Nyt udbud skal bane vej for kommerciel solstrøm-produktion

Lovforslag skal bane vej for det første ’rigtige’ udbud af store solcelleanlæg. Heraf skal en brøkdel bygges i udlandet, men betales af danske elkunder for at stille EU-Kommissionen tilfreds.

Nu får danske og udenlandske solcellefirmaer mulighed for at vise, hvad store, kommercielle solcelleanlæg egentlig koster, og til hvilken pris de kan producere 1 kWh solstrøm.

Læs også: Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

Muligheden opstår i den første rigtige budrunde for solcelle-el , som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tirsdag banede vej for via et lovforslag, der nu sendes i høring.

Ifølge lovforslaget skal der udbydes 20 MW solcellekapacitet – heraf 2,4 MW til tyske bydere – og der skal være tale om MW-store anlæg, forklarer kontorchef Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen og understreger, at der er tale om et pilotudbud:

»Vi vil nok fastsætte en maks.-grænse på for eksempel 2,4 MW, men ideen er, at det skal være store, kommercielle anlæg, der dyster på prisen om retten til at bygge. Så kan vi få at se se, hvad solcelle-el kan produceres til på kommerciel basis,« siger hun og tilføjer, at de nærmere udbudsbetingelser først lægges fast senere.

Ifølge Jan Glindvad går man ud fra, at selskaberne selv finder placeringsmuligheder til de store anlæg.

Læs også: Lovindgreb stopper solcelleparker til 300 millioner kroner

Med det nye udbud gør regeringen op med den hidtidige politik om, at man ikke vil støtte store solcelle-anlæg på jorden:

Læs også: Minister: Slut med solcelleparker på danske marker

Det kommende pilotudbud er en del af EU-Kommissionens krav til Danmark om at gøre VE-støtteordningerne mere åbne og markedsagtige, og derfor indgår det også i udbuddet, at 12 pct. af kapaciteten - 2,4 MW – skal kunne opstilles i udlandet, men altså stadig få dansk PSO-støtte:

Læs også: Endelig kan solcelleejerne få deres statsstøtte

»Én af betingelserne for de udenlandske bydere er, at man indgår nogle aftaler med det pågældende land – for eksempel om at den grønne strøm skal leveres til Danmark, hvilket igen indikerer, at vi har kabelforbindelse med landet. På den måde kan de udenlandske anlægs elproduktion tælle med i Danmarks opgørelse af vedvarende energi-kapacitet,« siger hun.

Hun tilføjer, at det nok bliver solcelleanlæg på tysk grund, som i første omgang kan komme i betragtning til udbuddet, fordi Danmark allerede har sådanne aftaler med Tyskland.

Hvad angår den reducerede CO2-udledning, som de tysk-placerede solceller vil give anledning til, så pynter det ikke på det danske CO2-regnskab, men godskrives tyskerne. Ifølge lovforslaget drejer det sig om 1.200 ton CO2 pr. år.

Læs også: Tyskland vil lukke otte kulkraftværker

Lovforslaget er netop sendt i høring, og selve udbuddet forventes afholdt i starten af næste år.

Kommentarer (26)

Soild af jordområder, at bygge store solcelleanlæg på jordområder, istedet for at udnytte alt det plads, der er på de offentliges bygninger og fabrikkernes tage.

  • 8
  • 7

Soild af jordområder, at bygge store solcelleanlæg på jordområder

Måske ville de pågældende jordområder ligefrem have godt af, at blive fritaget for at være under plov?

Med den elendige danske kornkvalitet in mente, er der næppe heller noget grund til at bekymre sig om tabte indtægter. (http://www.b.dk/nationalt/verdensmarkedet-...)

Det er desuden ti gange nemmere at opstille og servicere en solcellemark frem for placeringer på et hav af store og små tage.

  • 4
  • 2

Det er ikke uvæsentlige omkostninger der går til transformerstationer på MW-anlæg, Desuden skal distributionssystemet bagved være dimentioneret til at håndtere de enorme og hurtige effektudsving der kommer ved bl.a. passerende skyer.

Relativt små taganlæg op til 50 MW dimensioneret til forbruget i virksomheden lige under, har altså en lavere etablerings- og driftsudgift. Allervigtigst til fordel for tagløsninger dimensioneret til aftaget i virksomheden lige under er dog, at der er sikkerhed for elprisen i produktionen og anlæggets økonomi er dermed også sikret på en anden måde end ved politisk garanterede priser.

Omvendt er der jo stordrift i anlægsfasen samt normalt nemmere adgangforhold.

