Nyt studie: Almindelige hovedpinetabletter kan sprede antibiotikaresistens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt studie: Almindelige hovedpinetabletter kan sprede antibiotikaresistens

Illustration: Bigstock/TeroVesalainen

Almindelige smertestillende tabletter med stoffer som ibuprofen eller diclofenac, som millioner af mennesker indtager hver dag, kan være med til at sprede uønsket antibiotikaresistens.

Det viser et studie foretaget af The University of Queensland i Australien.

Forskerne har undersøgt seks lægemidler: tre antiinflammatoriske, herunder ibuprofen, som mange formentlig har i hjemmeapoteket i form af Ipren, samt naproxen og diclofenac. Sidstnævnte kendes bl.a. som indholdsstof i Orifarm og Voltaren.

Desuden har de testet lægemidlet gemfigrozil, som sænker indholdet af fedt i blodet, betablokkeren propranolol samt iopromid, som bruges som kontraststof i forbindelse med f.eks. CT-scanninger.

Studiet viser, at kun iopromid gik fri, når det handlede om risiko for spredning af resistens.

Læs også: Tungmetaller i byen øger forekomsten af antibiotikaresistens

To typer bakterier indgik

Metodemæssigt arbejdede forskerne sig frem mod resultatet, som foregik in vitro, ved at blande lægemidlerne i et reagensglas sammen med to typer bakterier. En E.coli, som bar tre antibiotikaresistensgener mod tetracyklin, kanamycin og ampicillin, samt en Pseudonomas putida, som var resistent over for kloramfenikol.

Øvelsen gik så ud på at se, om nogle af bakterierne nu ville bære gener fra alle fire typer antibiotikaresistens og dermed vise, at plasmidet med de tre første resistensgener var overført til modtagerbakterien P. putida.

Selve mekanismen med overførsel af plasmider er helt almindelig i bakterieverdenen og kendt som transkonjugation. Det er en de måder, resistens kan blive overført på, ud over at bakterierne selv kan mutere sig mod resistens som følge af selektionspres.

Blandingerne blev holdt op mod lignende blandinger af de to typer bakterier, men uden tilsætning af lægemidler.

Læs også: Kendt stof giver penicillin superkræfter mod MRSA

En kompleks sag

Resultatet blev således, at i de fem af lægemiddel/bakterieblandingerne skete der faktisk en overførsel af antibiotikaresistens-gener, mens der ikke skete noget i kontrolblandingerne, eller i dem, hvor kontraststoffet iopromid blev blandet i.

Og når det gjaldt de tre smertestillende præparater, så skulle der faktisk ikke ret meget til, før resistensgenerne blev overført.

»Det ser ud til at være solidt og validt arbejde, som rammer rigtig godt ned i den problematik omkring spredning af resistens mellem bakterier, som vi hører så meget om, men som er langt mere kompleks, når det kommer til stykket,« siger Anders Rhod Larsen, der er sektionsleder på Statens Serum Institut (SSI).

At bakterier kan udveksle gener på de såkaldt mobile elementer, har længe været kendt. Men hvor man hidtil oftest har talt om det i forbindelse med antibiotika eller tungmetaller, så er almindelige håndkøbspræparater mindre undersøgt i denne forbindelse.

Ifølge forskningsrapporten, som er offentliggjort på bioRxiv, ændrede lægemidlerne bl.a. cellestrukturen på en måde, der gjorde det nemmere for bakterierne at finde sammen og både give og modtage disse gener.

Læs også: Alarmklokkerne ringer: Udbredt antibiotika-resistens i Europa

Voksende fokus på bakteriernes verden

Forskerne skriver videre, at forskningens relevans er stor, fordi et nyligt publiceret studie fra Tyskland og Japan viste, at flere end 200 ud af 1.000 screenede lægemidler så ud til at have en antibiotisk effekt på 40 af vores mest almindelige tarmbakterier.

Derfor var der god grund til at formode, at dette pres også kunne have andre utilsigtede konsekvenser i andre bakteriemiljøer.

Og eftersom flere end 30 mio. mennesker over hele verden tager præparater på linje med Ipren hver dag, kunne det være meget rart at vide mere om, hvordan disse præparater påvirker balancen i bakteriernes verden.

Desuden – skriver de videre – havner en stor del af de aktive stoffer i disse lægemidler i spildevandet gennem urinen, så hvordan de herefter påvirker miljøets bakterier, er også meget relevant, understreger de.

Læs også: Våbenkapløb mod bakterierne: Thomas går på jagt efter antibiotika i Rebild Bakker

Kan blive problematisk for patienter

Anders Rhod Larsen forklarer, at problemet formentlig vil være størst, hvor selektionspresset er størst. Det vil sige, at hvis der samtidig er antibiotika til stede, så kan bakterien gøre brug af sin nye evne til at modstå antibiotika. Det kan være problematisk i en patientsituation, hvor en antibiotikabehandling dermed kan være blevet ineffektiv.

Men får de blot genet, uden at der er antibiotika til stede, så vil de formentlig smide det igen. Det vil da kun være en byrde for den at bære på dette element, hvis det ikke skal bruges, og den vil derfor blive udkonkurreret af andre bakterier uden genet.

Så hvorvidt der er tale om et reelt problem for mennesker, er det stadig svært at konkludere noget om, da forskningsartiklen er baseret på laboratorieforsøg og derfor ikke tager højde for, hvordan stofferne f.eks. reagerer i plasma, understreger Anders Rhod Larsen.

»Det afhænger simpelthen af, hvor stresset bakterien bliver i et forløb, og det er vigtigt at understrege, at både overførsel af resistente gener og udviklingen af resistens er en kompleks sag, hvor der stadig er en bunke af ubekendte faktorer,« siger Anders Rhod Larsen, som derfor heller ikke vil fraråde, at man tager smertestillende tabletter, for det er den tilegnede viden på nuværende tidspunkt for sparsom til at konkludere ud fra.

»Men under alle omstændigheder viser dette studie, hvor relevant det er at få et bedre kendskab til, om almindeligt brugte medikamenter påvirker spredningen af resistens,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten