Nyt råd til husejere: Du kan godt droppe den dyre dampspærre

Hvis du har mindre end 250 mm isolering på loftet, så bør du straks investere i efterisolering. Sådan lyder det officielle råd fra Energistyrelsen på hjemmesiden Sparenergi.dk.

Hidtil har det imidlertid været ret dyrt at efterisolere efter forskrifterne.

I 2009 fastslog byggeforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet (SBi), at et pudset loft ikke var nok til at forhindre at fugt i farlige mængder i at trænge op i tagkonstruktionen. Og i 2012 skrev byggeforskerne en anvisning, hvor de anbefalede, at man fik lagt en såkaldt dampspærre på loftet, hvis huset enten ikke havde en eller hvis den eksisterende dampspærre ikke var tæt. Det koster omkring 200-300 kr. per m2 plus moms at få en håndværker til at fjerne den eksisterende isolering og klæbe en ny dampspærre fast omkring tagspærene. Dertil kommer så prisen for ekstra isolering, nye vindbrædder, der sikrer at isoleringen ikke forhindrer ventilationen af loftet, og en ny gangbro.

Video: Sådan efterisolerer man et loft

En dampspærre kan heller ikke undværes, hvis der skal være mere end 150 mm isolering på loftet, lød det eksempelvis i 2016 fra seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet (SBi).

»Nej, det kan den ikke, når isoleringstykkelsen er mere end 150 mm, og ved mindre isoleringstykkelser forudsætter det, at loftbeklædningen til gengæld er helt lufttæt, hvis fugtskader og skimmelvækst skal undgås,« som hun forklarede på SBis hjemmeside.

Kravet om at installere en dampspærre kom ind i anvisningerne i 2009 i kølvandet på flere sager, hvor der var opstået fugt- og rådskader i træspærrene på efterisolerede huse.

Undersøgelse fandt ingen dækning for dampspærrekrav

Men nu har Eva B. Møller og SBi imidlertid undersøgt, om der er videnskabelig dækning for rådet om at bruge en dampspærre, når man lægger mere end 150 mm isolering på et vandret og lufttæt loft - og kommet frem til, at den ikke behøves i alle tilfælde.

»Der kan i konstruktioner med intakte pudsede lofter efterisoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale, uden at der etableres dampspærre,« står der således i den taganvisning, som SBi for nylig udsendte i bogform.

Resultaterne af SBis undersøgelse er endnu ikke offentligt tilgængelige, fordi de videnskabelige artikler om forsøget ikke er nået gennem publiceringsprocessen.

»Men vi stoler så meget på resultaterne, at vi alligevel har valgt at ændre anvisningens tekst om altid at bruge en dampspærre, når man isolerer med mere end 150 mm,« siger Eva B. Møller i dag.

Testede både mineral- og papiruld

SBi testede både mineraluld og papirisolering i henholdsvis 150 mm og 400 mm tykkelse. Isoleringen blev udlagt på et loft bestående af en gipsplade, der var fuget rundt langs kanten, så konstruktionen var lufttæt. I halvdelen af forsøgsopstillingerne blev der lagt en dampspærre ovenpå gipsloftet og i halvdelen var der ingen dampspærre. Desuden blev der sørget for, at tagrummet blev ventileret efter alle de forskrifter, der gælder for ventilerede tagrum.

106 sensorer målte derefter om det optrængende fugt gav fugtproblemer i trækonstruktionen. Derudover har forskerne undersøgt omkring 30 huse med forskellige loftskonstruktioner og isoleringsmaterialer for at se om resultaterne fra forsøgshuset svarede til resultaterne i den virkelige verden.

»Og når loftet er lufttæt, og der er ordentlig ventilation, så opstod der ingen fugtproblemer uanset isoleringstypen- og tykkelsen. Den viden kunne vi ikke bare sidde med, og derfor har vi ændret anvisningens tekst om dampspærrer,« fortæller Eva B. Møller.

Se video om undersøgelsen her:

Byggeskadefond overrasket

Resultatet overrasker hos Byggeskadefonden, der dækker skader på almene boligbyggerier opført efter 1986 og renoveringer støttet af kommuner eller Landsbyggefonden.

»Man har været fuldstændigt håndfaste omkring at 150 mm isolering var grænsen for, hvornår der var brug for en dampspærre. Så det er noget af en overraskelse, at det ikke altid er nødvendigt,« siger teknisk chef Jens Dons.

Overraskelsen er knap så stor hos Michael Petersen fra Isover, der er formand for isoleringsproducenternes brancheforening Varmeisoleringsforeningen.

»Den nye anvisning svarer stort set til den, vi havde, før SBi skrev kravet om en dampspærre ind i anvisningerne. Før da stod der, at et intakt pudset loft ganske vist ikke var en dampspærre, men at hvis man også havde et velventileret loftrum, så behøvede du ikke at gøre andet, selvom du lagde mere isolering på. Nu har vi så fået dokumentationen for, at det, vi gjorde den gang, var godt nok.«

Gør det billigere at isolere

Selvom SBi i ti år har anbefalet at bruge en dampspærre, har eksempelsvis Papiruld Danmark, solgt deres produkter på, at det ikke er nødvendigt med en dampspærre, fordi papirulden let kan optage og afgive vanddampen. Undersøgelsen viser imidlertid, at heller ikke mineraluld giver fugtproblemer - selv om tykkelsen når op på 400 mm. Det er en god nyhed for mineraluldsproducenterne, siger Michael Petersen.

»Firmaer som Rockwool og Isover kan ikke tåle at gøre noget, der er i modstrid med ansvisningerne fra Statens Byggeforskningsinstitut, så vi har ligesom Dansk Byggeri holdt fast i, at man skal følge kravene om at bruge dampspærre, når det nu står i anvisningerne. Havde undersøgelsen vist, at der faktisk var dækning for kravet, så var det jo bare sådan det var. Men når det nu viser sig, at det ikke er nødvendigt med en dampspærre over et pudset loft - forudsat at tæthed og ventilation er i orden - betyder det, at reglerne nu er ens for alle leverandører af isolering.«

Pas på - branchen sjusker

På Teknologisk Institut, som har været med i følgegruppen for SBis projekt, understreger faglig leder for afdelingen Bygninger & Miljø Carsten Johansen ligesom Eva Møller og Michael Petersen imidlertid, at byggebranchen og boligejerne ikke må opfatte det nye forskningsresultat som et carte blanche til bare at pumpe isolering ind på loftet uden at undersøge bygningerne ordentligt.

»Forudsætningen er, at det pudsede loft skal være lufttæt, så den fugtige luft fra boligen ikke kan strømme op gennem loftet, og tagrummet skal være ordentligt ventileret. Det sidste er et helt afgørende parameter. Det bør være børnelærdom hos alle, men i de sager, vi bliver involveret i, kan vi se, at det desværre langt fra er alle, der har lært det. Selv professionelle firmaer kan gøre det forkert. De ligger isoleringen helt ud over tagfoden, og så går det altså galt.«

Desuden skal man tjekke, om der er eller planlægges gennembrydninger af loftet - eksempelvis omkring loftspots og gennemføringer af rør og kabler.

»Man bør lette på den eksisterende isolering oppe på loftet og tjekke, om der er gabende huller. Hvis der er, bør de tætnes, før man lægger mere isolering på,« siger Carsten Johansen.

Fagmand frygter flere fugtskader

På trods af forskernes resultater er selvstændig energivejleder og tømrer Thomas Guld bekymret for, om der vil opstå flere skader, når anvisningens råd om at bruge en dampspærre fjernes.

»Man skal passe på, at man ikke laver en vejledning som kan misfortolkes af håndværkerne. Mange vil læse, at når der er pudsede lofter, så er alt fint. Hvis alle de forudsætninger, som de nævner, er i orden, så kan jeg godt se, at det kan være fint at undvære en dampspærre. Men kan en almindelig håndværker vurderer, om et loft er tæt nok? Det er jeg ikke sikker på,« siger han og nævner etageadskillelsen i to etagers murermestervillaer, som et sted, hvor et tæt pudset loft ikke vil forhindre, at der kan blæse meget fugtig luft ud i tagkonstruktionen.

SBi forventer ifølge rapporten Varmebesparelser i eksisterende byggeri, at tagene på alle nuværende danske bygninger vil blive udskiftet og efterisoleret frem mod og op gennem 2050’erne.