I sidste ende er det også et konkret regnestykke, hvor jordpris, diverse adgangs- og sikkerhedskrav spiller ind. En optimal placering givet anlæggets størrelse og forbrug, vil alt andet lige vinde rent økonomisk.

Generelt for sol (og vind) er dog finansieringsvilkårene afgørende for konkurrenceevnen. Netop i disse år er penge jo billige, så det giver derfor principielt god mening af investere stort nu baseret på lange lavrentelån.

  • 3
  • 0

Fra min kontorplads kan jeg se tusind, hvis ikke ti-tusindvis, af kvadratmeter på sydvendte tage med hældning på diverse lagerbygninger. Det virker oplagt at opsætte solceller der. De pågældende tage er fri for skyggeeffekter.

Ulempen er, forudsat at tagene kan holde til den ekstra vægt, at bygningerne gerne skulle stå i mindst 20 år, og ejerne skal have dem i lige så lang tid eller tro på de kan sælge dem. Alternativt skal tagarealet 'udlejes' til ejerne af solcellerne.

Der er en ikke-ubetydelig personfare ved at opstille solceller på tage. Det gælder ikke mindst på eternitplader 10-15 m over betongulv.

Taganlæg bliver næppe meget over 500 kW pr. stk.

Jeg tænker der er rigtig mange potentielle placeringer på jorden til 2,4 MW anlæg.

Jeg er ikke bekymret over et mindre fald i potentiel maksimalt udbytte af landbrugsproduktion.

  • 2
  • 1

Solceller egner sig til fortrængning, dvs produktionen bruges lokalt og fortrænger strøm fra kraftværker der ellers ville løbe til området, dvs ingen store ekstra investeringer til infrastruktur som i sidste ende også skal komme fra el forbrugerne.

Hele idéen går tabt ved store anlæg, og endnu værre ved udenlandske anlæg især fra Tyskland der i forvejen selv har en god andel af strøm fra solceller, vores solceller i Tyskland vil jo spids producere samtidig med de øvrige Tyske anlæg.

Med mindre energistyrelsen mener at markedsprisen i Tyskland er så høj at hele kabel kapaciteten fra Danmark skal bruges til eksport, for så er det jo meget smart at produktionen sker nede hvor efterspørgslen er størst, men jeg tvivler på at det er det som vil ske.

  • 5
  • 3

Med mindre energistyrelsen mener at markedsprisen i Tyskland er så høj at hele kabel kapaciteten fra Danmark skal bruges til eksport, for så er det jo meget smart at produktionen sker nede hvor efterspørgslen er størst, men jeg tvivler på at det er det som vil ske.


Beslutningen om at en lille del af effekten skal udliciteres i Tyskland har intet med solceller, teknik, Energistyrelsen eller forbrug at gøre... Det er en politisk beslutning i EU om at vi skal harmoniserer og hvis man laver en ordning i Danmark, skal man også kunne udnytte den i andre EU-lande...

Hvis Norge var med i EU, ville de sikkert også blive mødt med et krav om at de skulle lave et vandkraftværk i Holland????

  • 8
  • 0

Næh, underforstået at man ikke belaster et internationalt kabel med strøm, der produceres og forbruges lokalt

OK.
Så vil det vel sige at det store PV anlæg ved Kalundborg kan ligestilles med et alternativ, bestående af mange 10 kW anlæg i Kalundborg. ?
Kablet til Kalundborg er nok ligeglad.
Ligesom de mange små anlæg fortrænger anden produktion, må den store park jo gøre det samme.

El fra parken i Tyskland kunne jo sælges i Tyskland, og derved faktisk aflaste forbindelsen fra Danmark, hvis alternativet var en tilsvarende park nord for grænsen.

  • 3
  • 3

OK.
Så vil det vel sige at det store PV anlæg ved Kalundborg kan ligestilles med et alternativ, bestående af mange 10 kW anlæg i Kalundborg. ?


Meget enig i Prebens betragtninger om at du ihærdigt forsøger at misforstå enhver tekst der ikke passer ind i din dagsorden.

Og hvorfor er mange små anlæg ikke det samme som et stort, jo mange små anlæg på og ved bygninger vil sprede produktionen over et større geografisk område, og hvis det ikke er større byområder der udelukkende består af forladte lagerbygninger, så vil der være et forbrug og dermed allerede være tilslutnings kapacitet.

Fortrængning svarer til "ikke forbrug", hvis der er overskud vil det opstå ved kraftværkerne, dvs i de stærkeste knudepunkter hvor infrastrukturen per definition allerede er på plads, og som vi helt sikkert også betaler for.

Når man bygger et MW anlæg et sted hvor der ikke er et MW forbrug så må man påføre ekstra udgifter, uanset at det kamufleres på andre konti.

Og ja det gælder kun for solceller, det skyldes deres peakende produktions mønster, og at det er muligt uden at støje og genere, for vindmøller er det helt andre overvejelser der bør vinde, såsom store møller der producerer langt mere jævnt, lad investorerne med for mange penge sætte dem i havmøller, og lad så Jensen med parcelhustaget, boligforeningen, og firmaet der ønsker en grøn profil om at sætte halvtag med solceller over parkeringspladsen.

  • 5
  • 3

El fra parken i Tyskland kunne jo sælges i Tyskland, og derved faktisk aflaste forbindelsen fra Danmark, hvis alternativet var en tilsvarende park nord for grænsen.

Når det gælder solceller er Tyskland langt foran os, en Dansk park i Tyskland vil producere samtidigt med de Tyske og presse prisen yderligere, hvis strømmen skal eksporteres til Danmark må det være samme vej som hovedretningen på det i forvejen mættede kabel.

Hvis den udenlandske park er Svensk kunne din påstand godt blive rigtig.

  • 2
  • 1

Benny og Preben.

I må da undskylde, hvis jeg stiller Jer nogle drilske og måske ubehagelige spørgsmål.

Lad os opdele I to:

Små anlæg.
Placeres på bygninger og har primært til formal at dække behov I bygningen og de nærmeste nabobygninger.
Det lægger en øvre grænse for den samlede kapacitet I et område, nemligt det samlede behov midt på en solrig sommerdag.
Lad os I eksemplet her sætte det til 25% af behovet en januar eftermiddag, hvor elforbruget topper.

Hvis disse anlæg ikke modtager støtte (både I form af højere afregningspriser, reduceret afgiftsbetaling af hele elforrbuget etc.) der er højere end store anlæg de kan få, så er små anlæg jo helt OK.

Centrale anlæg.
Disse skal nødvendigvis tilkobles et sted I elnettet, hvor denne store kapacitet kan aftages.
Et oplagt sted er højspændingsnettet, som for eksemplets skyld kan være forsyningen ind til ovenstående by.
Hvis det centrale anlæg har samme kapacitet, som summen af de små, vil al el fra det central anlæg kunne bruges nedstrøms I byen, medens en større kapacitet vil medføre at der føres el opstrøms I højspændingsnettet.

Og så til forskelle og muligheder ved de to koncepter:
- Så længe de små anlæg ikke belaster andres pengepung mere end store anlæg. Alt indregnet. Så kan jeg som elforbruger og skatteyder være ligeglad. Jeg får samme vare, nemligt en andel PV til samme pris.

  • Små anlæg har en øvre kapacitet på 25% af elnettets kapacitet, qua ønsket om størst mulige egetforbrug lokalt.
  • Et central anlæg har mulighed for BÅDE at dække de 25% I byen (Sommerlasten), OG forsyne hele 100% ud af byen, nemligt svarende til den nødvendige forsyningskapacitet til byen. (Vinterlasten)
    Det vil jo sige at de centrale anlæg har potentiale til væsentligt større kapacitet, end mange små anlæg.
    I eksemplet her, 5 gange så stor kapacitet.

  • Begge anlæg fortrænger anden elproduktion.

  • 2
  • 1

En lille detalje ved mange små anlæg er at de har en mere variende produktion, det skyldes at de ikke vender optimalt i forhold til solen, derved opnåes en fladere produtionskurve. Store markopstillede anlæg vil derimod blive stillet optimalt. Derfor vil de også peake kl 12(13) og grundet den relativt lille størrelse vil en enkelt sky kunne slukke og tænde anlægget meget hurtigt, dette er meget mindre ved anlæg spredt over et større område. Jeg er klart for modellen med små anlæg og havvindmøller.

  • 5
  • 0

Det vil jo sige at de centrale anlæg har potentiale til væsentligt større kapacitet, end mange små anlæg.
I eksemplet her, 5 gange så stor kapacitet.

Større kapacitet, ja men ikke meget, små anlæg kan hvis man ønsker det producere opstrøms op til tilslutnings kapaciteten, hvad det kræver af styring hvis det er en hel by der pakkes med solceller har jeg ingen anelse om, men vi skal have dækket en meget stor del af alle egnede tage før det bliver relevant, dvs forskellen bliver en mindre forskel i teoretisk kapacitet som er irrelevant ved at vi ikke ønsker at udnytte den

Ved godt at de enkelte huses tilslutnings kapacitet er begrænset af vejens tilslutnings kapacitet og til slut byens tilslutnings kapacitet, så hvis der opstår klynger hvor alle bider på så koster det at udvide vejens kapacitet, men mon ikke det bliver undtagelsen?

