Nyt satellit-teleskop skal opspore små stykker rumskrot
For fem år siden gik der et sug igennem maven på mange europæiske rum- og satellitfolk. Et lille stykke rumskrot med en diameter på omkring en millimeter bragede igennem et solpanel på satellitten Copernicus Sentinel-1A, der bruges til jordobservationer. Pludselig faldt tilførslen af strøm til satellitten, da solpanelet gik ud af drift.
Satellitten kunne fortsætte, men havde det lille objekt i stedet ramt selve satellitten med en fart på 28.000 kilometer i timen, ville skaderne have været meget større.
Nu vil det europæiske rumfartsorganisation ESA sende en ny type rumteleskop i kredsløb om Jorden 600-700 kilometer over Jordens overflade. Her skal et lille optisk rumteleskop på 20 centimeter være med til at optimere og forbedre de modeller, som ESA og Nasa bruger til at forudsige, hvor rumskrottet i atmosfæren driver hen.
Teleskopet er passivt og fungerer ved at registrere refleksioner fra objekter, der bliver ramt af lys fra Solen.
I en ny 12 minutter lang mini-dokumentation beskriver ESA udfordringerne med rumskrot
Vurderingen lyder, at der i dag er omkring 34.000 stykker rumskrot med en diameter på over 10 centimeter, mens antallet af mindre objekter på mellem 10 og centimeter er ca. 900.000. Ser vi på antallet af objekter på mellem en centimeter og ned til en millimeter, så skal der en noget større lommeregner i brug. Her forventes der at være omkring 128 millioner enheder i kredsløb om Jorden. I alt vurderes mængden af rumskrot i kredsløb at løbe op i omkring 8.100 ton.
»Jo mindre objekterne er, jo flere er der af dem. Kun en meget lille del kan faktisk ses, men de er alle farlige på grund af deres høje fart. Hvad du ikke kan se, kan du desværre heller ikke undgå,« lød det fra Holger Krag, leder af Space Safety hos ESA på en pressekonference under den 8. konference om rumskrot .
Læs også: Bredbåndsatellitter flokkes om lav jordbane: »Det handler om at komme først«
I dag bruger Nasa og ESA hver deres modeller til at forudsige rumskrot. De er dog enige om hvordan man udpeger og forudsiger større objekter, blandt andet fordi de ofte kan valideres fra teleskoper på Jorden. Men når vi taler om små objekter, så kan modellerne ikke valideres med fysiske observationer fra Jorden, og så stiger usikkerheden.
Selv et forholdsvist lille rumteleskop vil kunne forbedre ESA’s modeller markant, lyder vurderingen.
Sådan flyder over 8.000 tons rumskrot rundt om Jorden i dag. Illustration: ESA
Frygter mange nye kollissioner
Bekymringen for rumskrot er vokset markant, i takt med at der opsendes markant flere satellitter, især i lav jordbane, hvor private virksomheder som SpaceX, men også Oneweb og Amazon løbende opsender nye kommunikationssatellitter. Trafikuheld i rummet på grund af rumskrot er i den grad noget, der giver panderynker hos operatører af satellitter, og ESA’s uheld på Sentinel-satellitten er langtfra enestående.
I oktober sidste år var der under 100 meter mellem en død russisk vejrsatellit og dele fra en udtjent kinesisk raket 1.000 kilometer fra Jorden. Et halvt år tidligere havde det amerikanske satellit-selskab DirecTV travlt med at få fjernet en pensioneret tv-satellit, da battericellerne var i fare for at eksplodere og skabe en lavine af kollissioner i sit kredsløb om Jorden. Og prognoser viser, at antallet af kollisioner og eksplosioner på grund af rumskrot vil stige de kommende år.
Læs også: Flere trafikuheld i rummet truer: Stor kollision med 52.000 km/t undgået
Det nye rumteleskop er bare en ud af flere indsatser, der skal begrænse antallet af kollisioner i rummet. En anden er at at få fjernet så meget rumskrot som muligt. Den opgave har schweizistiske ClearSpace fået til opgave at håndtere for ESA. Første opgave er at fjerne en 100 kilogram tung raketkomponent, som ESA sendte op i 2013.
Clearspaces løsning til at fjerne rumskrot er dog stadig på udviklingsstadiet, og den første mission alene forventes at koste 875 millioner danske kroner.
Clearspace arbejder på en firearmet robotløsning, som skal kunne indsamle objekter, der er større end 10 centimeter i diameter. Det er nemlig de mindste objekter, der kan måles fra Jorden med radar og i visse tilfælde teleskoper. Men det kan det nye rumteleskop muligvis ændre på fra 2025, hvor det forventes at kunne sættes i drift.
Læs også: Dyr skrotindsamling: 875 millioner for 100 kilo rumskrot
