Nyt renseanlæg skal fjerne medicinrester fra vandet

Illustration: Krüger

Medicinrester fra hospitaler og private husstande udgør en stigende udfordring for de centrale renseanlæg, der ikke er designet til at tage sig af den slags spildevand.

Renseanlæggene er primært udstyret med bakterier, som fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor, men ikke med de langsomtvoksende bakterier, der kan gøre kål på de hårde medicinrester, og derfor er kemisk efterbehandling nødvendig, hvis ikke åer og vandløb skal tage skade.

For at få bedre fat i medicinresterne får Det Nye Universitetshospital ved Skejby i det næste års tid hjælp til at rense spildevandet med et nyt anlæg, udviklet af et konsortium med deltagelse af bl.a. Teknologisk Institut.

Målet er at reducere omkostningerne betragteligt ved at indføre en ny måde at rense spildevandet på biologisk, således at den kemiske behandling sker med et minimalt efterforbrug af dyrt ozon, fortæller seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut.

Plasticstykkerne, som de rensende bakterier sidder på, måler 2,5 cm i diameter. Illustration: Krüger

»Der er en forventning fra kommunerne om, at hospitalerne selv skal begynde at rense deres vand, men teknologien ligger ikke fast endnu. Spørgsmålet er også, om det giver mening, at hospitaler nu også skal være eksperter i spildevand. Den debat er ikke rigtig taget, men nu vil vi undersøge, hvor man får mest miljø for pengene,« siger hun.

Læs også: Plasticstykker på strandene stammer fra Danmarks mest avancerede rensningsanlæg

Anlægget bliver derfor både testet på DNU i Skejby og på Herning Renseanlæg, så det kan vise sig, hvor problemet bliver klaret bedst og billigst. Med færre sengepladser på hospitalerne og mere selvmedicinering i hjemmene er det nemlig også ganske relevant at finde mere effektive metoder til medicinrensning på de centrale anlæg, som skal tage sig af spildevandet fra private hjem.

Prøveopsætningen fylder to 40-fods containere, hvori 300 liter spildevand kan hældes ind i timen. Forskellige spildevandsbakterier danner herefter en film hen over flere millioner små flade plastlegemer af HDPE, såkaldte ‘carriers’, på 2,5 cm i diameter, der flyder i vandet. De er runde og formet som små gitre, hvori bakterierne sidder.

Tre store tanke udgør lige nu et pilotanlæg, som kan tage imod 300 liter spildevand i timen. Illustration: Krüger

Bakterierne gror herefter langsomt videre på plastlegemerne og sørger for at nedbryde medicinstofferne i vandet, indtil der kun er meget lidt tilbage. DTU Institut for Vand og Miljøteknologi og Institut for Miljøteknologi på Aarhus Universitet tager løbende prøver af vandet for at se, hvad der er tilbage, så Air Liquide Danmark efterfølgende kan fjerne resten med ozon i en tredje container.

Plastlegemerne kan bruges igen og igen, og ifølge Caroline Kragelund Rickers er metoden mere effektiv til at tilbageholde de specialiserede bakterier end den sædvanlige rensemodel med aktivt slam.

Sådan ser de små carriers ud i tanken. Illustration: Teknologisk Institut

I en alternativ renseløsning skal vandet føres igennem en membran, men det behøver man ikke her. Dermed slipper man for at skulle bruge dyr luft til at rense membranen. I stedet består vedligeholdelsen primært i, at plastlegemerne måske skal udskiftes efter en årrække på grund af slitage.

Læs også: Aarhus udvinder rent fosfor til markerne af byens spildevand

Aarhus Universitetshospital anslår, at 25 procent af spildevandet indeholder problematiske stoffer, der med fordel kan renses væk på denne måde, mens resten af vandet egentlig ikke kræver særlig behandling, da det kommer fra f.eks. personalet, køkken og brusebad.

I første omgang vil alt vand da heller ikke blive renset, men en mindre del af hovedstrømmen pumpes op og renses på pilotanlægget. I et tidligere projekt blev en koncentreret strøm fra hospitalets kræftafdeling behandlet, hvor den mere barske medicinering finder sted. Dette anlæg blev brugt til ‘proof of concept’ og danner basis for dette pilotanlæg.

Der skal millioner til på et stort renseanlæg. Illustration: Teknologisk Institut

Caroline Kragelund Rickers understreger dog, at metoden vil reducere brugen af ozon kraftigt, hvilket er hele humlen, da ozon er ekstremt dyrt til rensning af spildevand.

Ifølge Aarhus Vand håber man også, at bakterierne i det biologiske rensetrin med tiden kan blive så effektive, at man helt kan undgå kemisk efterbehandling. Dette er dog ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

»Det er for dyrt at bruge ozon fra begyndelsen af renseprocessen, så vi sigter mod den laveste dosis ved at have en effektiv biologisk rensning,« siger Caroline Kragelund Rickers.

Alice Thoft Langerhuus fra Teknologisk Institut inspicerer vandet. Illustration: Teknologisk Institut

»Vi har arbejdet meget med bakterierne i biofilmen, og vi får en god biologisk rensning. For at rense kontrastvæsker væk kræves måske ekstra tiltag, men for smertestillende medicin omsætter vi resterne bedre end aktivt slam,« forklarer hun.

Læs også: Mysterium: Tusindvis af plasticstykker fra rensningsanlæg flyder på danske strande

Efter rensningen bliver spildevandet sendt videre til det lokale vandværk, men det er tanken, hvis hospitalet ender med selv at skulle rense spildevand, at det skal kunne ledes direkte ud i et lokalt vandmiljø.

»Ellers skal hospitalet betale spildevandsafgift oveni, og det giver ingen mening,« siger Caroline Kragelund Rickers og understreger, at dette selvfølgelig kan betyde, at f.eks. Egå Renseanlæg kommer til at mangle en betalende kunde til at afholde de faste udgifter, der er forbundet med at drive et renseanlæg.

Dog er både Aarhus Vand og Herning Vand projektpartnere, så de om ikke andet kan få gavn af teknologien til rensning af det private spildevand. Når testperioden er gået, flytter partnerne derfor containerne med udstyret ud til Herning Centralrenseanlæg.

96 procent af det danske medicinforbrug ligger, ifølge en rapport udarbejdet af DHI i 2007, nemlig slet ikke på hospitalerne, men ude i de private hjem, så her er der også mange penge at spare, hvis medicinen kan blive fjernet ved denne metode.

Desuden bliver et af de nye supersygehuse anlagt ved Gødstrup i Herning, så medicinspørgsmålet er også voksende på de kanter, hvor renseanlæggene typisk ikke er gearet til at tage sig af medicinrester, men i stedet er designet til at fjerne f.eks. kvælstof og fosfor.

Læs også: Millioner af bittesmå plaststykker ryger lige gennem rensningsanlæggene

I Herning vil projektet blive ‘tweeket’ en smule og baserer rensningen på Krügers Hybas-system, som forener den aktive slamproces med biofilmteknologien. Det giver mulighed for at rense vandet i mere kompakte beholdere tilsat de små plastlegemer og en mulighed for bedre at fjerne de medicinrester, som slammet ikke klarer. Hermed kan renseanlægget også slippe for de sandfiltre, som i dag efterpolerer vandet.

»Lige nu er vores anlæg dog ret kompakt, og det er meningen, at det skal være noget større for at klare kapaciteten af vand fra hele hospitalet ved Skejby,« siger Caroline Kragelund Rickers.

Forretningsudviklingschef Christina Sund fra partneren Krüger vurderer, at anlægget for at kunne rense 350-500 m3 vand i døgnet fra et hospital vil få en størrelse, der kræver en bygning på 300 m2. Prisen vil ligge et sted mellem 20 og 30 mio. kroner afhængig af bygning og lokalitet.

Hvad besparelsen bliver ved at rense spildevandet på denne måde frem for den traditionelle måde på renseanlæggene, finder hun det vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt.

»Renset spildevand fra det decentrale spildevandsanlæg på sygehuset har en betydeligt bedre kvalitet end udløbet fra det kommunale anlæg, hvorfor direkte sammenligning ikke er korrekt. Det kommunale anlæg skal investere i efterbehandling for at producere samme kvalitet, og det vil også koste,« siger Christina Sund.

Renseanlægget er udsprunget af miljøprojektet Mermiss, som har fået 10,4 mio. kroner i tilskud fra det grønne program for teknologi MUDP.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For den gyllerensning vi blev lovet for mange år siden af daværende miljøminister Hans Christian Schmidt, den gang omkvædet lød: Mere miljø for pengene!