  • 1
  • 0

Større kapacitet, ja men ikke meget, små anlæg kan hvis man ønsker det producere opstrøms op til tilslutnings kapaciteten, hvad det kræver af styring hvis det er en hel by der pakkes med solceller har jeg ingen anelse om, men vi skal have dækket en meget stor del af alle egnede tage før det bliver relevant, dvs forskellen bliver en mindre forskel i teoretisk kapacitet som er irrelevant ved at vi ikke ønsker at udnytte den

Benny.
Godt. Det er jeg ikke uenig I.
Det har jo også den konsekvens at det ikke er PV til egetforbrug, som er det bærende element, men derimod salg af el fra PV.
Vi er jo også overe i nærværende udbud, hvor der konkureres på at kunne levere el fra PV til den laveste spris, uanset hvor anlægget placeres.
Og her er det jo spændende at se priserne, afhængig af anlægs størrelse, placering etc.

  • 2
  • 2

Store markopstillede anlæg vil derimod blive stillet optimalt. Derfor vil de også peake kl 12(13) og grundet den relativt lille størrelse vil en enkelt sky kunne slukke og tænde anlægget meget hurtigt, dette er meget mindre ved anlæg spredt over et større område. Jeg er klart for modellen med små anlæg og havvindmøller.


Christian.
Er det et reelt problem, eller er det blot en forskel på de to modeller?
Hvis hurtige udsving er en udfordring, så må det alt andet lige være nemmere og billigere at imødegå på eet stort anlæg fremfor mange små.
Men først og fremmest: Er det et reelt problem ?

  • 2
  • 2

Hvis hurtige udsving er en udfordring, så må det alt andet lige være nemmere og billigere at imødegå på eet stort anlæg fremfor mange små.

Den må du lige forklare.

Når problemet med den lille sky der skygger for en meget stor del af solcellerne allerede er forebygget ved en geografisk spredt produktion, så må det alt andet lige være den nemmeste og billigste måde at omgå problemet.

Ved spredt produktion og vejr med skytotter så vil der hele tiden være solceller på vej i skygge, og hele tiden være afkølede solceller klar til at yde lidt ekstra på vej ud i solen igen.
Samme sag ved overskyet med huller hvor solen periodisk titter igennem.

  • 2
  • 1

Problemet ligger ikke i anlæggene men i nettet, ved skygge på store anlæg vil de blive meget on/off det betyder at et område kan stå og pendle imellem at være forbruger og producent. Det er bl.a. et af de problemer de har i tyskland nemlig at under områderne i flukturer i spænding og strøm. Om det specifikt bliver et problem i DK kan jeg ikke svare på da det danske net et ret stærkt.

  • 2
  • 0

Er det et problem for MW anlæggene?

Du skrev at problemet bedst kunne håndteres på store MW anlæg, her konstaterer jeg at problemstillingen ikke kan opstå på kW anlæg, for på de geografisk spredte anlæg er løsningen indbygget gratis, så hvordan du vil løse det nemmere og billigere end gratis på MW anlæget bad jeg dig forklare.

Nu mener du så at et par MW der slukkes og tændes ikke har betydning, jeg skal ikke kunne sige om du har ret i det.

  • 1
  • 2

Nu mener du så at et par MW der slukkes og tændes ikke har betydning, jeg skal ikke kunne sige om du har ret i det.

jeg har ikke skrevet at et par MW slukkes og tændes.
Anlæggene, store som mellemstore er opdelt på invertere, som ihvetfald ikke er MW store.
Med denne opdeling vil drivende småskyer kun gave effekt indenfor det afsnit som påvirkes.
Når der afgives bud på el fra disse anlæg, er en sådan reduktion med sikkerhed indregnet i anlæggets ydelse.
Nok om det fra min side.

  • 1
  • 2

Disse to store solcelleanlæg, som netop har sat nye prisrekorder for strøm fra solceller, bliver forsynet med trackere, så de hele tiden vender optimalt.

Det er jo lidt svært at opnå på et normalt parcelhustag.

Det er ikke så ligetil: men mindre kan måske gøre det - nyere udvikling har forbedret udbyttet fra paneler ved indstråling, der har en mindre (eller større) vinkel end 90 grader. Ligesom udbyttet også er større ved andre lysforhold (både ideelle og diffuse).

http://ecosolifer.com/pdf/EcoSolifer_creat...

  • 0
  • 0