Nyt våben mod skadedyr: Biotek-firmaer sprøjter RNA på marken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt våben mod skadedyr: Biotek-firmaer sprøjter RNA på marken

Skadedyr bliver typisk bekæmpet med sprøjtegift eller ved genmodificering af planter, som derefter selv kan producere den fornødne gift. Ingen af metoderne har nået markedet uden modstand fra miljøforkæmpere, og i Europa vil vi helst slippe for at dyrke genmodificerede planter.

Noget af kritikken vil dog måske forstumme, hvis biotekgiganternes næste våben viser sig effektivt – nemlig at slukke for vitale gener hos insekterne ved hjælp af såkaldt RNA-interferens (RNAi), en metode, der vinder stærkt frem, og som blandt andre Monsanto skyder store millionbeløb i.

Gennem de senere år har selskaberne samlet set udtaget flere end 100 patenter om året på RNAi- teknologier inden for skadedyrsbekæmpelse, og senest arbejder bl.a. Monsanto på at udvikle en RNA-spray, der kan fungere som et slags biologisk insekticid, fortæller leder af afdelingen for ukrudtsbekæmpelse i Monsanto Gregory Heck:

»Ideelt set vil den perfekte spray kunne erstatte et tilsvarende konventionelt kemisk pesticid og give den samme, hvis ikke bedre, kontrol med insektet og afgrøden,« siger han til Ingeniøren.

Biologisk set forstyrrer RNA-interferens insektets dannelse af livsvigtige proteiner, så det dør efter få timer eller dage, og eftersom RNA’ets byggesten, ribonukleinsyrerne, findes overalt i naturen, bliver de i forskerkredse generelt anset som ufarlige, fortæller Jan W. Pedersen, specialkonsulent på DTU Fødevareinstituttet.

Han arbejder med risikovurdering og mener, at en RNA-spray kan have store fordele for landbruget.

»RNA er ikke et giftigt stof i sig selv. Det nedbrydes nemt, og det er genialt, hvis man kan bruge viden om insektets gener til lynhurtigt at lave et nyt insektmiddel. Hvis man får teknikken til at virke, vil der være uanede muligheder for at løse problemer med bekæmpelse af skadedyr uden at ramme gavnlige insekter som bier,« siger han og fortsætter:

»Jeg håber derfor, at teknologien i højere grad vil undgå at blive ramt af den ‘teknologiforskrækkelse’, der har været kendetegnet for de tradi­tionelle GMO-afgrøder, hvor følelser frem for viden har præget diskus­sionen,« understreger Jan W. Pedersen, som dog endnu ikke har haft sager på bordet vedrørende RNA-spray.

Forbehold hos landbruget

Hos Greenpeace er man dog ikke overbevist om, at metoden er ufarlig:

»De siger altid med pesticider, at de forsvinder, men vi ved, at de bliver på bladene i lang tid. Jeg synes, der er mange ubesvarede spørgsmål, og vi mangler beviser for, at andre organismer ikke også bliver ramt. Og når først Pandoras æske er åbnet, bliver det svært at trække konsekvenserne tilbage,« siger Paul Johnston, ledende forsker hos Green­peaces forskningsfaciliteter i Storbritannien.

Heller ikke Landbrug & Fødevarer er overbevist, fortæller chefkonsulent Bruno Sander Nielsen:

»Selvfølgelig er en intelligent anvendelse af bioteknologi til at undgå skadedyr noget, der skal overvejes. Lige præcis den her teknologi skal vi nok vide mere om, inden vi kan sige noget endeligt. Umiddelbart mener jeg dog, at der er andre teknologier, såsom genredigering i selve planten, der ligger mere ligefor,« siger han og understreger, at behandling i marken lyder meget kompliceret.

Monsanto er selv opmærksom på udfordringerne ved metoden, men ser den som et værdifuldt supplement:

»RNA-spray vil ikke kunne erstatte alle andre metoder, men vil indgå i et samlet beredskab, hvormed udvikling af resistens kan nedsættes,« siger Gregory Heck.

Konkret arbejder Monsanto på en RNA-spray mod coloradobiller, der kan volde stor skade på kartoffelplanter og er ekstremt god til at udvikle resistens mod traditionelle sprøjtemidler. En RNA-spray mod den kan være klar allerede i 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

GMO-industrien har som ofte før svært ved at skelne mellem det de sælger og det fremtidige potentiale teknologien har. Det er lidt som brugtvognsforhandlere der smykker deres udstilling med Formel-1 biler, mens de sælger gamle Ford Taunus.

Et par australske undersøgelser har vist at RNAi ikke ser ud til at være nær så specifik som industrien drømmer om. http://www.digitaljournal.com/article/3328...
Venlig hilsen
Klaus

  • 7
  • 1

Nogen der har set Jurassic park???

"life will find a way"...

Ja, jeg undrede mig over den udtalelse i en film, som netop havde sit største fokus på dyr som var uddøde...

Og så hører vi jo om, at vi mennesker er årsag til den største udryddelse af dyr siden dinosaurerne.
Der er også sygdomme som i dag anses for at være udryddede, og vel også er det.

Vi kan se at 'life finds a way' mht. antibiotikaresistens og lignende, men jeg vil nu holde på at hvis vi finder et middel som kan slå f.eks. alle rotter ihjel på én gang, så vil rotten være udryddet.

Det samme gælder for coloradobiller. Vi forsøger jo på sin vis at finde våbnet, som kan gøre det af med disse skadedyr én gang for alle.

  • 0
  • 1

Det undrer mig at man ikke forsker i sammenhængende mellem de enkelte arter, insekter, dyr etc. Det har taget jorden milliarder af år at lave en balance, hvad sker der hvis vi fjerner en af faktorerne i den dynamik. Ja, rigtigt, ingen ved det.

Det findes overalt og er derfor uskadeligt. Det er vand også, men ikke hvis du er under overfladen.

  • 2
  • 3

Hvor er jeg dog træt af artikler der bekæmper Naturen, fugle spiser insekter, pindsvin spiser insekter, hvor mange skal dø, før at Monsatan er glad, please stop nu..at man skal græde sig i søvn hver aften, pga hvad sprøjtegifte gør, ved naturen, når det ikke er nødvendigt,det er satans værk, og drejer sig kun om penge..sørgeligt men sandt

  • 0
  • 0

pindsvin spiser insekter, hvor mange skal dø, før at Monsatan er glad, please stop nu..at man skal græde sig i søvn hver aften


Nitte,
hvorfor græde?
Ingen pindsvin er død af at spise GMO-produkter, derimod er der grund til at græde over, hvor mange der bliver mast ihjel i trafikken.
Forædling - herunder også Monsantos lille andel - øger produktionen, så der er færre, der sulter.
Uden pesticider ville produktionen falde med ca. 1/3, dvs. 1-2 milliarder mennesker ville sulte ihjel.
Det ville der være god grund til at græde over, men luksusproblemet GMO? Nej.

  • 2
  • 3

En meget interessant artikel om en ny mulighed som supplement til kampen for
at skaffe fødevarer til en hastigt voksende verden.
Men GMO er dog ikke bare det lille hjørne, hvor de såkaldte "roundup"-tolerante planter befinder sig,
GM-teknikken dækker over et langt større spektrum.
Med GMO-teknikken kan man fremstille salt- og tørketolerante planter, der kan forsyne mange millioner med fødevarer. Man kan fremstille korn, hvor fosfor kan udnyttes bedre af svin, man kan fremstille fødevarer, der er naturligt rigt på A-vitamin, som er et stort problem i Afrika, idet mange børn fødes blinde. Man kan fremstille planter, der beskytter mod en del farlige sygdomme etc.
Uden GM-teknik kunne kloden ikke fremstille ost i tilstrækkeligt omfang etc. etc.
GMO er et luksusproblem i den overmætte del af kloden, men et godt værktøj i kampen for at skaffe bedre vilkår i den fattige del af kloden.

  • 1
  • 3

Jeg sidder pt. og arbejder med at få entomorfagi, det at spise insekter, til at vinde frem gennem kultivering af melorme. På den baggrund blev jeg interesseret i om denne bille og dens larver er giftige, altså ophober den ellers potentielle gift fra mange af natskygge plantefamilien, eller om de nedbryder den og derved gør den ugiftig og en valid foderkilde til dyreproduktion? Der findes artikler om at deres hæmolymfe(hvirvelløse dyrs tilsvarende medie ligesom blod i hvirveldyr) indeholder en rimelig kraftig nervegift - http://www.sciencedirect.com.ez.statsbibli...
Dermed er det udelukket at de er spiselige som sådan, men er denne nervegift lettere at nedbryde end nogle af natskygge familiens egne giftstoffer, så vil det alligevel være interessant at bevare insektet og indsamle det, fremfor at forsøge at udrydde det. Min umiddelbar tanke er at som et lavtstående led i fødekæden, så må insektet have et eller andet formål blandt en anden livsart, som muligvis er resistent eller har mulighed for at nedbryde billens giftstof. Så igen, naturen har også skabt myggen & tægen, hvilken jeg kan forstå tjener ganske lille formål udover at sprede smitsomme "blod"overførte sygdomme blandt tætte befolkninger af hvirveldyr. Denne, myggen, er i det store hele også en essentiel del af et økosystem, misforstå mig ikke, og med de kommende temperatur ændringer bliver de højst sandsynlig kun en endnu større indflydelse på økosystemerne.
Jeg kan dog næppe beslutte mig om det er smart at udrydde et dyr, som muligvis er en rimelig fundamental del af en fødekæde og et økosystem? Er det kun mig der ser de små pestilenser(Hvilket kun udgør omkring 5000 af og blandt ALLE 1 millioner BESKREVNE insektarter, BioNyt nr. 162, April 2015, side 39) som en potentiel ressource, fremfor et forspildt skadedyr :)?

Hav en god dag og hav det godt,

Mvh.
Thomas

  • 1
  • 0