Nyt renseanlæg kan levere strøm til 1.600 husstande

Illustration: Billund BioRefinery

I onsdags blev der endelig trykket på den røde knap, der markerede indvielsen af det nye Billund Biorefinery. Anlægget, som er bygget op omkring et tidligere biogasanlæg, er multifunktionelt, da det både skal rense spildevand, producere biogas og levere lugtfri gødning til landbruget.

»Det er et fremtidens renseanlæg, der renser bedre, har et lavere energiforbrug og som udnytter ressourcerne i spildevandet mere end andre,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Illustration: Kilde: BiIlund Biorefinery
Principskitse og teknisk tegning af Billund BioRefinery Illustration: Billund BioRefinery

Projektet opstod som et miljøteknologisk udviklingsprojekt og blev støttet med i alt 70 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet samt Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Udnytter gassen en ekstra gang

Ideen med det nye anlæg er, at man udnytter flest muligt ressourcer fra spildevand og organisk affald – blandt andet ved at afgasse slam og affald en ekstra gang for at hive endnu mere energi ud end normalt.

Efter husholdningsaffaldet og spildevandsslammet er blevet afgasset som på normale biogasanlæg, leder man resterne ind i et termisk hydrolyseanlæg. Her opvarmes massen af slam og affald under tryk, så det bliver hygiejniseret og findelt. Derved kan det afgasses igen i en ny biogasreaktor, denne gang sammen med organisk industriaffald.

Læs også: Fremtidens rensningsanlæg skal bygges i Billund

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er energiproduktionen i det nye Billund Biorefinery steget fra cirka 8,6 millioner kWh til 14 millioner kWh – det svarer til en stigning på cirka 60 procent i forhold til før og er 2,5 gange mere, end hvad det kræver at holde anlægget i gang.

Den overskydende strøm kan dække behovet i 1.600 husstande på et år, skriver ministeriet.

»Erfaringerne fra Billund Biorefinery viser også, at veletablerede og effektive danske renseanlæg kan opgraderes til energiproducenter med endnu større grad af ressourcegenvinding og bidrag til cirkulær økonomi,« siger Leif Bentsen, administrerende direktør i Krüger, ifølge pressemeddelelsen.

Renere vand og bedre gødning

Bortset fra biogassen, der skal bruges til at levere elektricitet og fjernvarme, skal anlægget også levere organisk gødning til landbruget. Ifølge ministeriets pressemeddelelse er indholdet af kvælstof og fosfor her blevet forøget med cirka 18 procent, og den absolutte mængde af miljøfremmede stoffer er 30 procent. Derimod skulle udledningen af kvælstof i det rensede spildevand være reduceret med 60 procent, hvilket svarer til omkring 12 ton om året.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at to lignende værker allerede er blevet solgt til Sydkorea.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej vel? Så de 2,5 gange strøm man får "retur", må jo komme et sted fra, i form af en anden energiform. Ideen med at lade affald rådne så man kan få en gasmotor til at køre på afgasningen er jo fin nok. Men i teksten får man det til at lyde som om at man producere mere end man bruger - hvilket jo i det store billede ikke passer - eller er jeg på glatis her?

  • 0
  • 0

Selvfølgelig kommer energien et andet sted fra. Det er helt normalt. På samme måde som et kulkraftværk eller en vindmølle. Kulkraftværket bruger også strøm til at flytte kullet rundt. Istedet for kul og vind er inputtet her bare affald. Så ja, du er lidt på glatis.

Man kan så sige at det er en lidt mærkelig sammenligning, der skal få anlægget til at se bedre ud end det er. Det kan da godt være at der kun skal bruges en enhed strøm for at producere 2,5 enheder. Der mangler så bare alle de andre inputparametre. Hvis du er nødt til at nedbryde 1 kg guld i samme proces giver det jo økonomisk ingen mening, selv om der strømmæssigt er overskud. Med andre ord, hvad er økonomien i anlægget? Skal det fortsat støttes med 70 mio kr, en gang imellem?

  • 0
  • 0

Vi har fået nye todelte skraldespande hvor jeg bor og fyldig instruktion og en kæmpe stak papirposer. Bioaffaldet skal i papirposer og hentes hver 14ende dag. Det bliver så sendt sydpå og gasset.Jeg kunne ikke forstå det da Mårbjerg ikke kører. Det skal altså helt til Billund. Det lyder lidt som fe teknologi.Det næste bliver at spandenes tømning skal ske ved fuldmåne.

  • 0
  • 0

Som jeg læser artiklen, så har man bygget et ekstra trin på processen, som godt nok koster ekstra energi, da massen skal opvarmes en gang mere, men som til gengæld forbedre ydelsen 60%. At man kan få 2,5kWh strøm ud af anlægget for hver kWh strøm man putter ind, er da godt gået, for en process som i sit oprindelig formål har til opgave at rense og genanvende vores affald. Det bliver spændende at følge, hvordan økonomien på den lange bane kommer til at se ud.

  • 0
  • 0

Energien findes i kovalente bindinger i det organiske stof der kommer med spildevandet, husholdningsaftfaldet og industri affaldet. Der er absolut ingen hokus pokus nogen steder. Anlægget er bare effektivt i forhold til at omdanne energien til brugbar gas/el istedet for at energien forsvinder som varmetab som det jo gør hvis man fx. komposterer affaldet.

Det kunne være interessant af tilføje et hydrolyse modul der kun kører når elprisen er under et vist niveau. På den måde kunne der produceres procesvarme og hydrogen til opgradering af biogassen og systemet vil understøtte større andele af VE i elsystemet.

  • 0
  • 0

Når jeg læser artiklen, og flere kommentarer, så synes ordvalget at være fokuseret på "strøm". Enheden kWh er en energienhed og derfor regnestykket være produceret energi i forhold til indkøbt energi (sikkert el). Den producerede energi leveres dels i form af el, dels i form af fjernvarme.

Det havde pyntet på tegningen hvis indkøbt energi også var vist (indkommende el) - den er muligvis 0 fordi egenproduktionen er tilstrækkelig - og må ligge udover de citerede 2,5 - eller ?

Måske findes der et årsregnskab som viser dette bedre ?

Måske skal det forstås således, ifølge artiklens tal, at der produceres 14 GWh el og varme til "omgivelserne", og der indkøbes 14/2,5=5,6 GWh i form af el til egetforbrug.

  • 0
  • 0

Problemstillingen er jo bare at langt den overvejende el-produktion sker i konkurrence med øvrige el-produktioner som fjernvarme som afsætter strøm, møller, industriproduktioner som afsætter strøm, solceller og endelig billig og overløbsstrøm fra udlandet mm. Hvorfor langt den største del af el-produktionen er ubrugelig, hvorfor det virker lidt overflødig med de mange anstrengelser...

  • 0
  • 0

Dit synspunkt mener jeg er forkert af følgende grunde: - energi er en knap resource, og enhver ekstra udnyttelse af "affald" som ellers ville gå til spilde (og måske endog forurene med afgasning) må være godt. - det viste anlæg har, i modsætning til sol- og vindenergi) et gaslager, hvilket betyder at produktionen af effekt kan afpasses / styres efter behov; det må være godt.

Endelig vil jeg igen tilføje mit mantra: "det handler ikke kun om pris". Med andre ord, bare fordi konkurrerende energiformer (kul, gas) og deres eksisterende produktionsapparater er billigere per enhed lige her og nu i et spotmarked, så bliver disse ikke gode alternativer.

Min grundopfattelse er, at vi ikke bør spilde energi. I det omfang mærkelige skatte- og afgiftsregler spænder ben, så skal de ændres. I det omfang det er teknologisk muligt (en ikke eksorbitant merpris), så skal de udnyttes.

Den fossile produktion af el burde begrænses til det minimalt nødvendige (aht. nettets stabilitet og reserve) OG øvrig produktion prioriteres - ikke gennem en børs med lavest-bydende, men gennem en selektiv, prioriteret levering.

  • 0
  • 0

Der er et så ekstrem overskud af el fra navnlig møller og fjernvarmeværker at varmeværkerne overvejende brænder brændslerne for ene og alene at lave varme og nedprioterer el-produktionen.

Endelig vil jeg igen tilføje mit mantra: "det handler ikke kun om pris". Med andre ord, bare fordi konkurrerende energiformer (kul, gas) og deres eksisterende produktionsapparater er billigere per enhed lige her og nu i et spotmarked, så bliver disse ikke gode alternativer.

Det er overvejende biomasse produceret strøm fra mange af de nyombyggende kraftvarmeværker som tilflyder nettet, sammen med møllerne.

Min grundopfattelse er, at vi ikke bør spilde energi.

Men det sker altså i rigt mål med tiltaget i Billund som kun virker til at mere og mere flis og træpiller kan omsættes til varme når strømmen ikke kan afsættes til nettet, som nu vil være tilfældet i vinterhalvåret når når fjernvarmeværkerne skal yde fjernvarme.

I det omfang det er teknologisk muligt (en ikke eksorbitant merpris), så skal de udnyttes.

Jamen et er jo ikke det som er problemstillingen! Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... prøv og se hvor meget biomasse der brændes af i landets kraftvarmeværker som uden problem kunne lave den strøm der er brug for sammen med møller og solceller. HVorfor skal der så laves mere end der er brug for.

  • 0
  • 0

Energien kommer selvfølgelig fra kulstoffet i biomassen og affaldet. Erfaringerne med Cambis thermiske hydrolyse anlæg e,r at der er et energioverskud i processen, dette bliver selvfølgeligt større jo mere eksternt affald/biomasse der tilføres.

Cambi har opført mange termiske hydrolyse anlæg i forbindelse med renseanlæg over helle verden i byer som London, Whasington, Beijing og også to i Danmark. Næstved i 1998 og Fredericia i 2000. Begge med gode drifts resultater.

Cambis anlæg kan også behandle affald.

Se mere på www.cambi.com

  • 0
  • 0

Virkelig, kun "Så lidt", taget i betragtning at nogle biomasse anlæg returnere omkring 3.5 af den energi der puttes i at producere el/varme. http://rameznaam.com/2015/06/04/whats-the-... Medmindre det her er et anderledes regnestykke fra ERoEI, så vil jeg sige det er mindre lovende - Vestlig levestandarder er bygget op på et fundament af minimum 8 ERoEI. I min optik, så et klimaforandringer kun et symptom på noget langt mere underbyggende - når kæden knækker vdr. Den ERoEI vi har adgang til. Det er selvfølgelig også kritisabelt kun at se på ERoEI, hvor livscyklus/miljømæssige analyser og sociale bundlinjer/velfærd også har lige så stor vigtighed i det store hele. Der er endnu længe udsigter for fx kul, hvilket af nogle estimeres til at have et maximum ERoEI på 95 frem til ca. 2050 (http://www.sciencedirect.com/science/artic...) - Dog er der aspektet omkring den stigende økonomiske velstand i fx Kina, som har en stor indflydelse. PS. Jeg har overvejet brugen af biomasse fra træ/cellulose/lignin, og mens de er lovende, så er udfordringen at depoter af fossilt brændstof, heriblandt biomasse, tager tid at ophobbe og koncentrere - fx. https://www.intechopen.com/books/precious-... og https://www.google.dk/url?q=http://www.fao... hvorved ERoEI falder for kort, idet tid ikke er taget i betragtning - Hvilket i sig selv vil blive en essentiel rammebetingelse i fremtidens energi økonomi.

Jeg finder alt denne vidensindhentning lovende, forstå mig ret, der er blot mange kompleksiteter som bør betragtes samtidig - Det at tænke i økosystemer er relativt komplekst, fordi der er meget vi endnu ikke forstår relationer imellem. Vi kunne "løse" udfordringen ved, fx. At hente carbonhydrogene brændsler fra andre planeter, eller sågar bare carbon, hvis vi så energieffektivt at konvertere det her på jorden - eneste "lille" udfordring; tilføjelse af mere carbon til jordens carboncyklus, sikkert noget den kan udholde, om vi kan - Det er knap så sikkert, der var en grund til at koldblodet dyr engang var langt mere overlegne end fx. Vekselvarmer; så igen der er selvfølgelig også mange andre aspekter ved det end kun carbon og global temperatur.

Det var en lang kommentar i både øst, syd, vest og nord - Hvilket også hjælpe med at sætte fingeren på den nødvendig mængde tværfaglighed disse komplekse udfordringer kræver.

  • 0
  • 0

Måske skal det forstås således, ifølge artiklens tal, at der produceres 14 GWh el og varme til "omgivelserne", og der indkøbes 14/2,5=5,6 GWh i form af el til egetforbrug.

Bingo!

Det var i hvert fald det, jeg læste, og jeg er ikke i tvivl om, at det var det, artiklens forfatter mente.

Jeg savner så bare at forstå, hvor du vil hen med resten af dit indlæg, når nu dit sidste afsnit viser, at du faktisk har forstået regnestykket.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten