Nyt solanlæg producerer brint ved 1.350 grader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt solanlæg producerer brint ved 1.350 grader

Illustration: Boulder University

Forskere fra universitet i Boulder, Colorado, har fundet en ny teknologi, der i bedste fald kan bane vejen for produktion af brint ved hjælp af solens stråler.

»Vi har fundet på noget helt nyt. Noget, som ingen troede muligt,« siger professor Alan Weimer, der leder projektet til onlinemagasinet phys.org.

Ideen er at anvende store rækker af solfangere, der retter sollys mod et tårn, som man har det set før. Tårnet opsamler varme svarende til 1.350 grader og leder det ind i en reaktor, der indeholder forskellige metaloxider.

I takt med at tårnet varmer op, afgives iltatomer, der igen ændrer på sammensætningen af komponenterne. Det får den nye sammensætning af metaloxider til at afgive brintmolekyler, der kan opsamles som brint i gasform.

»At splitte vand med sollys er den hellige gral inden for bæredygtig brintøkonomi,« siger Weimer til phys.org.

Forskerne bag projektet, der offentliggjorde konceptet i seneste udgave af Science, siger, at den store forskel på andre måder at splitte vand er det at kunne lede to kemiske reaktioner ved samme temperatur.

Andre metoder indebærer dels, at man kan ændrer temperaturen i reaktoren, dels at man tilfører damp i. Her kan forskerne kontrollere systemet og processen alene gennem en dampventil.

»Ligesom du vil bruge et forstørrelsesglas til at starte ild, bruger vi sollyset og de høje temperaturer til at drive de kemiske reaktioner,« siger Christopher Muhich, der er medforfatter til artiklen, til phys.org.

Med det nye system vil produktion af brint afhænge af mængden af tilsat damp og den kemiske sammensætning af metaloxider, der i dette tilfælde er fremstillet af en kombination af jern, kobolt, aluminium og ilt.

Forskningen har stået på et par år og er støttet af det amerikanske energiministerium samt National Science Foundation. Kommercialisering af teknologien ligger dog nogle år ude i fremtiden og vil - som med så meget avanceret forskning inden for grønne teknologier - afhænge af, om der bliver en straf for at udlede CO2 fremover, påpeger forskerne.

»Der skal en betydelig økonomisk bøde til, eller også skal prisen på fossile brændsler stige gevaldigt,« lyder det fra Alan Weimer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Der skal en betydelig økonomisk bøde til, eller også skal prisen på fossile brændsler stige gevaldigt,« lyder det fra Alan Weimer.

Lyder jo IKKE særligt lovende. Endnu en urentabel energiform har Verden vist ikke brug for...

Kunne være interessant med info omkring de økonomiske aspekter og om de selv ser en mulighed for at det kan gøres billigere i fremtiden.
Ellers har dette ingen fremtid, hvor cool en teknik det end er... og ja, det er sgu ret cool!

Mvh,
Thomas.

  • 3
  • 6

CO2 udlednings prisen er for lav for at grønne teknologier kan få fodfæste. Ja det er jo den gamle historie om, at kloden er olie afhængig som en anden narkoman. Men det må og skal jo stoppe en dag..
Så altså "kære politikere" ; forøg CO2 afgift og fra provenuet heraf lav fond til implementering af de mest perspektivrige vedvarende-energi anlæg. Sagkundige paneler skal dog først vælge og satse på en håndfuld lovende teknikker først. Her er vel en?
Derved vil økonomien i vedvarende energi forbedres og vi stå bedre rustet til den store "aftrapnig" bort fra den fossile civilisation, som presser sig stadig mere på..

  • 5
  • 2

Hvordan kommer du frem til at der kan blive dannet ferskvand, ilt og havsalt?

Hvis vandet spaltes får du ilt og brint, hvis du bruger dem i en brændselscelle bliver de til rent vand, så langt er jeg med. Jeg er også med på at du får salt til overs men hvor kommer der ilt ud?

  • 0
  • 0

Ja, det er en super god idé. Jeg har set dette solfanger system i en eller anden film - jeg kan p.t. ikke huske filmens navn. Men det var en ret god film synes jeg.

  • 0
  • 1

Fin nyhed, men jeg savner antydningen af data. Altså hvor stor en del af den indstrålede solenergi kan omsættes til brint ? Ellers kan teknologien jo ikke vurderes og debatten kører let af sporet. Et anlæg i Australien anvender paraboler og højeffektive solceller, som udnytter solens energi med op til 42% Se nærmere her http://bit.ly/15nHF0V. Anlægstypen kaldes Concentrating Photovoltaic, CPV. Sollyset koncentreres 600 gange i parabolerne. I hver parabol sidder en solcelle på kun 0,25 m2. Denne solceller afgiver en effekt på 38 kW, d.v.s at solcellerne leverer 150 kW pr. m2. Kan Ingeniøren følge op med den slags data på det omtalte anlæg ? Så kan debatten kvalificeres.

  • 2
  • 0