Nyt stresspanel beder danskerne om konkrete ideer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nyt stresspanel beder danskerne om konkrete ideer

Den opadgående stresskurve skal knækkes. Sådan lyder opdraget for det ti mand store Nationale Stresspanel, der til januar forventes at præsentere 12 forslag til helt konkrete handlinger, der kan løse problemet, der ikke blot er alvorligt for den enkelte, men for hele samfundet.

Anette Prehn, sociolog, forfatter og foredragsholder, er formand for panelet, og hun peger på, at opgaven ikke blot består i at komme med konkrete løsninger, men også skal skabe debat om emnet og engagere os alle.

»Jeg har aldrig tænkt panelet som ‘vi alene vide’, og det vigtigste for mig er at mobilisere hele Danmark,« betoner Anette Prehn.

Forventer hundredvis af forslag

Seks ministerier står bag panelet, og i første omgang ryger der breve ud til aktører inden for ministeriernes ressortområder, f.eks. forskere og virksomheder, der har gjort noget særligt for at reducere stress, som andre kan få glæde af. Herudover håber hun, at folk, der selv har været ramt af stress, vil byde ind med gode ideer.

Stresspanelets invitation til at bidrage med en indsats mod stress.

Anette Prehn forventer, at der kommer hundredvis af forslag, og derfor skal de alle opfylde to krav. For det første må intet forslag fylde mere end to sider eller to minutters video. For det andet skal forslagene være så konkrete, at de beskriver ‘hvem, der vil kunne gøre hvad og hvordan for at opnå hvilken afledt effekt i form af mindre stress’.

»Forslagene når ikke Stresspanelet, hvis de handler om, at ‘vi skal ændre holdning til stress’. Det er for fluffy. Hvis nogen sender en rapport på 200 sider med et ‘læs denne og find selv ud af det’, når den os heller ikke. Er man til gengæld i stand til at vove pelsen med konkrete handlinger, der vil være hjælpsomme, bliver de fremlagt for os,« siger hun.

Gå i andres sko

Panelet barsler også med et initiativ, de kalder ‘Gå i Stresspanelets sko’.

»Det blive blandt andet en invitation til studiemiljøer. Vi vil for eksempel opfordre de studerende til at overveje, hvad de ville foreslå, hvis nu det var dem, der skulle identificerer 12 tiltag, der ville batte for Danmark,« forklarer Anette Prehn.

Samme øvelse har de ti medlemmer af Stresspanelet stillet sig selv som et personligt benspænd, der skal hjælpe dem med at stige ned fra egne kæpheste:

»Forslagene skal sættes ind i et livsperspektiv, hvor man forpligter sig på mere end sine egne mærkesager. Hvis der for eksempel kommer indspark fra DTU, skal det gå videre end forslag, der alene gavner studerende. De må meget gerne tænke fra vugge til grav,« eksemplificerer hun.

På den måde undgår man også, at det bliver til en kamp om enkeltsager:

»Jeg kan fornemme allerede nu, at mange gerne vil have mig i tale om en enkeltsag. Men det er ikke vores opgave. Vi skal søge i bredden og komme med forslag, der kan gøre en forskel for så mange som muligt,« siger Anette Prehn.

Hvordan undgår vi studiestress?

Ingeniørforeningen har foretaget en undersøgelse af stress blandt sine studiemedlemmer, som viser, at mange føler et stort pres fra studiet generelt, og at det for 17 procent har ført til en forlængelse af studiet.

I den anledning har IDA foreslået, at Fremdriftsreformen, som blandt andet kræver, at de studerende opnår et bestemt antal ECTS-points pr. semester, bliver afskaffet.

Kunne det være et af de håndtag, der skulle skrues på?

»Lad os nu se til januar,« lyder det korte svar fra stresspanelets formand.

Hun mener, det er vigtig at prøve nye veje, hvis vi skal finde brugbare løsninger:

»Det kan f.eks. ikke nytte, at man retter det store skyts efter lovgivning A eller B, hvis unges stressniveau i vid udstrækning skyldes, at de sover alt, alt for lidt. Som formand vil jeg hellere sikre, at vi får hul i gennem til små effektive ‘skru’, der gør en kæmpe forskel, frem for at foreslå en lovændring, det vil tage tre regeringer at gennemføre.«

Håber på input fra studerende

Panelets formand håber meget på, at de studerende selv vil bidrage med ideer:

»Vi håber at stimulere ærlige drøftelser på studiestederne af, hvad man selv kan have indflydelse på: Hvor skoen trykker, og hvad der er brug for. Som sociolog er jeg selvfølgelig helt med på strukturernes betydning. Jeg ved bare også, hvor afgørende det er at bringe sig selv og hinanden fra en følelse af magtesløshed til et valg om at tage ansvar for det, man rent faktisk kan påvirke,« siger Anette Prehn.

Det Nationale Stresspanel mødes fire gange frem mod jul, og har hver gang et særligt tema på dagsordenen. De 12 handlingsforslag fremlægges i januar 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da godt med en frisk ny måde at søge konkrete løsninger på et problem på, men hvad er der blevet af det grundige forarbejde? Den analytiske og videnskabelig indgang til dette problem?

Problemet er jo ikke særligt veldefineret, og problemets årsager er da heller ikke særligt velbelyste.

  • 3
  • 0

Hun mener, det er vigtig at prøve nye veje, hvis vi skal finde brugbare løsninger:

»Det kan f.eks. ikke nytte, at man retter det store skyts efter lovgivning A eller B, hvis unges stressniveau i vid udstrækning skyldes, at de sover alt, alt for lidt. Som formand vil jeg hellere sikre, at vi får hul i gennem til små effektive ‘skru’, der gør en kæmpe forskel, frem for at foreslå en lovændring, det vil tage tre regeringer at gennemføre.«

Det kan for f.... heller ikke nytte at stresspanelet lukker øjnene for de reelle problemer som diverse politiske tiltag har skabt og i stedet trækker stråmænd som "de sover alt, alt for lidt" op af hatten.

Helt ærligt er den kommentar i mine øjne diskvalificerende for at være formand for dette panel.

Søvnproblemer er et af symptomerne på stress.

"Sørg for at komme i seng i ordentlig tid om aftenen" er ikke et "lille effektivt 'skru'". Det er på linje med at sige "husk ikke at trække vejret under vandet" til en der er ved at drukne.

  • 6
  • 0

Det er så typisk. man bruger en masse tid og ressourcer på, at gå uden om den varme grød, og tage ved problemets rod!

Det er relativt simpelt, at bekæmpe stress i større omfang, men der vil være kameler der sluges, som jeg ikke tror, at hverken regering eller arbejdsgivere er parate til, at sluge.

Et bud og nogle eksempler kan være følgende:

*Udstrålt tillid til arbejdstager/Tillids politik, fremfor for udstrålt mistillids politik

*Mindre overvågning og kontrol, stol på folk, indtil det modsatte er bevist, og red så ikke alle over samme kam!

*Flexibel arbejdstid, nogle er effektive kl. 6 andre er det først kl. 10, giv mulighed for mere individuelle møde og arbejdstider.

*Mindre generel arbejdsbyrde, så arbejdet kan udføres ordentligt og nåes indenfor aftalt tid. Mange er i dag overbebyrdet, og deraf bliver kadencen for høj i forhold til udførsel og kvalitet. Dette vil give færre fejl, og mere tilfredse medarbejder, når de får lov til, at lave et ordentligt stykke arbejde.

*30 timers arbejdsuge, som norm fordelt over 4 eller 5 dage, så folk også psykisk kan nå, at restituere, og have et mere rigt liv udenfor arbejdslivet.

*Mere vist værdsættelse af medarbejderne i form af goder på arbejdspladsen. Dette giver loyalitet og stolthed, og giver god positiv omtale i medarbejdernes omgangskredse.

Dette bare nogle eksempler, som jeg tror vil have en stor og positiv indvirkning på fænomenet stress, arbejdsglæde og i særdeleshed også almen livsglæde og gejst.

  • 5
  • 0

En amerikansk undersøgelse siger at det er 40% af de ældre der har for lavt zink i blodet.
Det kan det være mange forklaringer på, men et er sikkert den ældre del af befolkningen der får medicin for at sænke blodtrykket forbruger zink, så ældre lettere kommer i underskud. Når det er for lidt zink kan melatonin ikke virke optimal, foruden at melatonin egen produktionen falder med alderen.

Når det omhandler unge mennesker er der mange andre forhold der kan skabe stress bl.a., forskudt døgnrytme, så det lettere udløses depression, men motion kan have en vis virkning på nedsættelse af depression, men det er ikke nogen universal middel, alle de overnævnte forhold skal også iagttages.

Endelig er også en del af befolkningen arvelig disponeret for vinter depression, så de producerer for lidt melatonin, som jo nettop er en forudsætning for en god søvn, så kroppen bliver mere stærk overfor stress belastninger, som jo kan føre til depression, eller stress.

Der er ca. 50% af Danmarks befolkning der lever alene, og en stor del af dem er også ensomme, det kan også fremkalde depression uanset om man daglig dyrker styrketræning eller går i naturen.

Mennesket er et socialt væsen og det skal naturligvis tilgodeses., ellers kan det opstå stress.

  • 0
  • 0

... hvad med at tage udgangspunkt i de mange års både dansk og international forskning i stress, der tydeligt identificerer både en række årsager og en række medierende faktorer mellem årsager og stress-respons?

Måske tage udgangspunkt i dette i stedet for at fiske i folkehavet efter tilfældige fikse ideer og synsninger?

Måske yderligere fremme denne tilgang ved at inkludere nogle af landets vidende forskere på området? Folk som Bo Netterstrøm eller Bobby Zachariae, der rent faktisk ved noget om emnet. Også selv om dette betyder, at der ikke bliver plads til operasangere m.m.?

Men det er vel for meget at håbe på. For det kunne jo identificere reelle problemer, der kræver en reel indsats, i stedet for diverse kvasi-homøopatiske forestilte quick-fixes.

/Bo

  • 3
  • 0

Nutidens universal "snakeoil"?:

30.10.12 epn.dk: Mindfulness er ingen mirakelkur mod stress.
Ekspert: Mindfulness er mirakelvand fra det vilde vesten. Gammel klassiker er lige så effektiv
:
Citat: "...
Med andre ord pålægger arbejdsgiverne den enkelte medarbejder at løse nogle stressproblemer, der som hovedregel er skabt af arbejdsgiveren. Ifølge Einar Baldursson frikender arbejdsgiverne i disse år sig selv for opgaven med at investere i et godt arbejdsmiljø.
...
Einar Baldursson understreger, at de populære kurser er den helt forkerte måde at løse stressproblemer på. Han sammenligner det med smertestillende medicin. Det kan være særdeles nyttigt at mildne smerte med, men hvis problemet ikke løses, bliver skaden større.
..."

  • 4
  • 0

Det er relativt simpelt, at bekæmpe stress i større omfang

Det er en påstand som jeg er uenig i.

Stress er, som nævnt af andre, et symptom på linie med smerte, der kan have mange forskellige årsager og derfor ikke er simpelt at gøre noget ved over en bred kam.

Men derfor kan vi jo godt prøve alligevel.

En problemnedbrydning kunne derfor bestå i at identificere de væsentligste årsager til stress i samfundet som helhed.

På baggrund af andre indslag her i debatten og anden medieomtale, er følgende min personlige top 3.

Børnefamilie udfordinger
Studie udfordringer
Arbejdsmarkeds udfordringer

Hvis du, kære læser, har en anden holdning, må du meget gerne fremføre, hvad og i særdeleshed hvorfor du mener, at anden årsag bør være med i toppen.

  • 2
  • 0

Helt generelt er stress ofte forårsaget af følelsen af mangel på kontrol.

Som forælder har man helt naturligt er større ansvar for andres behov og derfor er det vigtigt at kunne sætte grænser, sige fra og have andre pedagogiske kundskaber.

Og her er det så at min personlige mening er, at samfundet ikke kan gøre særligt meget for at afhjælpe årsagen i større omfang.

Ikke at der ikke er en løsning, men løsningen kan ikke implementeres i vores nuværende kulturelle miljø.

Løsningen hedder nemlig "forældre uddannelse", da det at være forælder, er et pedagogisk fag som man bør være uddannet i, for at udføre fagligt.

  • 1
  • 0

En stor del af stress skabes også når mennesket føler, at de mister kontrollen over arbejde og eget liv.
Den uoverskuelighed opstår oftest når alt i samfundet er opdelt i kassesystem, der ikke arbejder sammen som en helhed.

Jeg efterlyser et menneskesyn der hænger sammen, og det omhandler stat, kommuner, regioner, og arbejdsgiver, og ikke mindst politikerne og det enkelte menneskets forvaltning af mulighederne, og prioritering.

Ingen kassetænkning må berige sig på bekostning af en anden kasse, og det gælder også den prioritering vi foretager på arbejdspladsen og familielivet.

Vi mennesker er til for hinanden og hvis vi ikke forstår og handler ud fra det har vi mistet formålet og dimensionerne i livet. Ingen kan leve et isoleret liv, vi er alle afhængig af hinanden, og har et ansvar overfor hinanden.

Når vi alle forstår det og handler ud fra det, vil det skabes positive cirkler hvor vi i høj grad får frigivet flere ressourcer på alle områder, også det menneskelige overskud.

Anette Prehn hvis udvalget kan være med til, at skabe værkstøjer så vi kan få vendt denne udvikling, vil vi forbedre vore ressourcer enormt, for forbruges energien og de økonomiske ressourcer optimal, så de også kan vokse til et stort overskud på alle områder.

Jeg håber at du læser dette og måske kan give en tilbagemeldning, under alle omstændigheder sender jeg mine ord til dette udvalg.

  • 1
  • 0

Helt generelt er stress ofte forårsaget af følelsen af mangel på kontrol.

Som lønmodtager kan der opstå en konflikt imellem, hvad en leder mener man skal kunne nå og hvad man selv mener man kan nå.

Nogle gange sker det heldigvis, at lederen får ret, at man "vokser med opgaven", når det der skal nås og får en success oplevelse ud af det.

Men ofte resultere det i, at opgaven måske nok nås, men ikke bliver udført fagligt tilfredsstillende.

Denne årsag til følelsen af mangel på kontrol, kan ofte kun forhindres, hvis man er i stand til sige fra.

Årsagerne til at man kan have svært ved dette kan være mangeartet og det kan derfor som samfund være vanskeligt at afhjælpe generelt.

Men en af de væsentlige årsager, efter min menig, er frygten for, om det vil være svært, at finde et andet job, hvis man ikke finder sig i forholdene.

Denne frygt og følelse af mangel på kontrol, kan til en vis grad afhjælpes med et effektivt arbejds formidlings system.

Mange faggrupper har deres egne systemer og der er givetvis nogle som fungerer godt og andre som fungerer mindre godt.

Mit umiddelbare gæt er, at nogle faggrupper som oplever meget stress, måske kunne have gavn af bedre fungerende arbejds formidlings system.

  • 1
  • 0

Mange leder har i dag et gennemsigtigt ledelses system, hvor medarbejder også indgår.

Det er især hos de private, der har taget det system til sig for, at arbejder sammen som et team, med en mere flad ledelses struktur.

Mange virksomheder har indført det for, at minimere kommunikations problemerne og skabe en mere effektiv produktion.

Mange af de offentlige ledelsesstrukturer lever desværre stadigvæk efter de gamle ledelses normer hvor det er opbygget et hieraki som f.eks. Skat. Skat har nu fået en mængde nye leder for nylig så afstanden til dem der udfører arbejdet er blevet mindre, om det så medfører en bedre ledelse skal tiden jo vise, men det er vigtigt, at medarbejder er taget med på råd her er fuldt ud tilfredse?

  • 0
  • 0

Hvad er stress?
Hvordan opstår stress?
Hvem får stress?
Hvorfor får lige netop de stress?

Hvorfor er det her ikke de mest interessante spørgsmål at stille?

Hvordan bekæmper man stress, når der hverken er viden nok, eller enighed om, hvad det er og hvordan og hvorfor det opstår?

At bede om 2 sider eller en video på 2 minutter er simpelthen for plat!

Lad være med at spilde vores tid!

mgh
Per

  • 1
  • 0

De spørgsmål Per Hansen rejser, er naturligvis relevant, og jeg kan besvare det kort. Hvad er stress stress opstår når når stresshormonet i vores krop ikke får en pause.

Hvordan opstår stress. Ja det hænger sammen med overstående, men stress opstår når vi får så mange arbejdsopgaver, at vi føler at vi mister overblikket og ikke kan bevare den fulde kontrol.

Hvem får stress. Det kan alle få, når belastningerne er store nok, men den er nogle mennesker det lettere får det end andre, det kan være mennesker der er mere nevøs, og lettere mister overblikket end andre, måske fordi de bliver sat på arbejdsopgaver de ikke føler de kan løse tilfredsstillende.

De mennesker der lettere får stress end andre, kan naturligvis lære at håndtere nogle værktøjer, så deres stress hormon også får pause, f.eks. ved god nattesøvn så kroppen kan regenerere. F.eks. kan mange få stress hvis der har været dødsfald i nærmeste familie eller efter en skilsmisse, der er mange forhold der kan skabe stress lige som dårlige arbejdsforhold, dårlig konnunikation og mistet arbejde. Det er helt naturlige forhod der kan skabe stress hos de fleste mennesker.

Hvorfor er det ikke det mest interessante spørgsmål at stille? Ja hvorfor er det ikke det, er det fordi at stress er meget udbredt, men den skadelige ofte opstår?

Hvordan bekæmper man stress, når enigheden om det er så stor? Ja for fagfolk er der ikke stor uenighed, men det kan være forskellig viden når de fleste mennesker skal sætte ord på, og konkrete forhold.

Så slutter du af med at panelet spilder folks tid ved at efterlyse foreslag til hvordan at den skadelig stress kan belyses med løsnings forslag.

Et er, at fagfolk ikke er uenig, men mange mennesker der ikke besidder faglig viden, kunne jo sætte ord på hvad de oplever som skadelig stress i deres liv, det kunne være sygdom de ikke får anerkendt, og en mængde andre konflikter som de har løsnings foreslag til?

Her er et eksempel på en skadelig stress tilstand som omhandler utilsigtet hændelser, og som det gives løsnings foreslag til i artiklen.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/efter-26...

Utilsigtet hændelser koster for øvrigt samfundet over 3 milliarder årlig foruden alle de menneskelige lidelser. Så naturligvis kan det også findes løsninger her.

  • 0
  • 0

INDLAND
Efter 26 antibiotikakure viste en scanning, hvad lægerne havde glemt inden i Emilie
Da Emilie fik fjernet sin ene nyre, blev hun ved med at være uforklarligt syg. Først mere end fire år senere fik hun en scanning, der viste en alvorlig lægefejl.
AF JANNIK JUEL KRARUP OG KATJA SØNDER TUXEN

  1. SEP. 2018 KL. 09.09
    I fire år var Emilie Helmstedts liv sat på standby. Fire år, hvor hun, i stedet for at blive rask efter en operation, blev ved med at være syg. Fire år, hvor skiftende læger overså årsagen til, hvorfor hun havde det dårligt. Og i sidste ende blev Emilie drevet så langt ud, at hun overvejede, om hendes liv var værd at leve.

Det hele begynder, da Emilie som 20-årig finder ud af, at hendes ene nyre ikke virker, som den skal. Urinen har svært ved løbe ned til blæren, og det får afløbet fra nyren til at hæve op og skaber infektion i hendes krop.

På Frederiksberg Hospital forsøger lægerne at redde hendes nyre, men efter flere forsøg må de give op, og Emilie bliver indlagt på Rigshospitalet, hvor hun får den syge nyre fjernet.

P1 DOKUMENTAR
Lyt til hele P1-dokumentaren "Hvad er der galt med Emilie?" her.

Emilie får at vide, at hun er heldig at være ung og frisk, og hun har fuld tillid til, at lægerne gør det, der er bedst for hende.

  • Jeg var bare sådan, jamen, selvfølgelig skal det gå fint, de er jo dygtige og de ved, hvad de gør. De har gjort det her mange gange, så jeg har overhovedet ingen grund til at bekymre mig, fortæller Emilie Helmstedt i P1 Dokumentaren "Hvad er der galt med Emilie?".

  • Som om et eller andet er kortsluttet
    Når man har fået fjernet en nyre, er det normalt, at man oplever et lavere energiniveau i to til tre måneder efter operationen. Men i stedet for at mærke en gradvis bedring, oplever Emilie at blive mere og mere udmattet.

Hun har mindre energi, og skærer derfor ned på det sociale liv. Hun må to gange droppe ud af en uddannelse, har mærkelige symptomer på svimmelhed, og så har hun svært ved at få varmen i hænder og fødder og må sove med elektriske varmepuder til fødderne.

  • Det var som om, et eller andet var kortsluttet inden i mig, det var ligesom bare stået af, og det vænnede jeg mig til. Så gik der et år eller halvandet, hvor jeg vænnede mig til det, og så blev jeg endnu mere syg.

Emilie føler ikke, at lægerne tager hende seriøst, når hun fortæller om den daglige udmattelse, der har forfulgt hende siden operationen, og til hendes store frustration bliver hun gang på gang mødt af en ny læge på Urologisk Klinik på Rigshospitalet.

Antibiotika hjalp kun kortvarigt
Hun forsøger at bede om at se den samme læge, men uden held.

  • Det har været rigtig forvirrende, at man næsten hver gang har fået en ny læge, som ikke vidste særlig meget om ens forløb, og som skulle spørge ind til, hvad der var galt igen og igen. Men når man har spurgt to gange, og får at vide, at det ikke kan lade sig gøre, så spørger man bare heller ikke igen.

Emilie spørger også, om hun ikke kan få en CT-scanning, men lægerne afviser det og siger, at det ikke er nødvendigt.

Lige så snart jeg var stoppet med antibiotika, så gik der to tre dage, og så fik jeg det forfærdeligt dårligt igen.

EMILIE HELMSTEDT
En CT-scanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der tager detaljerede billeder af kroppens organer og som kan bruges til at forklare tilbagevendende infektion.

I stedet sendes Emilie igen og igen hjem med en antibiotikakur mod den infektion, som hele tiden vender tilbage. Men medicinen dulmer kun symptomerne midlertidigt.

  • Den har gjort, at jeg er gået fra at have det forfærdeligt, til at have det nogenlunde dårligt. Men lige så snart jeg var stoppet med antibiotika, så gik der to tre dage, og så fik jeg det forfærdeligt dårligt igen, fortæller Emilie.

Burde have haft én læge - i stedet for 11
Overlæge Ulrik Tage-Jensen, der har arbejdet med mave-tarm-sygdomme i det danske hospitalsvæsen i næsten 45 år, mener, at lægerne burde have reageret anderledes, når en ung og i øvrigt frisk patient ikke får det bedre efter nogle måneder.

Emilie burde have haft én læge, der tog ansvar for hendes behandlingsforløb på Rigshospitalet, mener han.

  • Når man kommer hen et år efter operationen, og der er tilbagevendende problemer, ville det have været helt logisk at man fik etableret et enstrenget læge-patient-forhold.

Men i stedet møder hun 11 læger på fire år.

  • Møder man en ny læge næsten hver gang, så er det jo, som at starte forfra. Altså der mangler kontinuitet, fordi det er en stor opgave at læse op på et langvarigt forløb. Det er langt nemmere jo færre læger, der er involveret - og helst kun en.

Den unge pige, som tidligere har været rask og sund og frisk, bliver påvirket med voldsom træthed, næsten invalideret, kan ikke passe et studieforløb – det, synes jeg jo helt klart, skærper opmærksomheden for, at der er noget mere galt end bare simpel blærebetændelse.

OVERLÆGE ULRIK TAGE-JENSEN
Læger mistænker Emilies psyke
Det undrer ham også, at man ud fra lægejournalerne kan se, at lægerne bliver ved med at behandle Emilie for blærebetændelse. Han mener, at lægerne burde have taget Emilies symptomer mere alvorligt og foretage en CT-scanning på et langt tidligere tidspunkt, end de vælger at gøre.

  • Den unge pige, som tidligere har været rask og sund og frisk, bliver påvirket med voldsom træthed, næsten invalideret, kan ikke passe et studieforløb – det, synes jeg jo helt klart, skærper opmærksomheden for, at der er noget mere galt end bare simpel blærebetændelse.

På et tidspunkt er der en læge, der foreslår, at Emilies symptomer måske kan skyldes noget psykisk.

Den mistanke har Emilie også mærket fra andre læger og fra sine omgivelser, så hun tager det alvorligt.

  • Der er altid en mulighed for, at et menneske kan gå hen og blive psykisk syg eller have nogle vrangforestillinger. Jeg opsøgte en psykolog, og jeg prøvede at være meget i kontakt med min egen krop og hvad, der skete indeni.

Må have madras med på studiet
Emilie vinder troen på sig selv og sit psykiske helbred tilbage, men infektioner og udmattelse påvirker alt i hendes hverdag.

Da hun til sin store glæde bliver optaget på sin drømmeuddannelse på Kunstakademiets designuddannelse, får hun kortvarigt håb om, at sygdommen måske kan træde lidt i baggrunden.

BLÅ BOG EMILIE
Emilie Helmstedt, 26 år

Studerer design på Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole i København.
Udpeget af modemagasinet Vogue som en af fire danske tøjdesignere, man skal holde øje med i 2018.
Fik meget omtale til Copenhagen Fashion Week i august '18, hvor hun præsenterede sin første tøjkollektion til sit eget modeshow.
Håbet svinder dog hurtigt, for hun bliver så udmattet i løbet af dagene på studiet, at hun efter kort tid må installere en madras under sit skrivebord, hvor hun sover minimum en time hver dag.

Da første år på studiet er ved at være omme, er Emilie så langt bagefter med eksamener, at hun frygter, at hun vil blive smidt ud.

Hun har fået en kæreste, som hun er rigtig glad for, men alt i deres forhold bliver påvirket af hendes sygdom, og der er meget, hun ikke kan sammen med ham.

Der var jeg bare sådan: Shit, nu ramler det, nu har jeg gjort ALT, hvad jeg overhovedet kan, nu har jeg ikke lyst til at leve mere, hvis det skal være sådan her, jeg skal leve.

EMILIE HELMSTEDT
Sammen med følelsen af, at også uddannelsen hang i en tynd tråd, fik det hende til næsten at give op.

  • Der var jeg bare sådan: Shit, nu ramler det, nu har jeg gjort ALT, hvad jeg overhovedet kan, nu har jeg ikke lyst til at leve mere, hvis det skal være sådan her, jeg skal leve. Det var bare soleklart for mig.

Får endelig tilbudt scanning
I august 2017 bliver Emilie indlagt på skadestuen på grund af akutte mavesmerter og til hendes overraskelse imødekommer lægerne hendes ønske om en CT-scanning.

Men de finder ikke noget bemærkelsesværdigt, så hun får den sædvanlige antibiotikakur og besked om at møde til konsultation på Urologisk klinik halvanden måned senere.

Da hun møder op til denne konsultation sker der noget uventet, fortæller Emilie.

Lægen åbner computeren for at se på scanningsbillederne, der er taget på skadestuen. Og i modsætning til lægerne dér, kan hun tydeligvis se noget.

  • Hun kigger på dem, og så kigger hun på mig, og så kigger hun på dem, og så kan jeg bare se, at der er noget galt. Og så siger jeg, “Hvad foregår der?” ,“Jamen, jeg kan se, at der ligger et JJ-kateter her.”

Den rest af et JJ-kateter, som lægen pludselig får øje på inde i Emilie, har ingen kendt til før nu, hverken lægerne eller Emilie. Men faktisk er den svaret på det hele.

Det var denne kateter-rest, der måtte opereres ud af Emilie, 4 år og 3 måneder efter hun havde fået fjernet sin nyre.
For denne kateter-rest blev glemt inde i Emilie, da lægerne fjernede hendes nyre mere end fire år forinden. Og lige siden er det denne plastik-rest, som har siddet inde i Emilie og skabt infektionen i hendes krop.

Bryder sammen
Lægen spørger, om hun vil have det opereret ud med det samme, og så bryder Emilie sammen.

  • Jeg går derfra i sådan en kæmpe frustration og spørgsmålstegn, men også lettelse.

  • Jeg er glad over, at jeg har fundet noget, der er galt, og at min intuition og mine symptomer og min tillid til mig selv var rigtige og holdt stik.

Næste dag opereres det 10 cm lange plastik-stykke, som har siddet og skabt infektion inde i Emilie i næsten 4 år og 3 måneder, ud af hende.

I den periode har hun i løbet af 15 besøg på Urologisk Klinik haft 11 forskellige læger, og hun har været på minimum 26 antibiotikakure ordineret fra Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og egen praktiserende læge.

I mere end fire år har et plastikstykke gjort Emilie så syg at hun har måttet droppe ud af to uddannelser, hun har måttet opgive et normalt ungdomsliv og har været så ensom og frustreret, at hun ikke har haft lyst til at leve mere.

  • Altså jeg tror, at hvis jeg havde haft en læge, der havde fulgt mig gennem årene, så er jeg sikker på, at der ikke var gået fire år, før de fandt ud af det.

  • Én læge ville have stoppet op
    Overlæge Ulrik Tage-Jensen, der har set på Emilies forløb, er ligesom Emilie overbevist om, at lægerne ville have opdaget den glemte kateter-rest langt tidligere, hvis Emilie havde haft én fast kontaktperson og ikke var blevet tilset af en ny læge ved næsten hver eneste konsultation på Urologisk Klinik.

  • De mange kontakter fører for mig at se til, at der ikke er en gennemgående person, der stopper op og siger, “her er der altså et eller andet, der ikke passer, her er vi nødt til at prøve og lave nogle mere avancerede undersøgelser for at se, om der er en kilde til de her tilbagevendende urinvejsinfektioner.”

Emilie har modtaget en personlig undskyldning fra den læge, som glemte kateter-resten under operationen. Men hun har aldrig fået en forklaring på, hvorfor der skulle gå over fire år, før de fandt fremmedlegemet i hendes krop.

Kontaktpersonordningen
Kontaktpersonordningen, der skulle have løst det problem i sundhedsvæsenet, som Emilie er eksempel på, kom aldrig til at fungere, og i 2017 blev den fjernet fra den danske sundhedslov.
I stedet har regeringen og regionerne lavet en ny ordning, der skal forsøge at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Ordningen hedder Patientansvarlig Læge, og skal indføres på alle landets hospitaler i 2018.
Ligesom med kontaktpersonordningen er det målet med den nye ordning, at patienter skal have én læge, der tager ansvar for deres overordnede behandlingsforløb.

  • 0
  • 0

Hvordan opstår stress. Ja det hænger sammen med overstående, men stress opstår når vi får så mange arbejdsopgaver, at vi føler at vi mister overblikket og ikke kan bevare den fulde kontrol.

Det er jeg ganske enkelt ikke enig i. Jeg mener ikke at det her leder til stress på nogen måde. At miste overblik og kontrol pga. for mange arbejdsopgaver, er et symptom på noget andet.

Der er i stressforskningen et alt for snævertsynet perspektiv på arbejdsbyrde.

Når jeg ser stress opstå, så er det meget sjældent på grund af arbejdsbyrde. Tværtimod kan nogle mennesker få stress af, at de ikke får opgaver nok. Jeg ser mennesker gå ned på stress, fordi de ikke laver noget. Og måske især noget meningsfyldt. De bliver stressede, fordi de tror de er uduelige, siden ingen vil give dem opgaver at løse. De får stress af ikke at leve op til deres egne forventninger.

Stress hænger i høj grad sammen med en stadig tiltagende selv-disciplinering i det moderne liv, både på arbejdspladsen og i privatlivet. Når vi taler om at vi ikke "når" noget, så taler vi i virkeligheden om, at vi ikke lever op til de krav, vi stiller til os selv, som projektioner af de krav vi tror at andre stiller til os. Vi bilder os selv ind, at vi skal en hel masse, og når vi så ikke når det, får vi stress.

Jeg er sikker på at du har oplevet din mor eller kone eller moster få et stressanfald over, at middagen i hendes øjne ikke levede op til den standard, hun troede hendes gæster forventede af hende. Men hun havde helt sikkert brugt 3 gange så lang tid på at lave den som hun behøvede, så det er jo ikke fordi hun ikke kunne nå det, eller var overbebyrdet med arbejde.

Stressede mødre er mødre der stiller enorme krav til deres egen rolle som mor, uden at kunne leve op til dem. De signalerer deres stress til andre, for at udtrykke deres skyldsfølelse, og dermed rense sig i andres med-erkendelse af, at de gør hvad de kan.

Stressede medarbejdere, er medarbejdere der har svært ved at tilfredsstille sig selv med deres arbejdsindsats, fordi de er overbevist om at andre forventer mere af dem, end de præsterer. Særligt i organisationer, hvor der ikke er en mulighed for at gøre sin arbejdsindsats transparent, er selv-diciplineringen enorm. Alene det at man hele tiden kan observeres af sine kolleger, gør en medarbejder stresset. Det spekulerer arbejdsgivere i, fordi det får deres medarbejdere til at knokle sig selv halvt ihjel med fuldstændig meningsløst arbejde. Når meningsløsheden går op for den enkelte, knækker de.

Selvdisciplinering er selvfølgelig ikke den eneste vej til stress. Men den er helt klart en motorvej. Stress er en yderst kompleks størrelse, og stressforskere har kun lige ridset overfladen i lakken på det.

Løsninger er virkelig langt væk, når man ikke forstår problemet. Så lad være med at tale løsninger. Fat problemet, før du henter en hammer.

Stress er ikke blot et symptom på selvdisciplinering. Det er også en politisk kamp- og skueplads. Ved at pege på arbejdsbyrde, kan man lægge ansvaret over på en arbejdsgiver.

Og her kommer skrigekoret så. "Det er da ikke folks egen skyld". Svaret er jo og nej. Jo, det er din egen skyld, for det er dig selv der stiller kravene, og selv-disciplinerer dig. Og nej, for det er ikke din egen skyld, at samfundet, arbejdsmarkedet og vores kulturer har udviklet sig derhen, hvor du bliver nødt til at selv-disciplinere dig, for overhovedet at lege med.

Jeg synes at stressforskere skal komme ind i kampen, og lade være med at tale hinanden efter munden hele tiden. I stedet for jeres fjollede kognitive teorier, så erkend at I forstår meget lidt af den virkelighed mennesker befinder sig. Forstå at man forstår intet om et mennesker ved at studere hjernens anatomi. Det svarer til at gætte på hvilken software, der vil køre på din computer, ved at nærstudere processoren. Der er ingen sammenhæng.

Og i stedet for at tro, at I med jeres samtaleterapi er i stand til at"lukke folk op" og spejle dem i deres indre, så erkend at I ikke evner at få mennesker til at genkende deres verdensbilleder som fantasier baseret på gætterier om hvad andre tænker om dem, og hvad de skal, for at få lov til at være her.

mgh
Per

  • 1
  • 0

Jeg mener ikke at det her noget med narcissisme at gøre.

Selv-disciplinering har med tilhørsforhold og selv-identitet at gøre. Vi er sociale dyr. Vi overlever ikke uden for flokken. Vi vil gøre alt for at blive i den. Selv i en rolle som nederst i hierarkiet.

mgh

  • 0
  • 0