menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Med en ny aftale, som landene rundt om Nordsøen netop har underskrevet, er der udsigt til, at mængden af havvindmøller i Nordsøen bliver udvidet markant frem mod 2030.
EU-Kommissionen har vurderet, at det er muligt at opsætte over ti gange så mange vindmøller som dagens 7,7 GW og dermed dække mellem 4 og 12 procent af elforbruget i EU.
»Der er stort potentiale i at udvikle fællesprojekter, så vi får udnyttet de bedste pladser i Nordsøen, lavet udbud i større skala og dermed reduceret omkostningerne ved havvindudbygningen,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Aftalen er underskrevet af Danmark, Belgien, England, Nederlandene, Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Norge, Sverige, Tyskland og EU-Kommissionen.
Som en del af samarbejdet skal vindmøllerne koordineres teknisk, så vindmølleproducenterne ikke skal tilpasse møllerne til de enkelte markeder. I dag har hvert land forskellige regler for for eksempel, hvilken bemaling møllerne skal have.
Aftalen betyder også, at hele udbudsproceduren og reglerne for udbud skal harmoniseres og koordineres. Det vil blandt andet betyde, at udbud ikke tidsmæssigt lægges oven i hinanden, hvilket er med til at fordyre projekter.
Det kan også betyde, at andre lande vil kunne ansøge om at placere havmølleparker i dansk farvand. EU-Kommissionen forventer, at op mod 80 procent af alle nye havvindmøller frem mod 2030 vil blive placeret i Nordsøen. Her har Danmark særlig gode forhold på grund af en relativt lav vanddybde.
I en erklæring fra den europæiske fabrikantforening er der opbakning til aftalen. Vindmølleproducenterne forudser, at nye harmoniserede regler vil kunne skære produktionsprisen ned, så de i 2025 rammer 80 euro pr. MWh, hvilket svarer til cirka 600 kroner inklusive nettilslutning.
Arbejdet med at udmønte aftalen sættes i gang i juni måned, og formandskabet vil de første tre år blive varetaget af henholdsvis Belgien, Nederlandene og Danmark.
Er DK med i aftalen? I listen af lande som har underskrevet aftalen indgår DK ikke.
Hvordan kan Sverige være med, gælder aftalen helt ind i Kattegat?
Nu er der ganske vidst flest off-shore møller i Nordsøen, men hvorfor ikke harmonisere og kortlægge hele Europas kystlinje for optimal udnyttelse?
Ja, Danmark er med.
"i 2025 rammer 80 euro per MWh, hvilket svarer til cirka 600 kroner inklusive nettilslutning."
Det giver jo ingen mening når Hornsrev 3 allerede er meget billigere.
Er "80 euro per MWh", at det koster ca. 600,- kr. pr. produceret MWh, når produktion og opsætning af møller samt den løbende drift af disse er regnet ind i én samlet pris (og holdt op imod den forventede produktion)?
Prisen på 80 euro/MWh skulle være alt inklusive.
Har både England og Storbritanien skrevet under?
Man må da håbe, at de også har tænkt på hvordan strømmen skal komme i land og fordeles i landene.
Transmission af 100GW er et stort projekt i sig selv, når man tænker på at Tysklands forbrug er ca. 80GW, og de har i forvejen problemer med nord-syd fordelingen.
Svend.
Guud, er det nu også nødvendigt?
Det er der næppe tænkt over.
Horns Rev, er vel omkring 770,- I garantiperioden. ?
Derfor vil det være afgørende om de 600,- er gældende for perioden med fast pris, eller det er for hele den vented levetid.?
Men er det ikke mest en politisk og kommerciel modvilje, der forhindre en løsning fra Danmark og sydpå ??
Lars :)
Ja, det er det vist. Så vidt jeg husker er der nogle vindmøller i Østersøen der havde store problemer med manglende forbindelse og kapacitet.
Svend.
Når der står således I artiklen:
Så er det vel med ?
Du er nok lovligt undskyldt.
Det stod ikke I overskriften, men et stykke nede I artiklen, som du jo sjældent læser - vurderet på dine kommentarer mv.
Det jeg vil gøre opmærksom på er, at det er lettere at tildele hav til en vindmøllepark, end det kan være at få lavet transmissionsledningerne på land, hvor private og kommuner kan protestere. Nu kommer møllerne ud på havet, hvor de ikke generer så mange, men tilgengæld kommer der højspændingsledninger af en eller anden art. At omkostningen er taget med betyder ikke at det bare bliver bygget.
Åbenbart er det blevet en god forretning at levere reservekraft:
http://www.thegwpf.com/green-madness-inves...
Det har altid været en god forretning... Derfor har man kunne have 12-13 GW kraftværkskapacitet til et forbrug på 5-6 GW i Danmark... I de seneste par år har det dog været en mindre god forretning pga. konkurrencen og derfor er vores kapacitet nede omkring 9-10 GW... Blandt andet er der blevet lukket nogle generatoranlæg der aldrig nogen siden har produceret en kWh, men som har levet af at stå klar... Vindmøllerne har så også fået prisen så langt ned at den decentrale produktion har det svært da de normalt har genereret deres overskud om vinteren hvor strømmen for bare nogle få år siden kostede det dobbelte af i dag, hvorved de kunne forærer varmen væk som fjernvarme... Om sommeren kunne de stort set selv sætte prisen på el, da der ikke var behov for varmen... Men i dag får vi den jo billigt fra Norge...
@Christoffer Hansson
Det samme kan du vel sige om Irland og Frankrig. Men er du ikke mere imponeret over at Luxembourg er et Nordsø land? ;-)