Nyt redskab sætter kroner og øre på klimatilpasning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt redskab sætter kroner og øre på klimatilpasning

I de fleste danske kommuners tekniske forvaltninger spekuleres der, så det knager, over, hvilke løsninger der skal sikre lokalområdet mod fremtidens klima. Hvilken investering kan bedst betale sig på langt sigt – et bassin, et vådområde eller noget helt tredje?

Men nu er der hjælp på vej til spildevandsingeniører og andre, der sidder med de økonomiske overvejelser. Det gratis beregningsværktøj Plask, der blev lanceret i februar, gør det nemlig let at holde udgiften til de enkelte klimatilpasningsløsninger op mod prisen på de skader, som investeringerne kan spare kommunen for i reparationer efter skybrud, stormflod m.v.

Når man har indtastet tidligere skader efter skybrud, omkostninger ved de forskellige løsninger, og hvornår løsningerne vil tage effekt, spytter Plask grafer og beregninger ud, der viser, hvor mange penge der er at spare over en årrække ved de forskellige løsninger.

Sparer dyre analyser

Siden lanceringen har Plasks hjemmeside fået 1.100 besøg. Naturstyrelsen, der i samarbejde med Cowi står bag Plask, ved ikke, hvor mange af de besøgende der har anvendt Plask, men har mærket en efterspørgsel på et sådant værktøj.

»Det fylder et hul ud. Kommunerne har manglet det her, for det er ikke alle, som har økonomisk mulighed for at købe detaljerede analyser,« forklarer Karin Rafn, afdelingsleder i Naturstyrelsen.

Da Plask kun er en måned gammelt, skal man tilbage til udviklingsfasen for at finde eksempler på, hvordan kommuner anvender det i praksis. Her deltog Lolland, Københavns og Esbjerg kommune samt Kommunernes Landsforening (KL).

»Vi hilser værktøjet velkomment. Det er nyttigt til i en indledende projektfase at belyse omkostninger ved forskellige løsninger, særligt vurdering af traditionelle rørløsninger over for nye løsninger,« siger Susanne Lykke Jakobsen, konsulent i KL.

Lolland Kommune har brugt Plask-værktøjet til at analysere en konkret case i Nakskov, hvor en regnvandssø skal opsamle regnvand ved skybrud. Beregningen viser, at kommunen over 100 år sparer 34,4 mio. kr. i skadesomkostninger for en investering på 10,5 mio. kr., og den prissætter sidegevinster i form af naturherligheder til 1,3 mio. kr. Den sidegevinst ville der ikke have været ved det underjordiske rørbassin, som var alternativet.

Plask kan ikke stå alene

Københavns Kommune og Esbjerg Kommune har givet kommentarer på værktøjet, men endnu ikke afprøvet det i praksis.

»Vi kan sagtens se det anvendt i nogle af de kommende projekter, men vi har endnu ikke taget beslutning om i hvilke,« siger Christina Føns, miljøchef i Esbjerg Kommune.

Hverken KL eller Naturstyrelsen har kendskab til andre end Lolland Kommune, der har ombestemt sig på grund af Plask. Susanne Lykke Jakobsen pointerer desuden, at Plask ikke kan stå alene:

»Der vil givetvis være brug for nærmere analyser og beregninger inden en endelig beslutning om tiltag kan træffes,« siger hun.

Udregningerne kan bruges til at presse på for politisk handling, da det viser, hvor meget det koster at lade stå til. Med værktøjet kan man sammenligne forskellige løsninger på et bestemt problem og få et fingerpeg om, hvilke problemer det bedst betaler sig at tage fat på først.

Plask har dog nogle usikkerheder. Det kan ikke spå om fremtiden – hverken om fremtidens klima­forandringer, eller hvornår det næste 100-års skybrud kommer. En anden usikkerhed er værdien af de sidegevinster, Plask medregner. Kommunerne skal nemlig selv sætte en pris på, hvad for eksempel forbedret vandmiljø eller smukkere byrum er værd.

»Der er mange typer af side­gevinster, som man ikke kan sætte en præcis pris på. Her kunne der godt være behov for at lave en model,« vurderer Karin Rafn fra Naturstyrelsen.

Den eneste sidegevinst, som Plask i forvejen har prissat, er CO2. Den gevinst høster man, når der eksempelvis plantes skov, der skal holde på vandet, hvor træerne samtidig optager CO2.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten