Nyt studie: Medicin og videnskab holder flere kræftramte i live end alternativ behandling

15. august 2017 kl. 11:4523
Forskere fra Yale har sammenlignet, hvor mange kræftramte der levede efter fem år, afhængigt af hvilken type behandling de har modtaget. Resultatet viser, at flere overlever, når der anvendes en traditionel medicinsk behandling.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det kan være rigtig hårdt at være i behandling for kræftsygdomme. Det kan slide på både krop og sjæl at gå i kemo-, stråle- eller anden medicinsk behandling, men det er nødvendigt for at slå kræftcellerne ihjel.

Behandlingen afskrækker endda nogle så meget, at de fravælger den anbefalede medicinske behandling og i stedet forsøger sig med alternative behandlingsformer som akupunktur, specifikke diæter, homøopati og lignende.

Forskere fra Yale har nu undersøgt, hvor mange patienter der overlever med og uden lægernes anbefalede behandling. Resultaterne beskrives i en artikel bragt i Journal of the National Cancer Institute.

Undersøgelsen følger 560 patienter, der følger lægernes anbefalede behandling - og 280, der har fravalgt den til fordel for alternativ behandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også:  VIDEO: Sådan spreder kræft sig i hjernen hos mus

Efter fem år er 78,3 procent af kræftramte patienter, der følger traditionel behandling, stadig i live. Til sammenligning er overlevelsesraten for patienter, der benytter alternativ behandling, nede på 54,7 procent.

Statistikken varierer med kræfttypen

For nogle specifikke kræfttyper var statistikken dog værre.

Bliver du ramt af brystkræft, har du fem gange så stor sandsynlighed for at overleve fem år, hvis du følger lægernes anbefalinger, end hvis du modtager alternativ behandling, skriver RealClearScience. For tarmkræft giver lægernes behandling en sandsynlighed for at overleve, der er fire gange højere - og for lungekræft er den dobbelt så stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne bag undersøgelsen påpeger selv, at de statistisk ikke har opdelt modtagere af alternativ behandling efter, hvilken behandling de specifikt modtog, men det bør som udgangspunkt ikke gøre en forskel, da det aldrig er blevet påvist, at nogen af dem har en reel effekt mod kræft.

Statistik, medicin og videnskab kan ikke nødvendigvis træffe det rigtige valg for den enkelte patient, men tallene påpeger en tydelig sammenhæng mellem den medicinske behandling og en markant højere overlevelsesrate.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
27. august 2017 kl. 05:02

Hej.

Jeg har læst om følgende undersøgelse på Videnskab.dk og her på INgeniøren. Man jeg har ikke læst selve undersøgelsen. Jeg har følgende kommentarer.

Ingeniørens og Videnskab.dks artikel om undersøgelse er utrolig spændende, da undersøgelsen jo er uhyre interessant. Det er muligt, at læge-behandling er bedre end alternativ behandling, når det kommer til kræft. Men man kan stille nogle spørgsmål til selve undersøgelsen.

Har den forskning, der ligger til grund for undersøgelsen, være støttet af medicinal-industrien ? Hvis "Ja" kan det farve resultaterne af undersøgelsen.

Der er 2 problemer ved undersøgelsen:

For det første er det ikke sikkert, at gruppen af personer, der fik læge-behandling, er 100 % sammenlignelig med gruppen, der fik alternativ behandling.

Og for det andet er der et problem i følgende tekst fra artiklen på Ingeniøren. Her står der nemlig ordret : " Forskerne bag undersøgelsen påpeger selv, at de statistisk ikke har opdelt modtagere af alternativ behandling efter, hvilken behandling de specifikt modtog, men det bør som udgangspunkt ikke gøre en forskel, da det aldrig er blevet påvist, at nogen af dem har en reel effekt mod kræft ".

Dette er jo en meget problematisk tekst. Det kan nemlig godt tænkes, at en eller flere af de brugte former for alternativ behandling virker mod cancer, mens andre af de brugte former for alternativ behandling ikke virker mod cancer. Derfor kan der være en stor fejlkilde, at forskerne ikke statistisk har opdelt modtagerne af alternativ behandling efter hvilken form for alternativ behandling de har modtaget.

IOM - Institut For Orthomolekylær Medicin har haft læge Claus Hancke som en af de bærende kræfter. Måske arbejder han der stadig. Claus Hancke var en af de bærende læger bag Vitalrådet. På det nævnte institut er de åbne for at bruge vitaminer, mineraler, kosttilskud eller naturmedicin mod forskellige sygdomme. Og der kan ses på selve kosten. IOM nævner meget store mængder af C-vitamin mod cancer. Jeg har ikke viden nok til at kunne udtale mig om, om såkaldt orthomolekylær behandling virker mod en eller flere former for cancer.

Foreningen Tidslerne er en forening, der beskæftiger sig med cancer. Der er meget positivt at sige om denne forening. F.eks har de flere spændende og interessante skriverier. Derfor linker jeg herunder til linkerne. Men jeg har flere dårlige oplevelser med denne forening. Dels havde Tidslerne en dårlig administrator i deres Facebook-gruppe eller en anden dårlig person andetsteds på Facebook. Og det har de måske stadig. Og jeg fik på et tidspunkt et dårligt svar, da jeg skrev til Tidslerne. Desuden har de på deres hjemmeside en artikel af Anette Harbech Olsen, hvor hun - endnu engang - kommer med et tvivlsom råd om vitamin/mineral-piller. Og på hjemmesiden linkes der til katalog med produkter bestående af vitaminer, mineraler eller andre ting. Disse produkter er - efter min mening - ikke gode nok. Dette er 4 af grundene til, at jeg aldrig kommer til at blive støttemedlem af Tidslerne.

Linket er : https://www.tidslerne.dk/

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

22
16. august 2017 kl. 22:17

med "alternativ behandling" (smart fastholdelse af medicinalindustriens dominans og uvilje til samarbejde) er KOLLEKTIVT at lære at FOREBYGGE, så aggressiv medicinsk DESTRUKTIVT REPARATIV behandling kan undgås.

Altså, ikke komme så sent til kræftdiagnose, at probiotika, hampeolie, korrekt vejrtrækning og motion skal kunne rette op på et fladmast immunforsvar.

21
16. august 2017 kl. 18:52

En parameter kunne f.eks. være at lægen siger at patienten skal dø og at det ret giftige stads man giver mod kræft vil gøre de resterende måneder mere uudholdelige mod til gengæld måske at kunne forlænge livet lidt.

Det er kun patienter med tumor stadie II og III der deltager. dvs ingen med metastaser, og generelt cancere der bør kunne behandles.

Jeg havde selv samme overvejelser, men det er ikke tilfældet.

20
16. august 2017 kl. 17:29

Studiet er jo netop ikke et "RCT", der jævnfør den viste overlevelseskurve ikke kan lade sig gøre af "etiske grunde".
Demografien i de to grupper skal selvfølgelig til en vis grad være "ens" eventuelt med subanalyser/justeringer. Der kan være mange parametre der skal overvejes, men "køn og alder" kigger man som udgangspunkt altid på.

Nu har jeg ikke adgang til artiklen, så for lige at forklare hvad jeg tænkte på med selection bias, så prøver jeg i stedet at gætte og sætte sagen på spidsen:

En parameter kunne f.eks. være at lægen siger at patienten skal dø og at det ret giftige stads man giver mod kræft vil gøre de resterende måneder mere uudholdelige mod til gengæld måske at kunne forlænge livet lidt.

Iain M. Banks (forfatteren der har fundet på navnene som Elon Musks droneskibe er opkaldt efter) er så vidt jeg ved et eksempel på en der fik den besked:

https://www.iain-banks.net/2013/04/03/a-personal-statement-from-iain-banks/

Jeg ved ikke hvor stor effekten er, måske betyder den ikke noget her, men man kunne godt tænke sig at der er en relativ overvægt af folk i den situation der vælger enten ingen behandling eller en alternativ behandling (som måske ikke har andre bivirkninger end at lænse ens pengepung), med tilsvarende forhøjet dødelighed.

19
16. august 2017 kl. 10:38

Nu skal jeg jo ikke sprede dårlig stemning og Yale må jo under alle omstændigheder siges at have et en vis troværdighed i det de publiserer.

Men da dette er et område, hvor der hersker stærke holdninger og også store økonomiske interesser fra medicinalindustriens side, kunne det være fint at få oplyst, hvordan undersøgelsen er finansieret - for god ordens skyld. Er det offentlige eller private midler som er brugt til dette projekt?

18
16. august 2017 kl. 09:07

Studiet er jo netop ikke et "RCT", der jævnfør den viste overlevelseskurve ikke kan lade sig gøre af "etiske grunde". Demografien i de to grupper skal selvfølgelig til en vis grad være "ens" eventuelt med subanalyser/justeringer. Der kan være mange parametre der skal overvejes, men "køn og alder" kigger man som udgangspunkt altid på.

17
16. august 2017 kl. 08:40

I artiklen benyttes betegnelserne "alternative medicine (AM)" og "conventional cancer treatment (CCT)". Så sidstnævnte kan vel bare oversættes direkte: "konventionel kræftbehandling".

16
16. august 2017 kl. 03:31

Mon det ikke er gamle mennesker, hvis pårørende er døde, som vælger den alternativ behandling?

15
15. august 2017 kl. 23:57

Hvordan tror du selv chancen er for at få en videnskabsetisk godkendelse til et randomiseret studie hvor den ene arm er virkningsløs.

Dette kan man ikke lave randomiseret

13
15. august 2017 kl. 21:17

Enig. Mit ukvalificerede gæt er, at alternativ og ingen behandling ville ligge relativt tæt på hinanden. Hvis dette ikke er tilfældet, er der basis for forskning der kan isolere virkningsmekanismerne i den alternative behandling. Trods alt betyder "alternativ" i denne kontekst jo blot "ikke bevist at det virker"

12
15. august 2017 kl. 19:43

Så skulle man have en gruppe der kun fik placebo ved siden af de tre. Selv hvis alternativ behandling ingen reel effekt har, vil det se ud som om den har en hvis man sammenligner med en gruppe, der har fravalgt enhver form for behandling.

Det ville dog nok være svært at finde frivillige, der accepterer muligheden for kun at få placebo-medicin mod kræft.

11
15. august 2017 kl. 16:27

Mon det ikke svarer til alternativ behandling

10
15. august 2017 kl. 15:14

Morten Eegdal:

Traditionel behandling skal forstås som den behandling lægerne anbefaler

Ja. Ofte. Men det er en rigtig dårlig betegnelse. "Konventionel medicin" er et bedre udtryk.

"Traditionel medicin" leder tanken hen på 1000-årig stammemedicin; jvf. f.eks. "traditionel kinesisk medicin".

Endnu mere paradoksalt bliver det, når det ofte er den alternative behandling, som baserer sig på gammel overtro.

9
15. august 2017 kl. 14:31

Enig, så kunne man se om der var nogen effekt eller om alternativ behandling er ren ønsketænkning

8
15. august 2017 kl. 14:15

Konklusionen virker jo indlysende, men jeg bryder mig ikke helt om at folk selv vælger.

Er der nogen der har nem adgang til artiklen der kan se om de har gjort noget for at imødegå fejlkilder fra at behandlingsformen ikke er valgt tilfældigt?

Det ville være fint at have et letforståeligt videnskabeligt resultat man kan henvise til.

7
15. august 2017 kl. 13:09

fra diagnosen og ikke endt behandling. Det er da meget mere interessant med 5 år efter endt behandling.

6
15. august 2017 kl. 13:06

Det kunne være interessant hvis der også havde været en kurve for folk der helt har fravalgt nogen former for behandling.

4
15. august 2017 kl. 12:32

Traditionel behandling skal vel også dække over helt nye og eksperimentelle metoder, såsom immunterapi.

3
15. august 2017 kl. 12:32

Traditionel behandling skal forstås som den behandling lægerne anbefaler

1
15. august 2017 kl. 11:55

med "traditionel behandling"?