Er der en forskel fra hvad Tesla gør med deres batterier? Dvs.. med deres store version af "Powerwall": http://www.teslamotors.com/en_DK/powerwall
Ikke to elnet i verden er ens. Nogle kører næsten 100 procent med kraftværker, der let kan regulere op og ned alt efter behov. Andre har en høj andel af vedvarende energi, hvor elproduktionen varierer kraftigt, alt efter om vinden blæser, eller om solen skinner.
Ingen kommer dog i nærheden af andelen af fluktuerende VE i Danmark. Derfor kan erfaringer fra batteriprojekter til udglatning af produktionspidser rundt om i verden ikke bare overføres til det danske elnet. Ligeledes er afgifter og priser også forskellige.
Men nu vil TI opbygge og lave forsøg med et 65 kW/61 kWh batterianlæg for at få egne erfaringer.
Læs også: El skal da lagres med trykluft
Forsøgsbatteriet er en del af projektet 'BESS - storskala-batteri som energibuffer', som TI satte i gang i 2014 sammen med Vestas og Energi Danmark.
Selve systemet bliver bygget op af Teknologisk Institut med komponenter fra forskellige leverandører. To større anlæg på hhv. 400kW/100kWh og 1.200kW/400kWh indgår også i projektet. Men i modsætning til de to store anlæg, som indgår i elnettet uden de store muligheder for at ændre på opsætningen, så bliver det muligt at teste en hel række forskellige driftssituationer med det mindre og mere fleksible forsøgsanlæg.
Det fortæller Johan Vium, der er konsulent hos Teknologisk Institut inden for transport og elektriske systemer:
»Da der ikke findes noget, der ligner i Danmark, har vi brug for at få vores egne erfaringer med, hvordan vi både teknologisk og økonomisk driver et batterianlæg på den bedste måde,« siger han og fortæller videre, at batterianlæg kan regulere meget hurtigt og derfor først og fremmest skal bruges til at udjævne hurtige fluktuationer.
Batterisystemet er opbygget som et fuldt kommercielt anlæg med alle de nødvendige hjælpesystemer som køle/varme, ventilation, brandslukning og sikkerhedsovervågning. Samtidig er der et omfattende dataopsamlingssystem, som skal bruges til at belyse driftsøkonomien for fremtidige fuldskala-anlæg.
Anlægget bliver bygget med lithium-ion-batterier. Men det er muligt at udskifte dem med andre batterityper og fabrikater:
»Vi vil gerne kunne teste, hvad der giver den bedste samlede økonomi set i forhold til batteriernes levetid og elforbrug til f.eks. køling og opvarmning af batterierne. Men det er også vigtigt at se på forskellige batteriers degradering, og derfor vil det være muligt at udskifte batterierne med andre fabrikater,« siger Johan Vium.
El- og energi-selskaber er naturligvis oplagte aftagere af sådan et anlæg, men Johan Vium forventer også, at større energiforbrugende virksomheder med en klimamålsætning kan have en interesse i at udnytte de variationer i elprisen, som den vedvarende elproduktion giver anledning til. Et meget interessant område for batterier er levering af services til elnettet, som for eksempel primær reserve, der er nødvendig for at holde elnettet stabilt.
Projektet er støttet af ForskEl, og det indvies officielt 16. september i forbindelse med en temadag om batterilagre hos TI i Aarhus.
Er der en forskel fra hvad Tesla gør med deres batterier? Dvs.. med deres store version af "Powerwall": http://www.teslamotors.com/en_DK/powerwall
Man kunne lave brint ved elektrolyse og bruge brinten i naturgasnettet. Det var Poul la Cours maade at udnytte vindenergien paa ved Askov højskole Ved at oplagre vindenergien som brint kan vi teoretisk blive uafhængig af andre energiformer.
Brint kan vel ikke bruges til sub-sekund stabilisering af elnettet, som denne artikel handler om?
Brint kan vel ikke bruges til sub-sekund stabilisering af elnettet, som denne artikel handler om?
Brint kan bruges i hurtigregulerede turbiner.
Brint kan vel ikke bruges til sub-sekund stabilisering af elnettet, som denne artikel handler om?
Hej Henrik
Med et svinghjul kan det godt: https://da.wikipedia.org/wiki/Svinghjul
Hvad i alverden har brint med et svinghjul at gøre?
Martin: Artiklen handler om at oplagre energi og om at "udglatte" forbrug. Svinghjulet er en kendt metode til at udglatte korte variationer (og i nogle udgaver kan de oplage ganske meget energi). Oplagring som brint vil mest være nyttigt til variationer af længere varighed.
De burde måske sammenligne det med vores forbindelser til Norge.
Det at bruge el til at danne brint er en process med meget dårlig virkningsgrad, omkring 30%. Det er alt for dårligt. Derfor søger man efter andre metoder til korttidslagring af energi. Det at pumpe vand 'tilbage' i en kraftværksdam, kaldet 'pumped storage', har f.eks. en samlet virkningsgrad på omkring 85%,
Forbindelserne til Norge er fortræffelige, men det er begrænset hvor meget de kan 'modtage' af effekt fra Danmark. Det at 'skifte retning' på forbindelserne er vist ikke 'bare lige'. Derfor kan det være en god ide med 'lokalt' korttidslager. Et sådant anlæg kan, hvis det er lavet rigtigt og opsættes i nærheden af f.eks. et stort solcelle anlæg også være med til at med til at stabilisere nettet. Det bruges de til i Nordtyskland.
Martin: Artiklen handler om at oplagre energi og om at "udglatte" forbrug. Svinghjulet er en kendt metode til at udglatte korte variationer (og i nogle udgaver kan de oplage ganske meget energi). Oplagring som brint vil mest være nyttigt til variationer af længere varighed.
Jeg taler for døve øre her... Det, eller også har du ikke læst alle kommentarer under emnet 'Forslag'.
Brint kan vel ikke bruges til sub-sekund stabilisering af elnettet, som denne artikel handler om?
Hej Henrik
Med et svinghjul kan det godt:
Når jeg spørger hvad i alverden i svinghjul har med brint at gøre, så er det ikke fordi jeg ikke kan læse, eller forstår hvad de to ting er. Det er sammenhængen jeg efterlyser svar på fra Glenn Møller-Holst.
Brint konceptet som ofte er omtalt her på sitet handler jo at flytte på produktionen af økonomiske oversager. Overskudsstrøm -> energilager -> Strøm. (I øvrigt med dårlig økonomi) Svinghjul er ment til at udglatte spidser, som denne artikel handler om. Her kan du pumpe noget effekt ind, og tage det ud igen med det samme når der går en sky for solen - Groft sagt.
/Martin
Er der en forskel fra hvad Tesla gør med deres batterier?
Som jeg forstår artiklen, så handler det egentlig mest om at der er brug for at nogle folk her til lands får nogle erfaringer med hvordan teknologien virker. Om det så er Tesla eller nogle andre der leverer batterier, er i den sammenhæng måske ikke så vigtgt.
Hvad er egentlig forskellen på et Tesla 7kWh batteri og 7 stk 110 Ah/12V batterier? Er teknologien der ikke allerede, hvis man ønsker sig en Powerwall nu?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard