Nyt studie: Økologisk landbrug kan brødføde verdens befolkning
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt studie: Økologisk landbrug kan brødføde verdens befolkning

Illustration: Niels Elgaard Larsen / Wikimedia Commons

Det kan lade sig gøre, at omlægge verdens landbrugsarealer til økologi, og stadig mætte hele verdens befolkning. Det er konklusionen af et nyt studie, som forskere fra Østrig, Skotland og Schweiz har udgivet i Nature Communications.

Et af de største argumenter imod økologi som produktionsform er, at denne form for landbrug kræver mere areal end ved konventionel dyrkning af jorden. Samtidig diskuterer fagfolk også, om økologi udleder flere drivhusgasser og kan forværre klimaet.

Læs også: Går vi mod en global fødevarekrise i 2050?

Men ifølge forskerne kan økologi være en bæredygtig løsning i fremtidens fødevaresystem, hvis vi samtidig går over til at spise mere vegetarisk kost, minimerer fødevarespild og bliver bedre til at dyrke planter, der kan fiksere kvælstof i jorden.

»Med denne metode, vil det være muligt at skaffe nok fødevarer til hele verdens befolkning, også når vi kommer til at være mere end ni milliarder mennesker i år 2050; Landbrugsarealet vil ikke stige, og de negative effekter fra det nuværende intensive forbrug af gødning, med et højt kvælstofoverskud og stort pesticidforbrug, vil blive reduceret kraftigt,« udtaler Karlheinz Erb fra Alpen Adria Universitetet i Østrig i en pressemeddelelse fra forskergruppen.

Kortlægning af globale fødevarestrømme

Økologisk fødevareproduktion kræver mere areal per afgrøde, fordi markerne ikke kan gødes og dyrkes lige så intensivt som i det konventionelle landbrug. Samtidig forventer forskerne, at væksten i befolkningstallet frem mod 2050 vil kræve, at den nuværende produktion af fødevarer øges med 50 procent.

Læs også: Tre tilgange til at begrænse klimaeffekten af fødevareproduktion

Svaret på disse udfordringer har forskerne fundet gennem den såkaldte SOL-model, der kan bruges til at beskrive strømme i det globale fødevaresystem. Modellen bygger desuden på datagrundlag fra FAO, der er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation.

En omlægning fra konventionel dyrkning til økologi uden nye tiltag vil kræve 33 procent mere areal, når man ikke tager højde for klimaforandringernes negative påvirkning på udbytter i fremtiden.

Men hvis man anvender arealet bedre, ved at dyrke mindre foder til husdyr og mindske produktions- og madspild, kan det lade sig gøre at omlægge al landbrugsjord til økologi.

Spise færre animalske produkter

Forskernes forslag kræver dog, at både madspild og areal til foderproduktion skæres med 50 procent eller mere, hvis landbruget skal være rent økologisk. Derfor er det formentlig mere realistisk, at økologi kan bidrage til en større del af fremtidens landbrug.

Læs også: Stærkt voksende kødforbrug er en tikkende bombe under klimaet

Det konventionelle landbrug vil også kunne drage fordele af mindre spild og mindre dyrkning af foder, hvor der i stedet kan dyrkes afgrøder til menneskelig konsum. Faktisk vil det hypotetiske set kunne frigøre landbrugsareal på op til 35 procent, ifølge studiets mest optimistiske beregninger.

En af de konkrete udmeldinger fra studiets forfattere er, at det globale kødforbrug skal skæres med en tredjedel, for at mindske vores arealforbrug til fødevarer og give plads til økologien.

Udviklingen går dog en anden vej, da middelklassen i flere lande vokser, og derfor får råd til at spise mere kød.

Overskriften mangler nemlig at oplyse de - uopfyldelige - forudsætninger for at det kan ske. Det er næppe synderlig realistisk at vi bliver en verden fuld af vegetarer med hang til at tømme køleskabet med et trylleslag. Altid noget at det forklares i artiklen, men overskriften er fjollet, når den reelle konklusion er, at verden netop ikke kan brødfødes økologisk uden store forandringer...

Næste artikel bliver vel: "Der bliver total fred på jord om 2 år" eller "Alle kan leve til de bliver 130 år" :o)

  • 9
  • 15

....er tilsyneladende pest for Journalister. Redaktionen må da have bemærket at en stor del af de mest begavede skribenter her på sitet efterhånden meget sjældent er tilstede her mere .

  • 6
  • 11

"Forskernes forslag kræver dog, at både madspild og areal til foderproduktion skæres med 50 procent eller mere"

Man kunne evt. starte med at reducere det store spild (25% eller mere) fra høst til bord.

  • 6
  • 0

.....befolkningen vokser og landbrugsjord inddrages til parcelhusbyggeri som det er sket her i landet tror jeg næppe, at økologisk landbrug har en chance, hvis tendensen breder sig ud over kloden.

  • 8
  • 6

Disse rapporter er ikke skrevet af folk med tilknytning til landbruget.
Der mangler målinger, og madspildet kan man da ikke bruge som eksempel, det
er der ingen forskel på, hvad enten man anvender den ene eller anden driftsform.
Meget madspild skyldes i øvrigt at man kasserer mad inficeret af diverse bakterier.
Ingen af forskerne ser på problemet med at forsyne planterne med de nødvendige næringsstoffer.
Det vil svare til, at man kun ser på fødevarernes energiindhold, og ser helt væk fra kulhydrater, fedt og proteinindholdet.
De ville være rart, om forskerne benyttede peer reviewing.
Altså lade den læse af landbrugskyndige og ernæringseksperter.

  • 7
  • 10

Disse rapporter er ikke skrevet af folk med tilknytning til landbruget.

Det kan meget vel passe at undersøgelsen har taget tiden der er gået siden ing.dk offentliggjorde artiklen, godt en måned, for at kunne kontrollere hvilken tilknytning til landbruget de 11 forfattere til artiklen subsidiært de talløse forfattere der må have deltaget i produktionen af de i alt 80 referencer.

Interessant ville det være at kende til hvilken definition af - tilknytning til landbruget- der har været anlagt ved den omfattende sprogkyndigheds-, tålmodigheds- og tidskrævende research.

Hvis -tilknytning landbruget- defineres som alle der ikke har den mindste forbindelse til økologi eller forkærlighed for at mindske giftindholdet i fødevare og grundvand, falder allerede den først af artiklens forfatter udenfor, ligesom utrolig mange millioner andre forfattere, forbrugere og videnskabsmænd også gør.

  • 4
  • 1

Interessant ville det være at kende til hvilken definition af - tilknytning til landbruget- der har været anlagt ved den omfattende sprogkyndigheds-, tålmodigheds- og tidskrævende research.


Det ville være en fordel at læse artiklen i nature (der pt er citeret 1 gang.
Emner omkring behov for mere land til jordbrug, bygger på nogle vurderinger, ligesom der introduceres en modelbaseret tilgang til emnet. At uddrage de konklusioner i ovenstående artikel fra artiklen i nature, er desuden noget overilet. I bedste fald et skønmaleri af konsekvenser.
Med alle modeller der skal beskrive fremtiden, er løbende kalibrering nødvendig da usikkerhederne er betragtelig jo længere i fremtiden den bruges. (iterationer)
Vi kender det fra vejrudsigter, men øjensynligt famles der hellere i blinde når det gælder miljø og særligt omkring landbrug.
Vi sorterer jo ikke i vejrudsigten, eller?

  • 1
  • 4

Det vil aldrig være muligt at forhindre mangel på fødevarer ved at fjerne alle rammer for fødevareproduktion.
Jordens størrelse, mængden af sollys, mængden af tilgængelig energi
(til evt. kunstigt lys til planterne) sætter rammer, vi ikke kan ændre.
Derudover kan vi selv sætte rammer, indenfor hvilke udfordringerne kan takles.
Ar rammerne for den mulige fødevareproduktion er mindre, betyder ikke, at udfordringerne er større, idet befolkningen lever og udvikler sig indenfor rammerne.

Vi kan vælge at sætte rammerne, så fødevareproduktionen tager hensyn til miljøet og andre ting, eller så den ikke gør.
Det første skal vælges, dels ved ikke at beslaglægge for meget natur dels ved i nogle tilfælde at omlægge landbrugsjord til natur og til mere miljøvenligt landbrug.

I Danmark, verdens mest opdyrkede land, skal der omlægges landbrugsarealer til natur.
Det vil gavne dansk natur meget og højst mindske verdens fødevareproduktion en smule.
Derimod er jeg ikke sikker på, at samfundet skal prøve at få nedsat kødforbruget.

  • 2
  • 0

Det første skal vælges, dels ved ikke at beslaglægge for meget natur dels ved i nogle tilfælde at omlægge landbrugsjord til natur og til mere miljøvenligt landbrug.

I Danmark, verdens mest opdyrkede land, skal der omlægges landbrugsarealer til natur.
Det vil gavne dansk natur meget og højst mindske verdens fødevareproduktion en smule.
Derimod er jeg ikke sikker på, at samfundet skal prøve at få nedsat kødforbruget.


Det artiklen i nature omhandler, er netop et større behov for landbrugsjord ved økologisk produktion samt andre konsekvenser.

Netop den rest af Danmark, der er tilbage efter mange tabte krige, er et landbrugsland. Skovarealet og urbaniseringen er steget støt over flere hundrede år. Omlægning til natur vil ikke være en tilstand der har været siden den tidlige middelalder.
Danmark har altid været en brik i den globale handel, hvor fødevarer spiller en naturlig rolle.
At sætte særlige nationale mål, giver ingen mening, da der ikke er nogen hermetisk tætte grænser til omverdenen. I det lys er fokus på et dansk kødforbrug omsonst.
Der er for mange mennesker i verden der sulter, for mange krige over ingenting og for lidt ansvarlighed i verdenen. Det at sætte særligt kortsigtede egoistiske mål for hvad der er dansk natur er uansvarligt.

  • 3
  • 7

Der svares på at hvad vi gør er betydningsløst for verden. Men man kan vel dele enhver gruppe op i mindre enheder hvor ansvaret kan fralægges på grund af lidenhed.
Så jeg mener at enhver personlig adfærd har man ansvar for. Hvor lille en betydning det så end har for resten af verden.

  • 6
  • 0

Jan C Damgaard - du bilder dig åbenbart ind, at det er ved Danmarks overproduktion verdens sult bekæmpes - og tror så du kan bruge det som en undskyldning for det danske landbrugs alt for store del af Danmarks areal.

Danmarks skovareal har i flere hundreder år været for lille, endda meget mindre end i dag, men man greb heldigvis ind, så udviklingen vendte.

  • 6
  • 0