  • 0
  • 3

Det er et glædelig fremskridt, at flere stoffer som f.eks. medicinrester kan tilbageholdes i de nye rensningsanlæg, men en endnu større trussel mod havmiljøet er, at der hvert år fra rensningsanlæggene udledes 6-9 tons kviksølv til Nordsøen og 13 tons til Østersøgen, der stammer fra den menneskelige afføring. Hvorledes indgår dette faktum i de nye rensningsanlæg? Hvis vi tager hele verden med, ødelægger det, at vi fremover kan spise fisk, da kviksølv ophobes i fødekæden. Hvis de nye rensningsanlæg er så effektive, at de fremover også kan tilbageholde dette kviksølv, er der sikkert en stor eksportmulighed for Danmark fremover, men vi bør også gennem FN presse på, for at få løst dette præserende problem, for det haster. http://www.fiskericirklen.dk/files/Fiskeri...

  • 0
  • 1

Hej Ove, Anlægget har ikke som mål at fjerne kviksølv fordi spildevand ikke er en særlig vigtig kilde til kviksølv i vandmiljøet. Slammet som anlægget producerer bliver naturligvis afbrændt i et egnet anlæg håndterer kviksølv. I den kilde du linker til i dit indlæg står der: ” Forurening med kviksølv stammer primært fra afbrænding af kul og affald samt fra minedrift og industri.” … ” der ikke er lokale kilder af betydning, og at der derfor må ske en betydende transport via luften”.

  • 0
  • 0

Det er nok tvivlsomt om man det giver mening at rense gylle og også om miljøminister Hans Christian Schmidt har lovet at det var et mål.

Selvfølgelig skal vi have mest miljø for pengene på et renseanlæg. Dette anlæg er designet ud fra et mål om at opnå en bedre rensning af organiske mikroforureningsstoffer med den lavest mulige forøgelse af energi- og driftsomkostninger i forhold til et traditionelt renseanlæg.

  • 0
  • 0

Ja, det lyder som et banalt spørgsmål - men er det det ?

Kommer de fra medicin: - udskilt i afføring / urin - rengøring af glas / lignende som bruges til docering / indtagelse - rengøringsvand - badevand

Kan man forestille sig en separation af spildevandet, så det kun er en brøkdel af spildevandet som renses ? (Ja, der er så dublerede afløb, men alligevel ....).

Er der et fagligt svar her ?

  • 1
  • 0

Hvorfor giver det ikke mening at rense medicinrester ud af den gylle der spredes hvor vores mad gror?

  • 1
  • 1

Man må formode at en stor del af medicin resterne, er antibiotika, hvordan undgår man at de slår bakterierne ihjel i bio reaktoren? Bruger man modificerede bakterier, som er multiresistente? og i så fald, er det smart?

Så den omtalte forsøgs container, stå foran onko. bygning 5c i et halvt års tid.

  • 1
  • 0

Svaret er vel fortynding. Antibiotika bliver fortyndet med andet spildevand fra hospitalet før det behandles.

Vi har målt spildevandets hæmning af bakterierespiration med en standardbakterie (der ikke er antibiotikaresistent) i spildevandet og der er ikke for meget aktivitet overfor bakterierne. Anlægget er desuden i stand til at nitrificere vandet fuldstændigt, hvilket er et tegn på at der ikke er en toksisk virkning af vandet på bakterier.

Når der ikke er en hæmning af bakterier er der ikke noget selektionspres for at der vokser resistente bakterier.

  • 3
  • 0

Medicinen i spildevand kommer hovedsageligt fra urin og afføring.

Vi har også overvejet opdelte kloak strenge. Det er klart der kan spares en masse avanceret rensning med et højt energiforbrug per m3 vand der behandles, men det skal også hænge sammen inde i bygningen. Der flyttes tit rundt på specialer på et hospital osv. Det anlæg vi tester kan anvendes til at behandle en delstrøm hvis der er et sygehus der bliver indrettet til det.

  • 2
  • 0

Spildevandet indeholder mange flere forskellige lægemidler, industrikemikalier og desinfektionsmidler end gylle. Vi renser ud fra at vi skal udlede spildevandet direkte til vandmiljøet. Gylle bliver normalt "nedfældet" på marken som kan nedbryde det organiske stof og optage det meste af næringsstofferne.

Anlægget bygges af Krüger og dem kan man sikkert købe et anlæg af hvis man har pengene og så kan man vælge at bruge det til gylle.

Hvis man anvender anlægget til gylle vil det fjerne det meste af kvælstoffet så gødningsværdien falder.

  • 3
  • 0

Ifølge en artikel fra år 1999 udleder 4 millioner mennesker alene fra almalgamfyldninger i tænder 1.460 kg kviksølv årlig. I dag har færre mennesker kviksølvfyldninger i tænderne, men de får en del ind via luften i deres krop og f.eks. fisk, så spørgsmålet er om ikke det er relevant at måle på hvor store mængder kviksølv der er i menneskers afføring? Spørgsmålet er vel også, at det kan tilføres kviksølv fra industrien til spildevandet, så her var det nok også relevant, at måle spildevandets indhold af kviksølv? http://ing.dk/artikel/kviksolv-27327

  • 2
  • 1

Vi har valgt ikke at have kviksølv som et specifikt behandlingsmål. Om der er behov for flere målinger af kviksølv i spildevand er et spørgsmål Miljøstyrelsen må tage stilling til.

Den artikel der henvises til er gammel og angiver nogle fantastisk høje tal. Det er velkendt at udledningen af kviksølv fra kulafbrænding er formindsket meget de sidste 15 år og det er den tekniske anvendelse også.

Den referede artikel angiver et beregnet udledningsniveau på over 1000 ton kviksølv i 1999 men Miljøstyrelsens nye opgørelse angiver et niveau i størrelsesordenen 1 ton. http://mst.dk/73863

  • 3
  • 0

Anlægget bygges af Krüger og dem kan man sikkert købe et anlæg af hvis man har pengene og så kan man vælge at bruge det til gylle.

Analogt vil det så kun være gyllen fra de syge behandlede dyr, seperat fra de andre raske ubehandlede. Men der er sikkert ikke nok medicinrester i gyllen i forhold til indholdet i det spildevand der kommer fra sygehuse. Desuden om Danmark niveau - internationalt i NY-times: http://www.nytimes.com/2015/04/03/opinion/...

  • 1
  • 1

Jeg har lige nu afsendt nogle spørgsmål til Miljøstyrelsen om kviksølv. Et af spørgsmålet er, om slammet fra rensningsanlæggene stadigvæk spredes på markerne og hvor meget kviksølv det indeholder? Et andet spørgsmål er pant på sparepærer, og et 3. spørgsmål er hvilke initiativer der er igang for, at begrænse afbrænding af kul fra Polen, med indhold af kviksølv der udledes ind over Danmarks grænser.

  • 0
  • 1

@Ove Kjær Kristensen Jeg husker ikke om kviksølv bliver målt men PCB har de opgivet at måle, måske var resultatet for nedslående. Slam ser jeg stadigvæk ligge i bunker rundt om på markerne men det hele foregår meget diskret. Storaftagere af brødkorn kan have aftaler om stråforkorter og måske også kloakslam ikke må anvendes. Nedenstående link med omtale af bla.a. kloakslam og hvordan hvedemel fremstilles har siden 2008 stået uimodsagt.

http://tvendager.smartlog.dk/ka-de-nu-os-p...

  • 1
  • 1

Tak for linket Erik Bresler. Jeg har opslået den overalt på Facebook, men Google + afviste den 5 gange og gav mig til sidst en advarsel, at det var spam. Det tager jeg som, at det er mange "brødkrummer " i dit link, når Google går ind og beskytter brødproducenterne og staten ved at kalde det spam. Endnu engang tak, nu går jeg til fødevarer styrelsen med spørgsmål.

  • 1
  • 1

Mette Thomsen Natur og Erhvervsstyrelsen oplyste i dag at de kontrollerer om slammmet fra rensningsanlæggene overholder grænseværdierne, og dem får jeg senere på dagen og de bliver opslået her. Det er derimod Miljøministeriet der bestemmer hvor tit og i hvilke mængder der må udledes restaffald på arealer til fødevarer produktion, så jeg stiller spørgmålene der.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten