Medicinrester fra hospitaler og private husstande udgør en stigende udfordring for de centrale renseanlæg, der ikke er designet til at tage sig af den slags spildevand.
Renseanlæggene er primært udstyret med bakterier, som fjerner organisk stof, kvælstof og fosfor, men ikke med de langsomtvoksende bakterier, der kan gøre kål på de hårde medicinrester, og derfor er kemisk efterbehandling nødvendig, hvis ikke åer og vandløb skal tage skade.
For at få bedre fat i medicinresterne får Det Nye Universitetshospital ved Skejby i det næste års tid hjælp til at rense spildevandet med et nyt anlæg, udviklet af et konsortium med deltagelse af bl.a. Teknologisk Institut.
Målet er at reducere omkostningerne betragteligt ved at indføre en ny måde at rense spildevandet på biologisk, således at den kemiske behandling sker med et minimalt efterforbrug af dyrt ozon, fortæller seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut.
»Der er en forventning fra kommunerne om, at hospitalerne selv skal begynde at rense deres vand, men teknologien ligger ikke fast endnu. Spørgsmålet er også, om det giver mening, at hospitaler nu også skal være eksperter i spildevand. Den debat er ikke rigtig taget, men nu vil vi undersøge, hvor man får mest miljø for pengene,« siger hun.
Læs også: Plasticstykker på strandene stammer fra Danmarks mest avancerede rensningsanlæg
Anlægget bliver derfor både testet på DNU i Skejby og på Herning Renseanlæg, så det kan vise sig, hvor problemet bliver klaret bedst og billigst. Med færre sengepladser på hospitalerne og mere selvmedicinering i hjemmene er det nemlig også ganske relevant at finde mere effektive metoder til medicinrensning på de centrale anlæg, som skal tage sig af spildevandet fra private hjem. MEDICIN I SPILDEVANDET
Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på de lægemiddelrester, der hver dag slipper igennem renseanlæggene og ud i åerne. Vi ser på kommende krav, mulige teknologier og stiller spørgsmålet: Er rensning på hospitalerne nok?
Prøveopsætningen fylder to 40-fods containere, hvori 300 liter spildevand kan hældes ind i timen. Forskellige spildevandsbakterier danner herefter en film hen over flere millioner små flade plastlegemer af HDPE, såkaldte ‘carriers’, på 2,5 cm i diameter, der flyder i vandet. De er runde og formet som små gitre, hvori bakterierne sidder.
Bakterierne gror herefter langsomt videre på plastlegemerne og sørger for at nedbryde medicinstofferne i vandet, indtil der kun er meget lidt tilbage. DTU Institut for Vand og Miljøteknologi og Institut for Miljøteknologi på Aarhus Universitet tager løbende prøver af vandet for at se, hvad der er tilbage, så Air Liquide Danmark efterfølgende kan fjerne resten med ozon i en tredje container.
Plastlegemerne kan bruges igen og igen, og ifølge Caroline Kragelund Rickers er metoden mere effektiv til at tilbageholde de specialiserede bakterier end den sædvanlige rensemodel med aktivt slam.
I en alternativ renseløsning skal vandet føres igennem en membran, men det behøver man ikke her. Dermed slipper man for at skulle bruge dyr luft til at rense membranen. I stedet består vedligeholdelsen primært i, at plastlegemerne måske skal udskiftes efter en årrække på grund af slitage.
Læs også: Aarhus udvinder rent fosfor til markerne af byens spildevand
Aarhus Universitetshospital anslår, at 25 procent af spildevandet indeholder problematiske stoffer, der med fordel kan renses væk på denne måde, mens resten af vandet egentlig ikke kræver særlig behandling, da det kommer fra f.eks. personalet, køkken og brusebad.
I første omgang vil alt vand da heller ikke blive renset, men en mindre del af hovedstrømmen pumpes op og renses på pilotanlægget. I et tidligere projekt blev en koncentreret strøm fra hospitalets kræftafdeling behandlet, hvor den mere barske medicinering finder sted. Dette anlæg blev brugt til ‘proof of concept’ og danner basis for dette pilotanlæg.
Caroline Kragelund Rickers understreger dog, at metoden vil reducere brugen af ozon kraftigt, hvilket er hele humlen, da ozon er ekstremt dyrt til rensning af spildevand.
Ifølge Aarhus Vand håber man også, at bakterierne i det biologiske rensetrin med tiden kan blive så effektive, at man helt kan undgå kemisk efterbehandling. Dette er dog ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.
»Det er for dyrt at bruge ozon fra begyndelsen af renseprocessen, så vi sigter mod den laveste dosis ved at have en effektiv biologisk rensning,« siger Caroline Kragelund Rickers.
»Vi har arbejdet meget med bakterierne i biofilmen, og vi får en god biologisk rensning. For at rense kontrastvæsker væk kræves måske ekstra tiltag, men for smertestillende medicin omsætter vi resterne bedre end aktivt slam,« forklarer hun.
Læs også: Mysterium: Tusindvis af plasticstykker fra rensningsanlæg flyder på danske strande
Efter rensningen bliver spildevandet sendt videre til det lokale vandværk, men det er tanken, hvis hospitalet ender med selv at skulle rense spildevand, at det skal kunne ledes direkte ud i et lokalt vandmiljø.
»Ellers skal hospitalet betale spildevandsafgift oveni, og det giver ingen mening,« siger Caroline Kragelund Rickers og understreger, at dette selvfølgelig kan betyde, at f.eks. Egå Renseanlæg kommer til at mangle en betalende kunde til at afholde de faste udgifter, der er forbundet med at drive et renseanlæg.
Dog er både Aarhus Vand og Herning Vand projektpartnere, så de om ikke andet kan få gavn af teknologien til rensning af det private spildevand. Når testperioden er gået, flytter partnerne derfor containerne med udstyret ud til Herning Centralrenseanlæg.
96 procent af det danske medicinforbrug ligger, ifølge en rapport udarbejdet af DHI i 2007, nemlig slet ikke på hospitalerne, men ude i de private hjem, så her er der også mange penge at spare, hvis medicinen kan blive fjernet ved denne metode.
Desuden bliver et af de nye supersygehuse anlagt ved Gødstrup i Herning, så medicinspørgsmålet er også voksende på de kanter, hvor renseanlæggene typisk ikke er gearet til at tage sig af medicinrester, men i stedet er designet til at fjerne f.eks. kvælstof og fosfor.
Læs også: Millioner af bittesmå plaststykker ryger lige gennem rensningsanlæggene
I Herning vil projektet blive ‘tweeket’ en smule og baserer rensningen på Krügers Hybas-system, som forener den aktive slamproces med biofilmteknologien. Det giver mulighed for at rense vandet i mere kompakte beholdere tilsat de små plastlegemer og en mulighed for bedre at fjerne de medicinrester, som slammet ikke klarer. Hermed kan renseanlægget også slippe for de sandfiltre, som i dag efterpolerer vandet.
»Lige nu er vores anlæg dog ret kompakt, og det er meningen, at det skal være noget større for at klare kapaciteten af vand fra hele hospitalet ved Skejby,« siger Caroline Kragelund Rickers.
Forretningsudviklingschef Christina Sund fra partneren Krüger vurderer, at anlægget for at kunne rense 350-500 m3 vand i døgnet fra et hospital vil få en størrelse, der kræver en bygning på 300 m2. Prisen vil ligge et sted mellem 20 og 30 mio. kroner afhængig af bygning og lokalitet.
Hvad besparelsen bliver ved at rense spildevandet på denne måde frem for den traditionelle måde på renseanlæggene, finder hun det vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt.
»Renset spildevand fra det decentrale spildevandsanlæg på sygehuset har en betydeligt bedre kvalitet end udløbet fra det kommunale anlæg, hvorfor direkte sammenligning ikke er korrekt. Det kommunale anlæg skal investere i efterbehandling for at producere samme kvalitet, og det vil også koste,« siger Christina Sund.
Renseanlægget er udsprunget af miljøprojektet Mermiss, som har fået 10,4 mio. kroner i tilskud fra det grønne program for teknologi MUDP.
