Med en ny aftale, som landene rundt om Nordsøen netop har underskrevet, er der udsigt til, at mængden af havvindmøller i Nordsøen bliver udvidet markant frem mod 2030.
EU-Kommissionen har vurderet, at det er muligt at opsætte over ti gange så mange vindmøller som dagens 7,7 GW og dermed dække mellem 4 og 12 procent af elforbruget i EU.
»Der er stort potentiale i at udvikle fællesprojekter, så vi får udnyttet de bedste pladser i Nordsøen, lavet udbud i større skala og dermed reduceret omkostningerne ved havvindudbygningen,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Aftalen er underskrevet af Danmark, Belgien, England, Nederlandene, Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Norge, Sverige, Tyskland og EU-Kommissionen.
Som en del af samarbejdet skal vindmøllerne koordineres teknisk, så vindmølleproducenterne ikke skal tilpasse møllerne til de enkelte markeder. I dag har hvert land forskellige regler for for eksempel, hvilken bemaling møllerne skal have.
Aftalen betyder også, at hele udbudsproceduren og reglerne for udbud skal harmoniseres og koordineres. Det vil blandt andet betyde, at udbud ikke tidsmæssigt lægges oven i hinanden, hvilket er med til at fordyre projekter.
Det kan også betyde, at andre lande vil kunne ansøge om at placere havmølleparker i dansk farvand. EU-Kommissionen forventer, at op mod 80 procent af alle nye havvindmøller frem mod 2030 vil blive placeret i Nordsøen. Her har Danmark særlig gode forhold på grund af en relativt lav vanddybde.
I en erklæring fra den europæiske fabrikantforening er der opbakning til aftalen. Vindmølleproducenterne forudser, at nye harmoniserede regler vil kunne skære produktionsprisen ned, så de i 2025 rammer 80 euro pr. MWh, hvilket svarer til cirka 600 kroner inklusive nettilslutning.
Arbejdet med at udmønte aftalen sættes i gang i juni måned, og formandskabet vil de første tre år blive varetaget af henholdsvis Belgien, Nederlandene og Danmark.
