at den cement der normalt er puttet i mellem det ydre rør og borerøret i stykket mellem oliekilden og havbunden, er utæt.

Det betyder at olie strømmer ud - ikke bare fra borerøret, men fra selve "casingen". Ydermere er denne måske utæt et sted mellem havbunden og oliekilden.

Det åbner en mulighed for, at oliekilden før eller siden laver sin egen kanal op til havbunden. Det var også disse problemstillinger der gjorde at top Kill ikke var muligt.

I går var der en er postede et link til en rapport om sagen.

Denne viste bl.a. også at BOP var modificeret, og at man ikke havde tegninger over modifikationerne.

Ingen af BOP's systemer virkede som de skulle.

Ifølge et indlæg i går på The Oil Drum var der før uheldet et hold certificeringsfolk på platformen. Da de så data, nægtede de at arbejde videre, og forlangte at blive fløjet hjem, da de mente man stod for an et blowout.

Da BP ikke asap vill flyve dem hjem bestilte de deres egen helikopter og forlod platformen med det samme.

  • 0
  • 0

Poul mener, at olien strømmer op også fra "hullet" udenom selve røret. - Hvis det er tilfældet, vil udslippet jo vokse, fordi der medrives materiale fra selve borehullet, - og så hjælper det jo fedt, at standse udstrømningen fra det berømte rør. Uha-da-da! - Mod dette hjælper vel kun noget MEGET tungt, der trykkes ned over rør + casing. Jeg tør næsten ikke nævne (gentage), at den kegle, jeg tidligere foreslog skulle trykkes ned i røret, - måske er endnu mere effektiv, hvis der både er udslip fra rør og casing. - Det skal være en mange hundrede ton tung kegle, som kan "kvase" røret og kile sig ned i havbunden og standse udslippet, hvis den er tung nok. - Den skal naturligvis styres af den kæde, den hejses ned med, så den ikke vælter under nedsænkningen. - Hvis der skal ledes olie op til skibene, skal keglen være forsynet med en kanal (gennemboring) tæt ved spidsen, som via rør/slange leder olien op til overfladen.

  • 0
  • 0

Hvis alt andet mislykkes så spekuleres der tilsyneladende visse steder på en mulighed for at stoppe olieudslippet som kun præsidenten kan beslutte om: http://curmudgeonlyskeptical.blogspot.com/...

Det kan synes voldsomt at anvende en atombombe, men hvis udslippet fortsætter uformindsket i måneder endnu så vil omverdenen måske undre sig over at det ikke blev forsøgt. Som filmen viser kan det endog gøres relativt skånsomt overfor miljøet.

Men om det lige skal være den løsning man burde vælge eller noget andet burde man vel nu være helt på det rene med? Så måske er problemet et helt andet: At forholdet mellem administration og industri ikke er for godt og måske præget af gensidig mistillid så det bliver umuligt at tage de nødvendige beslutninger?

http://www.cagle.com/politicalcartoons/pcc...

  • 0
  • 0

Så længe BP og deres underleverandører har håb om at redde den oprindelige boring og brønd bør de gives mulighed at fortsætte. Siger man, at de oprindelige forudsætninger og beregninger ikke holder, må man lede efter andre løsninger.

Et par eksempel på andre løsninger også fra debatten:

Byg en cylinder fra havbunden til overfladen omkring hele brønden. Den vil fange al olje og efterhånden kan indstrømmende havvand begrænses med trykudligning ved havbunden. "Cylindern" kan bygges af 4 skrottede tankbåde på 400 m længde, type: http://sv.wikipedia.org/wiki/Knock_Nevis på højkandt uden ender!

Dette hvis man ser bort fra al dimensionering!

Primitive overvejelser vil dog vise på nærmest uovervindelige hindringer: 1) Densitetsforskellen olje - vand vil kræve ca 300 høj cisterne over havoverfladen eller tilsvarende trykholdning ved overfladen. 2) Uden BOP ved havbunden må cylindern findes over brønden korrekt tryksat hele tiden.

En variant er en cisterne over brønden på havbunden forbundet permanent med med overfladen og med korrekt trykholdning ved alle forekommende mængder af indstrømmende olje, gas og vand.

For snart 50 år siden arbejdede vi også med BOP ved kilden, i dette tilfælde altså 5000' under havbunden. Mon den løsning findes i dag? Det var helt utroligt, hvad man kunne klemme ind i små rør!

Teoretiskt svarer det til damlugerne ovenfor et vandkraftværk, som en virkelig god sidste eller i hvert fald sen sikkerhed.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Ja, det er jo underligt at se, at du den ene dag ikke har andet end nedsættende kommentarer http://ing.dk/artikel/109424-live-se-oliek... til det jeg skriver, og så den næste dag tager mine forslag http://ing.dk/artikel/109424-live-se-oliek... og præsenterer dem som dine egne i en denne tråd!

Stor respekt for det!

Men du har ret i, at hvis røret er helt fyldt med olie, ned til bunden, og der skal være trykbalance ved ventilen i bunden, så skal røret rage 300 m op over havoverfladen.

At skære enderne af 4 af verdens længste supertankere, og svejse dem sammen som et rør, er din egen tilføjelse. Måske en mulighed, hvis disse er til at skaffe, og det ikke er for vanskeligt og tidskrævende at fjerne skotter og hvad der ellers findes inden i.

  • 0
  • 0

Primitive overvejelser vil dog vise på nærmest uovervindelige hindringer: 1) Densitetsforskellen olje - vand vil kræve ca 300 høj cisterne over havoverfladen eller tilsvarende trykholdning ved overfladen. 2) Uden BOP ved havbunden må cylindern findes over brønden korrekt tryksat hele tiden.

Måske er 300m ikke umuligt, trods de voldsomme orkaner i området, hvis forankringen er dimensioneret derefter.

Jeg tænkte dog at man kunne nøjes med at lade røret rage 50-100 m op over overfladen. Så kan der godt nok ikke opsamles helt så meget olie i røret, men det skal jo under alle omstændigheder tappes af i samme hastighed som det strømmer op af brønden.

Det vil også være en fordel, at røret rager et godt stykke op, da man dermed kan tappe olie af, ind imellem hurtigere end det strømmer op ad brønden, uden at bruge pumpekraft.

Hvis vi lader det være 100 m over overfladen, passer det med at røret er fyldt, når de øverste ca 500 m er ren olie og resten rent vand. I realiteten vil det nok kun være de øverste 2-300m, der er tilnærmelsesvis ren olie, og resten nedefter olieblandet vand, men resultatet det samme.

At tryksætte røret er umiddelbart heller ingen tosset ide, da der kan samles mere olie i røret, uden det behøver at rage højt op.

Men det ville jo kræve en forankring eller en balast, der kan modsvare fortrængningen (bæreevnen) af ca 20.000 m3 vand.

Det er nu altsammen fri fantasi, som du skriver, da det næppe er muligt at rigge en sådan anordning til på under et halvt år.

Til den tid håber jeg sandelig at brønden for længst er kvalt i boremudder fra de aflastningsbrønde de allerede er halvt færdige med at bore.

Så kan man altid, i ro og orden, overveje om man skal bore en ny produktionsbrønd ved siden af, belært af erfaringerne.

  • 0
  • 0

Min kommentar til:

"Mit forslag Af Per L. Grunth, 05.06.2010 kl 12:15"

behøver Søren ikke blive stødt af.

Også mine forslag skal opfattes som frie fantasier, måske præget af erfaringer fra tiden for 40 år siden.

Som skrevet har jeg stadigvæk ca 30 s. skitser på delvis egenmanøvrerede ventiler med fail safe funktion i lukkeretningen måske passende for BOP, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten