menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Genetisk modificerede vira, som får bakterier til at dræbe sig selv, kan blive det næste skridt i kampen mod infektioner, som er resistente over for antibiotika.
Det skriver Nature.com.
Forskningen, som er udført af flere medicinalfirmaer, heriblandt Locus Biosciences og Synthetic Genomics, blev præsenteret til konferencen CRISPR 2017 i Big Sky, Montana.
Forhåbningerne er, at man i løbet af 18-24 måneder vil være klar til at begynde kliniske tests.
I alt sin enkelthed går teknologien ud på at placere en bestemt virus i de resistente bakterier, som får virusset til at dræbe det antibiotikaresistente gen, og derefter sig selv.
Disse vira hedder bakteriofager og fungerer i bund og grund som en parasit. De bosætter sig i bakterierne og bruger dem til at reproducere sig.
Ved hjælp af bakteriofager, som bliver manipuleret til at dræbe specifikke bakterier, er det muligt at få has på bakterier, som har udviklet en resistens over for antibiotika.
Bakteriofager har længe været brugt til at behandle infektioner i mennesker. Særligt har dette fundet sted på den østlige side af jerntæppet, hvor der i lang tid ikke var nem adgang til det antibiotikum, som Vesten gjorde brug af.
Bakteriofagerne udvindes i naturen, men bakterier er hurtige til at udvikle resistens mod det enkelte virus, hvilket betyder, at forskere konstant har måttet finde nye bakteriofager for at nedlægge den samme slags bakterie. Og siden disse vira findes i naturen og derfor ikke kan patenteres, har udviklingen på feltet været langsom.
Blandt andet derfor arbejder flere selskaber på at skabe de modificerede vira, som vender bakteriernes immunsystem mod dem selv. Disse vira er modificeret til specifikt at angribe bakterier, som er resistente over for antibiotika.
Her har immunsystemet i bakteriofagen en mængde RNA (den typiske arvemasse i et virus), som, når det rammer den resistente bakterie, sætter sig fast på det gen, som netop gør bakterien resistent.
Det får så enzymet Cas3, hvis rolle egentlig er at dræbe bakteriofagerne, til at vende sig mod den antibiotikaresistente gensekvens og efterfølgende destruere det resterende dna og derved dræbe bakterien.
Generelt anses bakteriofager for at være en relativt sikker behandlingsmetode blandt mennesker, da de kun angriber en bestemt form for bakterie og derved har en ret lille effekt på menneskekroppen.
Der er dog stadig nogle større udfordringer, der skal overkommes:
Blandt andet kan det ikke garanteres, at bakterierne ikke også udvikler en resistens over for denne behandlingsmetode, hvorfor forskerne potentielt bliver nødt til løbende at modificere bakteriofagerne. Samtidig kan det kræve en stor mængde af bakteriofager at dræbe en infektion, og det er endnu uklart, hvorvidt dette kan føre til en reaktion fra immunsystemet, som i sidste ende kan blande sig i behandlingen.
Bakteriofagerne er allerede blevet forsøgt brugt på mus. Her har de bremset infektioner med antibiotikaresistente bakterier, som ellers ville have slået musene ihjel.
